Havbaek

Hej. Jeg overvejer at få fat i en sovepose/kørepose til T. Godt nok går vi sommeren i møde, men overvejer da det er så meget nemmere. Men hvilken er bedst? Den skal gerne kunne regulere varme/kulde. Skal kunne vaskes, i tilfælde af gylp og lign. Passe i både en barnevogn og klapvogn. Og gerne en han kan være i længe. Der skal være huller til sele. Og gerne med 2 dyner (sommer/vinter) og evt. med plade. Der er jo meget prisforskel, så hvad er bedst. Synes voksi er lidt pebret, men man kan jo også altid købe brugt. Men ja, hvad er bedst at købe : Voksi. Slee bee. Duniduo. Eller evt. andet der opfylder kravene?

1000 tak for svar tilbage. Jeg har ikke den vilde erfaring i uld i brug herhjemme, men kender egenskaberne. Men jeg vil gerne kunne vaske den, og det læser jeg at man ikke kan rigtigt med voksi. Passer det? Og det skal man helst kunne, synes jeg da jeg ikke vil bryde mig om ikke at kunne vaske noget der bliver gylpet m.m på/i. Selv med 2 lammeskind og madras i barnevognen, må jeg pakke T godt ind for at han blev holdt lækker varm efter en middagslur uden for. Og det selvom der kun er minus 4 uden for. Og det er også derfor jeg gerne vil ud og købe en af overstående sove/køreposer der holder ham varm og dejlig stadigvæk uden jeg også skal pakke ham ind i alverdens tøj. Også om vinteren hvor han sover ude. For endnu har jeg ikke turde lade ham sove ude når det har været under minus 4 grader. Derfor er det super med jeres erfaringer. Kom endelig med flere.

