Cocomous5

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    495
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Cocomous5


  1. Først og fremmest en KÆMPE :kram2 til dig. Det er SÅ hårdt og unfair at man skal opleve den smerte, det er virkelig hårdt.

    Efter 3 års prøven (det sidste år med hjælp), lykkedes det os at blive gravide i dec. 11, men fandt ud af 2 dage inden nakkefolds skanningen, at baby var død. Der var jeg i uge 12. Meget hårdt når det sker så sent. eg fik kirurgisk abort, da de sagde den var for stor til medicinsk. Dette skete d. 6 marts, og jeg havde så sent som i går en mega tudetur over det igen, så det gør stadig meget ondt. Dog er vi gået i behandling igen.

    Det vil være hårdt og gøre ondt i lang tid, men dagene med tudeture, bliver der heldigvis længere og længere igennem. Men det ændrer stadig ikke på de tanker man får omkring andre som bliver gravide (om man syntes pludselig ikke man er omgivet af andet, end gravide tøser), at det er pisse unfair de må gå igennem hele deres graviditeter uden problemer, eller bliver gravide uden problemer.

    Det er helt ok og naturligt at være super super ked af det, og have disse tanker, det bliver bedre med tiden... Jeg føler virkelig med dig, og jeg håber i får mod på at prøve igen inden så længe. :kram


  2. Min kæreste og jeg syntes at i år har budt på noget af det bedste og værste indtil videre.

    Vi sprang ind i året med viden om at jeg endelig, efter 3 års prøven, var blevet gravid, og vi var ovenud lykkelige for dette lille mirakel som skulle blive vores baby. Men Marts måned bød desværre på meddelelsen om at vores lille baby var død, og måtte derfor igennem en operation for at få fjernet den.

    Nu er vi ved at være lidt ovenpå, og er startet i behandling igen, og håber på at dette år kan bringe et nyt lille mirakel ind i vores liv.

    Selvom vi ikke rigtig har råd til ferie i år, tager vi os råd. Vi trænger simpelthen bare sådan til at komme lidt væk og nyde hinanden. Så vi starter med at køre til Frankrig d. 26/06. Vi har 2 uger til rådighed, og vi er enige om at det skal være Frankrig og Italien, men hvor mange dage hvert sted og præcis hvor, finder vi ud af undervejs.

    Vi vil bruge de to uger til at følge vores lyst og bare nyde hinandens selskab, og det at have tid til dette. Efter de 2 uger, er det bare arbejde resten af sommeren.

    Jeg håber alle må få en dejlig sommer, hvad end den byder på, og hvor :bd


  3. Det er jeg rigtig ked af at høre. Det er skrækkeligt at opleve dette, når man ønsker det her barn for alt i verden. Var stort set det samme igennem for 3 mdr,siden, og er stadig ikke helt ovre det. Men vi er gået i behandling igen og prøver... Jeg føler med jer. Mange hilsner og tanker herfra :kram2


  4. Beklager mit sene svar, men har haft travlt med arb og lidt eksamen.

    Inden vi blev gravide i december 2011, var jeg på pergotime, samt hormonindsprøjtninger.

    Denne gang er jeg igen på pergotime (har lige taget de sidste to piller i dag), og skal så tjekkes om der overhovedet er et æg på mandag for så derefter at få indsprøjtning, dyrke sex på et bestemt tidspunkt, og så se om den er hjemme.

    Det er den jo nok ikke, og har sagt til kæresten, at jeg max prøver 6 gange med denne løsning, inden jeg forlanger inseminering, da jeg syntes vi har ventet længe nok. Mit mennes kommer jo heller ikke af sig selv, så for mit vedkommende er det ikke 'kun' at vente 1 måned hver gang, det kan vare mange mange måneder inden det kommer igen. Men håber pergotime får lidt styr på mennes om ikke andet, det mindes jeg det gjorde sidst...


  5. Jeg har alle gange på pergotime, haft ekstremt hovedpine, kvalme og hedeture. Vil også sige at det tager noget tid inden de er over, specielt hvis du også får hormoninsprøjtningen, så bliver det lige lidt værre :)


  6. D. 6 maj, er det 2 mdr. siden jeg fik min kirurgiske abort. Var 12 uger henne og 2 dage inden nakkefold, fandt vi ud af at baby var død. Det har været (er stadig) et meget hårdt slag, i det vi har prøver i 3 år på at blive gravide.

    Vi fik hjælp det sidste års tid.

