Guest

Græde i søvn?

Græde sig i søvn?   27 members have voted

  1. 1. Lader du dit barn græde sig i søvn?

    • Ja
      0
    • Nej
      21
    • Engang imellem
      6

Please sign in or register to vote in this poll.

43 indlæg i dette emne

WTF?! Jeg bliver da helt dårlig af at læse det der! 2 mdr... Det er Anna i morgen og hun er jo ALT for lille til at blive 'opdraget' på! PUHA - stakkels lille dreng! :(

:ditto

Folk er ikke rigtig kloge :gal

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

ja, altså i gamle dage fandt man jo på de mærkeligste ting, men når man ved hvordan stresshormoner ser ud og kan måle dem i et barns hjerne når det græder så er det vel bevist uden så megen tvivl?.. ved det ikke.. tænkte bare at det var godt med lidt faglig viden til at støtte moderhjertet, som jo bare har lyst til at tage barnet op :D

Nå jamen altså jeg TROR også på det. Og jeg synes BESTEMT at en faglig kilde er på sin plads :) Jeg synes bare lige at det var på sin plads OGSÅ at nævne, at nogle gange ser det ud til at tidligere videnskab tog fejl, selvom det bare virkede SÅ sikkert dengang.

Jeg tror som sagt på den her forskning, jeg er bare åben overfor at senere forskning i princippet kunne tyde på at det ikke var (hele) sandheden. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nå jamen altså jeg TROR også på det. Og jeg synes BESTEMT at en faglig kilde er på sin plads :) Jeg synes bare lige at det var på sin plads OGSÅ at nævne, at nogle gange ser det ud til at tidligere videnskab tog fejl, selvom det bare virkede SÅ sikkert dengang.

Jeg tror som sagt på den her forskning, jeg er bare åben overfor at senere forskning i princippet kunne tyde på at det ikke var (hele) sandheden. :)

Du lyder lige som Phoebe, da hun diskuterer evolution med Ross :D

(Går lige ud fra at I er Venner-nørder lige som jeg selv :whistling )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er jo ikke tale om at barnet ikke "må" græde. Men så bliver man altså sammen med barnet og finder ud af hvorfor det græder (er det fx et spædbarn kan det jo være svært at vide hvorfor).

Ja der findes forskellige former for gråd, men gråd betyder altid er der er noget galt. Hvorfor må et barn ikke få trøst bare fordi det er hysterisk? Det kan jo være overtræt og have brug for hjælp til at falde i søvn.

Det er ikke fordi jeg er tilhænger af skulle ligge sammen med sit barn til det er teenager. Jeg har selv vænnet min søn på 1/2 år til at falde i søvn af sig selv. Men det foregik IKKE ved at han bare måtte ligge alene og skrige. Så det kan altså godt lade sig gøre på andre måder.

Tja til det med rødt. Måske er der nogen gange det galt, at barnet blir usikker fordi det kan mærke at mor blir usikker, fordi barnet ikke vil sove, det ved jeg da er sket i mit hjem. Så syns jeg det kan være fint og trygt for barnet at lære, at når mor(eller far) har sagt godnat er det altså godnat. Der kommer også en alder hvor barnet gerne vil bestemme mere selv og måske ikke syns at det vil sove, så er der det "galt" at mor og far er dumme fordi de siger nej. Det betyder altså bare ikke, at man ikke må sige nej til sit barn, det hører med til en god kærlig opdragelse, at man ikke lader sit barn bestemme for meget eller blive en lille tyran. Jeg mener sagtens jeg kan skelne på gråd om der er noget galt såsom smerter eller utryghed, eller om det som er "galt" er at barnet bare er træt og protesterer over at blive lagt til at sove.

