Ikra

Ja det er utroligt som det kan hjælpe at være blandt ligesindede... Tusind tak - kan godt mærke nogen følger mere med end andre og føler sig lidt ekstra passet på når nogen følger så meget med og støtter op om en... Ååhh du kan tro jeg suser lige tilbage til termins og gravid forum når jeg står med de to streger igen..! Kan slet ikk vente og det kan kun gå for langsomt...! :) vi ses forhåbenligt snart igen ;)

Ja det er utroligt som det kan hjælpe at være blandt ligesindede... Tusind tak - kan godt mærke nogen følger mere med end andre og føler sig lidt ekstra passet på når nogen følger så meget med og støtter op om en... Ååhh du kan tro jeg suser lige tilbage til termins og gravid forum når jeg står med de to streger

Åh I to dejlige piger - tak for søde beskeder.. Kommer ikk så meget herind mere eller BK i det hele taget... Er med i en gruppe sf kvinder der har mistet og har englebørn og bruger mest tid derinde... Det gør lidt ekstra ondt indeni for tiden hvis der er for meget baby, gravid og ventesnak... Prøver at give mig selv tid og ro til at mærke når jeg er klar til arbejde men før vi kommer i gang og der sker noget aktivt ( og ikk bare venter på mens) tror jeg ikk der er plads til andet i mit hoved...!

Hmm hvordan går det..??? Tjah idag og igår har været r*v dårlige og har været ked af det..! Har snakket med lægen igår der var med ved fødslen og som foretog min udskrabning og hun sagde der vil gå 3 mdr. før vi får svar på obduktion fordi der er genetiske tests og kromosom tjek imellem de mange undersøgelser.. Så det er meget øv..! Men har lagt pres på fert. Klinikken for ville under ingen omstændigheder vente 2x6 uger på 2 menstruationer og desuden en sommerferie på at gå igang med behandling så har fået lov til kun at vente til næste mens og kun her i april før vi kommer ind til tjek og samtale om opstart... Men psykisk har jeg det lidt øv og er ked af det, savner min lille pige og er nærmest desperat efter at komme igang med behandling og føler lidt et pres med at starte på arbejde for det syns jeg ikk helt jeg er klar til - vil bare gerne igang med behandling..

Ang. begravelsen... Ja ved næsten ikk hvordan jeg skal beskrive den.. Vågnede tirsdag efter at have sovet godt heldigvis så var nogenlunde frisk.. Vi nussede bare rundt herhjemme og blev færdige og kørte efter blomster ca 09.30.. Vi havde hejst og sat flaget på halv da det jo var en begravelse.. Vi var egentlig okay men inde og hente blomster var det ejeren selv der stod der og det var hende vi havde bestilt ved og hun var meget rørt over det vi skulle så da kom der lige en klump i halsen.. C blev ked af det på vej i bilen ind til kapellet og hvis han græder så triller mine tårer også.. Sad lidt og snakkede om hvor mærkeligt det var at vi skulle begrave vores barn.. Inde på kapellet parkeredes vi bilen og bedemanden ventede på os i døren.. Havde skrevet med hende om mandagen og Aura var stadig fin og hel så vi så hende lige en sidste gang og fik taget lidt billeder inden hun blev puttet.. Så lukkede hun kisten og C bar hende ud i bilen.. Vi havde noget stille musik på der spillede hele dagen i bilen.. Vi kørte stille ud af byen med kisten mellem os og vi holdte begge ved den og lidt i hånden ovenpå den.. På vej til kirken stoppede vi ved vores hus og det slog mig at det var det længste vi ville få hende.. Vi ville aldrig få hende med hjem, ind af døren og ud i vores have.. Det gjorde usigeligt ondt at forstå vi virkelig ikk skulle have hende med os.. Vi kørte op til kirken og graveren ventede udenfor på os.. Jeg bar hende det sidste stykke vej og C bar blomsterne.. Graveren hjalp med at løsne de bånd kisten skulle sænkes ned med og så stod vi lidt med båndene og græd lidt over at vi nu skulle sige farvel.. Vi sænkede selv kisten ned og stod lidt selv sammen og kiggede på hende og tog billeder.. Så valgte vi at kører mens hun blev dækket til.. Havde ikk lyst til at hører det.. Vi kørte hjem og hejste flaget og luftede hund og kørte ind til byen.. Havde lige fra NF haft en aftale om at efter scanningen ville vi spise en frokost og købe et bestemt puslebord men alle scanninger efter havde træls resultat så vi kom aldrig afsted og nu ville vi lukke den så der ikk var den løse ende.. Så spiste på en cafe, skålede for vores lille pige og var bare sammen.. Var i en butik og købe lidt tøj til mig selv - ved ikk hvorfor men det var rart lige at få tankerne på noget andet.. Så var vi ved fotohandler og bestille billeder da vi vil have alle billederne fremkaldt.. Købte desuden to små creme album bare til billeder.. Så kørte vi hjemad og op på kirkegården for at se det og lagde kransen.. Havde fået lavet 2 hvide roser med bånd om til at ligge på kisten og en lille bitte mini krans med små rosenhoveder i sart rosa til at ligge på bagefter.. Havde et bånd i kransen med tekst: Vi elsker dig Aura, Knuz Far & Mor. Stillede en lille sart lilla lanterne så der var lys ved hende den første aften.. C havde tæppe i bilen så satte os og var ved hende og så kom min mor op med en blomst og så hvor hun var.. Bagefter kørte vi hjem og sad lidt og snakkede og så kørte hun hjem og så havde vi aftenen for os selv.. Det var svært at sidde hjemme og se det blev mørkt for fik helt ondt i maven over at hun lå der oppe alene men trøstede mig med at lyset var der.. Og skrev en SMS til graveren om at vi havde stillet de ting der så hun ikk fjernede dem samt at vi gerne ville gemme bånd og krans og det var bare i orden.. Så en smuk og Fredfyldt dag der satte et smukt punktum <3