    Nu 2 mdr. efter denne lorte oplevelse, er mit mennes stadig ikke kommet, så ringede i dag til special lægen, som hjalp os med at blive gravide, og han sagde jeg blev nødt til at begynde på p-piller igen, bare en enkelt gang for at få gang i det hele. Så skal i dag have hentet dem på apoteket, for så at forhåbentlig at få det, i slutningen af denne måned, og så begynde på pergotime og hele molevitten forfra...

    Efter jeg smed præventionen for lidt over 3 år siden, er mit mennes kommet hip som hap, og vi fandt ud af at jeg ikke får æggeløsning af mig selv. Så havde skam heller ikke forventet at jeg fik mit mennes efter aborten.

    Men nu håber jeg det kommer til slut af maj så vi kan komme igang, og forhåbentlig tager det ikke 3 år denne gang igen...

    Havde ellers forsvoret at jeg ALDRIG ville tage p-piller igen, men hvis det er det der skal til for at jeg får mit mennes, ser jeg desværre ikke anden udvej. Åhh, det er bare så svært hvad man skal stille op med alle de tanker, alt den ventetid og bare det hele...

    Ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg, måske bare gerne have det ud, og tænkte det var det rette forum.

    Jeg håber i alle får en god dag :bd


  7. Min første mens efter stop med nuvoringe kom efter 9 mdr og det er aldrig blevet regelmæssigt siden. Det er 3 år siden nu.

    Blev så gravid med hjælp i december, men baby døde, det blev opdaget 3 dage inden nakkefold, så fik kirurgisk abort start marts. Nu render jeg så og venter på hvornår det har tænkt sig at dukke op igen.

    SKAL NEVER EVER fylde mime krop med p-piller og diverse præventionen igen...


  8. Har lige skannet nettet for info vedr. æg tests.

    Når der vises en svag positiv streg kan det betyde at æggeløsning er lige om hjørnet eller at du bare ikke har det. Nogle kan teste svagt positive nærmest hele måneden, selvom de ikke har det. Så test flere dage i streg eller med et par dages mellemrum. Din test streg skal mindst blive ligeså tydelig som kontrol stregen hvis ikke tydligere.

    Så har jeg højst sandsynlig nok ikke ÆG alligevel :-(


  9. I Januar, da kegler fandtcud af at jeg var gravid, tog jeg en ÆL test og GT samme dag. Begge blev positive.

    Desværre døde fosteret da jeg var 3 mdr. henne, så fik kirurgisk abort d. 6 marts i år :'(

    Lige nu har jeg så taget både en ÆL test og GT, da mit mennes ikke er dukket op endnu. GT negativ men ÆG test svag positiv! Ved ikke om jeg så rent faktisk har æggeløsning da jeg som regel ikke selv kan få det. Men bare for ikke at forspilde nogle chancer, så skal der sexes regelmæssigt de næste mange dage <3

    Håber du kunne bruge det til noget, og godmorgen :-)


  10. Hej Marjun,

    Hvor er jeg ked af at høre om din grimme oplevelse. Jeg kan sige dig at samme dag har jeg været i akkurat samme situation som dig. Gravid med første barn. Dog fik jeg en kirurgisk abort og det var sørme også en fæl oplevelse.

    Jeg sørger også, vi prøvede i tre år inden der var held i sprøjten, hvilket der så ikke var alligevel :boo

    Jeg fik at vide at vi i en uge ikke måtte have sex,og ellers bare måtte gå i krig igen. Dog er jeg ikke stoppet med at bløde, så vi venter til det stopper, og ellers går vi igang ASAP. Det kan kun gå for langsomt og jeg er bange for jeg ikke 'heler' før jeg er gravid med en ny baby... Helst en der bliver denne gang tak.

    Held og lykke med det hele og så ser jeg frem til at vi begge bliver gravide igen, snart... :kram2


  11. Vi har prøvet i 3 år, og fik prof. hjælp fra 2011. Blev så gravid dec. 2011, men fandt ud af til scanning for præcis en uge siden at vores lille baby var død. Var 3 mdr. henne og fik en kirurgisk abort :(

    Så ligeså snart mine blødninger stopper går vi igang. Forhåbentlig MEGET SNART....

    Det er første barn vi arb. på men har heldigvis vores lille Rina mops, på billedet :)


  12. Ligesom Minnie, forventede jeg ikke at finde mig selv her allerede nu, men skæbnen er en uforudsigelige ting...

    Jeg hedder Tenna og er 27 år.

    Er sammen med min vidunderlige skønne kæreste på 6 år og vi har prøvet de sidste 3 år at blive gravide.

    Det lykkedes så i December, men selvfølgelig skulle det ikke lykkedes for os, og vi fandt ud af d. 06/03-12 at vores lille baby var død og blev opereret samme dag :boo

    Lige nu er det totalt uoverskueligt at denne store fantastiske begivenhed som skulle ske for os til september 2012, nu ikke sker alligevel, og at vi ikke bliver mor og far i 2012.....Er igang med at sørge, tuder og tænker i en uendelighed, det skal til for at 'acceptere' denne nye situation.