Jeg snakker selvfølgelig ikke om et spædbarn, som jeg også skrev ovenfor, men et barn i fx 1-4 års alderen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du lyder lige som Phoebe, da hun diskuterer evolution med Ross :D

(Går lige ud fra at I er Venner-nørder lige som jeg selv :whistling )

Hahaha! Jamen jeg er nok også lidt Phoebe-agtig, når det kommer til videnskab :P Ej, altså som sagt så tror jeg jo på den her forskning... Og på meget andet videnskabeligt. Jeg har bare en meget ydmyg tilgang til hvad der er "sandt". Det er jo KLART, at jeg tror, at det som jeg tror på, er sandt. Ellers ville jeg ikke tro på det. Men det bliver det jo altså bare ikke sandt af, og jeg har da ikke monopol på at sige hvad sandhed er, ligeså lidt som jeg synes at hverken videnskab eller religion har :) Ej okay, det bliver vist lidt langhåret og filosofisk det her :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ville det evt. være en idé at lave en definition af hvad det vil sige, at lade sit barn græde sig i søvn? :) Der er jo stor forskel på f.eks.

1. At lade barnet SKRIGE, og man så bare slukker lyset og går

2. At lade barnet græde 5-10 minutter lige så stille efter at man kærligt har sagt "Godnat lille skat, mor slukker lyset nu, for nu skal du sove, selvom jeg godt kan mærke at det har du ikke lige lyst til".

3. At barnet græder sig i søvn, men mens at mor eller far sidder lige ved siden af med lidt lys og synger for/taler til babyen og nusser den i håret

4. At tage baby op og gå rundt med den engang imellem for at trøste gråden/tjekke om der kunne være noget konkret galt

5. At tage baby op efter det mindste kny.

Osv osv osv osv osv osv...

Jeg kan nemlig godt følge argumentet med at børn skal lære, at når der er sagt godnat, så er det godnat og så skal de ikke "styre" om de skal op igen. Men jeg kan ikke rigtig komme i tanke om en situation, hvor min personlige mavefornemmelse siger mig at det er okay at lade barnet være i et rum alene mens det græder sig i søvn.

Personligt ville min tilgangsmåde nok være noget der ligner mine punkter 3 og 4... Og når jeg forestiller mig at man "lader sit barn græde sig i søvn", så får jeg billeder i hovedet a la punkt 1 og det er dét, som jeg tror er usundt for barnet. Men i princippet kunne "græde sig i søvn" jo dække hele spektret fra pkt 1 til 4...

Hvis det gav mening? :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tja til det med rødt. Måske er der nogen gange det galt, at barnet blir usikker fordi det kan mærke at mor blir usikker, fordi barnet ikke vil sove, det ved jeg da er sket i mit hjem. Så syns jeg det kan være fint og trygt for barnet at lære, at når mor(eller far) har sagt godnat er det altså godnat. Der kommer også en alder hvor barnet gerne vil bestemme mere selv og måske ikke syns at det vil sove, så er der det "galt" at mor og far er dumme fordi de siger nej. Det betyder altså bare ikke, at man ikke må sige nej til sit barn, det hører med til en god kærlig opdragelse, at man ikke lader sit barn bestemme for meget eller blive en lille tyran. Jeg mener sagtens jeg kan skelne på gråd om der er noget galt såsom smerter eller utryghed, eller om det som er "galt" er at barnet bare er træt og protesterer over at blive lagt til at sove.

Jeg snakker selvfølgelig ikke om et spædbarn, som jeg også skrev ovenfor, men et barn i fx 1-4 års alderen.

Der er intet galt i at sige nej til sit barn og jeg ser bestemt heller ikke mig selv som en pylremor.

Er helt enig i at det at sige nej også hører med til en god og kærlig opdragelse. Men intet er sort hvidt og jeg tror mest på "alt med måde".

Jeg synes ikke man som princip skal smide sit barn i seng, sige godnat og lukke døren og så ellers være ligeglad med om det græder (ikke at jeg siger du er det :))

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ville det evt. være en idé at lave en definition af hvad det vil sige, at lade sit barn græde sig i søvn? :) Der er jo stor forskel på f.eks.

1. At lade barnet SKRIGE, og man så bare slukker lyset og går

2. At lade barnet græde 5-10 minutter lige så stille efter at man kærligt har sagt "Godnat lille skat, mor slukker lyset nu, for nu skal du sove, selvom jeg godt kan mærke at det har du ikke lige lyst til".

