A.K.

Ja jeg må da indrømme jeg er glad for at ha' læst om det her, for jeg havde nok kategorisk sagt nej, da jeg for det første har en forfærdelig nåleskræk og for det andet ville forvente at få en mere udførlig forklaring end "du får lige den her sprøjte". :blush

Nej hvor dejligt.. Stort tillykke med ham :balloons

Jeg oplevede det i forbindelse med min søns fødsel. Han kom for tidligt, holdt op med at trække vejret flere gange, blev helt blå kort tid efter fødslen og det gav mig en rigtig rigtig skidt start som mor. Da han endelig kom hjem, tog jeg mig selvfølgelig af ham som enhver bekymret mor ville gøre, men det var ikke pga bekymring omkring ham, jeg gjorde det. Det var pga bekymringer om, hvad andre sagde om min måde at være mor på. Jeg havde nemlig ikke de fjerneste følelser for ham. Frygten for at han skulle dø fra mig havde udviklet sig til en decideret depression, og ved ikke at elske ham, kunne jeg beskytte mig selv. Dengang var jeg så dum, at jeg gemte mine følelser overfor andre, for jeg var så flov over dem. Hvor elendig mor var jeg ikke lige?? Jeg elskede ikke mit eget barn, men gav udtryk for - overfor alt og alle - at jeg elskede den bette røv (der iøvrigt var ved at ødelægge mit liv, og derfor var et røvhul i miniature format) Det var først da jeg erkendte, at der nok var et problem, jeg gjorde noget ved det. Det er jo ikke normalt, at man i næsten et år ikke kan fordrage sin øgleunge. Et af mine største problemer er, at jeg er så pokkers stædig, og derfor har svært ved at modtage hjælp fra andre. Jeg gjorde dengang det, jeg fandt mest rigtigt (men som jeg i dag ALDRIG kunne drømme om at gentage), nemlig at arbejde - alene - med mine problemer. Hver dag sagde jeg til mig selv, at han var mit barn, at jeg elskede ham, at han levede og at jeg skulle få det bedste ud af det. Desværre troede jeg det virkede, og gjorde egentlig ikke meget mere ved det, dengang det gik op for mig at jeg rent faktisk elskede den skide øgle. Min fødselsdepression blev aldrig bearbejdet, og det resulterede i, at jeg et par år efter fik endnu en depression (som heller ikke blev bearbejdet... af andre end mig selv). Efter jeg flyttede sammen med min mand, gik det så skidt, at jeg fik en 3. depression, som var så slem, at jeg var på renden af selvmord. Det var først da jeg begyndte at føre dagbog, det gik op for mig, hvor slemt det egentlig stod til (jeg havde jo indtil da gemt alle mine følelser for andre), og på et tidspunkt måtte jeg bide i det sure æble og kontakte min læge. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, for han sendte mig videre de rigtige steder. Konklusionen var, at min ubehandlede fødselsdepression var skyld i, at jeg 12 år senere var på renden af et selvmord. EEN ting vil jeg godt sige, og det er: Hvis du har den mindste mistanke om du er ved at få en depression, så er det afsted til læge (eller andre du kan snakke med) MED DET SAMME..) Jeg oplevede år i helvede, fordi jeg gemte mine følelser/ikke snakkede med nogen om det. Det er simpelthen ikke det værd, at gemme på sine inderste følelser, så der er kun en ting at gøre, og det er at snakke med andre om det. I dag har jeg det pragtfuldt, er kommet 100% ovenpå og er egentlig ikke så bekymret mere. Dog ved jeg, at hvis noget begynder at bide indvendigt, er det med at få snakket med en eller anden om det OMGÅENDE. Jeg ønsker nemlig ikke at leve det helvede igen, og har fundet ud af, at det gør livet meget lettere, hvis bare jeg ikke stædigt holder på mine følelser.

