Emilie

Jeg ville til hver en tid glæde mig over, at hun får noget god næring gennem mælken. Mm er så letfordøjeligt, så det ikke optager væsentlig plads fra fast føde. at afvænne amningen hjælper ikke nødvendigvis på indtaget af fast føde. Så længe hun iøvrigt trives, ville jeg ikke være bekymret <3

Historisk set har man faktisk kunnet se, at muligheden for at reklamere for mme samt lave tilbud rent faktisk påvirkede ammefrekvensen i voldsom grad. Det er netop derfor, der blev lavet regler på området. Hvis vi kigger til Australien, som ikke følger WHO's kodeks om at undgå reklame, tilbud osv. ser man desværre at det har en kæmpe effekt på, hvor mange mødre, der ammer og i hvor lang tid. Mme er ikke noget fanden har skabt. Det er jo et fantastisk alternativ til dem, der af forskellige årsager ikke kan amme og ikke kan supplere med egen eller andres mælk.

Jeg ville også kontakte lægen og høre ad. Du må i hvert fald helst ikke amme så længe det er i kroppen (http://www.e-lactancia.org/producto/230).. Men husk at du alligevel kan hjælpe din mælkeproduktion godt på vej, ved at malke ud enten ved håndudmalkning eller med pumpe. Og masser af hud-mod-hud kontakt med din baby. du kan evt tage kontakt til en ammevejleder gennem fx. ammenet, LLL eller foreningen forældre og fødsel. De yder alle gratis vejledning og kan hjælpe med den her problemstilling <3 Kæmpe kram. Hvor er det godt at du mærker efter, hvad du har lyst til <3

Ved ikke om indlægget ligger det rigtige sted.. Sagen er den, at jeg er begyndt at se en virkelig sød fyr. Har en fornemmelse af, at det godt kunne blive noget permanent (men altså det er så nyt endnu, så det er selvfølgelig svært at sige), og så kom jeg til at tænke på et par ting.. Hvornår bør jeg monstro informere min eks. om det? Han er min søns far (hvilket er derfor han overhovedet skal informeres). Vi havde været sammen i knap 10 år og blev skilt i starten af marts måned. Hvornår er det mon "okay" at introducere min søn for en ny kæreste? Han er pt. 17 mdr., så han forstår jo nok ikke det helt vilde. Det er nok mere for lige at haveen idé om, hvad andre mon synes er rimeligt? Det er selvfølgelig nok også en mavefornemmelse. Jeg er bare nysgerrig efter, hvad I tænker om det?

Så fik jeg sagt det og han blev glad for at jeg sagde det :) Tusind tak for jeres inputs <3

Tusind tak :loveshower Tror jeg nævner det. Var på date i dag og nåede lige akkurat ikke hjem til at han afleverede, så min mor havde liiidt svært ved at forklare, hvor jeg var

Ja det er helt sikkert at han skal høre det fra mig. Blev lige mindet om at jeg faktisk skal til fødselsdag hos hans mor her den 10/9, hvor han og resten af familien selvfølgelig skal med, og nu kan jeg da godt blive lidt nervøs.. hvad nu hvis de kan se det på mig? Et par af mine kollegaer spottede det med det samme, og det her er jo mennesker, som kender mig endnu bedre end mine kollegaer :unsure Men jeg har kun kendt ham fyren i 14 dage, så det er jo bare helt vildt tidligt altså :unsure

Ja det giver super meget mening. :)Han fandt selv en kæreste lige efter vi var blevet skilt og der tror jeg faktisk kun at de havde kendt hinanden i et par uger, da jeg fik det at vide.. og tror også at han nåede at introducere hende til vores søn, uden at sige noget.. jeg syntes dengang at det var for tidligt (men om det var fordi det skete så hurtigt efter vores brud eller om det var længden på deres forhold, ved jeg ikke) og blev ked af at han ikke tænkte på at involvere mig inden hun mødte vores søn. Vil selv gerne prøve at være lidt mere høflig/respektfuld - eller hvad man skal sige - omkring det.. det skal gå ordentligt til :)

Ja det er så lige det.. vi bor med ret kort afstand og har stadig en del med hinandens familier at gøre f.eks. jeg har ikke sagt til nogen i min familie, at det er hemmeligt (for det er det ikke og det skal det heller ikke være).. så teknisk set er der nok en risiko for at han kunne finde ud af det :unsure

Tusind tak for jeres tanker <3 det lyder meget fornuftigt. Havde selv tænkt hvornår jeg mon selv ville vide det, hvis det var omvendt, men kunne ikke rigtig blive enig med mig selv, så derfor ville jeg gerne have lidt andre inputs :) <3

Kan godt forstå, det må være ambivalent. Men ja kan også godt sætte mig ind i, at det må være lidt rart også :)

At bany er interesseret i mad når I spiser er iøvrigt ikke ret meget anderledes end at den er interesseret i fjernbetjeningen, hvis du sidder med den :) det viser ikke noget om, hvorvidt barnet er klar.. Kellymom har skrevet lidt om det, hvis du har lyst til at læse lidt: http://kellymom.com/nutrition/starting-solids/solids-when/:)

Uanset om man bruger blw eller traditionel introduktion af mad, så hedder anbefalingen at man skal amme eller give flaske til de 6 mdr, så alle dem, der har travlt med at presse dig allerede, kan bare pakke sammen <3 Når det så er sagt, så har jeg brugt blw og har kun positive erfaringer. Har aldrig prøvet det andet, da jeg kun har et barn, men kunne aldrig drømme om at gøre andet end at praktisere blw :) Jeg har så tilladt mig at hjælpe ham indimellem i starten, hvis det ikke lige ville lykkes for ham (det må man vist ikke, hvis det skal være 100% blw), men stadig med fuldt fokus på at han skulle styre det og ingen pres what so ever. Det har bare været så godt. Har aldrig oplevet den der frustration over at barnet ikke vil mades, som jeg har set hos andre og det har aldrig været besværligt at have ham med nogle steder, for han har jo bare spist det samme som os (men gerne kogt lidt længere og skåret i passende stykker).. Gør dig selv den tjeneste at læse en af bøgerne. Den danske er vist tilpasset danske forhold, hvor den engelske bærer lidt mere præg af at være skrevet til en lidt anden kultur :)

Åh hvor må det være mærkeligt. Er det ikke sådan lidt trist?

