Freyasmor

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    69

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Freyasmor

  1. Besvaret

    baby var ikke planlagt. Så vi har besluttet og vente. Min mand vil rigtig gerne gå i lærer, og det har vi ikke råd til med 2 børn. Så nu skal jeg have en spiral i, og så venter vi lige nogle år.

    Så kan vi også tage det stille og roligt i forhold til Freya, som er startet forfra med ADHD og autisme udredning og medicin behandling. Så det er også godt nok for hende der er lidt ro på igen.

    Men Åh, hvor er det ikke til at holde ud, og have et dødt foster inde i maven :( Suk, jeg har jo stadig alle symptomer, og er bare endnu mere dårlig nu. Jeg går i gang med den medicinske abort onsdag. Grunden til jeg ikke er gået i gang før er , at jeg ikke havde lyst til, at ødelægge Freyas ferie, og hun starter i børnehave i morgen .. Så kan jeg få ro til at græde, reagere og have ondt. Suk. Manden har lovet og forkæle mig helt vildt.. Vil bare vildt gerne have det overstået.

    Skejby lovede mig, de ville være meget mere obs næste gang. Og hun ville skrive i min journal, at jeg SKULLE have en tidlig skanning. Hun kunne jo også se, det er ulideligt og gå 12 uger, med en konstant frygt.. Så næste gang, bliver jeg forhåbelig taget alvorligt.

    Glæder mig til, at prøve igen. Men glæder mig mest til, at vi forhåbelig er flyttet i hus og manden har fået sin udd. inden. ;D

    Tak fordi i er så skønne, og gode til at lytte :loveshower

  2. Besvaret

    ENDELIG blev jeg scannet. Suk, det blødte kun lidt i weekenden.

    Jeg kom til lægen tirsdag, og blev først scannet idag... Åh, hvor er de langsomme.

    Men resultatet er at baby sad på sin plads, men var død 5+5 :( så nu skal jeg igennem en medicinsk abort. :( hvor er jeg bare fuld af følelser og bare så ked af det.

    Jeg ønsker jer alle en god graviditet :) hvor er det ærgeligt jeg ikke skal følge jer.

  3. Oprettet

    For helvede... :boo Jeg skal til lægen i næste uge.. suk.. Jeg har en meget træls følelse af det er helt galt... Jeg har haft virkelig ondt hele weekenden, skændtes med manden og nu bløder jeg lidt :boo :boo :boo :boo :boo

  4. Besvaret

    Ja. Min søn på 19 er ADHD barn. Vi kæmpede i mange år for at få en diagnose på ham, for der var desværre en del mennesker, der mente han bare var Dreng med stort D. Da vi endelig flyttede kommune, skete der noget, og i løbet af et års tid var han udredt. Konklusion: ADHD i middelsvær til svær grad. Ialt brugte vi 8 år på at få diagnosen, og først da den var i hus var jeg lettet. Så vidste jeg, at det ikke var mig der var helt galt på den, og det var virkelig en lettelse.

    Hans far har ikke diagnosen, men 3 ud af 4 (af hans børn - incl. min søn) har diagnosen, og han har mange ADHD træk. Den sidste har ikke diagnosen, da hans mor ikke mener han har ADHD, selvom vi andre tydeligt kan se, at han har det.

    Jeg kendte ikke min søns farfar ret godt, men har fået af vide, at han også havde en del ADHD træk.

    Det er godt nok lang tid for en udredning. Freyas tog ca. et år, men jeg måtte også skifte børnehane og presse på, før der skete noget. Måske burde hans far blive udredt. Voksne har ikke så kraftige symptomer som børn. Jeg er lige startet på udredning, og vi har også kun fundet ud af det, fordi vi var på kursus, med vores datters ADHD.

    Så ved at det er noget af en verden at komme ind i :kram

    Ja, puha.. Syntes også det har været hårdt. Kunne godt have brugt noget mere støtte og hjælp, og flere kurser.. Det er en meget hård verden og blive kastet ind i ;)

    Jeg har en bonussøn på 12½ med ADHD i svær grad - han blev udredt da han var 5 og har været medicineret siden da og han "fungerer" rigtig fint og klarer sig rigtig godt i skolen :)

    og så har jeg en nevø på snart 8 år, der er ved at blive udredt for Asperger...