- at kunne farve mit hår - at kunne nå mine fødder og klippe negle på tæerne SELV - at kunne sidde normalt ved bordet. Er så "uhøflig" jeg sidder godt tilbagelænet med tallerknen på maven - at kunne bukke mig lidt mere uden at få fornemmelsen af, at baby er på vej ovenud - at kunne spise som jeg vil uden at tage hensyn til, hvad der er godt for baby. Savner sgu en kæmpe stor ulækker chokoladekage med chokoladecreme (Sarah Lee kager... Nogen der kender dem??) - at jeg ikke er en forbandet pregzilla mere. Har så ondt af familien - at mine fødder får normal facon igen og jeg kan få mine yndlingssandaler på - at jeg selv er herre over, hvornår jeg har lyst til at bøvse. Lige nu kommer de fuldstændigt umotiveret på alle tidspunkter (selv når vi spiser til aften :blush ) - at min krop ryger tilbage i normal position, hvor jeg ikke har ondt alle steder

Hmm... Indtil videre er jeg så TRUNTEN :whistling <_< Før graviditets vægt: 85 kg sidst målte graviditets vægt (valgfri): 108 kg Efterfødsels vægt: Mål: 85 kg som et minimum. MEGET gerne 75 kg men 80 kg kan gå. Vægt efter 1 uge: Vægt efter 4 uger: Vægt efter 2 mdr: Vægt efter 3 mdr: Akkurat som "Andens" Total Tyk Trunte :lol

Spoooooooooky

Har faktisk haft det helt vildt skidt i dag. Startede med en 50 km køretur.. Den ene vej gik egentlig okay men de 50 km hjem var LAAAAANGE. På vejen fik jeg plukveer der gjorde rigtig ondt, endda med 6 minutters mellemrum. De var så stride at jeg på et tidspunkt var lidt i tvivl, om det kunne være begyndende veer. Det stoppede dog igen efter en times tid, men jeg har her til aften igen fået "onde" plukveer. Udover det har Baby skruet sig så hårdt ned i mit bækken, hvilket bevirker jeg af og til slet ikke kan gå oprejst, men ligner en der er tæt på at tisse i bukserne. NØJ jeg syns jeg glæder mig til at føde. Skal til JM i morgen over middag, og hvis det fortsætter sådan hele natten, er jeg spændt på hvad hun siger i morgen.

Ja det er så sjovt nok det jeg har fået af vide

Hvis man føder før tid, vil tiden fra fødslen og frem til terminsdatoen blive regnet for sygemelding. Herefter vil man gå på barsel

Jeg mener så ikke du får de 2 uger foræret, de vil bare blive "fratrukket" i den anden ende. Så vidt jeg er orienteret, har kvinden ret til 4 uger før og 14 uger efter fødsel. Herefter er der 32 uger, som mor og far kan dele, hvis de ønsker det. Hvis så hun bruger 6 uger før (føder 14 dage efter termin), vil hun ha' de 2 uger mindre i den anden ende, altså kun 30 uger, som far og mor kan dele.

Det mest brugbare jeg fandt, var sex og nulring af brystvorter i 1 time (3 gange dagligt) :lol Ellers var der bud som - Spis blomkål/stærk mad/frisk ananas. Det på dåse mangler noget .. øh det har jeg glemt, men det skulle være frisk (hmm... ja??) - drik en masse kaffe/amerikansk olie/hindbærbladthe (meget lidt sansynligt de 2 første vil sætte fødslen igang) - akupunktur/akupressur/zoneterapi (det kunne jeg godt gå hen og tro på) - hovedrengøring (altså udover hjemmet så er rent, er jeg sikker på jeg vil lægge død - ikke bare kvæstet men DØD - i 14 dage, og det er ski ikke smart lige op til en fødsel, hvor man skal være frisk og klar) Jeg har så informeret manden om, at når han går fra arbejde fredag den 3. august, skal vi dyrke en masse sex. Jeg har forinden drukket mindst 2 kopper kaffe (UH det bliver hårdt men jeg KAN godt), 3 kopper hindbærbladthe (skal vist ind og købe noget i morgen og så starte op på det allerede), ha' ædt et blomkål og en ananas, samt jeg har nulret mine bryster 3x1 time (gad vide, hvor ømme de så er blevet?) den dag. Til sidst slutter vi af med stærk mad (som jeg så HELLER ikke er stor fan af) og så skal i se, så kommer baby senest den 5. august. 2 dage i helvede men skidt med det :lolhit

