KRK

Jeg har ikke været endnu ved denne omgang, men nåede det sidste gang (mistede dagen efter), hvor jeg fik lavet vandrejournal, skulle beslutte hvilket hospital jeg skulle føde på (eller hjemme) og så snakkede vi sygdomme i både min og min mands familie. Derudover fik jeg taget blodprøve og testet urinen. Så snakkede vi vitaminer, anbefalinger og selve forløbet som gravid (undersøgelser mv) Stille og rolig samtale som varede 30-45 minutter. Intet at frygte (medmindre du er bange for nåle) ;)

Sidste gang fortalte vi det til forældre og søskende mellem uge 6-8. Dels fordi vi ville dele nyheden, men også for at have deres støtte hvis det gik galt (hvilket vi begge havde en fornemmelse af). Det gjorde det hele mere virkeligt, både på godt og ondt. Denne gang er det kun min mor der ved det, da jeg havde brug for at snakke om de svære ting der fyldte. Det er min mands beslutning at vente med at sige noget til alle andre til hvert fald efter nf og det er jeg egentlig ok med :) kvalmen og alle andre gener gør det virkeligt nok ;)

Ja ikke? :D det holder jeg mig også til. Heldigvis synes han bare at jeg er sød - gad vide hvor længe det varer :rolleyes

Jeg er også 6+3 og kan sagtens genkende følelsen. Det var en ønsket graviditet og nummer to (har mistet før) men det gør ikke at jeg går skiftevis i panik over fremtiden, hvad der skal ske, angst for at miste, glæden ved at være gravid - og indimellem tankerne; 'der er to hjerter der slår i mig lige nu. Det er for mærkeligt og alienagtigt' ja sorry, men tankerne findes altså ;) Håber det bliver mere realistisk når maven vokser og barnet sparker!

Jeg er også 6+3 og kan sagtens genkende følelsen. Det var en ønsket graviditet og nummer to (har mistet før) men det gør ikke at jeg går skiftevis i panik over fremtiden, hvad der skal ske, angst for at miste, glæden ved at være gravid - og indimellem tankerne; 'der er to hjerter der slår i mig lige nu. Det er for mærkeligt og alienagtigt' ja sorry, men tankerne findes altså ;) Håber det bliver mere realistisk når maven vokser og barnet sparker!

Tak skal du have :) Ja det er det sgu, men glæder mig over alle 'positive' tegn jeg kan få (dog fulgt af en smule ynk over for manden ;) )

Jeg var til kontrolscanning den 25. december, hvor jeg efter egne beregninger skulle være 5+6. Jeg havde on/off rødligt udflåd (aldrig decideret blod) og efter at vi mistede tilbage i maj kunne jeg slet ikke slappe af i hovedet. Scanningen viste så at der var en tom blommesæk :blink Det havde hverken min mand eller jeg nogensinde tænkt at kunne ske. Men så er mit spørgsmål så - er der nogen der har prøvet det før? Og hvordan fjerner man en tom blommesæk? Er det ligesom en medicinsk abort hjemmefra? :unsure Jeg har ikke haft skyggen af noget som helst rødt siden, men har fortsat symptomer på graviditet (ømme bryster, kvalme, svimmelhed, træthed). Jeg har mere eller mindre indstillet mig på at der ikke er noget at komme efter. Vi skal til scanning igen på fredag hvor jeg vil være ca. 7+1. Frygter bare rigtig meget at jeg skal igennem endnu en medicinsk abort, da jeg blev virkelig syg af medicinen sidste gang :( Godt nytår til jer alle :)

Nej overhovedet ikke :) min læge er først tilbage fra ferie i morgen, så der skal jeg ringe til hende og bestille til første undersøgelse om nogle uger. Suk. Det går så langsomt her i starten!

Vil lige så stille give mig til kende herinde :) Jeg er omkring 6+3 i dag og er hårdt ramt af kvalme, ligamentsmerter, lændesmerter og træthed! Vi mistede tilbage i maj da jeg var 9+4, så vi tager en dag ad gangen og forsøger at finde en balance mellem at glæde os og ikke at glæde os for meget :) Var dog inde og se hjerteblink i fredags, så indtil videre er den god nok ;) Håber på jeg kan få lov at følges med jer alle indtil august :loveshower

Er på fra mobilen, så quoter ikke lige ;) men tusind tak for alle jeres søde beskeder og delte erfaringer! De varmer hver og en :) Jeg begynder at blive lidt mere tryg og tro lidt mere på at der rent faktisk er noget levende i min mave! Om jeg klarer at vente helt til nf med at se til den igen, det må tiden vise :)

Synes faktisk selv at det går overraskende godt med positive tanker :) der sker hvad der sker. Lige nu må jeg slappe af og nyde det, selvom der selvfølgelig sniger sig en negativ tanke ind hist og her ;) Hvad er at ligge med benene i Lotus? Er med på at det nok er en form for yoga, men kender ikke lige den?

