Alura

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    7,116
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Alura

  1. Åhh ja, dét gør det uden tvivl. Vi har bare langt bedre slik, chips og kage i Danmark
  2. Jamen jeg er skam også umiddelbart fan og ville gerne selv gå endnu længere hjemme, hvis jeg havde kunnet. Man har rimelig gode vilkår som forældre i Sverige. Til gengæld skal du ikke ønske dig at blive arbejdsløs
  3. Jeg er helt med på, at det er gavnligt for integrationen at få folk i job. Men når jeg sidder i en drive-in på McDonalds og ikke formår at gøre mig forståelig på hverken dansk, svensk eller engelsk, men på bedste pædagogiske facon må ty til tegnsprog og fagter face to face i lugen, for at forsøge at forklare, at jeg altså vil have min burger uden bøf, og ender med at sidde og bræge som en ko og sige "muh" lyde (jeg gjorde virkelig mit bedste), mens jeg ryster fanatisk på hovedet og fægter afværgende med armene (no moo moo) - og stadig ikke bliver forstået, så bliver det altså en tand for frustrerende og absurd for mig og jeg fatter intet af, hvorfor man af alle steder vælger at placere manden med et headset i drive-in'en, hvor han skal kommunikere med folk. Det bliver da ikke en positiv oplevelse for nogen parter
  4. Vi skal egentlig ikke forfærdelig langt tilbage, før vi havde lignende forhold i DK. Både min mands mor (i 1979) og min mor (i 1983) havde kun 3 måneders barsel, før det var tilbage på arbejdet og man måtte sende sit barn i pasning. M. fylder 6 måneder i morgen og jeg kunne slet ikke forestille mig, hvis hun skulle starte allerede. Og da endnu mindre for tre måneder siden. Jeg frygter dog lidt, at det kommer til at gå i samme retning igen, hvis der ikke snart bliver lavet nogle lidt mere hardcore prioriteringer af vores skattekroner og optimeret lidt mere i det offentlige. De bedste dage er desværre bag os, tror jeg
  5. I Sverige har du ret til såkaldt 'föräldrapenning' i 480 dage. Det svarer til sygedagpenge og de første 390 dage får du udbetalt ca. 80 % af din normale løn (før skat), dog kun op til et vist beløb - lidt som dagpenge herhjemme. De sidste 90 dage får du udbetalt 180 sek (svarende til 138 dkk ca.) per dag. Så man kan få udbetalt længe, men i Sverige kan du så heller ikke få dit barn passet før det fylder et år, så du skal gå hjemme længe. Jeg er lidt i tvivl om det med, hvornår man kan gå fra. Jeg har jo selv været under de danske barselsregler, så har ikke undersøgt det ret meget Som jeg lige kort kan læse mig til dog, så har man ret til at begynde at hæve sin 'föräldrapenning' op til 60 dage inden terminsdato - men jeg læser det som om, at det man tager før, så bare går fra tiden i sidste ende, men jeg kan tage fejl
  6. Tak for input omkring bryllups-piercing problematikken piger. Det er ikke fordi den er så aktuel, det var egentlig bare en 'gammel sag' jeg lige sad og vendte i hovedet, sådan lidt afledt af noget andet, der lige skete. Og blev i tvivl om hvorvidt det bare var mig, der var for følsom og nærtagende. Lady H: "Herregud" - det var også det jeg tænkte dengang og derfor jeg bare tog den ud, helt uden at stille spørgsmålstegn ved det. Både fordi jeg tidligere har lidt rimelig meget under pleaser mentalitet, men også fordi, at jeg simpelthen ikke syntes, at det var værd at skabe noget som helst drama over. Det ændrer dog ikke på, at den gnavende følelse episoden efterlod mig med var: "min mor skammer sig over mig/ville ønske at jeg var anderledes" og "jeg er ikke god nok som jeg er". Og når jeg sidder og tænker over det nu, så er det egentlig den samme følelse, der går igen. For hvorfor betød det egentlig noget? Det drejede sig ikke kun om billederne, men om hele dagen generelt. Jeg vil vædde med, at der ikke var en levende sjæl, der deltog i det bryllup dengang, der i dag ville kunne huske om jeg havde en piercing eller ej den dag. Men jeg kan stadig, tolv år senere, huske, at hun bad mig om det. Så hvor meget vandt hun egentlig lige på det? Det var en piercing som denne det drejede sig om i øvrigt: Det synes jeg jo egentlig på ingen måde var voldsomt skæmmende. Jeg var i øvrigt pænt og nydeligt klædt på ellers, i en Lilly kjole af alle ting, helt som min mor havde bestilt mig
  7. Hurtigt spørgsmål til BK panelet: Man skal giftes. Et meget nærtstående familiemedlem deltager ved brylluppet. Vedkommende har en piercing i ansigtet, som man ikke bryder sig om. Man beder derfor vedkommende om, at fjerne piercingen på dagen. Fuldstændig fair eller slet ikke okay?
