Alura

Hvor dejligt, stort tillykke :)

Nej det kan jeg godt forstå så. Det er jo også anbefalet at man venter til man skulle have haft menstruation, men der er jo nogen der kan teste positivt tidligere. Det bliver spændende at se om det er nr. 3 der er på vej :)

Haha, jo den er en underlig størrelse den der krop ;) Det har været sådan en hel "oplevelse" for mig at stoppe med p-piller nærmest, efter ca. 16 års brug. "Nææhh, fungerer min krop sådan?" Det gik pludselig op for mig hvor skræmmende lidt jeg egentlig vidste om det. Jamen så krydser jeg fingre for at den bare er der, samt at du kan teste tidligt positiv, så I kan få et hurtigt svar :) Har du kunnet teste tidligt positiv de første to gange så? Her bliver det nr. 1 vi går i gang med. Vi synes egentlig ikke at vi er helt klar endnu, men vi ved at vi gerne vil have børn og jeg ville gerne have mindst to, da jeg selv er enebarn. Og vores alder taget i betragtning (jeg er lige fyldt 31, manden fylder snart 35), så er det jo ikke noget vi lige kan udskyde ti år endnu. Så vi springer nok bare snart ud på dybt vand.

Jeg havde det på samme måde i forrige måned, på trods af at jeg vidste at chancen var nærmest lig nul, i forhold til hvilke dage vi havde været sammen. Jeg havde simpelthen nærmest alle tidlige graviditetssymptomer i bogen. På trods af at det viste sig, som jeg havde regnet med, at jeg ikke var gravid. Jeg stoppede med p-pillerne i maj og vi prøver stadig at undgå graviditet, men er dog rigtig dårlige til at få brugt de der kondomer :oops Og er da også enige om at hvis det sker, så sker det, men prøver altså som sagt at undgå lidt endnu, indtil vi starter PB til oktober. Så det at vi egentlig ikke prøver endnu, kombineret med at jeg vidste at det var nærmest umuligt ift. ægløsning vs. de dage vi havde sex, så har jeg svært ved at tro at det skulle være psyken der spillede ind. Så aner ikke hvorfor jeg fik alle de symptomer? Det har jeg ikke haft de andre måneder. Men jeg håber rigtig meget for dig at dine symptomer er fordi den bare er der, hvis I bare synes at I er klar nu. Heldigvis er der jo ikke så lang tid til du kan teste så? Jeg var nok kommet til at snyde og gøre det lidt tidligere :)

Vi blev viet på det lokale museum i byen. Sådan meget roligt og nede på jorden, med to fremmede til at fungere som vidner, som de eneste tilstedeværende udover ham der forettede vielsen. Vi kendte datoen 3-4 dage før vi blev gift, så det foregik i vores helt almindelige hverdagslook - havde dog taget make-up på i dagens anledning :D Det passede med at vi skulle på forlænget weekend dagen efter (planlagt længe i forvejen og helt uden relation til vielsen), så vi blev enige om at det passende kunne fungere som vores brullypsrejse og det var en super hyggelig tur. Jeg har aldrig drømt om at blive gift og det var ene og alene af juridiske årsager at vi blev det, efter snart 11 år sammen. Men vi har alligevel gået og hygget os lidt over det efterfølgende, sådan i hemmelighed at gå og kalde hinanden mand og kone :) Familie og venner ved nemlig stadig ikke noget.

Ja jeg mener at de normalt siger at man kan henvende sig efter at have forsøgt aktivt i et år uden held (efter 6 måneder hvis man er over 35, mener jeg det er). Jeg ville kort og godt bare sige, at I har forsøgt et år og blot gerne vil have udredt om der er nogle umiddelbare åbenlyse grunde til at det endnu ikke er lykkedes. Skriv gerne al relevant info som du kan komme i tanke om ned på papir inden, da det kan være svært lige at huske når man sidder der. Altså info omkring din cyklus - længde, regelmæssighed osv., da det sikkert er noget du bliver spurgt om. Rart at have svar på rede hånd så :) Og hvis du ved det, også info omkring ægløsning etc.

Tanja83: Ægløsningen skulle finde sted en gang mellem 24-36 timer efter en positiv æl test. Det passer nok meget godt med at du har ægløsning nu, hvis du testede positiv både mandag og tirsdag. Hvis I ikke allerede har været i gang, er det derfor ved at være lidt sent i denne cyklus, men man siger jo at ægget kan overleve i op til 24 timer efter ægløsning (mener jeg at det er?), så det kan muligvis nås endnu hvis I skynder jer :)

Når man har overdænget manden med så meget skrukhed og fertilitetssnak, at han efter ens sms-strøm kommer til at besvare telefonen i receptionen på hans arbejde med: "Det er befrugtningen" :blush

