Fister

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    3,552

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    3

Indlæg oprettet af Fister

  2. Besvaret

    Ki, jeg tror, "vi er der nu", hvor brugerne er utrygge, og det kan I takke jer selv for. Uden at skrive "helt ærligt", - helt ærligt. 

     

    I har taget en administrativ beslutning, som står jer frit for. I kan også beslutte, hvordan I vil håndtere det. Men når I vælger ikke at håndtere det med åbne kort, så må I jo også kunne forstå, at jeres brugere stiller spørgsmål og føler sig blottede ved at opdage, at de kan google deres ikke-så-åbne tråde ved et tilfælde. 

    Det er der vel ikke så meget konspirationsteori i? 

    I sælger en vare, som brugerne her i tråden ikke har i lyst til at købe mere - måske nogle andre har. Held og lykke med det. Men det er vel reelt nok, at jeres nuværende brugere stiller spørgsmål ved forummets præmisser - og stiller lidt flere og lidt mere uklare spørgsmål, når nu det viser sig, at trådenes grundlæggende præmis pludselig er helt uklar. 

     

    Men godt at slettet betyder slettet. Så er det slået fast! 

     

    (Her kunne jeg indsætte glade ballon-smileys, men vælger at lade være. Det er sgu så mærkeligt, når man er tydeligt uenige). 

  3. Besvaret

    23 hours ago, roselein said:

     

    Uhh, hvilket et er det, hvis man må spørge?

     

    Jeg håber ikke, at der er noget med leveringen, men jeg har et ret godt indtryk af den sælger vi har kontakt med, og er egentlig ikke i tvivl om, at han vil forsøge at gøre sit bedste for os. Han har i hvert fald fået skaffet en 25% rabat, at det så stadig er 15.000,- dyrere end Designas tilbud snakker vi ikke om :rolleyes Jeg har dog på fornemmelsen, at det er der vi ender, på den ene eller anden måde. 

     

    Jeg kan sgu ikke finde det køkken inde på hjemmesiden nu... Men det hed Y20, og jeg var vild med blandingen af mørk grå og de dér markante træhylder/reoler. Åh, de har så mange fede køkkener (jeg skulle ikke have gået ind på hjemmesiden), og de tør en hel masse. Jeg er super-vild med Svane-stil, og jeg håber I får en god oplevelse ved dem :) 

  4. Besvaret

    2 hours ago, roselein said:

     

    Ahh, det gør vi jo så nok også ;) Kan dog ikke sige jeg glæder mig :P 

     

    Vi tør ikke rigtig begive os ud i at samle og montere selv :unsure Jeg er for doven og jeg er ikke helt sikker på jeg stoler nok på min mands præcisionsevner :blush Derudover er han rigeligt hårdt hængt op på arbejde med først dækning for implementering ad sundhedsplatformen og bagefter skal de selv implementere. Jeg kan vist rolig sige, at det ikke er noget jeg glæder mig til, når man har hørt, hvordan det er gået på Riget og Herlev/Gentofte. Men det korte af det lange er, at vi ikke magter selv ;) 

     

    Min nyfunde visdom er, at der er helt vildt stor forskel på, hvem man ender i kløerne på. Ikke kun fra butik til butik (selvom der selvfølgelig kan være noget med ledelsesstil og den slags), men også fra sælger til sælger. Indtil videre er jeg mest hooked på Svane - mere om det om lidt - men det er klart også den sælger jeg har haft bedst kemi med, jeg har en fornemmelse af, at han virkelig ønsker at gøre det godt for mig, og vi når i mål med noget vi kan betale, og han er villig til at strække sig langt. Mine forældre har lige lavet badeværelser og har svane elementer i dem, de har været i den samme butik, men endte med at gå til en Svane butik i en anden by, netop fordi de oplevede, at der ikke blev givet noget på prisen overhovedet (hvilket var det der var vigtigt for dem ;) ). Dog dejligt at høre, at I har venner der er glade for selve køkkenet, ved du hvad der gik galt i forløbet?

     

    Ja, det var desværre i forløbet hvor svane rent faktisk skulle levere. Nogle elementer blev ikke leveret, andre var forkerte og de har skulle slås for at få, hvad de har betalt for. Efter et halvt år ekstra var køkkenet endelig som aftalt, og de blev tilbudt en skuffe i kompensation....