Beslutningen om at lave en mor-barn- tråd var ellers taget, at sådan en skulle jeg ikke have. Men det har jeg så valgt til alligevel, da jeg desværre fik et traume under min fødsel, fordi alt gik så hurtigt. Nogle vil nok mene det er noget pjat, men det er det ikke for mig :( Jeg følte slet ikke jeg havde kontrol eller var til stede ordenligt i min fødsel af min søn. Så jeg opretter mortråden, for at komme ud med det, men også for at fortælle de gode ting selvfølelig. Jeg skal snakke med både min JM og SP om forløbet, da det ellers i værste fald kan sætte sig til en fødselsdepression. Så om jeg ender med en psykolog ved jeg ikke. Der blev taget billeder under fødslen, men de billeder er jeg psykisk ikke parat til at se endnu. Og hvornår jeg lige bliver det ved jeg ikke. Jeg har ikke styr på diverse tidspunkter, da jeg endnu ikke har snakket fødsel forløbet med JM. Så min fødsel beretning er skrevet ud fra hvad jeg selv husker og hvad jeg har udspurgt min mor og B om. ----------------------------------------------------------------------- Dagene op til fødslen. Det var som om min underbevished stadig drille mig lidt, for selvom jeg vidste at det snart var tæt på, at min søn skulle ud til os, følte jeg mig rolig lige til det sidste op til dagen hvor det hele gik løs. Termindatoen D. 23 Oktober kom, og der var endnu ingen tegn på fødsel, end ikke slimproppen var gået. Dagen efter D. 24 Oktober, havde jeg fået en tid ved JM til tjek, og her havde hun svært ved at vurdere hans vægt, og skød ham til at være tæt på de 3800 g. Men det var ikke noget vi skulle tage efter, da det langt fra var sikkert han vejede så meget. Men ellers så alt fint ud. Jeg fik så en ny tid der hed D. 31 Oktober Halloween dag, og havde jeg ikke født inden da, vil der blive sat igangsættelse i gang. Dagen for Halloween kom, og endnu ingen tegn på fødsel. Vi møder så ind til tjek ved JM, og hun ringer så ind på fødegangen, og aftaler med dem, at igangsættelsen skal finde sted Fredag D. 2 November Kl. 08.45. Der ville jeg være i uge 41+3. Jeg ringer så hjem til min mor, da hun skal med til fødslen, og hun vælger så at tage op til os (bor på Fyn) om fredagen så hun kan tage med ind på sygehuset tidligt næste morgen. Igangsættelse og begyndende veer. Inde på sygehuset, får jeg lagt en stik pille og vi bliver sendt hjem igen, med beskeden om at vi skal komme igen kl. 15.00. Vi har en køre tur der hedder 40 minutter hver vej. Vi køre så i brugsen på vej hjem, da min mor bliver lækkersulten :D og vi køber lidt kage og frokost så vi kan få lidt at spise. Min mor går så senere op og tager en middagslur kl. 12.00. Og umiddelbart derefter begynder de første små veer at melde sig, men endnu ikke så de bider kraftigt. Dog forsøger jeg at fokusere på dem alligevel og trække vejret dybt når de kommer. En lille time efter kommer min mor ned fra sin middagslur, og vi vælger at begynde at tage tid på veerne som på det tidspunkt ligger på ca. 1 minut af gangen. Med regelmæssige gode pauser. Kl. 14.00 køre vi så hjemmefra, for at være i god tid på sygehuset. Inde på sygehuset får jeg endnu en stikpille lagt og jeg får lagt en CTG strimmel. Imens jeg ligger der kommer veerne hyppigere og efterhånden bider de temmelig meget. Min mor forsøger så vidt muligt at hjælpe mig igennem ved at minde mig om vejrtrækningen og langt hen af vejen har jeg nogenlunde kontrol over dem, men ikke særlig længe. Jeg føler slet ikke jeg har pause imellem hver ve. Jeg bliver hjulpet i hospitalstøj efterhånden, da det skrider så hurtigt frem, så de ville ikke risikere noget. For efterhånden kommer veerne sejlende ind over mig og jeg føler slet ikke jeg når at få pause mellem veerne, og jeg bliver bange og ender i panik også :( . Flere gange er jeg grædefærdig over smerterne og beder ofte om bare at få KS. Så slemme smerter har jeg, at jeg bare ønsker at få det overstået NU. Både B og min mor minder mig hele tiden om hvor dygtig jeg er, og roser mig, men det er kun brudstykker jeg husker af diverse snak, ellers husker jeg intet, KUN smerterne. Jeg kigger flere gange uden ord på B imens han holder mig i hånden. Og jeg kan se hvor urolig han er, og at han ikke kan lide at se jeg har så ondt. På et tidspunkt får jeg en cocktail af piller der skal få mig til at slappe af, og måske sove lidt, men de virker bare slet ikke, men sætter derimod endnu mere gang i det hele. Jeg er på dette tidspunkt træt og smerterne gør det ikke bedre. Undervejs tjekkes der hvor meget jeg har åbnet mig, på et tidspunkt er jeg 5 cm åben og er nu i aktiv fødsel. Men der går ikke mere end 1½ time så er jeg fuldt udvidet og så går det ellers hurtigt :o . Inde på fødestuen. Jeg mindes jeg beder om en EPI blokade, men jeg er åbenbart så langt nu, at jeg ikke kan nå at få en. Så min søn er født UDEN smertestillende at nogen art. Jeg husker jeg går i panik over det, og taber den sidste lille snert af fokus jeg har. Tidsfornemmelsen er for længst røget og smerterne overvældende. Der er flere ting jeg ikke husker, som at både B og min mor kom med en kold klud og lagde på min pande. Eller at B stod oppe ved mit hoved og strøg mig over håret og sagde han elskede mig. Eller at min mor sagde det samme og holdt mig i hånden og mindede mig om at trække vejret. På et tidspunkt bliver min mave kule hård og jeg føler et pres uden lige, og jeg kan ikke lade være med at presse med. Min krop arbejder bare, og jeg har slet ikke styr på noget. Havde JM bedt mig om at lade være med at presse, havde jeg ikke kunne have holdt igen. På et tidspunkt beder JM om at vende mig om på venstre side , og når lige at tænke, derom kommer jeg aldrig. Men om kom jeg altså :huh . Min mor som har dårlig arm (rideulykke hvor hun faldt af i marts sidste år og brækkede overarmen 2 steder og underarmen ved albuen 1 sted, og har varrige mén) hun tager bare fat om mit højre ben i knæhasen, med hendes dårlige arm, bider hun smerten i sig og holder mig :unsure . B stiller sig ved mit hoved, men går også bag min mor for at følge med hvad der sker for nede. Men jeg når knap nok lige at komme om på siden, så går fostervandet i et ordenligt sprøjt. Det er lidt grønt. Da fostervandet går, kan jeg mærke hvordan min søn glider det sidste stykke med, og JM siger hun lige skal mærke efter hvordan han står. Hun kan så konstatere at han står som han skal, og at hun kan mærke ham stå lige neden for. 5-6 presse veer senere har jeg født. Jeg følte slet ikke det brændt eller noget, da han passerede med hovedet, ej heller da jeg skulle føde hans krop. Det hele gik bare så hurtigt at jeg bare må have ham ud. Så jeg pressede bare. Jeg mærker hvordan hovedet bliver født og kort tid efter kroppen, jeg føler det ikke ubehageligt som sådan da han passere. Dagen før min mors fødselsdag :D :biglove Kl. 00.45 Lørdag D.3 November bliver Tristan født. Vejede 3250 g og 52 cm lang. Han blev med det samme lagt op til mig og følelserne overmandede mig fuldstændigt. Jeg græd da jeg fik han op :loveshower . Kærligheden skyllede ind over mig med det samme. B græd og kyssede mig flere gange, fortalte mig hvor højt han elskede mig. Min mor græd og var så stolt over sit første lille barnebarn. B klippede navlestrengen, han rystede så meget på hænderne, at JM lige måtte fjerne Tristans lilletrold :P for ellers var han blevet tapløs som JM sagde med et smil . Jeg fik efterfølgende et stik i låret, og et pres så var moderkagen født. Fin og hel som den skulle være. Tristan suttede 10 minutter efter på begge bryster og lå bare og kiggede imens. Han tissede endda på mig også, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Far B gav Tristan ble og tøj på, men rystede så meget stadigvæk, og var så nervøs for at gøre det forkert, at sygeplejersken lige måtte hjælpe ham lidt. Derefter fik jeg ham over igen, og imens syede JM mig, da jeg var sprækket lidt. Så 4 sting måtte der til. Desværre fik jeg en lille ven HR.Hæmoride også, så dagen efter fik jeg startet behandling på den, så jeg kan slippe af med den igen. Lidt billedespam :biglove Og her tydeligt træt, græd jeg, følelserne skød op i mig af kærlighed til min søn. Så beklager det noget underlige udseende af mig.