Tak skal i have alle sammen! Hvor er det dejligt at kigge herind og så have fået så mange respons :loveshower Herhjemme snakker vi ret meget om ikke at "lade det stige os til hovedet" fordi det stadig er tidligt :rolleyes Who are we kiddin' :D

Update! Vi er lige kommet hjem fra hospitalet og scanningen viste en fin lille "reje" (lægens ord) :blink :loveshower Der var et fint hjerteblink og alt så ud som det skulle. Han satte mig en ca. en uge tilbage, så i stedet for at være 7+1 er jeg 6+1/2 Min reaktion var egentlig bare et stort rungende "hvad??" og min mand sad bare helt stille og gloede. Ingen af os havde troet på at der var noget, så det var en skøn overraskelse :) Men som lægen blev ved med at sige, så er det stadig tidligt i forløbet så alt var med forbehold (faktisk en smule deprimerende i længden). Min mand og jeg har dog vores egne forbehold i og med vi har mistet før. Så vi tager en dag ad gangen og lige nu bare glæder os over at løbet ikke er kørt :) God weekend til jer alle - ved min bliver langt bedre nu i hvert fald! :yay Og tak for alle krydsede fingre og kram!

Hvor lidt jeg end under andre samme smerte, så er det alligevel 'rart' ikke at være alene om den. Jeg krydser for at det går godt med din næste scanning! Lige nu er der evigheder til i morgen og det har bare ramt mig i dag :( øv hvor jeg ikke synes det er sjovt at skulle igennem igen! Men det kender du jo desværre alt til :(

Jeg opdagede først at jeg var gravid den 21. december, så har ikke haft mulighed for at snakke med min læge. Blev henvist til scanning af lægevagten og har siden hen kun været i kontakt med hospitalet. Har ikke fået taget blodprøver da lægen der scannede sagde, at det gjorde man ikke fordi der ikke var tvivl om at der var en graviditet. Tvivlen ligger bare i hvorvidt der er et foster eller ej. Jeg tror ikke rigtig på det, men tak for krydsede fingre alligevel :)

Det er også lidt min begrundelse for ikke at tro på det. Det var nemlig også tydeligt at der var et foster da jeg var 5+ i min sidste graviditet.

Okae. Der er evigheder til fredag lige nu! Men tør ikke håbe på noget (selvom det er nemmere sagt end gjort). Så hellere blive positivt overrasket :)

Tak for svar. Anede slet ikke at det kunne være en mulighed. Men så lærte man jo det :) Tror mest af alt på at det er gået til grunde tidligt, for jeg kan ikke få ind i mit hovede at fostret ikke skulle kunne ses 5+6. Var til scanning i min sidste graviditet også 5+et eller andet og der var det tydeligt. Kan det virkelig svinge så meget??

Jeg sidder her med en million tanker farende gennem mit hovede. Jeg har behov for at skrive noget og dele med nogen, men alligevel aner jeg ikke hvor jeg skal begynde! Jeg har netop testet positiv og så vidt jeg kan regne mig frem så er jeg i dag 5+2 så med termin d. 21/8 Min første reaktion var meget overrasket. Jeg havde slet slet ikke forventet at testen blev positiv. Jeg var gået 9 dage over tid, og tænkte at en negativ test måske kunne få min mens igang. Alle kender vel det med at teste negativ og så kommer mens dagen efter! ( <_< ) Men nej. Testen blev positiv lige med det samme. Aldrig har jeg set en teststreg blive så rød så hurtigt. Tog en til for en sikkerheds skyld. Gloede på dem i en rum tid og tog mig så sammen og gik ind og fortalte min (syge) mand det, der lå og halvsov på sofaen. Sagen er så den at jeg mistede tilbage i slutningen af maj og skulle have haft termin her den 28. december. Det har været et forløb på godt og ondt (bl.a. da min bror og svigerinde annoncerede deres anden graviditet på dagen hvor jeg skulle være påbegyndt barsel - den trak tænder ud) De skal også holde jul her hos os og ærligt så var min taktik at undgå babysnak og jeg glædede mig meget til at komme forbi min terminsdato. Bare for ligesom at være ovre "alt det fis" og komme videre. Og så! En uge før det hele skulle være overstået føler jeg nu at det starter forfra! Tør ikke glæde mig og er bare træt af at skulle gennem alt det igen. Jeg syntes bestemt ikke det var sjovt at være gravid sidste gang; frygten for at miste, ekstremt ømme bryster, svimmelheden, kvalmen, maveonden, trætheden.. Ja ikke min kop te.. :numse :whistling Forstå mig ret - jeg er jo lykkelig for at jeg er gravid igen. Jeg går gerne gennem alverdens lort for at beholde min baby denne gang, men jeg er sgu bange. Rigtig bange. Min mand synes jeg er lidt fjollet, men sådan er det. Ooog, det blev en længere smøre. Er ikke ret god til at fatte mig i korthed :blush (og ved der er et par stykker herinde der kender mig, men jeg regner med i godt kan finde ud af at holde det herinde ;) )

