mg87

Hej Jeg har en søn på snart 2, som har meget svært ved at falde i søvn om aftenen. Søvn har altid været noget vi har kæmpet med. Men nu er det ved at være rigtig hårdt. Tidligere sov han 19.30-6-30 ca. og længere i weekenderne. Men så begyndte han pludselig ikke at ville falde i søvn. Så vi puttede ham samme tid, men han sov først ved 21-22 tiden. De lange kampe er hårde for os alle. Da han så begyndte at falde ud af sin tremmeseng, kom han i en juniorseng. Det gjorde det selvfølgelig ikke nemmere, da han nu kan stå op selv. Men det kunne vi klare, det "det nok bare var en periode". Men nu har "perioden" varet snart 2 mdr. Han VIL ikke falde i søvn. Oftest ender det med, efter han er stået op 40 gange, at min mand eller jeg, sidder hos ham til han falder i søvn. I mens kan han godt finde på at slå, sparke og været meget på tværs, for ikke at falde i søvn. Når han falder i søvn ved 21.30-22-tiden, sover han for det meste hele natten uden at vågne. Måske skal han have sutten en enkelt gang. Jeg synes han sover AL for lidt om natten. Godt 8 timer er ikke meget for en 2 årig i mine øjne. Til middag er det sjældent et problem at få ham til at sove, tværtimod, er han så træt af han næsten falder i søvn ved frokostbordet. Til dagligt vækker dagplejemoderen ham efter 2 timers lur. I weekenderne har jeg forsøgt både at lade ham sove, (hvilket IKKE har en positiv effekt, da han så er al for frisk om aftenen - søvn avler IKKE søvn her), men også at vække ham. Nu har jeg snakket med dagplejemoderen om, at skære ned på hans middagslur, hun vækker ham alligevel, så hun måske vækker ham efter 1 timer, frem for 2. Men det var hun ikke meget for, så vi aftalte af prøve med 1½ time. Jeg er spændt på om det fungerer, både for hende og os. Et andet problem er, at min mand og jeg - da vores søn sover så sent - ikke ser meget til hinanden uden barn. Det er dog det mindste, men det tærrer alligevel på ægteskabet, at der ikke er tid til at få snakket ordentligt osv. Men nu - efter min lange kringlede forklaring - til mit spørgsmål: Hvad ville du gøre? - Acceptere at han bare ikke sover ret meget om natten? Lade ham sove sin lange middagslur, og så lægge ham i seng kl 22? - forsøge at skære ned på hans middagslur, i håb om, at han med tiden vil sove længere tid om natten? - andet? Jeg håber der er nogen dere kan hjælpe med et råd eller to. Jeg ved godt børn ikke er ens, og at de har forskellige søvnmønstre, jeg er bare bekymret for, om den korte nattesøvn kan have betydning for hans udvikling. Mvh

Tusind tak. Det vil jeg prøve

Jeg kan også godt mærke forskel på de dage, hvor han er meget aktiv og de dage han ikke er. Så vi er rigtig meget ude og lege, går nogle ture, læser bøger og leger rigtig meget. Netop fordi det også var min tanke, at han nok ikke var aktiv nok. Men det har heller ikke rigtig hjulpet.

Jeg har prøvet at putte før. Men det bliver det kun værre af. Så trækker tiden langt ud, og han ender ofte med at blive ked. Vi har faste rutiner, har dog prøvet at ændre lidt, for at se om det kunne hjælpe, dog uden held. Jeg er helt enig i, at børn sover fordi de er trætte, og helst skal have lov til det. Men jeg tænker at han måske er træt om dagen, fordi han ikke får nok søvn om natten. Så det er lidt en ond spiral. Jeg er jo nødt til at vække ham om morgenen, for at jeg kan nå at aflevere ham og komme på arbejde. Jeg er heller ikke sikker på, at det hjælper noget. Måske er hans rytme bare at han sover sent. Men jeg tror jeg vil forsøge om det har en effekt. Men tak for dit input. ☺ Det ville være rart, hvis han var udhvilet om morgenen, og ikke var så træt kl 11 at han faldt i søvn midt i maden. (Hvilket han nogle gange gør, hos dagplejen).