  8. Virkelig, virkelig, virkelig brok i luksusenden, men altså... M. er begyndt at klappe meget på ting. De sidste par dage har hun ligget og klappet i gulvet og jeg er så kommet til at udbryde "yaaaay" og klappe i hænderne og smile til hende, når hun gør det. Det syntes hun var helt fantastisk, så nu nænner jeg jo nærmest ikke at holde op med at gøre det. Med det resultat, at ungen nu ligger og klasker løs i gulvet og jeg må sidde og klappe og udbryde "yaaaay" hvert andet sekund. For jeg havde jo ikke andet jeg skulle
  9. I Sverige har du også ret til at gå ned på deltid indtil dit barn fylder otte år. Som i at det skal enhver arbejdsplads lovmæssigt give sin medarbejder ret til, hvis de vil. Til gengæld har de rigtig ringe barselsvilkår i forhold til i Danmark. Min JM var meget benovet over, at jeg kunne gå fra så tidligt (8 uger inden fødsel som kommunalt ansat) og at jeg ligefrem fik løn under en del af min barsel. Som hun sagde: "Og her gik jeg og troede, at alting var bedre i Sverige". Som med så meget andet, så er der gode og dårlige ting på begge sider af sundet
  10. Lupilu (Lidl) H&M Joha 808 (Bilka/Føtex) Name It Generelt undgår jeg helst at købe nyt, med visse undtagelser. Vi har rigtig meget arvet, genbrug, hjemmestrik osv.
  11. Dejligt Stort tillykke
  12. Tak I to Ja det er virkelig fantastisk med medvind for tiden
  13. Åh ja, det har hun kunnet i to måneder efterhånden Men det eskalerer bare hele tiden og nu råber hun nærmest mere end hun ikke gør. Især hvis der er en kat i hendes synsfelt. Så råber hun non-stop af sine lungers fulde kraft. Og med fire styks indekatte, er der ofte en kat i hendes synsfelt
  14. At skoven bare vrimler med jægere i dag :( Not a fan!
  15. Millivanilli: (kan ikke finde ud af at qoute fra telefonen på det nye BK) Tak søde Vi kan næsten heller ikke tro det
  16. Bliver fandeme da døv snart! Det kan da næsten ikke være normalt med det konstante råberi? Skal virkelig, virkelig anstrenge mig for ikke at råbe "så ti dog stille" af ungen her til morgen
  17. Tak Saga Og øv med de smerter, det er bare træls Husker det alt for godt og man bliver nemlig bare bims af, at det gør ondt konstant. Det der med bare aldrig at få en pause eller en smule fred, er virkelig opslidende
  18. Tak, det er sødt af dig Det håber jeg virkelig også at han gør
  19. Og så vores nye hus (som vi skal hente nøglerne til på mandag ) og at vi har fået sikret en plads i den helt perfekte vuggestue og børnehave til M. Dét gør mig glad og giver mig kæmpe ro i maven Sorry for spam, men der er bare lige meget at være glad for i øjeblikket, synes jeg
  20. At min mand efter 12 lange år har fået kontakt til sin bror igen. Så jeg nu har fået en svoger og en svigerinde, som jeg bare er rigtig glad for Og at se, hvor glad det gør min mand og hans bror, at have fundet hinanden igen Vi har lige haft min svoger på besøg i et par dage og det var bare rigtig hyggeligt. Og M. har fået en lille jævnaldrende kusine, som vi kommer til at kunne ses med og som hun kan få glæde af
  21. At min mand - endelig, endelig, endelig - har bestået sin køreprøve
  22. At ligge og kigge på min baby, der bare storsmiler i søvne Et af de der øjeblikke, hvor man bare bliver så ramt af kærlighed, at man næsten ikke kan rumme det
