Barbamama

Moderator
  • Antal besvarelser

    37,930
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    34

Indlæg oprettet af Barbamama


  1. Det håber jeg for dig ;) Det er jo godt at have værdier og standarder! Men jeg kender vist ingen, der har kunnet følge dem 100% når først barnet kom. Der er bare mange ting, der ikke er helt efter bogen, når det kommer til stykket :)


  2. Vi har ikke billeder af den slags der, og det har jeg aldrig fortrudt. De er yndige og nuttede, men jeg synes ofte (ikke nødvendigvis altid!) de bliver ret upersonlige. Det ligner mere et modelfoto, og med lukkede øjne og skøre hatte og stillinger, så synes jeg ofte det bliver mere et billede af “en baby” end at man fanger barnets sjæl (det lyder godt nok højt og flot, haha). Altså, jeg synes de ligner hinanden, alle de der små sovende englebasser ;)

     

    Men vi har fået taget billeder ved fotograf af vores babyer, dog som vågne og uden hatte, glorier, opskubbede numser og andet halløj, men bare baby. Det har vi gjort der ca. 14 dage gamle og så hveranden måned indtil de blev et år + gruppebillede med forældre og søskende ved ca halvandet. 0, 6 og 12 mdr billede er bare af baby uden tøj og uden noget. De andre billeder har de noget pænt af deres eget på og evt noget af deres eget legetøj med. Det har jeg aldrig fortrudt! Men jeg har godt nok heller ikke betalt flere tusind kroner hver gang! Jeg tror nok, vi giver 365 pr gang for de der månedsbilleder og så lidt mere, når vi vil have et større portræt med hjem. Og fotografen er SÅ dygtig. Det er så i Nordjylland, så du kan nok ikke bruge det på fast basis, men til prissammenligning kan det måske være interessant nok. Hun hedder loftfoto.dk

     

    Men altså. Jeg ville helt klart finde en fotograf, men ikke bruge mange tusind kroner. Jeg ville heller ikke stresse over, at det absolut skulle være inden de blev x antal dage gamle. Vores babyer har krøllet sig sammen lææææænge efter de blev 14 dage, men jeg tror aldrig de har kunnet lægges helt i de der folder. Og I kan jo også risikere at I slet ikke har overskud/mulighed efter fødslen. Jeg var fx indlagt den første uges tid med mine, og så er fotografen måske ikke den FØRSTE man ringer til, når man kommer hjem :lol

     

    Så jeg ville kigge mig omkring, finde en med rimelige priser og så stille og roligt finde ud af noget med dem :)


  3. Hehe umiddelbart nej, jeg tror ikke det bliver mere afslappet :kram Men jeg tænker nok, at det skal gå. Det er rigtig godt, at I snakker om, hvordan det skal være, når I skal have børn og jeg tror sagtens det kan være noget andet end som nu med de store, fordi de netop er store. Men som mor til 3 kan jeg fortælle, at jeg stadig jævnligt snakker med min mand om, hvordan vi synes tingene skal være. Vi er to forskellige mennesker, så selvfølgelig har vi forskellige tanker, og når man får børn, så er det bare et evigt arbejde at finde “måden” sammen. Men det er okay! :) Forhåbentlig kan I lave nogle kompromiser, så jeres kommende barn/børn får det bedste fra jer begge. :)


  4. Stort tillykke med jeres lille Storm <3

     

    Jeg kender ikke ham, I linker til, så ham kan jeg ikke lige udtale mig om.

     

    Men jeg ville ikke hyre en komiker til en barnedåb. Jeg elsker barnedåb, vi har selv holdt 3 og gæstet flere, og jeg synes der plejer at være sådan en god, afslappet og rolig stemning - ligesom man kunne ønske sig med en lille baby <3 Og der synes jeg måske at en komiker rammer lidt skævt og godt kunne gøre det hele lidt anstrengt.