Man ved bare man er SÅ klar til at føde, når man tager sig i at Google "kan man selv sætte fødslen igang?" :whistling

Åh ja.. Det er faktisk ved at være hver eneste dag den kommentar kommer fra mig - og hver anden kommer den stortudende <_<

Føler SÅ meget med dig... Har det nemlig på akkurat samme måde

Taaaaark :D Ved ikke om jeg bliver sat igang. Den idiot til mediciner, jeg snakkede med sidst var en klaphat af format. Nu ser jeg. Skal til scanning (og mediciner - håber bare det er en anden) den 9. august, men hååååååber sgu jeg har født inden.

Hvis jeg bliver tilbudt igangsættelse i morgen, ville jeg sige pænt JA tak - hvis det kan ske om en uge. Jeg er 37+0 i morgen og derfor indenfor termin. Hvis jeg skulle gå igang af mig selv inden terminen, vil jeg bare blive rigtig glad (dog håber jeg Baby K kan vente indtil den 3. august efter 17.30, for så er mandens kollega kommet hjem fra ferie (og han har derved MEGET bedre muligheder for at tage fri)

Det ER noget af en mundfuld for så store børn, at de skal ha' mindre søskende. Jeg fik selv en lillebror da jeg var 17, og i starten af min mors graviditet var jeg også noget skeptisk. Mine tanker var at jeg var bekymret for om den lille "snotunge" overhovedet ville kunne li' mig, fordi jeg var så mange år ældre end ham. Vi ville jo ikke ha' noget til fælles, og aldersforskellen gjorde jo, at vi nok ikke liiiige fandt Duplo klodserne frem og legede. Da min lillebror så kom til verden, endte det med jeg forgudede ham, og han forgudede mig. I dag har vi stadig et meget specielt forhold, og jeg er helt sikker på det skyldtes vores første år sammen. Som du ved, har jeg jo en dreng på 19, men han har reageret meget modsat din søn. Min glæder sig som en gal til at få en lillesøster, og jeg er ret sikker på han ender ud med at få samme forhold til hende, som jeg har til min lillebror. Nu kender jeg jo ikke din søn, men jeg tror ikke du skal være bekymret. Når først den nye lillesøster er der, vil han ikke undvære hende, og måske ender han med at blive den person, der bare skal beskytte sin lillesøster for alt i verden. Det kan godt ske der går et stykke tid, men lad ham endelig bruge den tid der skal til.. :kram

Det er simpelthen urimeligt i skal igennem så meget. Ikke fair, hvis man spørger mig :( Jeg håber snart det bette pus kommer ovenpå igen. :kram

WOW... Sådan en fødsel vil jeg ønske jeg selv får. Drømmefødsel fra start til slut. Tillykke med den smukke søn og tak fordi du delte din historie. Jeg har selv ønsket at føde i vand, og selvom forventningerne er høje, tror jeg desværre ikke jeg får sådan en drømmefødsel. Sidder lige og tænker. Du er da den perfekte føder.. 2 fødsler der er gået rimelig hurtigt, og umiddelbart lød det som om den første heller ikke var så slem. :gp

