Tusind tak for alle jeres svar.
Jeg vil forsøge at besvare nogle af jeres spørgsmål:
Min uddannelse er skruet sådan sammen, at jeg kan tage et års barsel og starte hvor jeg slap uden problemer.
Jeg ser det som en fordel at få børn under uddannelse, da det giver langt mere frihed. Jeg har fri 2 dage om ugen, jeg vil kunne tage fri hvis barnet bliver sygt og dagene er korte, så det vil kun blive få timer baby skulle passes uden for hjemmet. Nogle dage tillader skemaet at man kan tage sine børn med, der er flere mødre, der parkerer barnevogne ude foran undervisningslokalerne på de korte dage, eller de dage der er præget at studiegruppe arbejde. Alt i alt er det et meget børnevenligt studie miljø.
Økonomisk set bliver det ikke noget problem, i forbindelse med min graviditet regnede jeg på det hele, sammen med mine forældre og vi fandt ud af at det sagtens kunne lade sig gøre (Her regnede vi ikke tilskud fra det offentlige med, da vi ikke var sikre på hvor meget det var), jeg har alle de basale ting på plads; Nyere bil, bolig med have, hvor jeg vil kunne blive boende og en lille opsparing.
Jeg har et godt bagland, de fleste af mine veninder har allerede børn, så det er selvfølgelig også en faktor, der spiller ind. Igennem dem, har jeg også set de mindre rosenrøde sider af det at blive mor, men det skræmmer mig ikke. Det er jo helheden man skal vurdere, nogle perioder vil det bare blive op ad bakke.
Ud over det, så er jeg ovre den periode af mit liv, hvor jeg render i byen hver weekend.
Andre ting, der spiller ind, er frygten for at mit barn ikke når at få glæde af min familie og at de ikke når at møde mit barn. Jeg har en meget lille tæt familie, hvor de fleste desværre er godt oppe i årene. Jeg ved at jeg altid kan regne med dem til støtte, hjælp og gode råd.
Min mor var kun 19 år, da hun fik mig og jeg har derfor været med hele vejen. Jeg har været der mens hun var under uddannelse og set hele udviklingen, fra da vi ingen penge havde (Det mærkede jeg jo intet til) til nu hvor hun har en fed indkomst og ejerlejlighed. Jeg ser det som en positiv ting, at børn får lov at se den udvikling, at man skal arbejde for at få sine drømme opfyldt :)
Når alt det så er sagt, så har jeg gået og tænkt rigtig meget over de ting i har skrevet.
Jeg er ikke længere så sikker på at jeg tør. Jeg vil jo nok ikke komme til at se hans mindre gode sider før det er for sent og dem har vi jo alle sammen.
Og hvad nu hvis han pludselig beslutter, at han ikke kan leve med den ordning vi har aftalt og vi alligevel ender i en strid..
Så jeg har besluttet, at det ikke skal være den måde jeg skal have et barn på - ikke endnu i hvert fald.
Endnu engang tak for jeres svar. Det har været til stor hjælp!
Grunden til at jeg valgte ikke at involvere min omgangskreds, er at de er meget tilbøjelige til at lade sig rive med. De ved jo hvor meget det har fyldt og stadig fylder for mig :)