     

    Jeg tænker også, at det må være en meget svær komisk opgave, at få det til at handle om babyen. Til et bryllup eller en konfirmation vil komikeren jo kunne tage udgangspunkt i sjove ting, de har oplevet eller gør, men en baby er jo så ny og uskyldig, så enten ville han kunne komme med helt klassiske kliché baby jokes, eller også ville hans jokes istedet handle om jer og de andre og “overskygge” baby. Det ville blive mindre dåbs-agtigt i mine øjne. Og hvad nu hvis han i øvrigt gik over stregen? Jeg ville sagtens kunne grine af mig selv til en fødselsdag og nok også til et bryllup, men jeg er nok noget mere sensitiv overfor mine børn, så han skulle måske ikke lige joke med at de lignede noget grimt eller sådan noget.

     

    Hvis I rigtig gerne vil holde en FEST og måske har venner, der kommer langt fra, så kunne I måske lave en slags dobbelt-fest og holde barnedåb til frokost og så “fest for de unge” om aftenen. Det har jeg været til før (dåb+fødselsdag) og det var rigtig fint, synes jeg. Så er der plads til baby og moster Olga til DÅBEN men stadig lejlighed til komiker og sjov for vennerne :) 

     

    Jeg var forresten 26, da jeg holdt barnedåb første gang, så selvom jeg var ældre end jer, så var jeg altså ikke en dinosaur :D Og vi havde tilsvarende unge venner med, og jeg tror, de synes det var en fin dag :)


  5. On 28/7/2018 at 7:53 AM, NSEllekilde said:

    At efter stor savn til BK  kommer tilbage og opdager at der faktisk ikke er særlig meget liv herinde :(

    Ellers dejligt at se dig herinde. Hvordan går det med dig? :)


  6. Vores hedder med S og det har været taget for givet 90% af de gange, jeg har skullet give hendes navn. Jeg siger ofte selv “med s” og har flere gange oplevet at blive kigget helt mærkeligt på. Men man kunne nok opleve det samme med Z, hvis man var i udlandet.

     

    Hun skriver det i øvrigt selv med Z, det er åbenbart nemmere for den lille hånd :lol (det er selvfølgelig fordi s’er driller hende. Hun siger S hvis man spørger hende ;) )


  7. Jeg synes Vilhelm lyder som et navn, der stopper der, og jeg er derfor ikke helt vild med kombinationen af Vilhelm og Helge. Men jeg vil tro, det er en vanesag.

     

    Jeg ville heller ikke bryde mig om, at mit barn blev kaldt ét navn af mig og et andet af sin far (/andre). Jeg synes der er meget identitet i navn, på mig virker det forvirrende, at man skifter. Jeg synes dog det er godt, at nogen i hvert fald kalder ham begge navne, så han kan lære at han hedder begge dele, og måske opfatte de enkelte som kælenavnsformer mere end som at han skifter navn.

     

    Navnene Vilhelm og Helge i sig selv, synes jeg er skønne.

     

    Vi har i øvrigt selv en Elisabeth Lillian, men med “aftale” om, at hun i daglig tale hedder Elisabeth og i højtidelig tale hedder begge dele, og aldrig kun Lillian medmindre hun en dag selv kommer og siger, at hun ønsker det sådan :)


  8. Jeg synes også at Luna og Nova er oplagte, og når hun bliver stor, er der næppe nogle børn, der kender Luna fra bamse og kylling eller krummernes jul. Det hører jo ikke deres generation til :)

     

    Hvis jeg skal smide noget nyt i puljen, så kunne det være Ella, Anna, Julia, Anabelle, Emilia.