Jep.. Dengang var Aalborg Kommune absolut ikke så villige til at gøre en indsats, som de tilsyneladende er i dag. Han var 4 år gammel, da jeg første gang kontaktede lægen mht evt udredning. Han mente det bare var mig, der var en pylret mor, og at min dreng bare skulle ha' lov til at opføre sig som en dreng. Til trods for flere henvendelser, skete der ingenting. Heller ikke da han kom i skole, og jeg igen (igen - igen) nævnte damp for dem. Jeg blev altid affejet - ingen ville tage mig alvorligt, for jeg var bare en enlig mor, der ikke kunne li' min søn var et aktivt barn.. <_< Da han var 8 år gammel flyttede jeg sammen med min mand. De første år ville de ikke rigtigt gøre noget, for de kunne jo se Aalborg Kommune ikke havde gjort noget. Det var faktisk ikke før min mand bogstavelig talt hamrede i bordet, de begyndte at gøre noget... Nårh ja at jeg så også brugte en hel fridag på at sidde på kommunen gjorde det heller ikke nemt for dem. Jeg var på det tidspunkt blevet SÅ træt af at de aldrig "havde tid", så jeg sagde til dem de bare kunne komme ud og hente mig, når de havde et par minutter i overskud - og så satte jeg mig lige foran døren. Der gik så kun en time, inden de blev enige om, at de da vist ikke slap af med den skide kælling, der sad foran døren (med en kande kaffe og en madpakke.. :whistling ), så de måtte hellere gå igang. Resultatet blev, at vi fik en henvisning til Herning Børne Psyk, og i løbet af få måneder i Herning, havde de en klar melding. "Du er IKKE en hysterisk pylret mor, din søn har ADHD i mellemsvær til svær grad" DET var en lettelse at høre. En kamp jeg startede op, da min søn var 4 år, men som vi først fik svar på da han var 12.

Ja. Min søn på 19 er ADHD barn. Vi kæmpede i mange år for at få en diagnose på ham, for der var desværre en del mennesker, der mente han bare var Dreng med stort D. Da vi endelig flyttede kommune, skete der noget, og i løbet af et års tid var han udredt. Konklusion: ADHD i middelsvær til svær grad. Ialt brugte vi 8 år på at få diagnosen, og først da den var i hus var jeg lettet. Så vidste jeg, at det ikke var mig der var helt galt på den, og det var virkelig en lettelse. Hans far har ikke diagnosen, men 3 ud af 4 (af hans børn - incl. min søn) har diagnosen, og han har mange ADHD træk. Den sidste har ikke diagnosen, da hans mor ikke mener han har ADHD, selvom vi andre tydeligt kan se, at han har det. Jeg kendte ikke min søns farfar ret godt, men har fået af vide, at han også havde en del ADHD træk.

Jeg kan ikke hjælpe, for vores er en liiiiidt anden aldersgruppe. De ville bare sig "ja stik mig 500,- spir, så skal jeg nok selv købe gaven.." <_< :P Håber du finder noget de kan li' :)

Er der nogle af jer, der har prøvet at drikke det, og oplevet "hurtigere" fødsler, eller drikker i det fordi i har hørt det skulle være godt? Jeg er rigtig nysgerrig omkring det, for jeg syns det lyder lidt spændende, men samtidig for godt til at være sandt.. Håber i forstår. Mht. graviditet så er jeg SÅ klar til at føde her 5 uger før termin. Orker ikke, at jeg ikke kan lave en hujende fis pga min krop, og glæder mig som et barn til juleaften til Baby K kommer til verden, og jeg kan få min krop igen. Jeg går faktisk og håber jeg føder om 2½-3 uger, da jeg så vil være til tiden uden at være gået over. Som Baby K ligger vægtmæssigt lige nu, vil de ikke gøre noget (altså sætte fødslen igang før tid) og det vil sige, at jeg så står med op til 2 ekstra uger, hvor jeg er gravid. Det er lige før det grænser til mishandling (af både min krop og sjæl) og derfor vil jeg gerne finde et alternativ, der kan "hjælpe lidt på vej" på en naturlig måde.

:lolhit Ja det ku' ha' været mig i folkeskolen. Jeg kunne ikke engang smelte husblas. I dag har jeg så nogenlunde godt styr på madlavningen, meeeeeen det har sine fordele at bo sammen med en kok :toot

Har ingen billeder fra da vi blev viet på rådhuset, for der var ikke en sjæl, der vidste det.. :whistling Det var først bagefter vi ringede rundt og kom med den gode nyhed. Tjaaeh der var da et par stykker der mente, de var gået glip af en fest, men vi ville ha' dagen for os selv - VORES EGEN DAG. Hov ja. Vi har været gift (eller viet) siden den 5. august 2004 - og et eller andet sted håber vi at Baby K kunne tænke sig at komme denne dag. DET ville være en feeeeeed bryllupsgave :loveshower Det er jo alligevel kun 13 dage før termin, så det kan i realiteten godt ske.