Det er jo også muligt at jeg ændrer mening når det kommer til stykket :) Lige nu er jeg bare glad og tilfreds med at det er vores lille nyhed og det endnu ikke er blevet gjort stort og officielt af lægen ;)

Tak for din historie og kram :) Et sted i kroppen er jeg også helt rolig omkring den her gang. Tænker at det hele nok skal gå. Har snakket lidt videre med manden over aftensmaden og det viser sig at han nærmest er lige så bange (men det vidste jeg godt). Vores plan er at tage én dag ad gangen og så se hvor det fører os hen. Held i uheld er det jo jul og nytår og bagefter har jeg eksamen i KBH (bor i jylland) så kan ikke komme til lægen før engang i uge 3 (ca.9+0). Var meget til lægen første gang for at få taget blodprøver og tryghedsscanninger og jeg ved ikke hvad. Alt viste at det hele var fint - indtil jeg mistede. Så giver ikke ret meget for tidlige scanninger denne gang. Følte mig sgu snydt sidste gang. Ved det hjælper for nogle, men hvem sagde følelser var rationelle? ;) Men har tænkt mig at ringe til min læge så snart hun er tilbage efter nytår og så dele ALLE min tanker :D Det skal nok gå godt!

Beklager at det ikke gav mening, men håber du finder ud af det alligevel :) Der plejer altid at være ekstra tråd til overs når jeg har broderet, så det tror jeg ikke du skal være så nervøs for. Da jeg broderede min julekalender syede jeg til sidst et stykke stof bag på. Bare hvidt lagenlærred som jeg syede og vendte. Det syntes jeg gav det pæneste færdige resultat og kunne måske være en idé for dig, hvis din bagside gik helt i kludder.

Faldt lige over dit projekt :) Jeg lavede en til min mand sidste efterår, mens han var i Afghanistan, så ved hvilket kæmpe projekt det kan være ;) Ville bare sige at du kan se om det er stikkesting eller korssting ved at farveindikatoren (sandsynligvis et tegn af en slags) fylder en firkant - altså står inde i en firkant - så er det et korssting. Stikkesting er de hvor tegnet for farven er 'ovenpå' en streg mellem to firkanter. Håber det giver mening :) (og beklager hvis en anden har forklaret det, har ikke læst alle indlæg)

Nu kender jeg ikke dig eller din historie på nogen måde, men vil alligevel give mit besyv med :) Som nogle af de andre skriver, så tror jeg aldrig at man kan forberede sig psykisk på at miste. Jeg havde for et par måneder siden en abort, som jeg i bund og grund var 'forberedt' på. Jeg havde blødt mere eller mindre fra 3+4 indtil jeg mistede 9+3. Det var aldrig en sund graviditet trods masser af scanninger og blodprøver om det modsatte, så jeg turde ikke knytte mig til fostret eller glæde mig ordentlig. Et sted vidste jeg fra start at jeg ville miste, så regnede med at jeg sagtens kunne rumme det hvis/(når) det skete. Sandheden var så en anden. Jeg var afklaret med det den første uge (græd dog stadig, men det værste var klart udstødelsen, smerterne og at jeg fik en medicinforgiftning af de smertestillende) - men her et par måneder efter gør det stadig ondt! Kan tude bare jeg ser en gravid og tænker stadig tit 'nu ville jeg være så langt henne' osv. Sorry - det blev en lang smøre ;) Min pointe er vidst bare, at rejs hvis du føler du er tryg ved det, men vær forberedt på hvad der kan ske, trods forberedelse :) Når det så er sagt, så håber jeg selvfølgelig at i får en god tur og at du beholder din baby i maven :)

Jeg har lært at hækle via youtube videoer og virkelig meget tålmodighed! :) Nu er jeg nået så langt at jeg skal hæfte ende og her vil jeg så høre om der er en der kan hjælpe. Er hæfte ende det samme som en udtagning? Hvordan gør man det fra en fm? Kan i evt linke til en video eller skrive en 'how-to'? På forhånd tak :)