  9. Har jeg fået sagt tillykke med at I skal have en baby? :chin: :loveshower: Tillykke i hvert fald!!

     

    Jeg ELSKER jo navnet Elisabeth!!! Synes det er så smukt og fint og "ubrugt" og alligevel kendt af alle. Passer både til en prinsesse, en klog pige og en vildbasse (min Elisabeth er det hele :D )

     

    Jeg kaldte hende en overgang meget Lissi som kælenavn, hvilket vist også er meget almindeligt på engelsk, så jeg synes sagtens, du kan kalde hende Ellie som kælenavn (måske især hvis du udtaler det Ellie og ikke Ællie).

     

    Jeg synes Ellie er et pænt navn og også et "rigtigt" navn og ikke bare et kælenavn. Dog mere kælenavnsagtigt end Elisabeth, lidt i stil med Mille, tænker jeg. Men fint og flot. :) 


  10. Helt sikkert bare kigge. :) Også af sikkerhedshensyn så baby ikke får rykket den ned, mens han/hun er stillet til lur. Worst case scenario kunne man vel blive kvalt i sådan en snor. Jeg synes dog godt, at der må dingle lidt, bare det ikke kan nås. Alting er mere spændende, når det dingler :D

     

    Og hvor er du sød at lave den, det er da en dejlig gave <3


  11. Der findes masser af rigtige tidspunkter, men - formodentlig - også altid grunde til at vente. Og så må man mærke om grundene er tungtvejende nok. :)

     

    Vores situation var:

     

    nr1: Nygift og har været sammen i 4-5 år, mor på 25 under uddannelse, far på 29 nyuddannet og med job, lejlighed på ca 80 kvadratmeter med et rum til børneværelse. No problem.

     

    nr2: Mor på 28 på er blevet færdiguddannet men er arbejdsløs, far på 32 er startet på videre uddannelse. Jeg nåede at få et barselsvikariat i graviditeten men testede altså positiv inden jobsamtalen. Vi boede i samme lejlighed på ca. 80 kvadratmeter og 1 børneværelse. Nu skulle lejligheden bare deles af 4. Det gik fint i starten, men vi var glade for at flytte i noget større, da lillesøster var 1/2 år.

     

    nr3: Mor på 31 er i fast (men lavtlønnet) job, far på 35 er stadig under uddannelse. Lejligheden er opgraderet til 120 kvadratmeter og 2 børneværelser. Det går fint pt (nr 3 er 1,5 måned) men vi skal da have fundet en løsning på et tidspunkt. Hvad det bliver, ved vi ikke endnu. :)

     

    Vi har aldrig haft opsparing. Istedet har vi su-lån + lidt gæld derudover, som ikke vokser men heller ikke krymper så hurtigt som vi kunne have ønsket.

     

    Jeg kunne godt have drømt om at have huset på plads først eller i det mindste tidligere, men drømmen om mange børn inden forældre og bedsteforældre blev for gamle vejede tungere. :)


  12. Prøv at google Sundhedsstyrelsen og graviditet. :) Der er udgivet en brochure, jeg husker ikke om der er en kun om kost, eller om kost er et "kapitel", men der står i hvert fald noget. Men som far siger, så skal du egentlig stort set bare spise efter de almindelige kostråd, medmindre du har noget særligt at tage hensyn til.

     

    Der er nogle få ting, som man tilrådes at undgå/begrænse, fx tun og andre rovfisk, lakrids og koffein. Jeg husker ikke, om rødt kød officielt er frarådet, men jeg har forsøgt at undgå det i mine graviditeter pga toxoplasmose (som er ufarligt, hvis man har haft, hvilket mange har).

     

    Du skal have lidt flere kalorier som gravid, men ikke mange. Det er vist ca. hvad der svarer til et ekstra knækbrød og et æble eller sådan noget.

     

    I praksis har jeg personligt bare spist, når jeg var sulten og det jeg havde lyst til (jeg havde meget kvalme og madlede) og så bare undgået de der få ting og - når overskudet tillod det - fokuseret på at spise grønt, groft, fisk og generelt sundt :)


  13. Jeg brugte den kur ved pb2 og pb3.

     

    Ved pb2 blev jeg gravid i første forsøg efter at have startet kuren (fjerde forsøg i alt).