3. At barnet græder sig i søvn, men mens at mor eller far sidder lige ved siden af med lidt lys og synger for/taler til babyen og nusser den i håret

4. At tage baby op og gå rundt med den engang imellem for at trøste gråden/tjekke om der kunne være noget konkret galt

5. At tage baby op efter det mindste kny.

Osv osv osv osv osv osv...

Jeg kan nemlig godt følge argumentet med at børn skal lære, at når der er sagt godnat, så er det godnat og så skal de ikke "styre" om de skal op igen. Men jeg kan ikke rigtig komme i tanke om en situation, hvor min personlige mavefornemmelse siger mig at det er okay at lade barnet være i et rum alene mens det græder sig i søvn.

Personligt ville min tilgangsmåde nok være noget der ligner mine punkter 3 og 4... Og når jeg forestiller mig at man "lader sit barn græde sig i søvn", så får jeg billeder i hovedet a la punkt 1 og det er dét, som jeg tror er usundt for barnet. Men i princippet kunne "græde sig i søvn" jo dække hele spektret fra pkt 1 til 4...

Hvis det gav mening? :P

Det gav mening ;)

Jeg er personligt stærkt imod nr. 1 og nr. 2, når der er tale om en baby!

At vælge nr. 5 er nok at gøre sig selv og baby en bjørnetjeneste, da jeg er ret overbevist om at det vil give nogle meeeeeeeeeget lange aftener :wacko

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nix! Hverken da de var små og havde kolik eller, større og stædige græd de uden trøst, hverken i sengen eller på andre tidspunkter!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er meget vigtigt at skelne mellem spædbørn/tumlinger og børn der er blevet 2-3 år og er i trodsalder.

Jeg ville aldrig lade en baby græde uden at tage den op (altså med mindre det er lige midt i jeg tisser eller sådan noget :rolleyes) - hvad enten det var fordi hun skulle sove eller ej. Hun ville jo ikke forstå hvorfor og det ville i mine øjne være et svigt.

Hvis jeg havde en 3-årig der var trodsig, kunne jeg godt finde på at lade hende græde i sengen i 2-3 min og så gå ind til hende, men jeg ville aldrig bare efterlade hende i sengen og lade hende græde til hun faldt i søvn. Heller ikke selvom jeg blev udenfor døren og lyttede (det kan barnet jo ikke se...) Mine børn skal ikke græde sig i søvn - trodsig eller ej.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er meget vigtigt at skelne mellem spædbørn/tumlinger og børn der er blevet 2-3 år og er i trodsalder.

Jeg ville aldrig lade en baby græde uden at tage den op (altså med mindre det er lige midt i jeg tisser eller sådan noget :rolleyes) - hvad enten det var fordi hun skulle sove eller ej. Hun ville jo ikke forstå hvorfor og det ville i mine øjne være et svigt.

Hvis jeg havde en 3-årig der var trodsig, kunne jeg godt finde på at lade hende græde i sengen i 2-3 min og så gå ind til hende, men jeg ville aldrig bare efterlade hende i sengen og lade hende græde til hun faldt i søvn. Heller ikke selvom jeg blev udenfor døren og lyttede (det kan barnet jo ikke se...) Mine børn skal ikke græde sig i søvn - trodsig eller ej.

Jeg kunne ikke være mere enig :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Så i har aldrig forladt jeres børn efter i har sunget og kysset dem godnat, hvor de så begynder at græde når man går fra dem, så har i siddet ved dem hver dag til de sover ?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så i har aldrig forladt jeres børn efter i har sunget og kysset dem godnat, hvor de så begynder at græde når man går fra dem, så har i siddet ved dem hver dag til de sover ?

Altså nu er mit barn kun 1/2 år. Men nej han har aldrig fået lov til at græde sig i søvn.

I starten græd han når han blev lagt i tremmesengen, men der blev jeg ved ham så han kunne føle sig tryg. Nu kan jeg bare lægge ham og så falder han selv i søvn uden gråd.

