Når ventetiden får kroppen til at gå amok!

[bebe]

Skulle have haft menstruation d.11, altså for ni dage siden. Har taget to negative tests, en da jeg var gået fire dage over og en igen, da jeg var gået syv dage over. Jeg er altså IKKE gravid! -Men min mave føles underlig, jeg bliver hurtigere forpustet, når jeg løber. Jeg har kvalme, men alligevel lyst til at spise alt. jeg har stenhårde kasser og hvis du spørger min kæreste, også noget, der ligner humørsvingninger. Hvorfor fanden reagerer min krop sådan, når jeg hellere vil have menstration, løbe langt og være tynd, mens jeg venter på næste cyklus???

Nogen vil kalde det indbilsk gravid, men er det ikke mest hunde det sker for?

Glæder mig til at høre Jeres historier eller bud, for jeg er ved at blive sindsyg!!!

[Guest]

åhhh jo jo jeg kender det, jeg har også formåede at psyke min krop til at tro den var gravid, fordi ønsket hver månede var så stort. Heldigvis er det blevet helt forandret efter vi tog adoptionsbeslutningen.

[Heidi0601]

Jeg er heldigvis ikke nået der til endnu, men frygter da, at hvis vi skal prøve mange gange, så kan jeg nå der til, hvor kroppen "spasser" ud!

Har hørt om flere, som har det som du beskriver. Jeg tror helt sikkert, at det er bedst at ligge alle tankerne væk, selv om det er meget nemmere sagt end gjort!

[Mettemor]

I min første cyklus hvor vi prøvede for alvor, havde jeg så mange symptomer, og var så sikker på at jeg var gravid. Fik også skubbet min mens nogle dage ved det. <_< Det burde forbydes. Jeg syntes virkelig ikke at jeg psykede mig selv, men det må jeg have gjort.

Held og lykke med jeres projekt. :glad

[Guest lilies]

I min første cyklus hvor vi prøvede for alvor, havde jeg så mange symptomer, og var så sikker på at jeg var gravid. Fik også skubbet min mens nogle dage ved det. <_< Det burde forbydes. Jeg syntes virkelig ikke at jeg psykede mig selv, men det må jeg have gjort.

Held og lykke med jeres projekt. :glad

Det kunne nemt have været mig der havde skrevet det der... Selvom man ikke synes man gør noget - så har kroppen åbenbart sin helt egen mening...