Camils

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    2,598

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Camils

  9. Besvaret

    Jeg synes OFTE jeg oplever at hvis jeg siger "nej tak".. Så kommer der et "Du kan da godt liiige... Et liiiille stykke".. Og ligegyldig hvilken grund man kommer med, så føler jeg at mange folk de "presser".. Så jeg føler ikke så meget tabu, men mere en form for gruppepres faktisk ;)

    :ditto

    Men det er ikke kun, når man siger nej tak til kage, synes jeg. Jeg var for eksempel til fødselsdag i sidste weekend, hvor det kan være specielt svært at undgå søde sager (heldigvis var der også ananas og vindruer på bordet). Men jeg besluttede, at jeg godt kunne tage et LILLE stykke af kagen. Det resulterede i kommentarer om, at jeg da godt liiiige kunne tage lidt mere, for det dér var da ingenting. Men det var fint for mig, og jeg lod være med at tage mere, selvom folk omkring mig lidt prøvede at presse mig til det.

  13. Besvaret

    Jeg melder mig også under fanerne herinde :balloons Indtil videre satser jeg på motionen. Jeg går til og fra arbejde, hvilket giver ca. 30 minutter i alt. Derudover træner jeg (oftest) mindst tre gange om ugen. Fitness World formår virkelig at motivere mig, når de laver kalorie challenge-konkurrencer og mulighed for at man kan se, hvad man cirka forbrænder for hver time :) Derudover har jeg målt mig en gang om måneden siden oktober, og det ser efterhånden ganske pænt ud med bl.a. -7 cm. rundt om hofterne :glad

    Dog er maden overhovedet ikke med endnu. Jeg bor alene i det her halvår, fordi jeg er startet i praktik i København. Min kæreste har en lærlingeplads hjemme i Aarhus, så jeg ville ikke hive ham op med rode, for at kunne komme med.

    Men jeg synes simpelthen at det er SÅ demotiverende at lave mad kun til mig <_< Har I nogle tips om, hvad jeg kan gøre, for ikke bare at falde i en fælde med at koge noget pasta med noget kød eller andet alt for hurtigt (og kulhydratrigt)?

    Og hvis der er nogen der kunne tænke sig at være træningsmakkere her i Valby-området, skal I endelig bare sige til! :)

  14. Besvaret

    En lille historie om det med at prøve igen igen... Jeg arbejder sammen med en mand, der havde fået 3 piger. De ville så gerne have en dreng, så de besluttede sig for at prøve en sidste gang om det ikke kunne lykkedes... de fik... tvillingepiger :P - altså 5 piger i alt... så besluttede de sig for at stoppe med at forsøge :lol

    Haha, ikke i så samme omfang, men det lyder også lidt som mine forældre. Efter mig ville de også gerne have en lille dreng, for så havde de jo en af hver. Min mor blev så gravid, og resultatet blev mine søstre, som er tvillinger :P Min far var ved at falde ned af stolen, da jordemoderen viste mine forældre, at der faktisk gemte sig to små babyer inde i min mors mave, på trods af at tvillinger løber i min mors familie :lolhit

    Min kæreste og jeg har snakket om at vi gerne vil have 2, måske 3 børn. Jeg må da tilstå, at jeg gerne vil have at vi får i hvert fald én af hver. Jeg er også ret sikker på, at min kæreste meget gerne vil have en dreng.

    Men hvis det viser sig, at vi ender op med tre drenge (eller tre piger, for den sags skyld), så er det jo sådan det skal være. Jeg kunne aldrig finde på at skulle have en abort, fordi jeg ikke får 'det rigtige' køn.

  15. Besvaret

    Min kæreste og jeg havde egentlig oprindeligt planer om at gå i gang her til foråret. Jeg er nemlig startet i halvandet års praktik på mit studie, og det betyder, at jeg vil kunne få barselsdagpenge i stedet for ekstra SU-klip. Men vi har besluttet at vente, og så gå i gang i sommeren 14 i stedet. Jeg vil nemlig gerne være færdig på normeret tid, og min kæreste er færdiguddannet den sommer, hvor vi snakker om at gå i gang med PB.

    Men hvis vi selv kunne bestemme, ville vi også time det med, at jeg føder en måned eller to efter endt studie. Jeg tror nemlig, at det er godt at have i hvert fald ét barn som ung kvinde, inden man kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg tror også, at det er en faktor arbejdsgivere tager med i betragtning, når de kigger ansøgninger igennem.

    Jeg er så også kun 24 når jeg slutter min uddannelse, og på det tidspunkt har jeg været sammen med min kæreste i 7 år. Men jeg tror stadig at det kunne trække nedad i jobsøgningsprocessen, selvom jeg ikke er er ældre.