    Jeg synes selv at svane laver lækre og spændende køkkener. Har længe været forelsket i et særligt ét, hvor HTH er temmelig kedelige IMO. 

  5. Besvaret

    Hey:) fedt med nyt køkken.

     

    vi får affaldssortering i 2017 (jeg glæder mig faktisk lidt :D ). 

    Vores køkken er HTH, og det er fint, men jeg er ikke specielt fan af HTH egentlig. Har lidt dårlige erfaringer med deres gør-det-selv afdeling, sat op af håndværkerne, er det godt.

    Vores venner har elendige erfaringer med svane. Køkkenet er toplækkert, men forløbet har været virkelig skidt. Min onkel som er håndværker, siger at de har det samme problem med svane i det firma han arbejder i. 

     

     

  7. Besvaret

    Konstantin?

     

    herhjemme har vi Theodor og Arthur, og talte om Walther, Jonathan og Valdemar.

     

    Jeg kan godt lide Finn...

    og ellers er jeg stødt på Sylvester, Folke, Dirch, Anker, Nelson og Simon for nylig og tænkt at det er gode navne.

  10. Besvaret

    18 hours ago, Barbamama said:

    Er det kun mig, der sidder tilbage med en masse spørgsmål efter at have (gen-) set 90 års fødselsdagen på DR?

     

    - Hvad er der galt med Sophie? Hvorfor tvinger hun James til at drikke for 4, som hun godt ved, ikke sidder der?

    - Hvorfor er hun ligeglad med, om han spiser for 4?

    - Hvorfor drikker James ud, istedet for at sippe?

    - Er det ikke RET friskt af en sketch optaget i 1963 (og opført før), at den ender med, at Sophie har gruppesex med 4 fantasivenner? (Eller tolker jeg for meget der?)

     

    Jeg troede det var en helt almindelig familiefest...? :D

  11. Besvaret

    14 hours ago, Susanne said:

    Vi har fået en vandskade i nogen rør under vasken og ned i kælderen. Forsikringen dækker ikke :(

    Så nu skal vi fikse og lappeløse, så vi kan bo i det, men med udviklet svamp, er projekt nyt køkken fremskudt til asap. Det er bare på ingen måde nu vi som familie har overskud til hastebyggeri. Suk! :(

     

    Ej noget møg! Sikke et byggeår I har jer! 

    Vi talte med Majbritt (mener jeg) hos HTH i Glostrup. Hun var fremragende. 

  12. Besvaret

    On 11/12/2016 at 3:22 PM, Frida83 said:

     

    Du har helt ret, vi kunne ha' skrevet hinandens indlæg og måske endda mere nu, hvor det er 3 mdr siden jeg skrev mit indlæg. På de 3 mdr er det kun gået tilbage og jeg frygter selv, at jeg ikke længere bliver mig selv igen, ihvertfald ikke på samme niveau som før og frygter derfor endnu mere end før, hvordan jeg på noget tidspunkt vil kunne varetaget et job og hvis jeg kan, hvilket..

     

    Endnu et mislykket Fertilitetsforsøg har sparket mig tilbage til start, føler jeg, og vi er nu samtidig sat i udsigt at overveje sæddoner. Ikke fordi manden ikke kan levere, men fordi alle vores befrugtede æg går i stå efter 3-4 dage og får vi et blastocyst, bliver det enten ikke til en graviditet eller også mister jeg efter uge 8-9 stk. 

    Min mand er heldigvis ok med, at prøve sæddoner. Jeg selv har det også overordnet ok med det, men omvendt føler jeg mig svag ikke bare at kunne blive ved forsøg efter forsøg med mandens sæd. Men jeg kan ikke mere, virkelig, omvendt kan jeg heller ikke overskue og acceptere en fremtid uden børn og det at vi konstant i hverdag og blandt venner vil blive mindet om det vi ikke selv kan få/fik. Det gør bare ondt uanset hvad...

     

    Samtidig er mit ansættelsesforhold ophørt grundet reelle omstrukturering, så jeg havde mistet mit job uanset hvad og manden er jobsøgende, men overvejer nu at omskole sig. Vores økonomi er nu rigtig usikker og det stresser mig.

     

    Hukommelsen og tinitussen driller mig derfor for fuld blus og der dukker igen søvnløse nætter op, samtidig har jeg måtte erfare at selv julegaveindkøb bringer mig i en situation, hvor tårerne presser sig på.