Joh min krop er allerede på vej ovenpå.. Er bare lidt træt idag.. Ved begravelsen var det kun min mand og jeg.. Her til aften kom min mor og hendes kæreste lige og så hvor præcis Aura er begravet og de havde en lille blomst med.. Men ellers har dagen været reserveret til tosomhed bare med min mand og jeg.. <3

Nå piger.. Så blev jeg da lige indlagt..! Den meget uregelmæssige blødning var der altså en grund til.. Der sad lidt vævrester i min livmoderhals som blokerede for at jeg kunne bløde ordentlig så min livmoder var fuld af blod og slimhinder og vævrester der ikk kunne komme ud.. Fik det skidt her lørdag/søndag og igår fik jeg feber som bare steg og steg så ringede ud på sygehuset tidligt i morges og fik en akut tid og da de havde undersøgt mig og taget blodprøve fandt de ud af at jeg havde en infektion så blev indlagt til en hidsig omgang antibiotika og en udskrabning.. Ligger nu på sygehuset og venter på jeg blir klar nok til at jeg må komme hjem.. Har jo begravelsen imorgen formiddag.. Det er bare så typisk mig lige at rage en infektion til mig..!

Åh altså sikke en forskel det kan gøre med en omsorgsfuld og sød besked.. :) tusind tak.! Jo har hvertfald min mor - der prøver rigtig meget at støtte og forstå.. Der er ikk nogen der ellers helt kan forstå.. Alles løsning er at komme videre og nogen siger endda start på arbejde (ja right.! Er pædagog lad mig endelig kom ud blandt alle andres unger) Fra sygehuset kommer der en samtale når de har svar fra obduktionen.. Skal selv ringe til egen læge og få henvisning til en psykolog.. Tror også manden har svært ved ikke at komme på arbejde samtidig med han har svært ved at koncentrere sig om arbejde.. Han plejer at bekæmpe trælse ting med arbejde men det har altid resulteret i at jeg følte mig alene og forladt med min sorg.. Men nu er det også mere en fælles sorg end mere bare den ene af os der er i sorg.. Tror det er derfor vi i starten var MEGET gode sammen og til at give hinanden plads og til at forstå og respektere hinanden.. Men nu er manden på vej videre - baby blir snart begravet og så er den lukket for hans vedkommende.. Og hvor jeg blir mere ødelagt fordi sorgen ikk er så konkret mere og den bare er enorm og får lidt ondt i maven og samvittigheden over at tiden går, hverdagen kommer og man "glemmer" nogen ting med tiden og det er ikk længe nok siden til at jeg ikk får dårlig samvittighed over det...