Jeg har kun erfaring med min bonus søn, der er 6 år nu, og som har været til talepædagog. Og som /aŋgә/ er inde på, så er det vigtigt at sætte ord på. O havde det meget med i starten at vifte med hænderne eller bare stod og pegede. Ikke et kuk kom der fra ham, alt forgik uden lyd og ofte stod han bare og ventede på vi gjorde det for ham uden altid at vide hvad han egentlig ville. Vi begyndte så at sætte ord på hvad vi fx. troede han vil have på af pålæg - kunne du godt tænke dig at få leverpostej på- og spurgte ham om han kunne prøve at sige det også så godt han kunne. Ofte blev det bare til leverpostej eller ja, og vi sagde det så for ham - ja du vil gerne have leverpostej på- men efterhånden går det bedre og der kommer mere sammenhængende sætninger fra ham og ikke nær så meget pegen og baskende med armene når der var noget han gerne vil have eller havde brug for hjælp til. Til frokost ved bordet når vi rækker noget til ham og han kun sætter selve betyndningen på, så sætter vi også ordet i sammensat med sætning, så han høre forbindelsen til ordet. Og det har hjulpet rigtig meget. Ved aftensmaden, har vi stadig lidt problemer hvor han sidder og venter på vi giver ham det uden ord, hvor vi så siger- vil du gerne have kartofler. Ofte siger han ja eller nikker som sker mere end han siger ja faktisk. Hvor vi så sætter ord på det igen, og ofte siger han det så bagefter når han lige høre det. Ofte glemmer han hurtigt og det gør at ting vi lige har sagt, har han glemt sekunder efter også selvom det er ord han faktisk kan og vi har hørt ham sige så mange gange, så gør vi igen det samme med at sætte ord på det, og så kommer det. Vi har fundet ud af, ved at give ham lov til at prøve selv også at huske ordene, så kommer de til ham og ellers er han faktisk rigtig god til at sige han ikke kan huske hvad det hedder (selvom han ofte godt ved det, men der bare er en smutter) og ellers bede om hjælp alt efter hvad det er han har brug for hjælp til. Vi har forklaret på en venlig måde, at vi ikke er tankelæsere, derfor er han rigtig god til at sige til også når der er noget og omvendt "glemmer vi for sjov" at sige tak for mad fx, så vender vi den ikke på ham men på os alle- er der ikke noget vi har glemt at sige tak for- tak for mad far og tak for mad O så det er alle der kommer ind over, så han ikke føler det kun er ham der er fejlen. Men vi alle deltager i det. Og det har altså vendt det rigtig positivt herhjemme, og det går fremad men der er lang vej endnu men vi er godt på vej :) Så det er bare med at klø på, og det kan da godt ske man må tælle til 10 et par gange for det kan da være irriterende i starten men når man vænner sig til at gøre sådan så er det faktisk ikke så slemt og hurtigt kan man også se fremskridt.