    Vi prøvede i 3 år som sagt, og blev det sidste år stimuleret med diverse hormonbehandlinger hos en speciallæge....

    Nu venter vi bare på at blødningerne fra operationene stopper, og så vil vi bare igang med behandling med det samme igen...

    Er uddannet indkøber, men vil gerne være JM, så er igang med at tage nogle supplerende fag på aftenskole, for at søge ind nu her.

    Arbejder pt. med handicappede børn, unge og voksne ved siden af.

    Vi VIL have børn, gerne mange og det kan kun gå for langsomt, specielt efter denne smertefulde oplevelse...


  13. Hej alle i dejlige og ikke mindst heldige september mamas,

    Så skete det værst tænkelige.

    Da jeg kom til læge i går og blev undersøgt dernede, sagde han at jeg med det samme skulle tage til den gynækologiske akut afdeling på sygehuset i kolding med det samme.

    Jeg henter min fantastiske kæreste som lige havde været til eksamen og hiver ham med derop. Jeg tænkte at det var bad news. Kommer ret hurtig til og der er to læger og to sygeplejersker med derinde og undersøge mig. Bliver skannet både indvendigt og udvendigt. Vores lille baby er død og det skal der snakkes om og tages stilling til med det samme, BRUTALT...

    Vi snakker med dem og bliver enige om lige at tage afsted et stykke tid og snakke og hvad vi skal gøre, blive skrevet op til akut operation med det samme, eller vente og se hvornår vi kan få en tid.Vi kører hjem, snakker, græder rigtig meget, og bliver enige om at lille 'gug' ligeså godt kan komme ud med det samme.

    Vi får lige ringet til arb. pladser og familie og sagt hvad der sker, stortudende, og kører tilbage og bliver skrevet op til operation. På dette tidspunkt er den ved at være 13.00 og jeg får piller for at udvide livmoderen, bliver stillet en masse spørgsmål og bliver så indlagt og kørt på en stue...

    Min søde dejlige kæreste er bare med hele vejen, og jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort uden ham.

    Smerterne fra de dumme piller tager til og jeg får noget smertestillende, og så venter vi ellers bare indtil kl. bliver 19.30 hvor det bliver vores tur til operation.

    En ting er at man skal fordøje alt det der sker, men at vente og ikke ane hvornår man kommer til og egentlig slet ikke har lyst til at denne virkelighed er ens egen er virkelig brutal. Har ydermere aldrig været i narkose, så var også panisk angst for aldrig at vågne op igen...

    Da jeg grædende bliver kørt op mod operationsstuen kører vi selvf. forbi fødeafdeligen, hvor man kan høre en fødende kvinde, i smerter, men hvor var det træls at høre hun er igang med at føde deres lille fantastiske baby mens min nu bliver taget fra mig....

    Men et hold af fantastiske søde læger og sygeplejesker som tager imod mig på operationsstuen, og trøster mig, holder mig i hånden og aer og snakker til mig.

    Opvågning, virkeligheden rammer igen, har ikke lyst til det. Vi er kede af det og min kæreste er der bare hele tiden.

    Nu det dagen derpå og jeg har sygemeldt mig for resten af ugen, for lige at fatte hvad der sker. Jeg kan ikke længere kalde mig gravid, man skal nu møde alle dem der ved det hele, og jeg er bare KNUST over det der er sket. ØV det her bliver en træls tid og det eneste jeg kan tænke på er at jeg vil bare være gravid asap igen. Ligeså snart blødningen fra operationene er overstået om max. 14 dage, burde man gå tilbage til sin normale cyklus, og så ringer jeg straks til den special læge der hjalp os og kommer igang med behandling igen.....

    Håber i andre har held med jeres graviditet og så håber jeg snart at man finder en måde at 'acceptere' dette på.

    :boo


  14. Åhhh er så nervøs for det hele.

    Nu har jeg efterhånden oplevet en del pletblødninger i løbet af de 12 uger her, og en hel masse brunt udflåd.

    Det trælse er bare at det brune udflåd bliver der mere og mere af,samt jeg har en del ubehag i underlivet, som i de seneste dage har varet dagen lang. Samtidig har sådan en uro i kroppen, får ikke sovet om natten og tankerne ræser bare derudaf.

    I morges fik jeg nok, da jeg i nat oplevede at der var super meget, bare ikke i klumper.

    Så nu skal jeg til egen læge kl. 11.30 og så vil han undersøge mig og vurdere om jeg skal til en akut skanning.

