Chikapigen

Hej Piger. Jeg har lige et spørgsmål med hensyn til om jeg kan være sikker på at jeg ikke er gravid lige pt eller ej. Jeg havde ÆL omkring d 17 okt. Omkrinng d. 20 begynder det at murer i mit underliv lidt ligesom menssmerter. De er så fortsat ind til nu og har været ledsaget af ømme bryster og kvalme. Altså alle tegn på mulig graviditet - plejer dog at få ømme bryster op til mens men som aftager et par dage før mens start. Jeg forventede min ellers ret regelmæssige menstruation igår, hvor den ikke kom. Testede negativ i morges. Nu er jeg så begyndt at bløde, men har ret meget muren endnu og det plejer jeg aldrig at have under menstruation og mine bryster er stadig ømme. Jeg kan vitterligt ikke finde ud af om jeg skal se det som negativ eller jeg kan risikere at være gravid endnu? Er der nogen af jer andre der har lignende erfaringer eller kan komme med bud? Det skal siges at jeg ikke har blødt efter jeg er blevet gravid med mine to andre børn, men det har været med en anden mand. Kan det have en betydning?

Det lyder som om I er meget enige omkring det. :) Med min første søn testede jeg heller ikke positiv 4+1 men jeg tænker lidt at jeg så indtil videre går ud fra at den er negativ. Så må jeg se hvad den blødning bliver til. :)

Hej Jeg ved godt at det måske ikke er det helt rette forum at spørge om gode råd og hjælp til det her, men er efterhånden ved at være desperat. Det forholder sig sådan at jeg i slutningen af august sagde til min mand at jeg ville skilles. Vi blev enige om at jeg skulle have vores fælles børn det meste af tiden og blive i vores fælles lejebolig så deres hverdag i daginstitution og skole ikke ville blive forandret oven i den store forandring det er at mor og far ikke er sammen mere og han skulle så have dem hver anden uge fra torsdag til søndag når han var flyttet. Jeg ville egentlig godt have haft at han var flyttet med det samme men han skulle jo også have en chance for at finde noget nogenlunde at bo i så han kunne have børnene på besøg også. Vi har forsøgt at holde det hele på et roligt niveau for børnenes skyld. I midten af december fik vi så den endelig afgørelse på at skilsmissen var gået igennem og samtidigt stod der på den erklæring at vores fælles lejebolig tilfalder mig. Jeg har gentagende gange i perioden prøvet at snakke med ham om at han altså godt snart måtte tage at flytte så vi begge kunne komme videre og der kunne komme en stabil hverdag op at køre for børnene. Men hver gang jeg nævner det får jeg tilbage i hovedet at jeg da bare kan flytte. Og hvorfor han skal flytte når det også er hans lejlighed osv. Men nu er der gået næsten 5 mdr siden at jeg sagde at jeg ikke ville mere og han er stadig ikke flyttet. Han skrev under på i forbindelse med skilsmissen at jeg skulle beholde boligen og det betyder at hans navn kan slettes fra lejekontrakten. Nu kommer jeg så til mit spørgsmål. Er der nogen der ved om jeg kan give ham et varsel hvor han skal være ude inden når nu hans navn ikke er på lejekontrakten mere og i så fald hvor langt skal det varsel så være? Jeg vil bare virkelig gerne have ham ud så vi alle kan komme videre. Børnene ved godt at mor og far ikke skal bo sammen mere og den store har flere gange spurgt hvornår far flytter og det er frustrerende ikke at kunne give ham et svar. Vi lever alle i et limbo hvor vi er låst. Jeg gik ned med stress og var sygemeldt en måned efter at jeg havde sagt stop og jeg kan mærke at hvis der ikke snart sker noget så ender jeg der igen. Så hvis der er nogen der har noget god viden eller ved hvor jeg kan undersøge det eller bare gode råd så vil jeg tage imod det med kys hånd. På forhånd mange tak - En meget presset mor.

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener? Boligforeningen? Nej ikke endnu. Men i morgen har jeg mulighed for det så der må jeg lige have fat i dem.

Han har kun råd til at blive boende her hvis han har børnene og tager sulån.