    Okay.. Kan i se stor mærkbar forskel på når han får medicin og når han ikke får sin medicin.

    Freya skal muligvis udredes for Asperger også ..

  5. Besvaret

    Freyasmor - jeg kan se at vi har samme dato'er, det er da lidt hyggeligt :), selvom jeg tror min bliver rykket efter scanning. For ægget blev i hvert fald ikke befrugtet den 17., det ved jeg med 100% sikkerhed ;)

    Sjovt vi har samme dag :D Jeg tror dog også min bliver rykket en smule :)

  6. Besvaret

    Har foreløbig termin 8/3-'13 - det nr 2 ;)

    Sjovt nok havde jeg ingen gener med nr 1 - overhovedet, før vandet gik - nu er jeg øm foran (kan "mærke" maven) og ømme jader!!! Arh dér, altså......

    Bare det blir ved dét! Hihi

    Jeg syntes heller ikke jeg havde nogle gener sidst. Nu har jeg ømme bryster, ligament smerter, kvalme, øget apppetit, ændret smag-og lugte sans og mærkelige spisevaner

  12. Besvaret

    Så er der om 2 timer jeg skal scannes! Er pænt meget nervøs!

    Det forstår jeg godt. Men selvfølgelig er bebs, hvor den skal være. Hvor bliver det skønt og se det lille vidunder... Jeg glæder mig så meget ;D :loveshower :loveshower

  14. Besvaret · Redigeret af Freyasmor

    Åh, hvor er det træls.jeg syntes du skal prøve og lægge det til side, og nyde din ferie. Du kan alligevel ikke gøre noget før om en uge.

    Nød din ferie og slap af. Tænk positivt.. jeg ved godt det er svært. Jeg ville virkelig også være nervøs..

    Er på mobilen så mangler smilyes forestil dig 5 KÆMPE KRAM !

    Så kom jeg til computer, her er dine kram ;)

    :kram :kram :kram :kram :kram

  15. Besvaret

    Jeg tilgav min kæreste for 2x utroskab....

    Jeg tog min kærestes telefon, en dag den ringede meget sent om aftenen, mens han lå og sov.

    En kvinde spurgte efter M og jeg sagde han sov. Hun forstod ikke hvad han lavede hos mig, og jeg forklarede hende, at vi boede sammen, og ar nyforlovet. Hun fortalte de havde et forhold, og dette havde stået på i 1 år.

    Jeg var synderknust, og dog ikke overasket..

    Dagen efter pakkede jeg mine ting, og tog op til en veninde.

    Jeg vidste jeg ville tilgive ham. Jeg vidste det intet havde med hverken mig eller vores forhold og gøre. jeg vidste, det KUN handlede om selvtillid og opmærksomhed. Og det var ikke fordi jeg ike gav ham nok. Han kunne bare ikke få nok opmærksomhed.

    Om han vil være ved det eller ej. (Hvilket han stadig ikke vil) Så led han af MASSIV omsorgssvigt HELE hans barndom og ungdoms år.. Hans mor forlod ham, ved hans alkoholske fra, da han var 3 mdr. gammel. Hun kom impulsivt et par gange i løbet af M's barndom og lovede ham gule og grønne skove, som han aldrig fik.

    Men fik en hund af hans far ( Mener jeg?), og dette var hans bedste ven i rigtig mange år, indtil faren solgte den så han kunne få flere øl.

    Faren lod ham bo alene i et rækkehus, da han var ca 11 år gammel, men faren flyttede over til en ny dame.

    Amen, kan i forstille Jer hvor massivt denne barndom måtte være????

    Og dette er jo ikke engang halvdelen af hvad han er blevet udsat for.

    Og jA! jeg VED godt dette IKKE er en undskyldning. og det har han aldrig brugt som undskyldning, det er KUN mig selv, og kun mit valg.

    Men anyways. Så VIDSTE jeg at det kun handlede om bekræftelse. Jeg vidste han elskede mig OVERALT på jorden. Og jeg sagde til ham, jeg ville komme hjem på en betingelse, og det var han skulle SELV fortælle hende alt, og at et var slut.

