Emilie

Jeg har lige fået to ind ad døren.. min nye lækre rs kom i fredags og i dag har jeg langt om længe fået min mors dags bestilling, hvor jeg har fået vævet et billede og en tekst ind, som jeg selv har lavet.. glæder mig maks til at prøve den.. :yay: Min rs: wraptrack.org/wrap/50bo2c8 Den anden, har jeg endnu ikke billeder af, men det er en Babymonkey Mehindi Shades collection

Det tror jeg ikke. Udslættet er vist en væsentlig del i at stille diagnosen.. uden det er det nok bare et andet virus..

Det kan det ikke.. penicillin virker kun på bakterier.. ikke på en viral infektion, som skoldkopper :)

Spændende

Dejligt at høre Malene :) Magnus er også udemenneske.. hvorfor ved jeg ikke, for jeg har aldrig taget ham ret meget udenfor.. men efter han er startet i dagpleje, kan han også blive helt ked af det, hvis døren ud til er lukket :D

Har ikke været på længe. Hvordan går det med jer og jeres søde børn?

Vil bare pippe om, at du som assistent får merit for nogle af praktikforløbene, hvis du søger ind på sygeplejestudiet ;) Pøj pøj med at finde din rette hylde.

Generelt anbefales mei tai og vikletai først fra omkring 3-4 mdr. Enkelte modeller kan bruges fra nyfødt, eks. didytai og diva milanos vt. den der kender jeg ikke, og kan umiddelbart ikke se sådan en babyindsats for mig. Det er vigtigt, at panelet kan indstilles, så det går fra knæ til knæ, for at den lille kan komme til at sidde i frøstilling.

Det er helt normalt. Magnus havde samme mønster i den alder. Det er først, da han blev omkring 11 mdr. at han fandt en rytme med at komme i seng 19.30. Magnus har også først droppet nr. 2 lur omkring 13 mdr. Det bedste råd, jeg kan give, er at lytte til dit barn. Hvis han trives med at gå sent i seng, så lad ham om at styre det. Han skal nok vise vej. Man anbefaler iøvrigt ikke søvntræning til børn under 1 år. (Ikke fordi jeg læser, at du vil det, men fordi mange kan finde på ar anbefale det..)

Babymonkey har også en med noder :)

Ja, hvor gammel skal baby egentlig være, før man kan begynde med lidt opdragelse? Altså tænker meget i det små.. Magnus er eks. 7,5 mdr. og går meget konsekvent efter ledninger og stikkontakter derhjemme. Vi har babysikret alt det vi kan, men det er ikke helt nok. Normalt siger jeg blidt "Nej" eller "det vil jeg ikke have" og så fjerner jeg ham fra ledningerne/stikkontakten og giver ham noget legetøj i stedet. Min mor derimod sidder stædigt og siger "Nej Magnus. Nej. Nej. Magnus, nej" og det generer mig lidt, for jeg føler mig ikke overbevist om, at han er gammel nok til at forstå det.. :unsure Hvad tænker I?

Jeg kan altså godt følge de mænd lidt. Det bliver lidt uromantisk, hvis det hele går op i æl og skemaer fra starten af (sådan groft sagt).. jeg ville personligt undgå at tale med manden om de ting og bare være lidt ekstra kærlig omkring æl ;)

Sådan var det også her, da Magnus startede.. det ramlede sammen med tigerspring, forkølelse, halsbetændelse og tre nye kindtænder, så det er faktisk først ved at falde til ro nu (han startede for en måned siden).. Det har været en lang, sej måned.. har ingen gode råd andet end at forsøge at holde fast i nogle gode putteritualer og så give ham al den tryghed og nærhed, han har behov for.

Ja det er normalt.. det er fordi at det er relativt store mængder væske, der sprøjtes ind, så det generer vævet. Massér gerne knuden dagligt. Det hjælper :)

Nej det var hårde odds for os begge to :) Har du fortalt det til din jordemoder? Risikoen for at få en fødselsdepression (eller andre efterfødselsreaktioner) er større, når man tidligere har været ramt. Mange steder har man forebyggende indsatser for at komme det i forkøbet :) det kan f.eks. være ekstra besøg ved jm eller besøg fra sp allerede inden fødslen.. det er i hvert fald værd at undersøge mulighederne og om ikke andet så være ekstra obs på symptomerne :) Jeg tror personligt at det er vigtigt at arbejde med behovet for kontrol. For er der en ting, man absolut ikke har, når der er en baby involveret, så er det kontrol.. og så droppe idéen om at være den perfekte mor. Det er der ingen, der er. Og så må man ikke være bange for at bede om hjælp. ❤