Du har ret i at vi begge juridisk set har lige meget ret til børnene. Men børnene er mere knyttet til mig end til ham fordi han ikke rigtigt har været der i de svære situationer. Han har haft en periode hvor han var så streng overfor min ældste søn at det endte med at hans var trådte ind fordi jeg ikke kunne få ham til at stoppe. Han læser lige nu og den erfaring jeg har gjort mig i den tid han har læst er at han ikke har overskuddet til både børn og uddannelse alene uden at risikere at ende der igen hvor han var da hans far trådte ind. Og så det fact at vi faktisk har aftalt at jeg skulle have børnene mest i hvert fald indtil den mindste er stor nok til at vi kan køre 7/7. Og han så kan nå at koncentrer sig om sin uddannelse og vise mig at han faktisk gerne vil sine børn. Andet end bare at snakke om det. Det er han nemlig God til. Altså at snakke om tingene uden særlig meget handling bag. Og når nu vi har aftalt at jeg skulle have børnene så er det den bedste løsning at jeg også beholder lejligheden så de slipper for at blive revet ud af deres vante omgivelser og skole og institution oveni at deres mor og far ikke skal bo sammen mere. Plus det faktum at hvis jeg tager børnene og flytter så får han bopælsretten fordi det er den der skal beholde dem der skal blive boende. Kunne det svar bruges? :)

Ja jeg ved det godt nok ikke. Vi har så lige haft endnu et skænderi omkring det. Hvor han igen bragte på banen at jeg jo bare kunne flytte hvis det var så slemt men så fik jeg bare ikke børnene med. Aftalen er ellers at jeg kommer til at have dem og det har det været fra start. Og da jeg så nævnte at hverken jeg eller min omgangskreds kan forstå hvorfor han ikke er flyttet så kom han bare tilbage med at der var der så mange i hans omgangskreds der godt kunne forstå og at han forøvrigt ikke mente at jeg havde overskuddet til børnene. Men det hele har bare altid hængt på mig også fælt vi gik fra hinanden. Der har altid været en undskyldning for at så er han stresset eller syg i 2 mdr eller et eller andet andet så han ikke lige har kunnet. Det duer jo bare ikke hvis man har børn på fuld tid alene så er man altså på om man har influenza, lungebetændelse eller er ved at skrive en vigtig opgave og så kommer de stadig først og det har jeg aldrig oplevet at han har gjort. Sat andre før sig selv.

Du har nok desværre ret. Det er også derfor jeg meget gerne vil have retten/reglerne på min side til at gøre det så der ikke er noget at komme efter hvad det angår for jeg tror godt han kan finde på at lave et eller andet stunt hvis jeg ikke har.

Det kan være jeg skulle prøve det. Men synes godt nok også at to måneder er lang tid. Jamen alle ved det. Både familie og venner og på vores store søns skole osv men det hjælper bare ikke. Jeg ved hans søster tilbød at høre nogen i hendes omgangskredsom der var nogen der enten havde et værelse eller kendte til noget. Hvor han takkede nej. Men jeg tænker lidt at jeg bliver nødt til at snakke med hans forældre om eventuelt at begynde at presse lidt på for at han skal videre. Men jeg ved bare ikke om de vil det. :/

Sådan har det også været. Men det er nemlig blevet lavet om. Og jeg syntes ikke at der var grund til først at betale 900 kr for en separation for så et år senere at betale det samme for skilsmissen. Så kunne det jo lige så godt blive helt overstået med det samme.

Ja det er lige før man skulle gøre det. Men desværre kræver det et indskud der ikke altid er helt lavt når man er nødt til at leje privat. Det lægger jeg ikke lige ud. ;) Det er kun når man bliver separeret at man har 3 måneder til at flytte og ellers vil det blive annulleret. Det gælder desværre ikke når man bliver skilt. Det har jeg også undersøgt. Troede det gjaldt for begge dele. Derfor ville jeg bare skilles med det samme og få det overstået. Men har godt nok overvejet et par gange at en separation måske havde været bedre med den situation jeg er havnet i.