Her går vi nok også i gang inden alt for længe. Mit humør blev simpelthen alt for "træls" på de p-piller, og at være forsøgskanin for lægen der vil prøve det ene og det andet af på mig :blink af p-piller, havde jeg heller ikke lyst til, og slet ikke med et humør der sejler op og ned på p-piller. Så det er no go. Så vi hopper på kondomet frem til Tristan bliver 1 år, og så forsøger vi igen. Jeg er ikke fan af spiral og har faktisk heller ikke behov for at få sådan en sat op et sted jeg ikke føler sådan en høre til :huh (giver det mening), så ja det bliver kondomet, og så må vi se hvad der sker. Der kommer da lidt nogle ting der skal løses, men som sagt vi alle er jo voksne mennesker og vælger til, for når først man står der er der jo ingen vej tilbage, medmindre man vælger abort og det er totalt udelukket her. Så med lidt held står vi med en lillebror eller lillesøster i 2014 start/midt 2015.

Du skal heller ikke efterlades unden et kæmpe cyberkram herfra, hvor er det bare unfair, og så lige med en fælles veninde :( Læse det ude på forsiden, og jeg ville heller ikke bare smutte forbi uden et ord med på vejen. Pas rigtig godt på dig selv og lille blåbær.

Så er dato fundet, og det endte med at blive d. 28 April kl. 10.30 Så d. 23 April kommer præsten hjem til os lige til et besøg og så håber jeg ellers dagen forløber fint. Har dog allerede lidt nerver på øvøv.

Stort tillykke med hende :balloons Kan godt forstå du følte dig snydt oven på den omgang, sådan havde jeg det lidt selv også selvom min oplevelse var noget anderledes. Men alt endte godt også jer, så jeg håber I som jeg en dag kan ligge den oplevelse bag en og nyde vidunderet som er foran os.

Ved ikke om det er det rette forum at poste dette indlæg i, og ellers beklager jeg :) Men jeg kom sådan her til at tænke på, hvorvidt sådan et ønske var stort for kvinder der ønsker/har børn hvor vigtigt det er eller om det er mere ligemeget. B og jeg vil jo som alle andre gerne have mere end 1 barn sammen. Nu er T kun 3 måneder, men engang skal han da have en lillebror eller lillesøster. Vi har så valgt at det bliver det sidste barn her, når den næste kommer. Og med O der også er her, så er 3 børn i alt nok for os. Min mor har altid ment at det blev en pige jeg ventede mig, mest fordi der kom piger først i familien, og så bryder jeg lige det hele og kom med en dreng. Personligt er jeg ligeglad, for så længe barnet er sundt og raskt, trives med mere så er kønnet for mig ikke livsnødvendigt. Men så kom jeg sådan til at tænke på, hvad hvis den næsten også bliver en dreng. Vil jeg så blive skuffet?? Nej det ville jeg bestemt ikke. Godt nok er det den sidste, men bliver det en dreng igen, vil jeg være lykkelig. For det er mine børn, og så længe de har det godt osv. så er det ligemeget for mig hvilket køn de har. Min verden går ikke under på ikke at få en datter, fordi jeg så ikke kan tage ud og shoppe hendes første teenagerpige tøj med hende. Tage hende med til frisør m.m Og at få en abort fordi den næsten kan ende med at blive endnu en dreng, kommer slet ikke på tale. Og jeg kan slet ikke få mig selv til at tænke på tanken. Men hvad med jer! Hvordan har I det med kønnet på jeres børn. Vil I blive skuffet hvis I ikke fik en datter, når nu den første er en dreng? Eller er I ligeglade. Eller bliver I ved med at få børn til I får en pige?