     

    Nå, det kom til at handle lidt for meget om mig, undskyld trådstarter, men det sidste indlæg ramte mig bare, at det skulle ud. Samtidig føler jeg mig nu med denne tråd, det mindre alene mht at have virkelig svær stress, at jeg håber det gør det samme for jer andre og trådstarter.

     

     

     

     

    Jeg ved ikke lige hvorfor jeg ikke fik givet et :kram tilbage her. Men her er det.

     

    Jeg har afleveret

    mit bachelorprojekt sidste uge, så mit hjerne har en mindre nedsmeltning nu. Som den plejer her omkring jul, halvt henne i skoleåret. Jeg vidste godt, det ville komme, da jeg ikke kunne holde mig vågen en dag for 2 uger siden, og min tinnitus flippede og jeg ikke rigtigt kunne sove. Jeg er ellers glad, og det har været et vildt godt projektforløb, hvor jeg har haft fuldstændig styr på forløbet. Alligevel, så kommer stressen og stjæler mig. I kender nok den der helt skøre træthed, som bare trænger ud i hele kroppen, og det føles som om man står og sidder skævt hele tiden, fordi øjnene ikke kan holde sig åbne og alle bare snakker og snakker og snakker én omkuld. Jeg falder seriøst i søvn, imens jeg leger med mine børn eller Morten taler til mig. Æv. 

    Men nu er der ferie, og der er rimelig ro omkring mig, så jeg gør det dér, psykologen sagde, at sådan en som mig skal: skriver ind i kalenderen, hvornår jeg IKKE laver noget. Så nu har jeg set SKAM i fire dage! Og lavet aftensmad sgu! Det er ret store sager, at jeg fik lyst og overskud til det (uden at det åd min energi altså). Jeg har også cyklet med Theodor i børnehave. Helt barnligt lykkeligt ad den brede cyklesti her i min nye by. Jeg har ellers ikke cyklet i 5 år, fordi jeg slet ikke kunne overskue at bevæge mig ud i trafikken på den måde. jeg blev angst og snotforvirret, da jeg prøvede. Men altså, småture i Roskilde er en vældig start.

     

    God jul til jer. Husk at sige nej tak, hvis dagene blir for overvældende.  Det er ok, selvom mange har nogle gevaldige forventninger til juledagene. Søvn og ro er vigtigere end julesange og pebernødder <3 

    Kram er også gode ;):kram

  13. Besvaret

    I vores omgangskreds tror jeg forældre generelt arbejder fuldtid. Jeg ser i hvert fald ikke for mig, at samfundet forventer at mødre går på deltid. Mere tværtimod. Det er da egentlig en underlig tilgang... at du så nok skal på deltid.

    "Kære kvinde, du må da vist hellere ofre din karriere, din løn, din, pensionsopsparing, måske dine dagpengerettigheder, for at få det til at hænge sammen med de dér børn, som du selv har valgt at få, og som skal opleve nærvær og overskud i en grad, så vi kan måle på det og sammenligne det med hinanden".

     

    Jeg mener jo selv alt muligt om, hvordan vi burde strikke dether samfund anderledes sammen, men det er eddermaneme giftigt, hvis vi som kvinder begynder at antage, at det er normen, at moder=deltid.

    (Så skulle man gøre det til en rettighed for småbørnsforældre, men det er en anden snak).

  14. Besvaret

    On 25/10/2016 at 9:48 AM, Frida83 said:

    Hej,

    Jeg vil blot fortælle at du ikke er alene. Jeg er selv sygemeldt med svær stress, også på 11. mdr og ved endnu ikke hvornår jeg kan forvente at blive raskmeldt. 

    Hele situationen er bare ikke sjov og det cirkus man trækkes igennem af kommunen hjælper bestemt ikke, tvært imod kommer alle mine stress symptomer tilbage med 110 km i timen, så snart der tikker en besked ind i Eboks.

     

    Jeg er som dig også ramt på hukommelsen, koncentrationen og generelt manglende overblik, men har derud over også forstyrrende tinitus og er generelt blevet ekstrem sensitiv.