    Og det her lyder hårdere end det var, og undskyld hvis jeg støder nogen... Men så startede jeg med at "pille ham ned" Ganske målbevidst. For at bygge hans tillid op igen. Jeg mandede mig op, og tog "bukserne" på... :sm

    Jeg var den mest :sm slavepisker kæreste i lang tid. Og blev sur og skældte ham ud, og "opdragede" ham, når han ikke "opførte" sig som jeg ville have det...

    Ja jeg ved det, Ja jeg var hans "MOR". Men han havde fandme ike et gram opdragelse, han løj, om alt, snød hans venner og familie.. Osv.

    Men når han så var som jeg ville have , ikke bare ekstra sød, men bare alm. så belønnede jeg ham. F.eks. den bedste historie jeg har, var da jeg bagte pandekager til hele byggepladsen, både entreprænørene, murene og smedene fik. Der var han jo "dagens mand" Og han fik Så meget ros og opmærksomhed, at det boostede ham i flere måneder. Og så gik det kun opad derfra. Han blev et helt andet menneske.

    Vi har nu været sammen i 8 år, og det er 7 år siden vi lagde det hele så meget bag os som vi kan..

    han har stadig flere gange svært med det med sandheden, men han ved jeg kan læse ham med det samme. Han har også en gang i mellem brug for at "sladre" om noget som ikke er så smart. Men vi ved det allesammen, og får snakket om det.

    Jeg ville lyve groft hvis jeg sagde vi ikke skændes, fordi det GØR vi... Og vi diskutere rigtig meget. Jeg er idag meget jalux, men han er en MAND idag, og kan for det meste selv tage sine beslutninger. Jeg er ike mor med, jeg er kæreste, faktisk er vi kone og mand. (bare ikke på papir, men inde i vores egne hoveder er vi)

    Vi har et fantasktisk forhold idag. Virkelig... Vi kan være bragende uvenner, men vi er ALDRIG uvenner mere end nogle timer, for vi kan ganske enkelt ikke unvære hinanden.

    Vi er mere en soulmates. men du kan ikke se det på os når man er sammen med os. Vi har noget helt intimt sammen, helt unikt, som kun VI kan se og mærke. Vi kan skændte så det brager, og skride fra det hele og hinanden, men vi ender ALTID i samme seng om aftenen.

    JEg er stadig strid til tider, og jeg har ham stadig kun akkurat så lang fra mig, at jeg stadig kan stramme hans snor. Men han kan færdes som han har lyst, han kan gå i byen med vennerne(Det har han så selv valgt fra), han kan gøre præcis som han ved, så længe tilliden ikke bliver brugt. Så er han på kort snor et stykke tid igen.

    Han har en gang i mellem tendens til, at panikke (f.eks. over forandringer).. Men vi kan nu snakke sammen om alt.

    Er det for hårdt..?? Sry.

    Det er gået op for mig, det er sådan han har det bedst.. Ligeså snart jeg giver ham for meget plads, så vakler han psykisk. Jeg er overbevist om, at det er hans barndom, der har "ødelagt" ham. Men han er nu istand til, at have rigtige SUNDE venskaber. Han er en FANTASTISK far. Jeg vi elsker hinanden VIRKELIGT højt.

    Ejj, hvor jeg syntes det lyder hårdt nu når jeg får skrevet alt det her ned.. Suk.. Men det syntes virkeligheden er nogle helt andre følelser. nu når jeg sidder og læser det har jeg helt lyst til at græde.. Det lyder jo helt sygt. Hvor er jeg glad for, jeg VED hvor vi er i vores forhold nu, og at vi har det SÅ skønt.

    Undskyld hvis jeg fornærme nogen af Jer. I stedetfor og brænde inde med en kommentar så skriv det endeligt. Jeg kan godt se hvordan det lyder, og hvordan folk omkring os har opfattet det. Men jeg ved vi har stået med følelserne i det, og hvordan der er ;D

    Håber i kan forstå bare en smule af det :D

  17. Oprettet

    Jeg har siddet og kigget rundt på forumet, og manglet et emne omkring ADHD, autisme osv.

    Er der noget af jer der har børn der skal eller er dignosiseret??