Tak for dit svar. Ja søvnbehovet er meget forskelligt, og han har aldrig sovet rigtig meget. Han er heller ikke træt nok der kl 19.30, så derfor venter vi tit til kl 20.30-21 med at putte ham, hvor han virker træt. Men stadig kan der godt gå en time før han sover. jeg ved ikke præcist, hvornår han sover middagslur i hverdagene. Men jeg tror det er ved 12.30- 13.00 ca. han kommer ud der. Og så vækker dagplejemoderen ham efter 2 timer. Så nu forsøger vi med at korte luren af til 1½ time. Mit foreslag var 1 time, men dagplejemoderen synes det var for lidt. Så nu må vi se, om det har en effekt. Ellers vender vi bare tilbage og lader ham sove de 2 timer om dagen og så må han sove det han nu kan om natten.

Jeg er gravid, 22+2. Sidste gang fik jeg svangerskabsforgiftning lige omkring terminsdatoen. Det endte med akut kejsersnit. Nu, efter at have været til md scanning og samtale med lægen, fik jeg at vide at de denne gang ikke vil følge mig tættere af den grund, men at de er opmærksomme. En uge efter scanningen, ringer en læge til mig, og fortæller at jeg nok ikke havde svangerskabsforgiftning, men HELLP syndrom, og at de derfor vil følge mig noget tættere ca. hver 4. uge, og at jeg nu skal til scanning igen. Jeg fik ikke spurgt om noget da hun ringede. Men efterfølgende er der dukket en masse spørgsmål op. Jeg har læst lidt på nettet om HELLP, men jeg er stadig (hvis ikke mere) forvirret. Er der andre der har haft HELLP i tidligere graviditeter? Jeg vil rigtig gerne høre jeres oplevelser med det - og ikke mindst graviditeten efterfølgende.

Tak skal du have. OK, sikke da en omgang du var igennem. Godt at høre at alt gik fint. Tak fordi du tog dig tid til at svare - det er altid rart at høre fra andre i lignende situation.

Tak for svaret Bermuda. Dejligt at høre fra andre der har oplevet noget lignende. Jeg har nu fået tid til næste undersøgelse, så jeg håber snart at få afklaret alle mine spørgsmål. Og held og lykke med livet som mor. Jeg håber I har det godt - trods en hård start på det hele.

Hej Jeg har en Sleebee pose. Men min søn (7 mdr) får sig altid møvet ud af den, så han har armen og ben ude mellem snorene. Derfor overvejer jeg at købe en sove-/ kørepose med lynlås,så han ikke kan kravle ud. Er der nogen der har nogle erfaringer med sådan nogle? Overvejer Voksi City - kender du til den? Håber der er nogen der kan hjælpe. Mvh

Min søn på snart 4 mdr har altid været svær at få til at sove. Men synes der var ved at komme lidt rytme i det. Men nu er det hele bare blevet MEGET værre. Jeg bruger omkring en time fra han virker træt og til han sover hver gang han skal have en lur. Og i den tid skriger han, virkelig skriger, medmindre jeg går rundt med ham. Om aftenen er det meget værre, og der kan det tage 3 timer, hvor han er pylret, ked og skriger konstant :( Når han endelig sover, sover han for det meste fint, i hvert fald om natten, Om dagen sover han fra 15 min til 2½ time af gangen. Jeg synes vi har prøvet alt, gøre tingene på samme måde hver gang. Være hos ham, nusse ham, synge, vugge, give ham en bamse, sutteklud, ro, white noise, give ham vand / mad. Men intet virker, i hvert fald ikke mere end en gang. Jeg har prøvet at vente til er virkelig træt, jeg har prøvet at putte ham når han viser de første tegn. osv Jeg håber der er nogen der har nogle gode råd.... Mvh