Super tråd :) Klart en jeg vil følge med i. Nu har SP nævnt at vi også skal til at starte lige så stille op med T. Men hvad er bedst at starte ud i, synes jo det er overvældende med alle de opskrifter der pludselig åbner nye muligheder for de små. Vil jo som alle andre gerne give T noget godt og for det meste også lave selv. Men her i den første spæde start er jeg altså lidt nervøs. Det der majsmel, er det økologisk eller?

Det gav rigtig god mening, det var netop mine ord du der skrev :)

Stort tillykke :glad

uha og den fik vi så lige leveret i dag hihi. At tissestrålen kan ramme i imponerende højder selv når man tror man er kommet uden for skudlinjen.

Nu er vores hjem indrettet så forkert når det kommer til at have pusleplads. 1. Badeværelset er for lille, og med fliser hele vejen op af væggene <_< så der er hverken plads til et væghængt eller et puslebord. 2. Jeg vil være i nærheden af vand, og derfor lader det sig ikke gøre at have puselplads oven på, plus jeg vil genere for meget når T skal pusles. Og samtidig skal jeg alt for mange gange op og ned af trapperne, og det kan ikke betale sig. T har nu vænnet sig til at vi pusler i stuen. Desværre fylder vi lidt da jeg har noget af hans tøj der også, og jeg har et af de dumme pusleborde, synes jeg selv. Derfor overvejer vi en dyb og høj nok kommode med enten skabe eller skuffer i, og så vil jeg ud og have fat i denne pusleplade som jeg synes er så smart og lige til at stille væk, den kan bla. købes på denne hjemmeside www.ogbrinch.dk Bagefter kan vi altid bruge kommoden til andet. Jeg kan godt fortryde vi ikke har gjort det noget før, men bedre sent en aldrig. Så jeg vil klart anbefalde at du får købt en god kommode der er plads til puslehynden på og så kan du altid rykke puslehynden ned på gulvet, eller andet sted hen hvis søskende skal være med.

Du kan få en sneglekant til højbede, de koster lidt men skulle være godt givet ud. De skulle eftersigende holde snegle ude. Og ellers mener jeg at man kan få nogle lister og så selv lave. Hvis du vælger højbede og ikke vil lave selv og gerne vil spare lidt, så prøv og se om du ikke kan finde nogle pallerammer. Dem kan man købe for næsten ingen penge og de kan stables og så med en "mindre pæl der stikker ned i jorden i hvert hjørne. Lidt skuer og søm så de står samlet og ikke forskubber sig. Vi skal lave sådan noget her inden længe primært med jordbær/bær, gulerødder og lidt krydderurter og så har manden en drøm om at prøve at dyrke sine egne hvidløg :rolleyes Vil også gerne dyrke lidt skoleagurker og tomater, men det kræver et drivhus, som jeg har fundet et selvbyg et af miniformat, rigtig smart. For der kan ikke og må heller ikke i denne boligforening sættes drivhus op med fast sokkel nedgravet. Så denne har jeg bedt "be be" om for B. Den bliver lavet på vores mål og med justeringer, men ideen er god nok og så kræver den ikke det vilde. Om det så lige bliver i år eller først næste år jeg får sådan en, ved jeg ikke. Men den er da fin, fylder ikke alverden og kan nok rumme et par tomatplanter og agurkplanter.

har også problemer..

Jeg kunne ikke være mere enig i det her. At der er en konsekvens på en fejl der ikke er hendes er ikke fair for hende. Børn på den alder burde der ikke sælges øl til og børn skal på en skole ikke hente øl til deres forældre, bare fordi det er en fest hvor forældre også må være med. Derfor burde den der har stået i den bod Sara gik hen til for at købe den øl, være den der fik skideballen, og ikke Sara. En fest som denne burde der ikke være øl med, det er børnenes fest og ikke de voksne, de voksne er vel kun med for at være med til at give ungerne en god fest og for at holde øje. Og denne ene aften burde man som forældre godt lige kunne drikke en sodavand eller 2. Så jeg synes I skulle tage en familie snak med hende hvad det er og hvorfor det er en voksen ting, men voksne ting ikke nødvendigvis er gode ting altid, men så må I fortælle hende hvad gode fornuftige ting så er, så hun ved det til næste gang, og I godt kan forstå hende hvorfor hun ville vise hun er en stor pige. For hun har sikkert været piv stolt over at have fået lov til at komme til fest "alene" uden jer, og det ville hun gerne vise hun kunne, så godt hun kunne på hendes måde. Og nej hun burde ikke have købt den øl, men det var ikke hendes skyld jo at den der stod i boden solgte en øl til hende. Det er fint der er konsekvenser, men lige den her synes jeg er unfair. Håber I finder en løsning der er god for jer alle.