Han er røget ud af soveværelset og sover på sofaen nu og har gjort det de sidste 3-4 måneder. Kunne slet ikke håndtere at vi sov i samme seng. Vores økonomi har indtil videre ikke været skilt men jeg har planer om at vi skal i banken i næste uge så det kan blive skilt. Det er endnu ikke helt gået op for ham at jeg faktisk har en større indkomst end ham og derfor har et større økonomisk frirum til at gøre sin jeg synes end ham. Så efter den tur i banken skal det være sådan at vi begge lægger et beløb til mad og bleer osv om ugen og så må vi selv disponere over overskuddet på vores egne konti. Jeg har desværre prøvet de metoder du nævner af også med at nævne at han jo har overdraget lejligheden til mig og det var en af mine helt store bekymringer at børnene nemlig ikke ville forstå at der ikke rigtigt sker noget. Men det er bare som om argumenterne preller af på ham og han skaber sine egne argumenter for at det ikke er sådan alligevel. Det er også derfor at jeg virkelig godt kunne bruge noget sort på hvidt hvor han ikke kan smyge sig uden om at sådan er det bare.

Ja det har jeg haft gjort. Men synes bare også det er svært med hensyn til maden for det er jo godt for børnene at sidde sammen til måltiderne og hvorfor får far så noget andet end vi gør osv. Det er det der gør det ekstra svært bare at splitte op. Men ja det er nok noget der gør det behageligt at være her. Jeg er dig begyndt nu at kigge efter nye møbler og så må han jo bare flytte sine efterhånden som jeg finder noget andet. Det kan være at det forhåbentligt også hjælper.

Emilie - det kan være jeg skal prøve at kontakte dem så for alt hvad jeg har fundet når jeg har søgt på det er hvis udlejeren vil smide en ud og det er det jo ikke på den måde. Tia - jeg tror bare at han synes at han har det nemt her. Nogen der handler og laver mad og sørger for at tøjet bliver vasket osv og så er børnene der også. Tror han er bange for at de glemmer ham hvis han flytter og det gør de jo på ingen måde. Men det er nemlig også det jeg er bange for at det skal påvirke vores samarbejde fremadrettet. Men det duer bare heller ikke hvis jeg går ned med stress igen over den her situation. Det sjove er at jeg var bange for at han ville storme ud af døren med det samme men det blev o hvert fald ikke problemet. ;)

Mange tak. :) Jeg var inde ved retshjælpen i tirsdags der sagde at jeg til at starte med skulle sørge for at lejekontrakten også var i mit navn og så kunne man tage den derfra. Men fik ikke noget konkret at vide om hvad der så ville ske efterfølgende. Jeg har også flere gange fundet indtil flere boliger som kunne være passende men enten finder han en fejl ved dem eller også får han ikke gjort noget ved det. Han sagde han ville tage ind til kommunen i denne uge og snakke med dem men indtil videre er det ikke sket og sker nok heller ikke i morgen. Og han nægter pure at flytte hjem til sine forældre selvom de ikke bor særlig langt væk. Det har jeg også foreslået for så har han også mulighed for at få sparet lidt penge sammen. Det er lidt derfor at jeg efterhånden er ved at undersøge mine muligheder for at sige at nu er det bare ud makker. Jeg vil bare gerne være sikker på at have rettigheder til det. Det er bare rigtig ærgerligt da vi jo skal have et samarbejde omkring børnene op at stå.

Mange tak. :) Det er bare en utrolig svær situation at være i. For han er jo deres far og jeg vil ikke bare smide nogen på gaden. Men min tålmodighed er ved at være brugt op. :(

Hej. :) Glædelig fredag. Jeg håbede der måske er nogen herinde der kan hjælpe med at få lidt afklaring på hvad mindste satsen som voksenelev er? Jeg har søgt og søgt og jeg kan bare ikke finde det. Jeg håbede der måske var nogen andre herinde der måske selv var voksenelever og derfor havde en idé om det. :) På forhånd tak. Sidsel

