Det lyder som en rigtig dejlig 2-4-årig,
der er ved at finde ud af, at der findes noget, der hedder EGEN VILJE...
Hun kan bare ikke overskue, hvad den vilje kan og skal bruges til,
her behøves erfaring, og erfaring får man jo ved at prøve sig frem.....
Hun kan heller ikke helt gradbøje følelser endnu;
- hvis hun er vred, er hun MEGET vred,
- hvis hun er sur, er hun MEGET sur, osv.
Og en MEGET hidsig 2-4-årig kan ikke selv stoppe eller geare ned igen,
kan heller ikke afledes eller forstå en forklaring - eller overhovedet råbes op.
Og her ville det være betryggende, at "jeg kan blive så vred, jeg vil - mor skal nok passe på mig imens".
Sæt dig ned og hold om hende (hold fast). Fortæl, at du kan se, hun er vred (=accept af vreden)
og at du skal nok passe på hende imens hun er så vred (=omsorg).
Sid så blot stille og hold om hende, til hun selv er faldet ned.
(folk kigger så underligt på een, når man sidder på gulvet i Føtex med en skrigende, sparkende 4-årig på skødet) ............
Men det virker.
Eller send hende på værelset, til hun er blevet ’god’ igen.
Ikke som STRAF - men bare en konstatering: ”Gå ind på værelset, mens du er så vred.”
Og når hun så kommer listende, lader du bare som ingenting. Ingen hentydninger eller spørgsmål.
- Hun skal nok komme ud, når hun bliver sulten :-)))
Det er heldigvis kun en overgang. Men den er sej !
Du er ikke den eneste 3-års-mor, der overvejer at sætte ungen billigt til salg !
Efterhånden som hun modnes og også får mere sprog
- de abstakte begreber omkring følelser og adfærd begynder at kunne forstås et sted mellem 3 og 5 år,
så bliver hun igen behagelig at være sammen med.
Hun kan ikke forstå lange forklaringer (mor skal nå frisøren, så derfor skal vi....),
så hold dig til korte, præcise beskeder om, hvad hun skal.
Og undgå at fortælle, hvad hun IKKE skal eller må!
Og hun kan SLET IKKE bruge til noget, at "MOR bliver ked"!
(hun skal ikke opføre sig pænt for at gøre mor glad eller fortjene mors kærlighed
- hun skal opføre sig pænt, fordi mor siger det!)
Du kan eventuelt prøve at indfør MED-bestemmelse (på DINE betingelser).
Give hende nogle forståelige og håndterbare VALG.
Køb et ÆGGE-UR !!!
Og giv hende SELV lov at vælge :
”Vil du i seng NU eller om 5 minutter?” Stil så uret på 5 min, og når det ringer skal hun huskes på, at 'jubii, det er NU'.
”Skal vi rydde op NU eller om 5 minutter?”
”Skal vi tage tøj på / dække bord / gå / ..... NU eller om 5 minutter?”
Ved denne metode giver du hende følelsen af, at HUN SELV har indflydelse,
og hun får tid til at omstille sig til / vænne sig til tanken om / næste ’aktivitet’.
(virker jo noget gak at protestere mod noget, man SELV har valgt
- nemlig at gå i seng, når uret ringer).
KH Pia