Kunne ikke have skrevet dette bedre selv. Jeg hader at blive krammet eller rørt af folk jeg ikke kender, kun hvis jeg giver lov er det okay og ellers går jeg et skridt tilbage hvis det føles ubehageligt,

Det var bestemt ikke meningen at man skulle føle tråden blev "skæv" som du er inde på. Selvom jeg personligt ikke kan se hvor du synes den går skæv hende, sorry to say. Jeg er jo personligt ligeglad med hvilken køn ens børn bliver, og det har bestemt intet at gøre med at piger ikke er mindre velkommen end drenge hvis der kommer en pige. Tværtimod. For som du selv er inde på, hvor du skriver til sidst, hvis du aldrig fik lov til at proppe en baby i en kjole, then so be it. Det er lige netop det jeg mener med det hele. Lige meget hvad så er både drenge og piger velkommen. Og får jeg fx ikke en pige næste gang så er det ikke verdens undergang for mig. Kommer der en pige så vil det være dejligt, men ligeså dejligt hvis der kommer endnu en dreng. Kønnet på et menneske er jo som det er, og ingen skal føle sig uvelkommen af den grund, og det er som flere af pigerne her skriver om tilfældet at det SKER stadigvæk, og bare alene tanken er GRUMT at tænke på. Det helt fair at man bliver ved til man får en pige hvis drengeflokken er på 3 eller omvendt. Men der hvor jeg synes det er forkert, er hvis moderen KUN ønsker sig piger, og bliver "ligeglad" med drengene så snart pigen bliver født. Og dermed gør stor forskel på grund af kønnet. Og de her drengebørn så føler sig forkerte, uelsket og ikke gode nok, fordi nu fik mor endelig hendes pige. Og kendsgerningen er at det SKER at børn pga. kønnet er uønsket.

Det gør helt ondt, da jeg læste det sidste i din besked. Sådan noget er bare det værste der kunne ske.

Det dur bare slet ikke, tror jeg må drøfte det med lægen når jeg skal ind til ham her næste gang. Øv også, men heldigvis kostede de nye og mindre tamponer ikke andet end 26 kr så billigt sluppet nu når det viser sig det ikke går. Jahh det kan være helt vildt. Kan huske min mor i skolentiden, måtte holde mig hjemme hele ugen jeg havde mens fordi jeg tillige havde så ondt. Og tror da lige der er gået teen i det igen, det lige før ens krop har glemt det skulle man tro. Før havde jeg jo bare p-stav og der gik der længeee imellem og slet ikke i samme grad. Så måske er der noget "galt" der, så jeg tror lige jeg vil tage en snak med den læge. Måske er der en slimhinde der driller. Fik taget celleskrab til 8 ugers undersøgelse, og der var intet, så det kan ikke være det.

Jeg bruger Tampax super, så det kan godt ske jeg skulle bruge nogle der ikke er så kraftige igen. Har bare før været nødvendigt for ellers går ALT igennem, og det har på visse punkter ikke ændret sig. Men kan jo blive nød til at prøve, for det er ikke en rar fornøjelse ellers. Det i hvert fald værd at prøve, inden man lige går til lægen.

Og så fandt jeg lige denne side, som også sender til os i DK. http://tykestights.co.uk/index.php?route=product/product&path=59_69&product_id=300

Hvad med disse : http://www.jojomamanbebe.co.uk/sp+baby-crawlers-in-accessories-for-kids+B3030 Og så fandt jeg disse under en anden søgning på ebay.co.uk, måske de var noget : http://www.ebay.co.uk/itm/Girls-CRAWLING-TIGHTS-ANTI-SLIP-SOLE-SOCKS-VARIOUS-STYLES-6-12M-12-18M-80-86-/121032431552?lgeo=1&clk_rvr_id=447763194566&vectorid=229508

Ingen gode råd, andet en forsæt det gode arbejde du gør med hende. Har fuldt lidt med i dine tråde, og synes du gør et godt stykke arbejde så forsæt endelig med det. Nu ved jeg ikke om jeg har misset noget, men laver du ting med hende som KUN I laver sammen, og som du ved hun nyder. Hun lyder til at være en frusteret pige, og at opgive nu vil være synd for hende men også for dig/jer. :kram