  23. Haha, det tror jeg godt hun kan. Hun er vist vant til, at det er sådan vi er efterhånden Men tror på ingen måde, at hun aner uråd. Hun har nemlig været sød til at hente ting til mig før, som jeg har fået eller købt på nettet, så det er jo det perfekte cover til at lokke hende ud på adressen på
  24. Der har bestemt været ekstra pres på ham. Først fordi han gerne skulle have haft det inden jeg skulle føde, så han kunne køre mig. Det nåede vi jo så ikke. Og nu er der så det med flytningen, som vi ikke helt kan overstå, før han er færdig. Vi har faktisk talt om kognitiv behandling, men han har pt. lidt afvist det, efter at have læst, at der vist skal mange gange til, før det har effekt. Og så har vi faktisk heller ikke rigtig råd. Vi skal virkelig vende hver en 25 øre nu, indtil vi har fået solgt det gamle hus. Og hvad det her konkrete forsøg angik, så var der slet ikke tid til at afprøve noget nyt, inden han skulle op heller. Kunne han sagtens, tror jeg. Men det ændrer bare ikke på, at han stadig ikke må tage dem her. Jeg talte lidt med hans kørelærer om det og han sagde, at man bare ikke skulle fortælle det og så gøre det alligevel. Så det blev vi enige om måske var vejen frem, hvis det fejlede igen denne gang. Altså her er gearet også (yderligere) et problem. Han tager det allerede kun til automatgear (som vores biler også alle dage har været med), så det har vi allerede imødekommet, da det var et håndgribeligt issue, som vi kunne gøre noget ved. Det helt store problem er, at det der gør ham angst, er at befinde sig i en situation, hvor han bliver bedømt. Og det kommer han jo ikke udenom til en køreprøve. Så vi ved udmærket hvad det er, der trigger hans angst, vi har bare forbandet svært ved at gøre noget ved det, da vi jo ikke rigtig kan fjerne det moment fra ligningen desværre. Nå... men intet af det ovenstående er så relevant lige nu, for han bestod fandeme! (ups, ingen jubel i brokketråden ). Han har dog stadig ikke sit kørekort, for nu mangler han teoriprøven igen. Den bestod han jo ellers første gang, men den er udløbet i mellemtiden, fordi der max. må gå to måneder mellem at man består de to prøver. Han var så oppe til den igen lige inden køreprøven, men hans idiot-kone havde ved en fejl fået booket prøven på svensk (han skulle tage den på engelsk, da hans svenske ikke er særlig godt). Vi opdagede først fejlen lige inden og stivstikker idiot-svenskerne ville ikke lade ham ændre det til engelsk, selvom han sagtens kunne. De skulle selv sidde ved computeren og vælge det sprog, som de skulle tage testen på, inden den startede. Så det var ikke sådan at det var indstillet på forhånd. Han kunne sagtens have valgt engelsk, men måtte ikke fordi "vi jo havde bestilt den på svensk" Så han forstod ikke halvdelen af testen og måtte gætte sig igennem. Og fik tre forkerte svar for meget og dumpede. Så tæt på, men ikke helt tæt nok. Så nu skal han altså tage teoriprøve om igen om små to uger, for vi kunne ikke få tid før. Håber virkelig at han når at klare den inden der er gået to måneder, så han ikke også skal tage køreprøven om igen. Dét ville være en katastrofe.
  25. Til at se min mors ansigt på tirsdag når hun tror, at hun kommer ud til en tilfældig fremmed, for at hente en kravlegård for mig, og det så i virkeligheden er os selv der åbner døren og spørger, om hun vil ind og se vores nye hus. Hun bliver så glad