Puha idag er en hård dag.. Kan intet overskue eller rumme.. Bare det at ligge og trække vejret er uoverskueligt.. Har lidt ondt i mave/lænd og bløder lidt mere end i onsdags/torsdags.. Men hele mit indre og min sjæl er i smerter idag.. Alt bringer tårerne frem og intet kan gøre jeg får luft.. Samtidig er jeg ligesom forvirret for plejer altid at kunne mærke mig selv og hva jeg Har brug for ligegyldigt hvor skidt jeg har det men har ligesom mærket følingen med mig selv... Manden aner intet om hva han skal gøre for at lindre og blir irriteret på mig.. Føler mig alene og uhjælpelig idag... Vågnede desuden med en rigtig træls følelse i kroppen for havde Haft mareridt om at manden ikk gad mig mere fordi jeg ikk ku give ham nogen børn og havde droppet mig og fundet en dum lille blondine han havde kneppet tyk og så sad han og grinede af mig sammen med dem i hans familie der ikk bryder sig om mig.. Havde det elendigt da jeg vågnede og da jeg vendte mig om for at sige godmorgen og få lidt omsorg lå jeg alene i sengen og ku slet ikk få mig selv til at stå op for det gjorde bare så ondt.. Da jeg endelige stod op og fandt manden og prøvede st fortælle ham det blev han irriteret og syns jeg var åndssvagt st jeg kunne lade en drøm påvirke mig.. Røv dårlig dag..! Hele min krop er fuldstændig ødelagt og alle følelser suser rundt i en stor pærevælling blandet med en enorm sorg og hormoner..! Lorte Pis..!

Vågnede også idag uden den der panikkende smerte der flænser kroppen i stykker og tror det var pga den lille ceremoni igår.. Så ja små skridt hjælper mig MEGET..! Manden orker det bare ikk og vil gerne have det ordnet alt sammen i den her uge for ikk at trække alt det forfærdelige med over i en ny "frisk" uge..Fysisk syns jeg ikk jeg har noget at klage over.. Blødte mest på sygehuset lige efter, har dog de der kæmpe bind på da det kommer lidt i perioder med efterveer og sådan.. Havde en slem nat i nat hvor jeg vågnede med en del blødning og smerter men det er ovre nu.. Har øm mave og som sagt de der efterveer men kan gå, sidde og er ikk gået i stykker eller noget..

Ja det hele er blevet gjort meget fint og værdigt og lige som det skulle være... Obduktion aner jeg intet om for hun skal først til Århus og hvornår det lige passer med deres tider ved jeg ikk så hun skal derop, obduceres, og hjem igen og puttes i sin kiste inden vi henter hende og kører hende ud til begravelsen.. Så blir vi kaldt ind til en samtale når de engang har resultaterne på alle prøverne frs obduktionen men det kan godt tage flere uger...

Så blev Aura velsignet idag.. Præsten holdte en lille bitte tale og kort prædiken der passede perfekt til hende og os.. Det var så smukt med lys og lidt blomster og hun lå i sin lille seng.. Hun lignede sig selv fra i søndags og var kun blevet lidt lysere i huden ned af kroppen.. Var ved bedemand bagefter og aftale med begravelsen og det blir bare graveren og os og vi overvejer selv at sænke hende ned i jorden.. Nu venter vi bare på at Aura kommer til obduktion og hjem igen og så henter vi hende selv og kører hende hjem forbi os inden vi kører op til vores kirke.. Christina B: vi så hende idag og hvor hun var lige så fin og dejlig som i søndags.. Myliona: ja vi har taget billeder og vil gerne dele.. Skal bare lige finde tid til at sidde ved pc og få dem kigget igennem osv...

Kære alle sammen. Så kom vores smukke lille bitte pige Aura, til verden igår aftes.. Hun blev født præcis kl. 18.52 og hun er så fin og lille.. Hun er 17 cm og vejer 114 gram.. Hun er blevet gjort i stand og lagt i en lille seng... Aura skal velsignes og efter obduktionen begraves på vores kirkegård herhjemme.. Hun er en lille engel og er nu vores stjerne på himlen.. Det var en meget stor oplevelse at få lov at føde hende og det var en oplevelse som vi gik igennem sammen og vi var hinandens støtte og styrke.. Er kommet hjem fra sygehuset her til morgen og Åh Gud hvor jeg savner hende..! <3 Hele min krop skriger efter hende og kan næsten ikk få vejret sådan fylder savnet.. Havde aldrig i mit liv troet man kunne elske og savne sådan når jeg endda ikk engang har nået at mærke hende indeni mig og hun ikk var større..! Men hun er så dejlig og fin og fantastisk og.... Kan slet ikk beskrive følelsen..! <3

Ja håber ved Gud også at det "bare" er en fejl fra naturens side.. Ja veer blir det, men nok ikk helt som til en fødsel til termin fordi barnet ikk selv kan arbejde med.. Nej ved det ikk præcis men diverse bøger osv siger mellem 15-20 cm.. Og omkring 100-130 gram.. Kender en der fødte i uge 20. Altså 3 uger længere henne end mig og hendes barn var 23 cm og 230 gram.. Så tænker det passer godt nok..