Hej. :) Jeg bliver altså lige nødt til at høre hvad I tænker i sådan en situation og om det er noget i har oplevet? Min næsten 8 måneder gamle søn har været forkølet her den sidste halvanden uges tid igår fik han så noget småfeber og begyndte at hoste. I nat var vi så en tur ved vagtlægen som konstaterede virus halsbetændelse og falsk strube hoste. :( I dag har han så virket til at have det lidt bedre, men han har flere gange i dag fået nogle voldsomme svedeture hvor han bare er blevet helt vildt ked af det lidt efter at svedeturen er begyndt og bagefter er hans tøj nærmest gennemblødt af sved. :S Er det noget i andre har oplevet i forbindelse med falsk strube hoste? Jeg prøvede at tage hans temperatur lige i starten af en af disse svedeture og den var ikke på mere end 37,6, så jeg synes det er lidt voldsomt i forhold til at han jo faktisk ikke rigtigt havde feber? Han skal til lægen igen på onsdag med noget andet. Ville I ringe til lægen igen her i morgen tidligt eller ville I vente og lige nævne det til onsdag? Det skal lige nævnes at vagtlægen sagde hvis han stadig havde symptomer på strube hosten her i starten af den kommende uge skulle vi kontakte egen læge igen og da jeg lagde ham her til aften kunne jeg høre at hans vejrtrækning begyndte at hvæse igen. :S Jeg har lige skiftet læge efter at have haft nogle dårlige oplevelser med min gamle læge der på samme tid fik mig til at føle mig som en pylre mor og en dårlig mor og jeg vil jo ikke over pylre hvis det ikke er nødvendigt, men lige med strubehoste har jeg bestemt ingen erfaring og jeg synes godt nok at det lyder voldsomt.

Hej. :) Jeg bliver altså lige nødt til at høre hvad I tænker i sådan en situation og om det er noget i har oplevet? Min næsten 8 måneder gamle søn har været forkølet her den sidste halvanden uges tid igår fik han så noget småfeber og begyndte at hoste. I nat var vi så en tur ved vagtlægen som konstaterede virus halsbetændelse og falsk strube hoste. :( I dag har han så virket til at have det lidt bedre, men han har flere gange i dag fået nogle voldsomme svedeture hvor han bare er blevet helt vildt ked af det lidt efter at svedeturen er begyndt og bagefter er hans tøj nærmest gennemblødt af sved. :S Er det noget i andre har oplevet i forbindelse med falsk strube hoste? Jeg prøvede at tage hans temperatur lige i starten af en af disse svedeture og den var ikke på mere end 37,6, så jeg synes det er lidt voldsomt i forhold til at han jo faktisk ikke rigtigt havde feber? Han skal til lægen igen på onsdag med noget andet. Ville I ringe til lægen igen her i morgen tidligt eller ville I vente og lige nævne det til onsdag? Det skal lige nævnes at vagtlægen sagde hvis han stadig havde symptomer på strube hosten her i starten af den kommende uge skulle vi kontakte egen læge igen og da jeg lagde ham her til aften kunne jeg høre at hans vejrtrækning begyndte at hvæse igen. :S Jeg har lige skiftet læge efter at have haft nogle dårlige oplevelser med min gamle læge der på samme tid fik mig til at føle mig som en pylre mor og en dårlig mor og jeg vil jo ikke over pylre hvis det ikke er nødvendigt, men lige med strubehoste har jeg bestemt ingen erfaring og jeg synes godt nok at det lyder voldsomt.

Det lyder som en god idé. Det skader jo heldigvis ikke. :) Jeg er heldigvis ikke helt vildt bekymret. Han har spist og drukket helt okay i dag og har også villet lege og det hele. Det har bare lige været når de der svedeture er kommet at han er blevet ulykkelig så jeg tror godt at det kan vente til i morgen. I hvert fald hvis der ikke er nogen ændringer i løbet af natten. :)

