Alura

M. fylder 8 måneder i dag og bliver stadig ammet minimum 10-12 gange i døgnet (med de fleste amninger om natten). Jeg aner ikke hvad der er normalt, men kan skrive under på den der med at være træt

Så ville vi da komme på seriøst overarbejde herhjemme i hvert fald. Bliver helt forpustet bare ved tanken

Haha, så er vi ikke alene Her blev vi også hemmeligt gift (og forblev det i halvandet år ca.) i vores helt normale hverdagstøj og fik også pizza bagefter. Tror endda at det var frysepizza

Altså hvis jeg vidste, at min mand gik op i det, så ville jeg nok gøre noget ud af at fejre det lidt, uanset at jeg selv var ligeglad, tænker jeg. Bare for at gøre ham glad. En hyggelig aften eller lignende sammen er jo altid dejlig, uanset anledningen

Hvis det var mig? Nej Vi har også haft rundet de 12,5 år herhjemme sidste år, men det er ikke noget, som vi har tænkt over. Men vi gør heller ikke noget ud af hverken kæreste- eller bryllupsdage. Men som Mette skriver; hvis det betyder noget for jer og I har lyst, så skal I da bare fejre løs

Nu er der endelig en smule bedring at spore hos både mand og baby og så er jeg blevet syg Så meget, så jeg har måttet taget en hovedpinepille for første gang siden inden jeg blev gravid, bare for at kunne være til. Jeg ved godt at mange tager det under graviditet og amning og det efter sigende skulle være sikkert nok, men jeg tager aldrig den slags normalt og har det virkelig dårligt med at tage det, når jeg ammer

Puha, det lyder godt nok hårdt hjemme hos jer lige nu Stakkels lille mand da Godt at der skal noget mere til, for at gøre os 'ukampdygtige' end der skal for mændene, hva'? Min mand har nu uden tvivl haft det rigtig skidt, men det bliver det jo ikke nemmere af. Han er lidt i bedring nu, men har så til gengæld fået så ondt i skulder og ryg af ikke at kunne ligge ordentligt ned i mange dage pga. hoste, så han nu er ude af stand til at bære på M. Som i øvrigt også i dag er totalt slatten og feber- og morsyg. Aner ikke lige hvordan jeg skal forestille at få renoveret hus sådan her Håber at det må gå hurtigt i den rigtige retning for jer, rigtig god bedring med dem

Katrinemus: tak. Der er noget med ferie og sygdom og så noget med barsel og indlæggelse med baby, men mig bekendt ikke noget med barsel og syg forælder. Andet end at far vist i sjældne tilfælde kan overtage barslen fra mor, hvis hun er syg. Så det er desværre nok bare et vilkår. Da min egen barsel startede havde jeg syg mand med hjem på 1. dagen. Han var så syg i tre uger. Og fik smittet mig, så jeg var syg i to. Det er åbenbart bare sådan vi holder barsel herhjemme...

Det her møgsygdom! Havde glædet mig så meget til min mand skulle holde barsel med mig. Både for hyggens og for hjælpens skyld, da M. ærlig talt har været lidt udfordrende at være sammen med i lang tid nu. Og så starter han ud med at være syg Det kan han jo selvfølgelig ikke gøre for og det er vildt synd for ham, men synes altså også, at det er lidt synd for mig Han er til endnu mindre hjælp end da han var på arbejde og det ødelægger både min og M's søvn at have ham hjemme lige nu, fordi han ikke sover om natten og larmer sådan. Så ikke bare får jeg nærmest ingen søvn om natten, så skal jeg også passe syg mand og mega hysterisk og overtræt baby om dagen. Så både nat og dag er noget lort lige nu. Ved ikke rigtig hvilken pause det er jeg skal se frem til