    Jeg har en datter på 5 ½ år, med ADHD diagnoe. Og skal selv i gang med udredning også..

  22. Besvaret

    Advarsel: lad være med at brokke jer over manglende kvalme, for i kan risikere at få hvad i beder om... Det har jeg da ihvertfald fået... Bah!

    Så underholdende er det da heller ikke at have kvalme

    Åh, det kender jeg godt.. Sad i går og sagde til min mand at nu havde jeg slet ingen kvalme eller noget ander symptomer..

    ....... De er så kommet 3 gange så slemme tilbage i dag og i nat .. Suk... :puke :puke

    Men hvad... Det er jo kun et tegn på den lille spire, så jeg er bare glad :glad Har fundet ud af kiks med kanel kan tage det meste af kvalmen :D

  23. Besvaret

    jeg fik ikke lov og blive scannet, men jeg har været ved lægen og hun har ,mærket på min livmoder, og hun sagde det hele var så fint som det skulle være. Min livmoder var vokset som den skulle og Livmoderhalsen sad fint langt oppe, og lige i midten som den skal. Så alt i alt så det bare rigtig flot ud. :loveshower :loveshower :loveshower

    og selvom jeg ikke fik lov og blive scannet, så var det faktisk nok alligevel, og jeg har nu helt ro på. Selvfølgelig er der ingen garenti, men hun sagde det så super flot ud ;D

    :loveshower :loveshower :loveshower :loveshower

    Nu er jeg bare så glad, og kan endelig slappe af... ;D Hvor er de en skøn følelse, og bare glæde sig til næste besøg i stedet for at frygte det :loveshower :loveshower

    Skønt Skønt Skønt :loveshower :loveshower

  24. Besvaret

    Øv altså! Du kan jo overveje en selvbetalt scanning? Sidst tog det mig 14 dage med blødninger før min læge ville sende mig til scanning.... Så kender din frustration ALT for godt.

    Jeg har lige været til 2. halvdel af 1. lægebesøg i dag, og det kunne bare ikke være gået bedre. Nu har jeg en læges objektive ord på at jeg HELT klar er gravid. Han lavede en GU og kunne se at livmodermunden var storstørret og blålidt, og han kunne mærke at livmoderen var rundt og forstørret, og ingen buler på æggestokkene - eller han sagde at livmodermunden var rigtig fin gravid, og livmoder og æggestokke var helt som det skulle være - og havde inden forklaret hvad han kiggede efter.

    Jeg må sige at eftersom jeg bare har haft en mand til at glo ind i mine private dele og haft fingre stukket derind, så gav det en KÆMPE tryghed jeg slet ikke havde forventet, fordi han jo er trænet i at se om alt er ok.

    Det hjælper selvfølgelig også at jeg skal scannes på tirsdag og derefter ca hver anden uge af min gyn grundet PCO og mit tidligere forløb.

    Men vil bare sige, en GU kan virkelig give mere tryghed end man lige forventer!

    Okay, tror også jeg beslutter mig for og tage afsted.. Åhh. bliver bare så ked af det, når jeg nu går rundt og er så pokkers nervøs og har ondt samtidig.. Heldigvis er mine graviditetssymptomer kommet igen med fulde drøn, så jeg føler i det mindste jeg er gravis igen... suk.. Bliver bare sur når lægen siger hun ikke vil gøre noget, når jeg kun har ondt men ikke bløder. Jeg har haft en graviditet udenfor livmoderen.. Så i princippet burde jeg vil blive scannet for at de kan være sikre.. ikke at jeg tror der er noget galt..

    Selvbetalt scanning er ikke en mulig løsning økonomisk. desværre.. Så havde jeg ligget der fast :whistling

  25. Oprettet

    Er Jeres børn begyndt og få rokketænder??

    Freya er 5 ½ og hun har smidt den første, lige da hun blev 5 og den næste er næsten ude.. (Hun slog så også en ud da hun var 1 ½ år, men der er ikke en ny på vej endnu :unsure )

    Syntes det går lige stært nok... :kuller Hun nåede knap og blive 5 før den første var ude..

    Hvor er Jeres børn i forhold til at tabe deres mælketænder ??