Hej Alle sammen. Jeg er helt ny herinde, men jeg kunne virkelig godt bruge at høre hvad I ville gøre i en lignende situation. Jeg beklager at det er blevet noget langt, men jeg havde også brug for at komme ud med hele historien. Jeg har to dejlige drenge en på 4 år og så lillebror på 7 mdr. Lillebror er en meget aktiv og motorisk langt fremme lille dreng. Han er over det hele og rejser sig op af alt. Det er dog ikke altid lige godt at kunne alt for meget når man ikke er ældre og det har da også resulteret i en del fald og bump på hovedet. I fredags havde lillebror så igen rejst sig op ad sofabordet og det går fint, indtil hans fødder glider ind under bordet og han nu kun hænger i fingrene. Inden min mand så når over til ham mister han grebet og falder ned og slår hovedet. Min mand skynder sig selvfølgelig over og får ham op og trøstet. Han var rigtig ked af det, men det havde han også været alle de andre gange han var faldet. Det skete ca. en halv time inden puttetid. Da det så bliver puttetid og jeg sidder med ham og skal til at gå op og putte ham nusser jeg ham lige over håret og opdager den største bule jeg nogensinde har mærket/set. (Se billedet der er taget i søndags, to dage efter det skete) Jeg skyndte mig selvfølgelig at ringe til vagtlægen (Det er dem man skal ringe til hvis man vil på skadestuen i Midtjylland) da jeg var bange for evt. hjernerystelse, men efter nogle spørgsmål blev det til at jeg skulle holde øje med ham og sikre mig at han vågnede ordentligt og ellers var som han plejede omkring midnat og ellers skulle jeg ringe igen. Det var ved 20tiden, ved 22 tiden vågnede han så og var meget ulykkelig og det plejede han ellers ikke så jeg ringede igen og skulle igen holde se an og ringe hvis jeg ellers blev utryg. Natten gik heldigvis okay efter det. Søndag var bulen stadig ikke faldet så jeg besluttede mig for at jeg ville ringe til vores egen læge mandag morgen så han kunne blive kigget på. Jeg ringer derind og får måske startet på en lidt forkert måde, det ender i hvert fald med at jeg mere eller mindre får at vide af pågældende læge (vi har et helt lægehus med 4 forskellige læger) at jeg er en dårlig mor og at det er mit ansvar at mit barn ikke kommer til skade og så ville han ikke rigtigt forholde sig til det med bulen. Så jeg ender med at lægge på og være rigtig rigtig ked af det hele resten af dagen og min søn bliver jo så stadig ikke kigget på. Her til aften, da han så skal puttes mærker jeg så på bulen igen. Det ser endelig ud til at den er ved at falde og den er da også blevet mere blød. Jeg kan så mærke der nærmest er sådan en fordybning hvor kanterne er helt takkede. Jeg bliver jo så lige pludselig bange for om han egentlig er kommet mere til skade end vi først havde troet og ringer igen til vagtlægen der kommer med en forklaring omkring at det nok er vævet der er ved at hele og at vi skal vente en uges tid eller to og se. Jeg er dog stadig ikke beroliget og der jo stadig ikke en læge der har set på ham. Jeg overvejer derfor om jeg skal prøve at ringe til min egen læge igen i morgen og insistere på at de ser på ham. Men hvad ville I gøre i sådan en situation? Det skal lige siges at han har været meget pylret her på det sidste, men at det har været svært at vurdere om det har været slaget/bulen, ondt i maven eller ondt i gummerne. Han har også pruttet en del og er begyndt at savle helt vildt og gnave i alt så det kunne jo også tyde på de andre ting. Jeg håber der er nogen der er nået hele vejen igennem og måske har et input omkring hvad I ville gøre?

Nej det gør de desværre ikke. Det var også fliser vores store dreng havnede på da han røg ned ad vores trappe. Det var så næsen der fik tur i stedet. Det er bare ikke rart når de slår sig og endnu værre når det er noget der godt kunne have været meget alvorligt.

Uhh det lyder da ikke rart med trappestyrtet. Godt at de fleste af sporene efter det er væk. Vores store dreng har også taget turen ned af trappen med hovedet først. Det er bare ikke rart når det sker. Jeg ringede derind igen i dag, men de ville stadig ikke se ham, dog blev jeg dog ikke fuldstændigt malet i jorden. Jeg ville heller ikke gå og bekymre mig så meget hvis det var den store for han kan i det mindste sige hvor det gør ondt og om det bliver ved med at gøre ondt det samme sted.