You can do it Og jeg kan ikke engang tage én armbøjning

Tak for både input og kram omkring min mand i går, det varmer. Han er ok. Eller han bliver det i hvert fald. Det var åbenbart et svært tilfælde af akut bronkitis. Han har fået en indsprøjtning der skulle udvide luftvejene eller sådan noget og er så sendt hjem med inhalator og antibiotika. Han synes dog ikke at noget af det rigtig har hjulpet endnu og han har stadig i perioder svært ved at få vejret og har det skidt. Han piber og hvæser og hoster som en sindssyg. Vi hentede ham i Lund i går og det var godt nok de længste 40 minutter hjem. Min mand sad og følte at han blev kvalt og jeg var hele tiden bange for, at han ville gå i panik og tage fat i mig eller rattet mens vi kørte. Havde min mor bagi med M., der bare skreg helt utrøsteligt. Hun græd mere og mere hver gang min mand hostede og han blev mere og mere stresset over det og hostede så endnu mere, så det var bare en ond cirkel. Havde jeg vidst det, havde jeg nok alligevel efterladt hende hjemme sammen med min mor, selvom det havde betydet, at hun ville have skreget konstant også. Hun er virkelig mor-syg pt. og det er bare kun mig der dur og især om aftenen. Min mand tør nu ikke at lægge sig til at sove, for han er bange for igen at vågne og være ved at blive kvalt. Han har heller ikke villet være vågen alene, så jeg har siddet oppe hele natten, med en mand der hoster som en søløve. Og prøvet at få mega træt baby, der på ingen måde vil sove uden at jeg er lige ved siden af, til at sove mens han hostede. Pænt umuligt. Ingen af dem kunne rigtig undvære mig og det var en af de dage, hvor man virkelig skulle kunne dele sig selv i to. Sov slet ikke i nat og har fået én times søvn her til formiddag, mens M. var puttet i barnevognen. Og det ser ikke ud til at der bliver mulighed for søvn igen før tidligst i nat

Mange tak

Tak, det håber jeg virkelig også! Da han ringede før kunne han næsten ikke tale og sagde, at det føltes som at trække vejret gennem et sugerør. Hvad fanden sker der, siden man får det sådan lige ud af det blå? Nu er han i det mindste i venteværelset på skadestuen. Skal/skal ikke pakke baby ned og køre hele vejen til København nu? Kan vist roligt konstatere, at det ikke lige er vores weekend

Thalia, Barbamama, ccc, millivanilli, Lady H, Stephi-moren, Aja, PernilleMaj, FruLR og LulleS: Tak for jeres indput og tilkendegivelser omkring mor/skabe/nøgle konflikt. Skal nok lige komme med en update omkring det, når jeg får tid (pt. har jeg stadig besøg), men lige nu virker det pludselig lidt som en bagatel. Min mand har sidste arbejdsdag i nat, inden vi så har otte ugers barsel sammen fra i morgen, som vi har glædet os rigtig meget til. Han sover på hotel her i weekenden og ringede så i eftermiddags og havde lagt en besked på min telefonsvarer, hvilket han normalt aldrig gør. Da jeg hørte den hvæste og prustede han bare og jeg tænkte i min trætte hjerne, at det bare var dårlig humor eller at han var ude i blæsevejr eller lignende. Ringede ham op, men fik ikke intet svar og tænkte så ikke nærmere over det. Han ringer så tilbage 20 min. senere og kan med mærkelig stemme forklare, at han venter på en ambulance, fordi han er vågnet op og ikke kunne få vejret Redderne konstaterer så at han er sådan nogenlunde ok ved ankomst (99% lungekapacitet og godt nok ret højt blodtryk, men det er vist meget normalt, når man lige har været sådan i panik) og han får selv lov at vælge om han vil tage med ind og blive undersøgt. Det afviser han selvfølgelig og går i stedet i 7eleven for at købe Strepsils!?! Nu har han så lige haft ringet igen og syntes at det blev værre og kunne igen næsten ikke få vejret, så nu er han beordret på skadestuen for at sige, at han altså godt vil undersøges alligevel! Håber virkelig, at han er ok