     

    Jeg kan pt heller ikke "fjerne" den ene udløsende stressfaktor og prøver som dig at bearbejde min stress med konstant påvirkning fra det der udløste det. Jobbet, som var den anden udløsende faktor, har jeg brugt indtil nu på at bearbejde og endelig fået en afslutning på mit eksisterende job (de har beholdt mig på lønningslisten indtil nu) Det giver selvfølgelig de samme bekymringer som du har. Altså hvad med fremtiden, hvilket job kan jeg så håndtere og kommer jeg overhovedet tilbage på fuldtid. Men jeg er bare ikke rask nok til at tænke på min jobsituation lige nu, så når de negative tanker kommer, øver jeg mig i at lukke ned for dem igen. Nogle dage går selvfølgelig bedre end andre dage.

    Det har også hjulpet mig at begynde at strikke/hækle, ligge puzzelspil eller lign. Det gør at jeg kun har én ting af forholde mig til og det giver mig ro. Samtidig "træner" jeg også hukommelsen og koncentration. Så måske det også kunne hjælpe dig?

     

    Da jeg selv er i det, kan jeg ikke komme med så meget, men jeg mærker selv at RO er nøgleordet, derefter TID. Svær stress tager bare rigtig lang tid at komme over og når vi ikke kan "fjerne" den udløsende faktor tager det endnu længere tid. Og jeg kan mærke jeg stille og roligt får det bedre og jeg kan flere ting i forhold til i starten og det i sig selv giver mig troen på jeg nok skal komme igennem det. Men jeg har brug for min psykolog til at hjælpe mig over mine bump på vejen, bekræfte mig i om mine reaktioner er ok og lige efter bogen fx, så det er nok min største anbefaling at begynde hos sådan en. 

     

    Jeg håber du får glæden af den coach du er blevet tilbudt og hvis ikke, så håber jeg at kommunen vil gi' dig lidt mere ro, da det med garanti er det du har mest brug for.

     

    Jeg ser først dette emne nu, men er jo nærmest en spejling af ovenstående selv, omend jeg e ikke er helt så sikker på at det bliver godt igen. Mit stress var arbejdsbetinget og blev håndteret rigtigt ubehageligt på min arbejdsplads igennem 10 år. 

    Det er 5 år siden nu og jeg har stadig de samme symptomer. Alle de kognitive, tinnitus og min krop er stadig træt, jeg har fået psoriasis og får nogle store angstanfald en eller to gange årligt. Når de rammer følger 2-3 måneder, hvor jeg laaaangsomt skal arbejde mig op til at fungere igen. 

    Jeg læser stadig elendigt, og alle symptomerne kommer lynhurtigt snigende, når min hverdag bliver almindelig. Jeg har ikke kunnet vende tilbage til arbejdsmarkedet endnu, så jeg studerer. Det er selvfølgelig et problem, at jeg ikke kan læse, men jeg kommer omkring det ved at deltage i al undervisning, stille og roligt stole på min egen dømmekraft og erfaring igen og at være åben om det. De fleste er ok til at hjælpe, når vi skrive projekter, og jeg kan heldigvis skrive godt igen. 

    Hele min sommerferie går hvert år med at genfinde en nogenlunde balance i mit system. Nogle år lykkedes det mit at læse (i) en bog sidst på sommeren, hvis jeg virkelig har fået masser af ro. Så blir jeg så glad og tænker, at måske er der hul igennem. Men der går  godt en uge efter semesterstart før jeg er sat tilbage til 0 igen. Det er sgu barsk, at det bare sidder dér som en stor lort på ens skulder hele tiden. Jeg har selvfølgelig heller ikke er studiejob, selvom jeg savner at have kollegaer. 

     

    Vi arbejder ret åbent med det herhjemme. Altså at jeg siger til, når tinnitussen bliver højere, når jeg begynder at blive grundtrist og overvældende træt. Og så ved vi, at vi skal bede om hjælp, vælge ting fra igen og min mand tager over på mange ting.

     

    Ift arbejdsmarkedet, så aner jeg ikke hvor det ender. Jeg VIL på arbejde igen, jeg har masser at byde ind med, men det kan ikke blive på normale vilkår. Foreløbig i hvert fald. Jeg tænker rigtigt meget (sikkert alt for meget) over, hvordan det kan strikkes sammen, og jeg er reelt bange for....alt muligt. Hvad skal jeg sige, hvad er fair, hvor meget kan man forvente af hinanden, sker der det der altid sker når jeg indgår i en arbejdsrelation, kan jeg mærke mig selv, hvor skal jeg gå hen når det begynder af skride? Og kan man godt blive sygemeldt med angst/stressanfald hvert år? Altså, det er jo helt tosset, men sådan ser min virkelighed jo ud. 