Hej Alle sammen. Jeg er helt ny herinde, men jeg kunne virkelig godt bruge at høre hvad I ville gøre i en lignende situation. Jeg beklager at det er blevet noget langt, men jeg havde også brug for at komme ud med hele historien. Jeg har to dejlige drenge en på 4 år og så lillebror på 7 mdr. Lillebror er en meget aktiv og motorisk langt fremme lille dreng. Han er over det hele og rejser sig op af alt. Det er dog ikke altid lige godt at kunne alt for meget når man ikke er ældre og det har da også resulteret i en del fald og bump på hovedet. I fredags havde lillebror så igen rejst sig op ad sofabordet og det går fint, indtil hans fødder glider ind under bordet og han nu kun hænger i fingrene. Inden min mand så når over til ham mister han grebet og falder ned og slår hovedet. Min mand skynder sig selvfølgelig over og får ham op og trøstet. Han var rigtig ked af det, men det havde han også været alle de andre gange han var faldet. Det skete ca. en halv time inden puttetid. Da det så bliver puttetid og jeg sidder med ham og skal til at gå op og putte ham nusser jeg ham lige over håret og opdager den største bule jeg nogensinde har mærket/set. (Se billedet der er taget i søndags, to dage efter det skete) Jeg skyndte mig selvfølgelig at ringe til vagtlægen (Det er dem man skal ringe til hvis man vil på skadestuen i Midtjylland) da jeg var bange for evt. hjernerystelse, men efter nogle spørgsmål blev det til at jeg skulle holde øje med ham og sikre mig at han vågnede ordentligt og ellers var som han plejede omkring midnat og ellers skulle jeg ringe igen. Det var ved 20tiden, ved 22 tiden vågnede han så og var meget ulykkelig og det plejede han ellers ikke så jeg ringede igen og skulle igen holde se an og ringe hvis jeg ellers blev utryg. Natten gik heldigvis okay efter det. Søndag var bulen stadig ikke faldet så jeg besluttede mig for at jeg ville ringe til vores egen læge mandag morgen så han kunne blive kigget på. Jeg ringer derind og får måske startet på en lidt forkert måde, det ender i hvert fald med at jeg mere eller mindre får at vide af pågældende læge (vi har et helt lægehus med 4 forskellige læger) at jeg er en dårlig mor og at det er mit ansvar at mit barn ikke kommer til skade og så ville han ikke rigtigt forholde sig til det med bulen. Så jeg ender med at lægge på og være rigtig rigtig ked af det hele resten af dagen og min søn bliver jo så stadig ikke kigget på. Her til aften, da han så skal puttes mærker jeg så på bulen igen. Det ser endelig ud til at den er ved at falde og den er da også blevet mere blød. Jeg kan så mærke der nærmest er sådan en fordybning hvor kanterne er helt takkede. Jeg bliver jo så lige pludselig bange for om han egentlig er kommet mere til skade end vi først havde troet og ringer igen til vagtlægen der kommer med en forklaring omkring at det nok er vævet der er ved at hele og at vi skal vente en uges tid eller to og se. Jeg er dog stadig ikke beroliget og der jo stadig ikke en læge der har set på ham. Jeg overvejer derfor om jeg skal prøve at ringe til min egen læge igen i morgen og insistere på at de ser på ham. Men hvad ville I gøre i sådan en situation? Det skal lige siges at han har været meget pylret her på det sidste, men at det har været svært at vurdere om det har været slaget/bulen, ondt i maven eller ondt i gummerne. Han har også pruttet en del og er begyndt at savle helt vildt og gnave i alt så det kunne jo også tyde på de andre ting. Jeg håber der er nogen der er nået hele vejen igennem og måske har et input omkring hvad I ville gøre?

Tak. :) Nej læger er ikke ligefrem pædagogiske og jeg synes tit at man oplever at det man kommer med bliver bagateliseret og man så går igen med en følelse af at man har spildt deres tid. :( Jeg er vidst den der har taget det hårdest, min mand tager sådan noget lidt mere roligt, men derfor er det stadig ikke rart.