Jeg bliver simpelthen lige nødt til at få lettet mit hjerte.
Som det første vil jeg lige sige at jeg har en gigtsygdom.
Jeg blev gift i maj sidste år med en dejlig mand, som jeg elsker. Vi har været sammen i snart 5 år. Og er i behandling for barnløshed. Jeg er 33 han er 30 år.
Vi har nogle små skænderier i ny og næ, men ikke noget der ikke løser sig hurtigt.
Han bruger med tid på computerspil(nærmest fra han kommer hjem fra job til han går i seng) og fred være med det, det er hans hobby. Men han har bare sjældent lyst til at være med til andet. Og slet ikke når det involvere andre personer. (læs: min familie og vores venner) og forstyrrer man ham midt i en spil bliver han sur.
Der skal ikke ret meget til at gøre ham rigtig gnaven og sur. Og nævner man det mindste negative om hans familie og flyver han straks i flint. Hans forældre er af den gamle skole. Mor laver alt i huset, far går på jagt og laver det han har lyst til.
Den opfattelse af livets gang har manden også lidt. Han hjælper dog lidt til indimellem. Men i hovedtræk er det mig der holder huset. Spørger man ham om han gider fx skrælle kartofler, siger han altid nej, men han gør det alligevel, efter noget tid.
Han er mekanikker og hver gang jeg bringer på bane om han ikke syns han skal lave lidt også, kommer han straks med begrundelse: ja men laver du så bilen. Jeg bruger nærmest alt mig fritid på at holde huset.
Fair nok at han kan lave bilen, men så meget er der jo heller ikke galt med den bil, at det tager lige så lang tid, som alt det tid jeg bruger på rengøring, madlavning, tøjvask, madpakkesmørring osv. Og det er da ikke min skyld at han til tider bruger meget tid på at lave andres biler.
Jeg kan ikke lave ret meget i haven, fordi det kan jeg pga. min sygdom ikke holde til, og det syns jeg helt ærligt heller ikke kan være rigtigt, at jeg skal, når jeg også laver alt i huet. Men spørger man ham pænt om der ikke snart skal luges, eller slås græs etc. Så bliver han pisse sur, og siger at har så travlt, så travlt. (med hvad?? Spille computer??)
Har også flere gange bedt ham om at få ryddet op i skur, garage, og hans computerrum, som nærmest bare er proppet op med lort. Igen bliver han pisse sur. Men er det resten af huset der flyder, så skal han nok være der, og stikker til mig om at få gjort rent.
Han går meget op i at toiletbrætte t er slået helt ned og at der kommer en ny karklud fra med det samme den gamle er smidt til vask etc.. Og glemmer jeg det en enkelt gang i mellem så er han der med det samme, men jeg har fx hver eneste gang han har barberet sig, bedt ham om at skylle skæg væk fra vasken og andre små ting. Jo jo det skal han da nok, når jeg husker at slå brættet ned. Jeg glemmer det måske 1 ud af 20 gange.
Og kommer jeg i tanke om at jeg har glemt det, er jeg næsten helt bange for at han opdager det.
Nå men ind i mellem er det som om der er et eller andet der slå klik oven i hovedet på ham, også sviner han mig til og er rigtig modbydelig. Han gør mig ikke noget fysisk. Det kunne han aldrig finde på, men mentalt/verbalt. Og hvis jeg så begynder at græde siger han jeg skal holde op med det flæberi.
Senest den anden dag, da jeg spurgte om han ikke kunne skrue lidt ned for musikken på computerværelset, da det eneste jeg kunne høre i køkkenet var dung dung dung fra bassen.
Så flippede han fuldstændigt og sagde at han aldrig havde mødt nogen der ikke kunne lide højt musik og om det havde noget med min sygdom at gøre, og nu gad han sku snart ikke mere, hvis han ikke kunne få lov at være sig selv og være den han er. Og jeg kunne inden tirsdag beslutte om vi skulle sætte huset til salg og flytte hvert til sit.
Jeg syns ikke jeg gør/siger noget til/mod ham som gør at han ikke kan være den han er.
Men jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg elsker ham jo og har lyst til at være sammen med ham. Men jeg orker smart ikke de der moodswings mere. Det er som om han syns det kun er mig der er noget galt med, og han selv er helt perfekt.
Jeg har næsten lyst til at smide håndklædet i ringen og give op. Men jeg vil jo også rigtig gerne være sammen med ham, og det meste af tiden har vi det fint sammen.
Undskyld hvis det er lidt rodet.