Det går lidt op og ned. Nogle gange er han meget ked og det kan tage lang tid at putte. Andre gange er han ikke så ked. Men jeg var ved læge i går, og hun mente han havde vand ved ørene efter at have været forkølet, det skal gå over af sig selv. Så jeg krydser fingre for, at det er det der driller ham, og at det snart er ovre. Jeg har ikke investeret i en slyngevugge, synes det er mange penge, når det måske snart går over. Og indtil videre har det jo fungeret fint med hængevuggen - eller bare den alm vugge der ikke kan gynge. Og snart skal han i tremmeseng. Så krydser fingre for, at det snart er ovre :)

Tak for svaret :) Vi har en hængevugge - det hjælper nogle gange, men taget stadig mindst 30 min før han sover, selvom han bliver gynget i den :( Også selvom jeg pakker ham ind, dækker af, så han ikke kan se ud i rummet osv. Men måske en slyngevugge er en mulighed der skal afprøves - tak :D

Det lyder som om du har nydt ferien :) Sådan skal det også være. Og mon ikke det blot er pga feriehyggen at vægten er steget. Men... når det så er sagt, så ville jeg dog også kontakte lægen, hvis det var mig. Jeg havde også vand i hænder og fødder, men uden nogen bekymring fra jordmoder eller mig selv. Jeg havde det ellers også rigtig godt - men det viste sig - ved tilfældig kontrol - at jeg havde svær svangerskabsforgiftning - selvom jeg ikke anede at jeg fejlede noget. Så jeg synes bestemt du lige skal snakke med lægen eller din jordemoder. I mit tilfælde opdagede lægen det ikke - det var først ved kontrol på sygehuset et par dage efter (da jeg var gået over tid), at de opdagede det. Jeg krydser fingre for - og håber på - at alt er helt som det skal være.

Jeg er med på vognen med et flag med graveret navn og fødselsdato. Sådan en får vores søn også - bare fra Piet Hein :)

Hej :-) Jeg er ved at være top-frustreret over det der amning. Det har aldrig fungeret helt optimalt, og Magnus har hele tiden fået supplerende MME. I starten fordi mælken var lang tid om at løbe til, og nu her både fordi han kan blive for ivrig og ikke kan få fat og fordi der nogle gange ikke er nok. Magnus er 5 uger og synes amningen var begyndt at køre nogenlunde, dog stadig med problemer, men den sidste (lille) uges tid er det gået helt skævt igen. Han har altid haft lidt tendens til at falde i søvn mens han spiste, men jeg har kunnet holde det hen ved at stimulere hans sutterefleks (kilde på kind, tær hænder osv). Den sidste tid falder han næsten konsekvent i søvn, eller hviler sig, efter kort tids amning. Hvis jeg flytter ham vågner han og vil spise igen, men igen tager han fat og sutter meget kort, hvorefter han falder hen igen. Det er dog ikke altid han sover, nogle gange ligger han bare med brystet i munden uden at gøre noget. Hvis jeg tager brystet ud eller andet for at få ham til at "vågne op" og spise, bliver han sur. Derudover har han kolik og skriger rigtig meget. Nogle gange kan han trøstes med bryst, men enten overspiser han og gylper, eller også ligger han bare uden at spise. Han sover ikke ret lang tid af gangen om dagen, og vil gerne ligge ved brystet al den tid han er vågen. Jeg holder snart ikke ud at amme ham mere, synes det er SÅ hårdt og frustrerende, at han gerne vil ligges til, men ikke vil spise, og alligevel bliver dybt ulykkelig, hvis jeg fjerner brystet. Jeg er ved at lære ham at bruge sut, og det kan, hvis jeg er meget heldig, holde ham hen lidt. Men han vil spise konstant, jeg har forsøgt at aktivere ham med andet, (da han jo trods alt tager på og trives), så han ikke spiser hele tiden, og måske så vil spise længere tid af gangen. Jeg vil SÅ gerne amme (dog ikke for enhver pris), men er virkelig træt af, at det aldrig har fungeret, og nu er det bare rigtig træls. Overvejer meget at gå over til kun at give ham MME. Er der nogen der har prøvet noget lignende? Og hvad gjorde du?