Jeg ved at min eksmand nok ville have ventet, hvis han skulle gøre det om. Han blev spurgt mange gange i forløbet, men turde ikke sige fra.. han var personligt ikke klar (og ville nok i virkeligheden aldrig være blevet det).. han fik en stressreaktion efter fødslen og har distanceret sig en hel del.. han elsker sin søn, men har ret svært ved at finde sig til rette i rollen som far. jeg selv bragede ind i en gevaldig efterfødselsdepression, men den ville nok være kommet uanset hvad. Og selvom det er det værste, der nogensinde er overgået mig (og jeg har ellers været langt nede med angst/depression det meste af mit liv) så har det også været sundt for mig. For det har sat gang i en masse processer, så jeg nu langt om længe kan arbejde med den bagvedliggende årsag til depressionerne og ikke bare behandle symptomatisk.. Jeg har altid ønsket at få børn tidligere, end jeg gjorde, men i dag er jeg glad for at vi ventede. :)

Nej det er rigtig nok :)

Jeg tror det er, hvad man gør det til.. Noget af det vigtigste er nok at forventningsafstemme.. sørg for at få snakket om selv små ting. Forventer din kæreste at du skal lave mad, gøre rent, gå tur med hunden, varte ham op, når han har fri og samtidig liiige passe en baby? Eller forventer du at han ordner alt det praktiske? Kan I blive enige om et kompromis eller bare en erkendelse af, at det er okay, hvis der ikke er skinnende rent? Er det fair at far fortsætter med sit liv og kører til sport/andre aktiviteter mens du er bænket til sofaen med en baby? For nogle er det naturligt, mens andre har et behov for at han bliver hjemme og hjælper/støtter mor og bebs.. Skal han tage barsel eller tager du det hele? Og hvad med sexlivet, skal det prioriteres eller må det stå lidt på standby? Find selv på flere lavpraktiske ting til listen :) Og snak om det undervejs. Husk at ingen er tankelæsere, så hvis ikke du/han siger det højt, kan den anden ikke forventes at kende til et givent behov. det behøver absolut ikke at være en dødsdom for parforholdet. Men tingene kommer heller ikke bare flyvende på en lyserød sky. Det vil give udfordringer og måske nogle gnidninger. Især fordi man jo også er træt, så ens lunte er måske ikke så lang.. Så snak snak snak.. sæt ord på tanker, følelser, forventninger og (u)rimelige krav.. :) #edit - jeg har bevidst ikke skrevet om, hvordan det gik for mig og min mand.. vi blev skilt kort før knægtens første fødselsdag.. men det var som sådan ikke det at få et barn, der var problemet.. det tydeliggjorde bare en masse problemer, som vi faktisk godt var klar over, vi havde før bebs, men som vi begge har tiet ihjel.. vores forhold ville være gået i stykker før eller siden. Det skal vores dreng ikke have skyld for ❤

Jeg lå på alle fire i starten og det var skøøønt. god stilling, især med en sækkestol under maven.. Resten af fødslen foregik på ryggen og siden på operationsbordet til kejsersnit, så det kan du nok ikke bruge til så meget.. Mht. afføringen kan du jo bede om at få et klyx inden fødslen, så du ikke er i overhængende "fare" for at baby bliver smurt ind.. og ellers så er det faktisk sundt for baby, som gerne skal sluge nogle af mors tarmbakterier for at kunne danne en sund tarmflora ;)

Her er amningen langt fra forbi (han er jo kun lige blevet et år), men mine bryster er allerede faldet til at ligne et par sokker med en femmer i hver og sådan har det snart været læææænge

Så vidt jeg ved er lactulose førstevalg til børn.. Laxoberal dråber ville jeg aldrig give uden at det var i samråd med lægen fordi det er peristaltikfremmende, så man risikerer at vænne tarmen til det og så kan man blive kronisk forstoppet.. Movicol og lactulose blødgør afføringen, så det giver ikke problemer på samme måde..

Jeg har ikke personligt erfaring med det, men jeg stod ikke selv fast før vandet gik.. vandet sev lige så stille, så min mor fik besked på, at hun ikke skulle tage andre forholdsregler end normalt. Det er så 26 år siden, så der kan selvfølgelig være sket lidt siden :P