     

    Hvis du mødte mig, ville du sikkert tænke at jeg var stærk, kvik og smilende. Det var jeg også engang, og jeg ser stadig sådan ud. Måske fordi jeg ikke går ud, når jeg er rystende svag, ikke kan huske hvad almindelige ord hedder og er helt grå af tristhed og træthed. Men altså, jeg ved ikke hvad man gør for at blive "rigtig" og brugbar igen. Men jeg ved, at man er nødt til at være ærlig omkring det, få noget hjælp og viiiirkelig blive god til at mærke efter og turde være sårbar. Både overfor sig selv og sine nærmeste.  Jeg har heldigvis fundet ud af, at hvis jeg fortæller folk, hvordan de kan hjælpe mig, så gør de fleste det med glæde.

     

    Alt muligt held og lykke med fremtiden :)

  18. Besvaret

    27 minutes ago, NSEllekilde said:

    Vi har fået tryg gennem banken :chin:

     

    Men vi må kigge på det :)

     

    Tryg er generelt dyre, men for os har de virkelig så også bare virket fuldstændigt uproblematisk. Men har en af jer en fagforening som måske har et fordels.samarbejde med et forsikringsselskab? 

     

    10 minutes ago, Susanne said:

    Aldersopsparing skriver du. Er det den eneste pensionsopsparing I har og hvem har sagt I skal have den type? :chin:

     

    Det undrer også mig. Du har vel gennem dit job NS? Og din kæreste bør nok have en ratepension (eller lignende), og evt. indbetale mere. 

  21. Besvaret

    19 minutes ago, Mor-i-Bayern said:

    Man taler om disse begreber. Det er vist langt hen af vejen passiv dødshjælp i dk, men vel også lidt palliativ behandling, hvor man smertedækker.

     

    Passiv dødshjælp: at undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling.

    Palliativ sedering: at lindre smerter eller symptomer med medicin i doser, der kan fremskynde døden, som en mulig eller sikker bivirkning.

    Læge-assisteret selvmord og aktiv dødshjælp: at give medicin med den hensigt at bringe livet til en afslutning. Læge-assisteret selvmord omfatter ordinering og/eller udlevering af medicin på patientens udtrykkelige begæring. Aktiv dødshjælp indbefatter indgivning af medicin på patientens udtrykkelige begæring (Van der Heide et al., 2004).

     

    Så findes der assisteret selvmord, det er videt det de har i Schweiz. 

    Tak :) 

    Jeg er stadig uafklaret. Men selvfølgelig er der tilfælde hvor aktiv dødshjælp er sympatisk og rigtigt, det er jo bare det dér med grænsen. 

  23. Besvaret

    1 hour ago, Mor-i-Bayern said:

    Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan Trump overhovedet kan nå så langt i et valg. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det bunder i at der er virkelig virkelig store problemer i USA. Selvom han pt. taber terræn er jeg stadig langt fra sikker på slaget er helt tabt for ham.

     

    Hillary er jo trods alt mere politisk vandt og mankan jo ihvertfald ikke tage hendes erfaring fra hende.

     

    Enig i at det ser sort ud for USA ligegyldigt hvem der vinder.

    Du må ikke starte de dér politik-tråde, når jeg skal overtage hus imorgen og slet ikke får tid til BK :D

     

    Men jeg er nu helt enig med dig. Tænk sig at de kan gå fra Obama til Trump.... Det virker helt vanvittigt, og han må for Guds skyld ikke vinde. For menneskers, dyrs, miljøets, fredens, ligeværdets, økonomiens skyld. Selvom vi på dansk/europæisk platform kan være politisk uenige herinde og derude, så er Trump da bare NejNejNejNejNej!

     

    Men mon ikke det er en frygt a la brexit-afstemningen, der giver ham

    magt. Det må man jo også have en form for respekt for, er virkeligt for mange mennesker.

  24. Besvaret

    Jeg er stolt af, at jeg altid tager kampen for det, der føles rigtigt og vigtigt. 

     

    Jeg er umådeligt stolt af, at en mand som M vil være min - og af vores to unger.

     

    Jeg er er stolt af de chancer, vi har taget, og alt det vi får ud af virkeligheden.