Tror du har hel ret i at det handler om tryghed. Men hvis jeg bare lader ham ligge ender det ofte med at han overspiser og gylper, hvilket heller ikke er rart for ham. Andre gange kan jeg sidde i flere timer med ham liggende ved mig, og jeg bliver skør i hovedet af at sidde der med brysterne fremme hele tiden. Selvom jeg forsøger at være tålmodig bliver jeg "stresset" af at sidde der, og det kan han også mærke. Men ja, tryghed er det nok i hvert fald, og nok i højere grad end jeg lige selv troede. Så vil svøbe ham og holde ham tæt alt det han har brug for. Tusind tak for hjælpen :)

Tak for krammeren :) Jeg tror ikke det handler om at booste mælkeproduktionen, da det har været ved ret længe, og jeg har indtryk af, at der er rigeligt med mælk. Tror mere det, som du også nævner, handler om tryghed. Jeg har en skildpaddeslynge som jeg bruger ind i mellem. Det hjælper også - generelt hjælper det ofte at holde ham i bevægelse. F.eks. at hoppe, vugge ham tæt på kroppen osv. Jeg tror ikke det er maven, det virker til at fungere fint nu. Og mht kiropraktor har vi været afsted et par gange, men synes kun det hjælper lidt. Men nu må vi se, skal afsted igen. Men tak for de mange råd - vil hel sikkert kontakte SP hvis ikke det snart bliver bedre.

Hvad er mælkebomben? Det har jeg ikke hørt om. Mht kolikken så har vi været til kiropraktor. Synes måske det har hjulpet en smule, men ikke ret meget. Tror ikke det er d-dråberne, vi prøvede i en periode ikke at give ham dem - da han døjede med forstoppelsen - men han skreg alligevel.

Hej Min søn på 13 dage har de sidste dage været næsten utrøstelig. Han plejer at have afføring i næsten hver ble, men det sidste døgn har der ikke været noget. Han får modermælk, men suppleres med mme. Det eneste der kan trøste ham er bryst eller flaske. Jeg har prøvet at massere hans mave, cykle med benene, stikke termometer bag i osv. Nogle gode råd?

Tak for jeres svar og gode råd. Lige en update herfra. Min søn fik, efter aftale med SP lactulose. Men efter nogle dage, havde det fortsat ikke hjulpet, så da han en eftermiddag bare blev ved og ved med at græde / skrige af smerte, pressede, trak benene op under sig osv, ringede jeg til vagtlægen, som satte lactulose dosisen op og sagde jeg skulle give ham panodil stikpille. Efter nogle timer virkede det, og der kom gang i systemet igen. Han får stadig lactulose, men vi er ved at trappe ned. Det hjalp på afføringen og det kan tydeligt mærkes på ham, men han har stadig mange lange skrigeture, særligt om aftenen. SP mistænker han måske har kolik. Jeg synes dog det er lidt svært at konkludere, da han lige har været igennem alt det med maven, og fortsat får lactulose. Krydser fingre for det ikke er kolik, det er SÅ synd for ham.

Hej Så er jeg blevet mor, for en uge siden kom det mest lækre lille mandfolk til verden :) Det er så fantastisk. Dog har jeg haft det svært nogle dage, jeg er rigtig ked af det, uden rigtigt at kunne sætte ord på det. Jeg ved godt det er normalt at have tudeture, men jeg synes bare det er vild hårdt at være blevet mor. Jeg elsker min søn helt vild højt - er så lykkelig over at have fået så dejlig en lille dreng. Alligevel synes jeg det er sindsyg hårdt, manglende søvn, er jeg tilstrækkelig, får han nok mad, osv. Jeg ved det alle er normale reaktion. Derudover tænker jeg meget "hvad nu hvis...?" Jeg føler mig en smule tom, jeg har ikke rigtig nogle lyster mere, jeg er lidt ligeglad med mange ting - udover min søn. Jeg har ingen appetit, spiser af tvang og bestemt ikke af lyst. Desuden har jeg dårlig samvittighed overfor min fantastiske mand der ordner alt herhjemme. Desuden føler jeg mig utrolig mor-syg, og vil gerne snakke med min mor meget mere end normalt. Mit fødselsforløb gik langt fra som forventet, fik konstateret slem svangerskabsforgitning ved en alm kontrol (kontrol op mod en igangsættelse). Anede ikke der var noget galt, blev sat i gang, men uden der skete noget videre. Vandet gik, men det var også det. Samtidig fik jeg det værre og værre, og det blev derfor lynhurtigt besluttet at jeg skulle have akut ks. Bagefter var jeg indlagt på intensiv i 24 timer (uden min søn) pga svangerskabsforgiftningen. Det var en hård omgang og meget uventet. Jeg tænker min reaktion til dels også skyldes den uventede måde det hele foregik på. Jeg vil blot høre, hvordan nogle af jer har haft det lige da I blev forældre - var det hårdt? Hårdere end forventede, havde I tudeture mm?