Hej. Jeg er ny her og har et spørgsmål, som jeg håber at nogle herinde kan svare på. Min mand og jeg føler os klar til at gå i gang med projekt baby snart, og jeg har allerede gjort mig en del forberedelser. Jeg har taget folsyre de seneste 4-5 måneder nu, stoppede med at ryge for snart to år siden (ville være sikker på at det også holdt i længden), har tabt mig en del, jeg har - rimelig essentielt - lagt p-pillerne på hylden, samt fået styr på og lært en masse om min cyklus. Jeg er ved at føle mig så klar som jeg kan blive, sådan bortset fra alt det som man alligevel ikke har nogen kontrol over og blot må tage som det kommer. Jeg er dog i tvivl om hvorvidt der normalt rådes til at få et lægetjek inden man forsøger at blive gravid? Jeg ved at man i USA f.eks. gør jævnligt brug af "preconception checkups", men kan ikke finde nogen information der tyder på at det også bruges i Danmark eller Sverige (hvor jeg henholdsvis arbejder og bor). Er der nogen af jer der har været forbi lægen inden I begyndte "at forsøge"? Og hev I i så fald manden med? Min mener, selvfølgelig, ikke at det er spor nødvendigt :rolleyes

Sparklinrock: Mange tak for dit svar og link. Vi bor lige nøjagtig i Øresundsregionen, og jeg har også haft kigget på det tilbud før og luftet det for manden. Ikke at vi har nogen egentlig grund til på forhånd at tro at vi skulle støde på udfordringer, men vi er i starten af 30'erne, så jeg foreslog det (inden vi blev enige om at "sætte i gang" til en bestemt dato) for at dæmpe min uro omkring hvor lang tid jeg mon havde tilbage at løbe på. Det var dog desværre ikke så nemt at overbevise ham om at det skulle være nødvendigt. Han vil gerne være far, men vil samtidig gerne have at det bare skal "ske af sig selv" uden at han skal tænke for meget over det, da han ellers panikker lidt ved tanken. Så jeg tænker at vi giver det et forsøg på den måde først. Hvis det så viser sig at komme til at tage lang tid, så ender jeg nok med at blive lidt mere insisterende :)

Hippiesoul: Det lyder som nogle rigtig gode funderinger du har gjort dig :) Jeg tror selv på, at en stor del af opskriften på at være lykkelig, ligger i det med at være til stede i nuet, og fokusere på alt det dejlige man har, fremfor det man ikke har. Det betyder absolut ikke at man ikke kan og må drømme, længes og glæde sig, det er en del af vores natur altid at gøre tror jeg, men blot at man skal passe på ikke at lade tankerne om alt det der (endnu) ikke er, skygge for alt det der er. Det er nemmere sagt end gjort, den er jeg helt med på. Men som med alt andet her i livet, er det noget man skal arbejde på og være bevidst om. Og jeg er bestemt ikke selv bedre end alle andre; jeg har også dage hvor jeg på bedste maniske, altopslugende og usunde vis tager skyklapper på og lader min verden koge ind til kun at bestå af temperaturkurver, alt for mange æl teste, regnen frem og tilbage i kalenderen og drømmen om den dag... Og så må jeg ind i mellem tage mig selv i ørene og minde mig selv på at huske at nyde rejsen og i stedet glæde mig til alt det jeg stadig har til gode. Prøv at vende den 180 grader en gang. Ja, der er mange heldige kvinder og mænd derude der allerede er velsignede med deres ønskebørn. Men der er sikkert også nogle der sidder og har fået de børn de skulle have, men drømmer sig tilbage til duften af ny baby, små søde sko, forventningens glæde etc., og aldrig kommer til at opleve netop det igen. Alt det har du, jeg og alle de andre der venter, endnu til gode og kan se frem til. Ventetiden kan være lang og hård ja, til tider kan den synes ubærlig, men for mig hjælper det i hvert fald når jeg anskuer det på den måde i stedet.

Barbamama: Haha, helt enig i det med kønssygdommene - fornuftigt råd. Det er nu absolut ikke fordi jeg regner med det - har haft den samme (og eneste) partner i 11 år efterhånden. Men troede at det var sådan en slags "samlet pakke" af en art, hvor de ligesom bare tjekkede det hele over en kam, når man nu alligevel var der :)

Jeg er helt ny her, og må blankt erkende at jeg er usikker på forummets regler i forhold til at linke til eller anbefale bestemte produkter/forhandlere, så bær venligst over med mig og gør mig opmærksom på det, hvis jeg gør noget "ulovligt" :) Jeg er for nylig stoppet med p-piller efter lang tids brug og har udviklet et slags misbrugsforhold til ægløsningsteste, da jeg var sikker på (læs: panisk og paranoid) at min krop og dens cyklusseer slet ikke ville fungere som betænkt, så ville forvisse mig om at jeg faktisk havde ægløsning. Købte til en start de billigste jeg kunne finde i DK eller SE, men har senere fundet et endnu billigere alternativ (når man nu er storforbruger :blush) på homehealth-uk.com. Købte 100 stk af høj sensitivitet (de er vist billigere endnu ved lavere sensitivitet) for 17.99 GBP (ca. 168 dkk) inkl. fragt til Sverige. Så det er vist endda endnu billigere end ovennævnte eksempel fra Ebay? Og når de er fra UK, så risikerer man heller ikke et ekstra toldgebyr, modsat varer bestilt fra Ebay, hvor sælgeren evt. måtte være bosat i et ikke EU land, da der er afregnet korrekt moms. Kan i hvert fald anbefale stedet. Der var hurtig levering og ingen bøvl.