Ej det var også forkert formuleret.. havde lige en tumling hængende :P skulle have skrevet regelmæssig afførring

Selvfølgelig har du mælk nok <3 Kender du ammenet? De har en wiki, som svarer på rigtig mange spørgsmål. Tænker det kunne være relevant for dig at læse denne: http://www.ammenet.dk/wiki/ammestrejkeom ammestrejke og denne: http://www.ammenet.dk/wiki/uro-ved-brystet om uro ved brystet :) Lige omkring de 4 mdr. ligger der både et appetitspring og et udviklingsspring. Det kan være rockerhårdt (og er faktisk en ret hyppig årsag til at mødre tror, de ikke har nok mælk). kæmpe kram. Det går over igen, men det er forskelligt, hvor længe det varer. Nogle børn reagerer et par dage, mens andre børn kan reagere længere. Det vigtigste er at holde øje med, at baby får nok. Dvs 5-6 gode våde bleer i døgnet og aff. ca. dagligt :)

De fleste børn kan lære at sutte på brystet uden at aktivere nedløbet :) Men det kræver jo også at man gider blive brugt som sut, og det kan jeg godt forstå at mange ikke gider

Nej jeg har heller ikke undersøgt hvad der ligger bag den udmeldelse.. har bare læst det i nogle artikler omkring fertilitet

Det er da bare helt ok at du er uenig. ;)Men barnet her i ts første indlæg har jo netop ikke et ekstra stort suttebehov, så hvorfor pådutte det en kunstig sut? Nattesøvnen kan man gøre meget ved, ved f.eks. at lære at amme liggende/sovende. Kan faktisk ikke se, at jeg opstiller skræmmebilleder. Det er ren fakta, at tidlig indføring af sut kan påvirke amningen, og det bør man da vide, at der er en risiko for, så man ikke bare uhæmmet kaster en sut efter barnet. Hvis man har intensioner om at amme selvfølgelig. Jeg siger jo ikke at alle ammeforløb går i stykker, hvis man introducerer sut. Jeg introducerede den selv få dage efter fødslen, og jeg ammer da stadig her 16 mdr. efter (til gengæld har han selv smidt sutten før hans 1 års fødselsdag). Jeg siger bare, at der er en vis risiko, så hvis barnet ellers ikke udviser et øget behov og ikke er interesseret i den, så ser jeg virkelig ikke nogen grund til at tage kampen. Edit // man kan evt. læse lidt på ammenet: http://www.ammenet.dk/wiki/narresut

Jeg har ikke læst de andre kommentarer (sorry).. Men sutten er jo en erstatning for brystet, så hvis du ammer, har hun jo slet ikke behov for sut. Og en sut kan gøre det svært at etablere/fastholde amningen, da man let risikerer at overse sultsignalerne. så hvis du kan/har lyst, så har du de allerbedste sutter indbygget ;) Hvis hun ikke efterspørger den, ville jeg aldrig nogensinde pådutte hende den.. det forstår jeg slet ikke behovet for. hun kan jo altid få sut, hvis hun får behov for det.

Jeg samsover med Magnus og ligger hud-mod-hud.. som regel sover vi på siden, men nogle gange sover jeg på ryggen, hvor han så kravler op og lægger sig på maven af mig

Når man forsøger på normal vis, har man faktisk større chance for at blive gravid, hvis man får orgasme, så jeg kan ikke forestille mig andet end, at det samme er gældende ved insemination :)

Hej piger Jeg søger lidt erfaringer fra andre, der har fået kejsersnit. Min søn kom til verden ved AKS for snart 16 mdr. siden.. jeg havde mange smerter efterfølgende og der gik længe før de kom ned i et niveau, hvor jeg synes, det var tåleligt. Jeg var på et tidspunkt ved vagtlægen, fordi det var ret voldsomt og der fik jeg at vide, at det godt kunne tage op til omkring et års tid... Nu her 16 mdr. efter har jeg stadig daglige smerter. De er selvfølgelig mildere end tidligere, men stadig stærke nok til, at det virkelig generer mig. Det gør ondt ved intimbarbering, fordi huden rundt omkring arret (faktisk fra navlen og ned) er super følsom, og det gør åndssvagt ondt, hvis min søn får sat sig på min mave eller hvis jeg får et lille puf.. Får også smerter ved vandladning,hvos blæren er godt fyldt - og så gør det ondt, når blæren bliver tømt (er blevet testet for blærebetændelse). Har netop været en tur ved lægen til en GU og det er simpelthen en frygtelig oplevelse. Har altid været plaget af smerter ved sådanne undersøgelser, men efter fødslen er det så slemt, så jeg græder af smerte mens undersøgelsen står på.. min læges kommentar var "du er da godt nok lidt følsom, men ellers er alt normalt".. Jeg har forsøgt at undersøge lidt på nettet og kan se, at man kan opleve langvarige smerter, hvis såret vokser lidt skævt sammen eller hvis der er sammenvoksninger.. Er der mon nogen herinde, der har prøvet noget lignende? Kan der gøres noget, eller er man bare nødt til at leve med det? Kunne der evt. være nogle alternative behandlingsformer, der kunne være relevante for mig?