Åh hvor er det bare rart at høre, at der er andre der har haft det på samme måde. Heldigvis synes jeg det går lidt bedre i dag. Det er stadig mega hårdt, men efter at have snakket en masse med min mand, tudet i telefonen med min mor, og læst alle jeres beskeder her, føler jeg mig en smule mere ovenpå. Det skal nok gå alt sammen. Selvom det er hårdt, og ikke rosenrødt, som man altid hører om det at blive mor. Får helt sikkert flere tudeture, det sidder lige i overfladen og lurer, men det hjælper at acceptere det, og minde mig om, at jeg langt fra er den eneste :) Så tak for jeres støtte.

Hej Jeg er 39+4 i dag - og går og venter utålmodigt :-) Jeg har haft en rigtig god graviditet uden gener (udover kvalmen i starten). De sidste par dage har jeg fået en del jag aller nederst i maven, som om nogen stikker en kniv i maven på mig. Det er korte med ret smertefulde stik. Det var mest når jeg gik og stod. Har hele tiden tænkt det som babys hoved der trykker på nogle nerver eller andet. Men i nat har jeg ikke lukket et øje, jeg har haft rigtig mange af de stik, alle ret korte, men nogle længere end andre. Og de kom ret hurtigt efter hinanden - dog ikke noget mønster. Da jeg, efter meget lidt søvn, stod op, var der ingenting. Men her i løbet af formiddagen kommer det igen ind i mellem. Igen mest når jeg står og går, men også når jeg hviler og ligger. Derudover gør det ondt hver eneste gang jeg rejser mig - lidt som om mine ledbånd er blevet forstrukket. Og når jeg skal tisse (nærmest konstant :-)) kan jeg næsten ikke rette mig ud pga smerter. Sorry alt mit klynkeri :-) Mit spørgsmål er: er det normalt er det gør så ondt? Er det bare babys hoved som jeg først troede, eller skal jeg være opmærksom på noget? Jeg mærker liv - i starten var det oftes når baby sparkede opad af det også gav et jag ned i underlivet. Baby har haft hoved nedad rigtig længe og står også fast. Håber der nogle der kan hjælpe. PS: har ringet til jordemoderen - som dog ikke tog telefonen - så prøver igen senere.

Tusind tak for jeres svar. Jeg har netop kendt jordemoder, og derfor kontaktede jeg hende og ikke fg. Og hun bekræftede blot at, det er babys hoved der trænger nedad og presser på mit bækken. Rart at få bekræftet. Hun nævnte også, det muligvis kunne være begyndende veer. Åh jeg håber meget han snart kommer.

Hej Jeg faldt i morges ned af trappen, gled på det øverste trin og røg på bagdelen hele vejen ned. Jeg fik et chok og er nu øm i ballen, får nok et dejligt blåt mærke. Men ellers har jeg ikke ondt. Jeg har mærket lidt liv fra bebs siden jeg faldt. Egentlig havde jeg ikke tænkt på at ringe til læge eller JM, da jeg jo ik har ondt, og tænker når det kun var på bagdelen (og jeg har mærket ham lidt siden) så er der nok ikke sket noget med ham. Men nu er jeg alligevel blevet i tvivl, kan der være sket noget alligevel? Bør man ringe for at være hel sikker eller? Hvad ville du gøre? (Jeg er 34+3) Mvh