    Er bare så hammerende nervøs, selvom jeg prøver at tage det roligt, vi ønsker jo bare så inderligt at dette endelig lykkedes...

    NF er først på fredag, datoen blev lige rykket med en enkelt dag, og kan ikke vente så længe med at jeg bliver undersøgt nu...

    Har bare lige brug for at læsse af, og høre om andre oplever noget lignende uden at det behøver at betyde der er noget galt med den lille. :(


  15. Jeg er mega nervøs.

    Vi har prøvet i 3 år og at det endeligt er lykkedes, er jo næsten ikke noget man tør tro på...

    Jeg oplever en smule pletblødninger i ny og næ, og den del ligamentsmerter, eller hvad pokker det er, og selvom jeg har fået bekræftet flere gange alt er ok, er jeg hele tiden nervøs, og bilder mig ind at dette ændrer sig når jeg har været til NF på torsdag... Jeg skal til NF torsdag morgen, og mine tanker ræser derud af, og dagene kan KUN gå for langsomt.

    Vi håber og vil begge to gerne tro på at alt er helt fint, men min tanke for at det kan også være skidt, spøger hele tiden i baghovedet.

    Men vi ser på torsdag, jeg vokser ihvertfald, er KONSTANT mega træt, har haft meget ømme bryster fra start af, dog er kvalmen dog forsvundet for et par uger siden, men kan dog stadig have dage ind i mellem hvor jeg har det skidt.

    Men vi ser på torsdag, og vi krydser alt hvad vi kan... :gravid

    Noget helt andet er, jeg har lagt et profil billede ind, men den ses ikke når jeg laver indlæg eller svarer, er der nogen der ved hvorfor? Klikker man på min profil kommer billedet jo frem.... Alt den teknik... :unsure


  16. Jeg var ved lægen i onsdags, hvor jeg fik GU og taget blodprøver til doubletest osv.

    I det de er i tvivl om hvor langt jeg er henne, sagde de jeg ville få mine tider asap.

    Jeg fik så brev i lørdags, og skal til NF d. 08/03-12. De mener jeg evt. kan være 1½ uge længere henne end de siger jeg er. Ifølge dem er jeg 11+0 i dag.

    For mig er det lige meget om det er en uge før eller senere, bare alt er rask, og jeg glæder mig egentlig til at se med en mere præcis dato.

    I brevet var der også tid til JM, som ligger i slutningen af marts og MD som ligger i april.

    Det hele er SÅ SPÆNDENDE, og lille gug derinde skal bare være ok. Næsten kun en uge til NF :gravid


  17. Jeg har allerede taget næsten 5kg på, men mit BMI lå også til den lave side inden, og lægen sagde at de første 3 måneder kan det godt gå lidt amok med vægten, i det man også tager på ved bryster, ekstra blod i kroppen osv. Ydermere sagde hun at meget slanke kvinder som ikke har haft tendens til mave før, ses det ofte hurtigere at man er gravid. Så for at trøste mig selv, godtager jeg denne forklaring :whistling


  18. Hej alle sammen,

    Det er første gang jeg er inde på den slags her, men nu prøver jeg at se om det er noget.

    Min skønne kæreste og jeg, venter os for første gang, og det er LÆNGE ventet. Droppede præventionen for 3 år siden nu, og i december 2011 skete miraklet så, efter en masse undersøgelser igennem de 3 år og hormonbehandlinger.

    Jeg er sat til d. 20 sep. 2012, men jeg tror det bliver før, hvis alt med den sidste 'mennes' første dag, skal passe sammen. Jeg mærkede lynhurtigt noget var 'galt' med min krop, så efter en masse usikkerhed om den lille var ok, virker alt nu til at vokse som det skal, og jeg er stoppet hos speciallægen og er overgået til egen læge.

    Havde første læge undersøgelse d. 9. feb. 2012, hvor jeg kom ind til en sygplejerske, som startede på min vandrejournal. Hun stillede en masse spørgsmål vedr. mig og min kæreste, sygedomme, baggruund, jobs etc. Jeg leverede en urinprøve hvor hun testede for evt. risiko for sukkersyge, æggehvide (tror jeg hun sagde) og blærebetændelse. Alt ok. Skal så til læge igen d. 22. feb., hvor jeg skal have en GU og have taget blodprøver til min nakkefold, som bliver foretaget i uge 13.

    God oplevelse hos sygeplejersken ved lægen, og vi er bare spændte, og håber at lille 'gug' derinde opfører og udvikler sig ordentlig, så vi kan blive forældre til sep. :loveshower

    Skulle ifølge lægen i dag være 9+1. SPÆNDENDE... :loveshower