Okayyy, og vi fortsætter da bare lige med denne her: Min mor er nysgerrig. Rigtig nysgerrig. Hun har skullet være alene her i halvanden times tid i går, mens min mand og jeg var ude at køre. Jeg har haft låst nogle personlige ting (som på ingen måder rager hende) inde i et skab inden hun kom. Fordi jeg kender hende og ved, at hun roder i ens ting. Jeg har så taget nøglerne ud og stoppet dem ned i et par uldsokker, hvor jeg jo egentlig troede, at de lå fint gemt. Hvem fanden kigger i andre folks sammenlagte uldsokker, right? Da jeg kommer ud i rummet for to minutter siden, ser jeg så til min store forbavselse alle tre nøgler sidde i de dertilhørende låse Altså har hun rodet rundt i et rum (vores påklædningsværelse, som man skal igennem vores soveværelse for at komme ud i), hvor hun absolut ingen grund havde til at skulle ud. Og fundet nøglerne og sat i alle låsene - og i øvrigt ikke sagt et ord om det til mig! Undskyld, men det er da simpelthen ikke normal opførsel? Er så chokeret lige nu, at jeg slet ikke ved, hvad jeg lige skal sige Og skal ud ad døren om 15 min. for at køre min mand til bussen og kommer først hjem 45. min. senere. Og har da virkelig også lyst til at efterlade hende her alene igen nu. NOT! Lige i dette sekund har jeg faktisk slet ikke lyst til at hun skal være her mere. Og hun skal først hjem igen mandag morgen Og hvad mere er, at den halvanden time har hun altså haft til opgave at passe vores datter herhjemme - og have lidt kvalitetsmormor tid, som hun altid plager sådan om, alene med M. - og så bruger hun kraftedeme (pardon my french, men jeg er lidt oprørt lige nu) den tid på at gå og rode i vores private ting i stedet!?! Jeg er sgu pænt chokeret og vred og skuffet lige nu!

Min mor har banket M's hoved ind i en dør her i eftermiddags. Selvfølgelig ikke med vilje, men hun sagde slet ikke undskyld. Sådan hverken til M. eller helt generelt. Lidt senere kan jeg konstatere, at M. har fået en bule og et rødt mærke der, hvilket jeg omtaler. Igen ingen undskyldning, bare et "nå nå, skal din mor rigtig give mig dårlig samvittighed nu?", henvendt til M. Altså... hvis jeg var kommet til at banke en andens babys hoved ind i en dør, så havde jeg altså sagt undskyld. Hun lod nærmest bare som ingenting, hvilket jeg synes, er en lidt træls reaktion. Sidder sådan lidt med følelsen af, at hvis jeg ikke tilfældigvis havde været der, så havde hun bare ikke sagt noget om det

Det lyder som en rigtig god plan Helt ok, du svarer bare når det passer engang, no stress. Jeg var jo ikke ligefrem hurtig selv

Det er også længe at bo ude, men det bliver da til gengæld så lækkert når I flytter hjem igen, at der er blevet lavet så meget. Det bliver da et helt nyt hus altså Det går fremad her, men vi mangler stadig en del. Vi har fået malet 2/3 dele af huset udvendigt, men vejret er - surprise, surprise - ikke rigtig med os i forhold til at blive færdige med den del. Nu er vi ved at male inde og jeg håber, håber, håber, at vi kan blive færdige i løbet af februar. S. skal på arbejde i weekenden, men har så 8 ugers barsel bagefter, så der skulle vi gerne nå en del. Og kunne vi nu nå at bruge bare lidt af de 8 uger i det nye hus, så ville det da være lidt mere sjovt og spændende

Det var bare mig der var doven og ikke lige fik sat 'blad' foran Det er bladselleri jeg plejer at komme i alt. Og ja, der er forskel og den anden smager også godt

Jeg tror, at det er klogt at gøre det man elsker. Så hvis det føles rigtigt for jer at være der og gøre det i gør nu, så er det nok det klogeste valg

Årh, lækkert Er I egentlig flyttet hjem igen?

Øv, dumme chef Og træls at dagen generelt har været dum. Håber at det bliver en bedre dag i morgen

@Lady H Sikke da noget med Sigrid, kan godt forstå, at du blev forskrækket Men hvor tog hun det flot og så var det da bare et hit med skadestuens legetøj Hvor ser hun bare kær ud i øvrigt

Årh, det ser hyggeligt ud TroldeMor Glæder mig så meget til vi kan den slags herhjemme

Der er et ved 19 uger og et igen ved 26 (6 mdr.).Her startede det første ved uge 20 og varede lige til det ved 26 uger tog over. Som så igen varede 4-5 uger efterfølgende. Så at de netop burde have afsluttet et, behøver ikke at være nogen hindring