     

    Jeg kan ikke huske, hvornår jeg tog kuren ved pb3, men jeg blev gravid i andet forsøg, havde en spontan abort, og blev så gravid igen i andet forsøg derefter, hvilket der kom en dejlig baby ud af :)

     

    Såvidt jeg ved, tager det i gennemsnit 3-4 måneder at blive gravid, hvis alle forhold er fuldstændigt "optimale", så selv hvis bidro hjælper ved at give noget, som man "mangler" så er man på ingen måde garanteret at blive gravid med det samme.

     

    Jeg er dog ret overbevist om, at det kan have en effekt. Jeg oplevede selv, at mine cykli blev en anelse længere (ÆL på dag 18-20-ish istedet for 13-14-ish), men at jeg havde meget mere ÆL-udflåd. Jeg tolker det sådan, at bidro'en fik min krop til liiiige at forberede sig lidt mere/bedre inden ægget blev frigivet.

     

    Vores første barn undfangede vi i øvrigt i første forsøg, hvor jeg ikke havde taget andet end gravitamin i ca 15 dage. Så vi er nok sådan nogle, der bliver let gravide uanset hvad, og det ville vi måske blive uanset om vi brugte bidro eller ej. Men som sagt ændrede min cyklus sig i hvert fald :)


  14. Jeg kender ikke nogen bog a la hvad du beskriver, men nej jeg er absolut ikke enig med dig! :D

     

    Eller dvs., jeg er enig i, at det er mor, der skal bestemme, om det skal ses tv eller ej. Men omvendt synes jeg, det lyder helt ude af proportioner at du slukker tv'et i andres hjem, når mor ikke som sådan har sagt nej til at han må se videre. Og jeg tror ikke på, at det nogensinde er nødvendigt at være "et dumt svin" overfor børn. Og jeg synes helt generelt at man skal blande sig langt udenom andres opdragelse, medmindre der er tale om decideret omsorgssvigt. Tænker du sådan oprigtigt, at sådan en bog er en kærlig og hjælpende gave, som hun vil blive glad for? Personligt ville jeg føle det som en meget akavet stikpille og et manipulerende forsøg på at få mig til at ændre i min opdragelse - som jeg sådan set er godt tilfreds med.

     

    At han opfører sig pænt hos jer og er vild sammen med mor, det tænker jeg er HELT normalt og det behøver ikke sige noget om hans opdragelse. Jeg tænker at det er helt naturligt at man tør vise, at man er vred overfor mor, men er mere tilbageholden overfor andre voksne. Og jeg læser da også at din søster siger fra på slag og bid, på en god måde endda.

     

    Jeg er ked af at sige det, men jeg synes, du skal stikke piben ind og stole på, at din søster ved, hvad hun gør, medmindre hun selv beder om hjælp ;)


  15. Ps. Giv dig selv lov at sørge på din måde. Nogen har brug for at give "det tabte" et navn og tænde lys og sørge, og andre har brug for at "vedtage" at det aldrig var et barn og lægge det helt bag sig. Og nogen har brug for at snakke med alle om det, mens andre har brug for at det bliver tiet ihjel, eller at man snakker med folk lidt ude i periferien (fx herinde) og ikke med de nærmeste. Det hele er ok, bare mærk godt efter, hvad DU (og din kæreste) har brug for :kram


  16. Kæmpe kæmpe kram! :kram Du har sikkert allerede hørt det tusindvis af gange, men en spontan abort er jo (i hvert fald næsten altid) kroppens gode naturlige måde at skille sig af med noget, der alligevel ikke ville blive sundt og raskt. Jeg hadede selv at få det at vide efter min SA, men jeg tror på, at det er rigtigt.