Hej Leras. Tak for meget konkret svar :super

Hej Elb1210. Nu skriver du ikke noget om hvor længe du havde været under ned-/udtrapning da du fik dit tilbagefald. Jeg kan huske at jeg læste en artikel for ikke så længe siden (kan desværre ikke erindre hvor, så kan ikke linke og kun referere ud fra min hukommelse), der handlede om de mange bivirkninger, som den slags jo desværre er kendt for at have. Mere specifikt, så handlede den om at en af disse bivirkninger (ved ikke om det gælder for samtlige præperater eller kun for visse), var at medicinen, når man forsøgte at trappe ud af den, havde en bivirkning der nøjagtig efterligner selve depressionen, så man tror at man har et tilbagefald (og skynder sig at starte op på medicinen igen), men hvor det i virkeligheden kun er en bivirkning, der aftager igen lidt tid inde i udtrapningen og ikke en egentlig depression. Men mange forveksler det med at depressionen vender tilbage for fuld kraft, så snart de stopper med medicinen, og det er medvirkende til at det er svært at trappe folk ud af den igen. Jeg aner jo ikke om det har været tilfældet for dig, jeg er hverken læge eller kender din situation, men jeg tænker at det måske var værd at tale med din læge om og overveje om det eventuelt kunne være årsagen? Jeg har selv været på anti-depressiver en kort overgang for mange år siden og brød mig bestemt ikke om det (men vil slet ikke afvise at det kan være gavnligt eller nødvendigt for andre). Men jeg fandt personligt langt større hjælp i og gavn af denne mand og hans metoder/filosofier: ... her ville jeg så have linket til en video på Youtube, men af en eller anden årsag fryser siden hver gang jeg forsøger. Men hvis du er interesseret, så søg på Youtube efter "Tony Robbins: Why we do what we do". Jeg har intet investeret i den eller ham, eller andre grunde til at anbefale den, andet end at den startede min "rejse" mod at blive rask og bogstaveligt talt forandrede mit liv. Den, kombineret med en pokkers masse hårdt arbejde med mig selv, var for mig løsningen og gjorde hvad hverken medicin, læger, psykologer etc. havde formået at gøre for mig. Jeg havde på det tidspunkt lidt af svær depression og angst i næsten et årti, så det var ikke blot et spørgsmål om at jeg havde en dårlig dag eller uge, og at mit tilbagevendende gode humør så tilfældigvis ramlede sammen med at jeg så en video :-) Den er på engelsk og varer lidt over tyve minutter, men for mig var det som sagt ca. de bedste tyve minutter jeg har givet ud i mit liv (samt de mange x tyve minutter jeg har brugt på at gense den med jævne mellemrum siden). Jeg ved godt at det måske ikke lige var det svar du eftersøgte og jeg beklager hvis det ikke er relevant for dig, men jeg kom blot til at tænke på det, grundet det du skrev om tilbagefaldet. Jeg ønsker dig og din kæreste al mulig lykke og fremgang, uanset hvilken vej I vælger. De bedste hilsener Alura

Mange tak for velkomst og jeres svar :-) Jeg tænkte nærmere på et lægetjek hvor man får tjekket om man er "fit for fight" generelt. Evt. bliver testet for diverse kønssygdomme og andet inden man går i gang, blot for at være helt sikker på at alt er som det skal være? Har bla. læst at det skulle være en god idé at få en blodprøve tjekket for om man tidligere har været smittet med toxoplasmose (en parasit der overføres fra bla. råt kød, katteafføring eller jord og vand inficeret af samme). Det er derfor man skal være forsigtig med at skifte kattebakker som gravid, hvis man ikke allerede har været smittet (som jeg har forstået det, kan smitten kun overføres fra mor til barn, hvis hun smittes under graviditeten eller nyligt inden), da den er meget fosterskadelig og kan forårsage svære misdannelser i hjernen. Selvfølgelig kan og bør man sikkert bare være ultra forsigtig under alle omstændigheder. Men synes at det havde været rart at vide, hvis man allerede havde været inficeret, så man ikke skulle gå helt i panik og bekymre sig unødigt, hvis der skete et uheld en dag. Især når man har fire små pelsbabyer rendende herhjemme, samt en køkkenhave man roder i jævnligt :-) Så det var altså mere ting i den dur jeg tænkte på, og ikke så meget noget fertilitetsspecifikt. Men er som sagt kun stødt på omtale af den slags kontrolbesøg på engelsk, og ud fra jeres svar må jeg gå ud fra at det i hvert fald ikke er standard procedure herhjemme?