Jeg synes sengen skal være et trygt og rart sted at være.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså nu er mit barn kun 1/2 år. Men nej han har aldrig fået lov til at græde sig i søvn.

I starten græd han når han blev lagt i tremmesengen, men der blev jeg ved ham så han kunne føle sig tryg. Nu kan jeg bare lægge ham og så falder han selv i søvn uden gråd.

Jeg synes sengen skal være et trygt og rart sted at være.

Tro mig jeg synes også sengen skal være et trygt og rart sted at være, og det synes min datter også det er.

Nu lod jeg nu heller ikke Nadja græde da hun var spæd.. men da hun var omkring de 7 mdr begyndte vi (JEG) at gå ud af værelset og komme tilbage igen for at lære hende at sove. så hun har jo grædt sig selv i søvn.

men så jeg nok bare en ond mor der har skadet mit barns hjerne nu... :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så i har aldrig forladt jeres børn efter i har sunget og kysset dem godnat, hvor de så begynder at græde når man går fra dem, så har i siddet ved dem hver dag til de sover ?

Nej, græder de går jeg ikke fra dem. Og begynder de at græde efter jeg er gået går jeg ind til dem igen. Bryder mig ikke om tanken om at de skal falde i søvn kede af det, eller med følelsen af at blive svigtet :(

7-9-13 sker det måske 1-2 gange på en måned at de ikke bare lægger sig til at sove. Med de store er det ofte nok med et par minutters snak om hvad der går dem på, med den lille er det ofte nok at putte/nusse 5 minutters tid. Derefter sover de som regel.

Herhjemme har vi ikke noget længerevarende putteritual med sange, historier eller lign. Det er godnat, sov godt, kys og så går jeg. Har gjort sådan fra de var helt små uden problemer.

Jeg vil hjertens gerne synge, læse historier, putte, nusse o.s.v. bare ikke som en del af et putteritual. Alt det skal være fordi man har lyst og ikke fordi man skal.

Med Nanna som var min første var det et cirkus uden lige når hun skulle puttes. Der skulle synges, læses, nusses, puttes og meget mere som en del af putteritualet. Det var bare slet ikke hyggeligt syntes jeg fordi det var noget man SKULLE og ikke noget man gjorde fordi det havde vi lige lyst til. Jeg følte mig virkelig som en slave af et fastgroet putteritual der skulle følges fra punkt til prik.

Børn kan sagtens lære at falde i søvn uden gråd. Kan slet ikke se hvorfor det skulle være nødvendigt at falde i søvn ked af det :(

Det må da også give en dårligere søvn end hvis man er faldet i søvn tilfreds og glad ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Herhjemme har vi ikke noget længerevarende putteritual med sange, historier eller lign. Det er godnat, sov godt, kys og så går jeg. Har gjort sådan fra de var helt små uden problemer.

Jamen det er da bare heldigt.. Hvad så når man har et barn der ikke bare vil sove af sig selv.. Sidder man ved hende kan der gå op til 3 timer før hun sover og min 2 timer. tror du at du kan liste dig ud når hun sover efter et par timer, så er hun vågen med det samme og græder med det samme. Bliver du ved hende hele natten, vågner hun som regel efter 1 time for at mosle rundt ½ time, så sammenlagt får hun ikke meget søvn..

Går jeg frem og tilbage efter vores putteritual (sang og godnat) og hun græder lidt, er hun i søvn efter for det meste 20 min. sover hun gerne 12 timer om natten så jeg mener virkelig det er bedre for hende at få en helt nattesøvn i stedet for hun sover dårligt hele natten.

(og det skal lige siges at min datter efter vi lærte hende at sove igennem da hun var 7 mdr) max har problemer gennemsmitlig med at ligge sig til at sove 1 (eller måske hver anden) gang om måneden.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg synes det er fedt med en ordentlig debat!.. men det er da også et utroligt svært emne fordi ingen børn er ens.. tænker bare at man skal følge sit hjerte, og mærke efter om det man gør er forsvarligt.? og så må man vel ikke være bange for at søge hjælp, hvis ens børn ikke kan falde i søvn uden at græde?..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER