Havbaek

jeg rejser mig for ældre mennesker og små børn, andet er uopdragent i min verden. Men sad jeg med bækkenløsning og stor mave på, og skulle med bus, håber jeg da at man har så meget pli og lade mig blive siddene. Men jeg deler også gerne sædet ved siden af mig, hvis jeg sidder et sted med 2 sæder. Jeg fylder ikke hele pladsen ud, for det har jeg ingen grund til. Det er der også rigtig mange der gør, flyder hele sædet og tro de er hellige <_< Jeg tjekker også altid lige sædet med en hånd om det er vådt eller andet, da jeg også har prøvet at sidde ned på en sæde der var tisset på :blink og det var ikke lige så lækkert. Men snakker folk ikke pænt, om det så er ældre eller yngre, så er jeg så flabet og svare tilbage at de i det mindste kan snakke pænt og opføre sig anstændigt da det andet ikke klær særlig godt.

:kram til dig, du har gjort det helt rigtigte. Ingen børn skal gå sådan rundt og slet ikke uden ordentlig tøj på kroppen, ordentlig mad m.m Og når han så til og med har ADHD og epilepsi, er det uhyr vigtigt han får sin medici. ADHD medicin ER IKKE billigt, og det er fuldstædig galmathias at siden der nu er kommet medicinbevilling, ikke at tage imod den hjælp. Jeg kan blive så harm over sådan noget :klap Vi er igennem noget lign. med min mands x, og deres fælles søn. Hun bruger ALLE pengene på hende selv, også børnepengene. Så her kæmper vi også med for småt tøj m.m men gør vores til når O er hos os, at han IKKE mangler noget. Nogle mennesker burde bare ikke have fået børn. Nu er O`s mor gravid igen, så vi frygter O bliver skubbet længere væk end han i forvejen bliver, fordi han ikke er nær så spændende mere :gal Allerede nu i en alder af 5, vil han ikke hjem til mor igen når først han har været her. Og jo vi er igang med at lave noget, så vi kan få gjort noget, for O fortjener ikke det her- INGEN børn fortjener det. Og det gør din P heller ikke. Så :respekt for du gør noget :kram

Jeg har heller ikke noget imod, at man tager ens børn med ud at spise også på en cafe. De skal jo lærer det før eller siden, at spise ude og det ikke altid skal forgå inde for de 4 vægge derhjemme. Men dertil at spise ude også med børn, og til de render runde til gene for andre. Brager ind i ting m.m er jo ikke børnenes skyld med forældrenes. Efter min mening. Det er jo forældres ansvar at opdrage på deres børn, og ikke bare lade stå til fordi man måske er bange for de skriger m.m hvis man siger nej. Hvis man ikke kan "styre" sine børn, og de får LOV TIL ALT, så vil jeg nok heller ikke dy mig i at holde mund. Det helt i orden børn er børn, og synes det er spændende at være ude at spise. Men man skal altså også lærer at sidde ordenligt. Og i en alder af 7-8 år og ældre, burde man til at lærer børnene at det er okay at være spændt men man skal sidde ordenligt når man er ude. Man kan godt få en rigtig hyggelig aften/dag selvom børnene er med, uden de skal rende rundt som 20 vilde aber. Jeg kunne heller ikke drømme om at tage baby med på cafe, jo kunne jeg hvis det var om dagen, og baby enten sov i barnevogn eller lige havde spist. Men aldrig så sent på dagen, at man ikke kan nyde en middag ude med manden eller en veninde uden baby er pylder og er ved at være træt. Så vil jeg enten vente til en anden dag hvor baby måske kan være hjemme ved farmand eller en fra familien og man lige tog et afbræk i løbet af dagen fik tanket op igen, inden turen gik hjem over til ens lille familie igen. Jeg VIL "død" hvis jeg skulle lukkes inde hjemme HVER DAG hele ugen, bare fordi jeg blev mor.

:kram et knus til dine børn og de 2 brødre. Og til dig, fordi du har mistet faderen til dine børn. Må heller ikke være sjovt at være dig lige nu. Jeg håber I alle kommer godt igennem, og er der for hinanden så snart der er brug for en snak om sorgen, savnet men også de glade og gode minder der var. :kram

:kram

Jeg er 27 år, og han er 36 år. Det er mit det første "barn" og det er anden gang for ham. Han har en søn på 5 år. Vi har forsøgt at blive gravide siden August i år.

Vil lige give min mening til kende i denne tråd også :) Jeg mener heller ikke man som sådan er for gammel som 40 årige at få barn, når man er kvinde. Dog vil jeg selv helst have børn inden jeg fylder 40, jeg er 27 år nu. B er 37 år. Min egen mor, var 18 da hun fik mig, og 4 år efter kom min ældste bror. Hun var 33-34 da hun fik min yngste bror, og han skal konfirmeres til næste år. Så min mor er jo i 40`erne nu. Så jeg er da heldig jeg har en forholdsvis ung mor, men synes alligevel min yngste bror går glip af at opleve mor som jeg har gjort det, fordi hun fik ham så sent. Min yngste bror bliver forkælet på en helt anden måde, at selvom han har os 2 ældre søskende, så går han nærmest som "enebarn". Har ofte synes det var synd for ham, at han ikke er født kort tid efter mig og min ældre lillebror. Så vi kunne have fået mere glæde af hinanden. Men efternøleren ved hvor han har sine søskende og ved at han er storesøsters øjesten :loveshower Så derfor har jeg sagt, at jeg vil have mine børn relativt tæt på hinanden, og inden jeg bliver 40 år, så jeg kan nå at nyde dem. Men umiddelbart synes jeg ikke 40 år er for gammelt til at få børn i, dog er det også vigtigt at de evt. ældre børn forstår at bruge tid med den nye lillebror /søster så barnet får en god tilknytning til de ældre børn selvom der er en del år mellem dem. Jeg husker tydeligt da jeg som ung 15 årige pige rendte rundt med min spæde lillebror var med til at skifte ham m.m og nu skal han snart konfirmeres og er ved at være højere end sin søster :biglove . Men jeg har et meget stort hjerterum for den knægt og vil altid står der for ham lige meget om min mor så havde været i 40`erne før hun havde fået ham hvis dette havde været tilfældet.

:kram til jer begge 2. Håber I finder ud af det, for det er godt nok træls når ens planer ikke lykkes. Men også godt I fik det undersøgt så I nu ved hvad der er galt i steden for at gå i det uvisse over hvorfor der intet skete. Alt er jo meget nyt endnu oven på den triste nyhed, og din mand har jo fået en knæk, siden han nu siger han slet ikke gider mere. Prøv at give ham lidt tid, og hvis du/I føler for det så kan I jo stadig få hjælp så I kan få et ønske barn stadigvæk. :kram

Er helt dejligt at vide jeg ikke er alene om det. For det er bestemt ikke sjovt konstant at gå rundt med de tanker hvornår det lykkes m.m Men nu har jeg min nyoptaget gl. hobby at gå igang med igen. Nemlig heste, og har fundet en parthest allerede. Så skal det nok kunne aflede mine tanker bare lidt. Har også en mand der forstår mig på det punkt, så vi snakker kun om det tilfældigt eller hvis jeg lige fanger manden i at kigge på babyudstyr online :kuller

Her har vi med vilje valgt IKKE at snakke om det, medmindre vi lige kommer ind på PB helt tilfældigt, eller jeg lige fanger manden i at sidde og se på babyudstyr online :biglove Jeg er slet ikke i tvivl om ham herhjemme meget gerne vil, men det er ikke noget han snakker om. Han glæder sig rigtigt meget. Jeg snakkede så for meget om det, og selvom den endelig beslutning for alvor blev taget i August i år, har vi måtte slå back gear i snakken da jeg går og tænker KONSTANT over hvornår bliver jeg nu gravid m.m og så bliver jeg ked af det, frustreret og irriteret. Og det dur ikke. Jeg tror som de andre skriver, at det jo ikke er mænd der mærker livet, spark m.m af gode grunde jo. Og de måske har lidt svært ved at forholde sig til det. Og at presse dem til snak, blive irriteret på dem over de ikke snakker nok om det, kan få selv den bedste mand til at blive forvirret og ikke snakke om projekt baby og han så i steden for snakker om noget helt andet. Vi kvinder har det jo som regel med at overtage :rolleyes så tror det er vigtigt man forsøger ikke at snakke non stop om PB, og når man endelig indleder snakken give manden(kommende far) lov til at være med i planlægningen m.m så han ikke føler sig helt uden for og sat tilside. Og så er det jo også vigtigt at huske hinanden også omkring den lille efter man har født.

Jamen her ved kun ganske få vi forsøger, og ellers ligger der såment ikke mere i det. De ved at bettemand (Bonussøn) ikke skal være enebarn. Men noget egentlig pres er der ikke. Så her er vi ret heldige imodsætningen af hvad jeg kan læse mig ud af med det pres nogle af I andre får lagt på jer. Må godt nok ikke være sjovt.

Det er netop hvad jeg er :rolleyes Jeg var jo for doven til at rode ALLE indlæg igennem her på BK, for at læse de forskellige svar om ÆL :whistling Så jeg gik på nettet i stedet, men det blev jeg da næsten ikke meget klogere af, næsten da. Derfor må I lige skærer det ud i pap for mig. 1 sted læser jeg, at man kan stå med en positiv ÆL test op mod 4 dage før ægget løsner sig og vandre ned i livmoderen. Og man også de 4 dage efter det har løsnet sig, at man også kan stå med en postiv ÆL test. Alt det sker lige op til ens mens starter. De 24 timer hvor ægget er frugtbart i, er det fra dagen inden mens kommer, altså når mens starter så er ægget ja "væk"?? Er der ingen små vandmænd :cell til at tage imod ægget, eller ægget ikke er godt nok, så går det til grunde med ens mens. Men læser også at man er mest frugtbar dagene op mod ens mens netop pga. ÆL. Har jeg forstået dette korrekt ? Næst læser jeg, at har man ex. en mens periode på 6-7 dage, og man har en cyklus på fx. 28 dage fra den sidste mens slutter fra dens begyndelse til den næste mens starter, så frigives endnu et æg 12-19 dage efter den sidste mens sluttede. Har jeg også forstået dette korrekt eller? Har kigget på de her ÆL beregnere, men dem gir jeg ikke særligt meget for, ved ikke om det bare er mig. Synes nemlig de lige er til at blive endnu mere forvirret af. Og jeg vil ikke ind og skulle skrive ind hver gang min mens starter for at den kan regne min ÆL ud. Så hellere holde det til den lettere side. Min kaldender og ens fornuft. Skulle heldet været med os herhjemme, og jeg står med en positiv test, regner man så ud fra den dag man tester positiv/ gravid og skriver 0+1 fra den første dag i ugen man har testet positiv. Altså har man været gravid i 4 dage så skriver man 0+4 og når man går over til 2 uger så skriver man 1+0 osv. Det jo første gang for mig det her, så vil lige være sikker, så vi kan følge med herhjemme når tingene sker. Desværre går der nok lang tid, da min cyklus lige skal igang igen, efter fjernelse af p-stav på Fredag. Og jeg reelt ikke ved hvordan det forløber endnu. For imens jeg har haft p-stav i armen, har jeg sammenlagt kun haft min mens 4 gange normalt siden år 2008 :o og nu hvor manden og jeg er parat til vores første fælles barn, håber jeg bare min cyklus vender normalt hurtigt tilbage. Så jeg vil med garanti klappe i hænderne når den melder sig stort set med det samme :yay Andre der har fået fjernet p-stave og hvis cyklus gik hurtigt igang igen, høre jeg gerne fra jer. For er ærligt talt lidt nervøs for det. For at være helt ærlig.

:kram Stort kram i din retning og en masse :bd så du snart sidder med din egen lille...det gør netop ondt i hjertet, jeg føler mig selv ret så parat, og håber min cyklus efter fjernelse af p-stav vender positivt hurtigt så også jeg kan sidde med min lille :baby3

Et hej herfra :balloons Før eller siden skulle jeg jo melde min ankomst, og så passer forummet jo perfekt. Som alle jer der er på denne side i forummet, er jeg og kæresten babyklar efterhånden. Det lige før kæresten er mere babyklar for han taler allerede om babytøj m.m :rolleyes Og for ham kan det næsten ikke gå for hurtigt nok med at jeg bliver :gravid mens jeg tager det lidt mere roligt dog. Han har en søn fra tidligere forhold, hvor han ikke måtte rører hendes mave og det. Så han glæder sig helt vildt til at han må det hos mig, for selvfølelig må han det. Hans søn nyder at ligge op af mig, pjatte med mere, og selvom han endnu ikke er så gammel endnu, spørg han allerede hvornår der er baby :P Tog ham en dag i, at lege på trampolinen i haven, da jeg hængte vasketøj ud, hvor han havde en gammel legetøjs dukke med ude. Og denne var hans lillebror :D Behøver jeg sige hvor meget mit hjerte smeltede lige der, da jeg så hvor kærlig og sød han var.. men han er nu også en herlig lille dreng, og en baryl men dejlig :P Korte fact: Jeg er 27 år, og har haft p-stav i armen, denne skal nu efter snart 3 år fjernes d. 26 August. Og så må vi se hvordan min cyklus/krop reagere derefter. Har fået afvide der kan gå op til 1 år før min krop er tilbage til normal igen, så enten bliver jeg gravid undevejs eller først efter min krop "fungere" igen. Det må tiden vise. Så min kalender og notes bog bliver min gode ven, da jeg skriver alt ned ang. min cyklus. Kæresten er midt i 30`erne, har en søn fra tidligere forhold. Som gerne skulle blive storebror inden han bliver 7, men dertil er der heldigvis godt 2 år til. Vi vil bare nødig have der bliver for længe mellem dem, så de kan få bare lidt glæde af hinanden. Og lige mit første spørgsmål: Hvilken G-TEST kan I bedst anbefale og som er så sikker som muligt? Hilsen Helene.