     

    Hvis du ikke allerede ved det, så kan jeg også fortælle at SA'er sker ret hyppigt, også for helt almindelige sunde og raske kvinder. Jeg mener, det er hver femte graviditet eller sådan noget, der går galt. Så selvom det er mega hårdt, så er du på ingen måde alene og behøver slet slet ikke at have svært ved at få et barn af den grund.

     

    Jeg har en sund og dejlig dreng, som blev undfanget i første forsøg.

     

    En lige så sund og dejlig pige, der tog 4 måneder at undfange.

     

    Da vi ville have nr 3 tog det os 2 måneder at gøre mig gravid, men uden at nogen aner hvorfor, så skulle den graviditet altså ikke blive til en baby. Men lige godt 2 måneder efter SA'en stod jeg så igen med en positiv test, og lige netop nu, har jeg en meget aktiv og sparkende pigebaby i maven :wub Jeg har haft de samme tanker som dig, tænkt at de første to var rent held, eller at min mand og jeg var "gået i stykker", og været meget bange for at miste, men frygten fylder mindre og mindre og nu er jeg efterhånden ret overbevist og tryg omkring at vi får et tredje sundt og dejligt barn til december :biglove

     

    Min læge siger, at min mand og jeg er meget fertile (altså baseret på vores undfangelses-historik), men det bliver man desværre ikke "safe" af. Omvendt betyder det jo så også, at selvom man har haft en SA, kan man sagtens have nemt ved at få børn. Nogen tror endda, at det er nemmere lige efter en SA, men om det passer, det tør jeg ikke sige.

     

    Jeg håber, at du "bare" har været helt vildt ubarmhjertigt uheldig og at du snart er gravid igen med en spire, der bliver til en sund og rask baby :kram 

     


  17. Jeg fik min første under min uddannelse og var/er rigtig glad for det, men måske afhænger det lidt af, hvilken type uddannelse man går på.

     

    Jeg læste også på Aalborg uni, på min uddannelse var der ikke ret meget "mødepligt" og der var mange, der valgte at få børn under uddannelsen.

     

    Jeg havde kun 9. og 10. semester tilbage efter barslen. På 9. semester var jeg i gruppe med to andre, der lige havde været på barsel og specialet på 10. semester skrev jeg alene.

     

    Jeg nød, at jeg kunne styre min tid meget selv og fx ret nemt kunne holde min søn hjemme, når hans dagplejer var syg eller når han selv var og husker umiddelbart ikke, at der var nogle ulemper ved at få barn under uddannelse, udover at det jo gav mig et år ekstra på su ;)


  18. Jeg synes ikke, man skal være bange. Det mener jeg hverken er aktuelt eller konstruktivt. Men jeg synes bestemt, at man "bør" være en bevidst forbruger.

     

    Nu er jeg 3. gangs gravid, så jeg har efterhånden hørt en del om, hvad der er farligt eller i hvert fald uhensigtsmæssigt, men jeg synes egentlig, at det altid giver mening, at holde lidt øje med, hvad man putter i munden og på kroppen osv og fx ligesom Hanne skriver til en producent, hvis man vil vide noget.

     

    Jeg kender ikke nogen, der er alvorligt handicappede eller lignende, hvor man direkte har kunnet spore det til forældrenes brug af diverse kemi, men jeg kender masser af mennesker med fx forskellige allergier eller fertilitetsproblemer, og uden at bebrejde vores forældre (som sikkert har gjort deres bedste!) så tænker jeg da bestemt at deres fx kostvaner, rengøringsmidler, kosmetik, alkohol og tobak osv. har spillet en rolle.

     

    Hvor påpasselig man vil være, er jo op til den enkelte, men jeg synes nok at sundhedsstyrrelsens og jordemoderens anbefalinger er et godt sted at starte, og så tror jeg, man kommer langt med sin sunde fornuft. Baby bliver stadig en baby, selvom den ikke er lavet udelukkende på økologiske grøntsager, og omvendt kan man måske godt fornemme inderst inde, at det ikke er sundt at stå og sniffe maling dagen lang ;)