Ja der har heller ikk været nogen tvivl med obduktion overhovedet.. Også fordi vi jo har æg i fryseren så hvis det er noget genetisk har det jo måske en konsekvens for resten..Ja tager på sygehuset imorgen kl. 8 og så får jeg piller hver 3. Time til hun er født.. Får ikk helt samme rettigheder som alm fødsel andet end smertestillende.. Kan få epidural, varmepude og alm smertestillende og morfin.. Men da det er meget forskelligt hvordan de her fødsler går er de meget opmærksomme også med hensyn til det psykiske og der er en hos mig hele tiden.. Må heller ikk gå på wc, skal bruge et bækken for at der ikk sker uheld.. Men må godt gå rundt osv..

Tak for tankerne.. Spørgsmål er bare helt fint det hjælper også med at få tænkt på ting man ikk selv havde overvejet.. Ja vi har både tænkt, snakket og bestemt os... Jeg har meget brug for at få den lukket som en del af processen så hun skal obduceres, derefter begraves på vores kirkegård her hvor vi bor men dog på de ukendtes.. Manden havde ikk det helt damme behov men kan godt forstå det med at hun skal begraves på en eller anden måde.. Han troede jeg mente en rigtig begravelse med ceremoni i kirken osv men det er dog for meget alligevel..

Tak piger.. Var på sygehuset igår og få første gang medicin.. Er meget øm nu i maven men det værste er næsten tanken om at vi har sat det igang at hun skal komme ud.. Som lægerne sagde levede hun fint og havde ikk ondt så længe hun var inde i mig.. Så tankerne svirrer rundt og om man skulle have trukket tiden lidt når jeg nu alligevel skulle føde uanset.. Kan sgu ikk finde ud af det i mit hoved og alle følelserne suser rundt og gør det hele værre.. Er nødt til at tro på det bare er sådan og så komme igennem det..

Vi hørte også hjertelyd til NF...! :D

Velkommen til.. Spændende med NF lige om lidt.. Jo når man kommer så langt er risikoen nede på et par procent.. Så meget lille :) LANGT de fleste går let og elegance igennem NF og uden de mindste problemer - få skal lige have en på opleveren inden de får lov at få tryghed og sikkerhed.. F.eks. kom vi til NF og alt var fint undtagen blæren der havde en lidt stor str.. Så var lige igennem moderkagebiopsi og det var en træls ting at skulle igennem "bare" for at udelukke en mistanke.. Alt var helt fint og er rolig nu (går til kontrol scanninger og følger at blæren skrumper) men det var en træls uge..

Hej piger. Skal lige bruge jeres erfaringer.. Hvor lang tid tager det første JM besøg..?? Og hva skal man til det møde..? Hvor langt henne var I første gang..? Skal man have noget med.? Have taget nogen prøver..? Og er der nogen der evt har været afsted i Horsens sådan inden for det sidste år..?? God dag :)

Dejlig Update.. :) Har selv tid til første JM besøg på onsdag hvor jeg er 16+0 så glæder mig også til at se hva der blir tjekket for, hvordan JM er og om der blir taget god tid til en...

Genial tråd..! Glæder mig til at læse med og senere selv evt bidrage med noget..!

Okay..! Dejligt med svar.. :D Jeg er 16+0 præcis når jeg skal afsted næste onsdag.. Kan jo evt lade være med at tisse når jeg kommer derind og så lige hører om de skal have en prøve.. Felixmor: hvis man vælger den ene udelukker det så den anden..? Altså enkelt eller gruppe konsultation..?

Jeg kan godt genkende følelsen du beskriver.. Jeg har hele tiden jagt en fornemmelse eller 6. Sans omkring baby men efter den meget dårlige NF oplevelse mistede jeg det lidt af skræk og kæmper lige nu med at få den dejlige trygge følelse tilbage.. Min mave vokser lige så stille og føles oppustet og er 14+4 idag... Men kan klart mærke forskel fra før.. Glæder mig også til at kunne mærke bare lidt men nyder også jeg kan bukke mig ned, lyne jakke og tage sko på... ;)

Jeg kan godt genkende følelsen du beskriver.. Jeg har hele tiden jagt en fornemmelse eller 6. Sans omkring baby men efter den meget dårlige NF oplevelse mistede jeg det lidt af skræk og kæmper lige nu med at få den dejlige trygge følelse tilbage.. Min mave vokser lige så stille og føles oppustet og er 14+4 idag... Men kan klart mærke forskel fra før.. Glæder mig også til at kunne mærke bare lidt men nyder også jeg kan bukke mig ned, lyne jakke og tage sko på... ;)