Pandamoren

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    6,842
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    2

Alle besvarelser af Pandamoren

  1. Jeg så min lillesøster blive født. Der var jeg ti år. Jeg brød mig ikke om at se min mor i smerte. Selvom jeg var ti år og sad med anders and blade og min mor havde andre hjælpere, så brød jeg mig ikke om det. Det kan godt være det er noget andet hvis mor føder derhjemme, og man som barn kan gå på værelset eller ud mv. Min pointe er bare at selvom jeg "gerne" ville med på fødegangen, så var jeg ikke gammel nok til at træffe den bedste beslutning, selvom jeg var ti år. Så jeg tænker i hvert fald at det er vigtigt at få "styr" på at børnene har nogle gode voksenpersoner der evt. kan tage dem med ud ect., når fødslen er på sit højeste. De små kan jo slet ikke vurdere om de "har lyst", og den store skal måske slet ikke have den valgmulighed... Jeg tænker også, at når det allerede for mange voksne mænd kan være stressende og voldsomt at overvære deres partner i smerte, så skal det måske overvejes om børn er i stand til at tackle det. :) I skal gøre, som i føler bedst for jeres familie. Jeg synes det lyder som en god idé at din mand kan tage sig primært af børnene og så evt. have en anden voksenperson til at tage over i ny og næ. :)
  2. Det kan også være almindelige ligamentsmerter. Det kan virkelig gøre nas og stråle ud i lårene. Ved mig startede bækkenløsning også som rigtig stor smerte i lænd og i selve bækkenet. Jeg kunne næsten ikke gå i de døgn det værst. Jeg kunne ikke sidde op mere end halv times tid af gangen, så skulle jeg ned på siden og ligge eller op og gå (selvom sidstnævnte også kunne gøre ondt). Jeg kunne ikke ligge med samlede ben på siden og måtte sove med puder imellem indtil et halv år efter min fødsel.
  3. Hej søde Sikke da noget rod :( For jer begge. Det kan jo ikke fungere at du slet ingen tid har om aftenen og det kan slet ikke fungere at Lilly får dårligt søvn. Jeg vil næsten vædde på, at når hun får bedre søvn, så vil hendes immunsystem blive bedre, og hun vil være langt mindre syg. Jeg håber, du kan få forklaret personalet hvordan det står til derhjemme, så i sammen kan lave en god strategi, for hvordan i bedst muligt får Lilly ind i en rutine. Du skriver selv, at i aldrig har været gode til at have en fast rytme i forhold til Lilly, og det kommer altså tilbage og bider een i numsen, om man så må sige ;) Hvilket i også mærker nu. Derfor er det jo faktisk helt enkelt. I skal have en fast rutine. - Rutinen skal skrives ned på papir og hænges op et synligt sted. Evt. på hendes værelse. For din skyld, så der ikke er slinger i valsen. Sig evt. højt med Lilly hvad i skal igennem hver aften, så hun også er forberedt. På sigt vil det hjælpe hende med at klargøre sig mentalt til at sove. - Jeg tror, du skal stoppe med at ligge sammen med hende, når hun skal sove. Jeg ved godt, at du måske føler hun har brug for trygheden, men jeg tror oprigtig, at det er dig der gør, at det tager hende så lang tid at falde i søvn. Jeg ved, du skriver, at hun bliver meget ulykkelig, hvis du går, men det er jo fordi hun ved, at du kommer tilbage og ligger sammen med hende, hvis hun giver højt nok udtryk for det. Det hun ikke ved er, at hun får alt for dårlig søvn på den måde. Du er den eneste - som voksen - der kan/skal tage ansvar for det. - Min forslag er, at du putter hende, inden hun bliver overtræt! Dvs. kl. 19.00. Når i har læst bog mv., så går du ud, og beder hende putte sig. Når hun har brug for det, går du selvfølgelig ind, og beroliger hende, men kun kort, og så forlader du værelset igen. - Det kommer måske til at tage 14 dage, fordi de vaner, i har nu, er så indgroet i hende. Hun vil blive rigtig sur og sikkert også ulykkelig, men du må tro på, at du sagtens kan være der for hende, selvom du ikke sover i sengen med hende. Hun er så gammel nu, at hun godt kan forstå, når du siger; "Jeg er lige inde ved siden af. Det er vigtigt du sover nu. Godnaaaat" (Eller lignende). - Det er enormt vigtigt at holder målet for øje. Især det overordnet omkring sygdom mv. Så kommer det til at gå lettere, for Lilly forstår jo ikke selv målet. Hun føler kun vanen, og det vil være den som gør det rigtig svært for hende at slippe ud af det nuværende mønster. Inderst inde beder hendes krop dog om noget mere struktur. - You can do it! :kram2
  4. Vi har også 4 bodyer - to langærmede og to kortærmede - og så 2 leggins og 3 strømpebukser :)
  5. Jeg vil også lade min ældste pige blive hjemme, men hun er også kun knap 3 år, når jeg skal føde. Jeg tror det kommer an på barnets alder. Jo ældre børnene er, jo mere interesse har de måske i, at komme med på hospitalet. Men et barn på 4 år ville jeg nok også vælge at lade blive derhjemme. Som Troldemor også er inde på, så er der også noget velovervejet i, at barnet er på hjemmebane når det første gang møder brøster :)
  6. Jeg tror ikke, vi kan vente til efter fødslen, men ville ønske vi kunne, for så ville jeg fortælle navnet her :) Men ellers fortæller vi det, efterhånden som folk spørger ind til det :)
  7. Jeg vil sige, at du bare skal fortsætte som du plejer, og ellers det du orker! En god form og muskelmasse er klart at foretrække uanset om man er gravid eller ej. Det er sundt for din egen krop og mindsker flere graviditetsbetingede sygdomme såsom svangerskabssukkersyge, forhøjet blodtryk sat for tidlig fødsel. Derudover er der også forskning der viser at jævnlig motion hvor du får pulsen op, giver et nemmere efterforløb (efter fødslen) både fysisk og psykisk. Det er kun hvis du føler ubehag eller smerte, at du skal holde igen, og finde et nyt niveau hvor det stadig føles okay - selvfølgelig hvor du stadig får pulsen op og sved på panden ;) Det anbefales at undgå kontaktsport, men jeg red nu hele min 1. graviditet og nød godt af det under fødslen. Jeg trænede meget under min 1. graviditet. Her under min 2. graviditet har jeg måtte tage den mere med ro, fordi jeg har været meget kvalm og træt. Men jeg er nu igang igen her i uge 13 og kan mærke at min krop bestemt trænger til at bliver rørt ;) Jeg vil vove den påstand at alle gravide kan lave een eller anden form for motion, der passer til deres tilstand, men jeg vil især anbefale bækkenbundsøvelser og styrketræning af resten af kroppen. Det er rigtig godt givet ud også for forfængeligheden, for graviditetshormoner gør ting og sager ved både underliv, numse og babser ;)
  8. :) Det er helt ok, du har dine holdninger. Vi argumenterer ikke at det du gør er forkert. Ingen kan vel se noget forkert i, at du kan undvære at bruge tandpasta med flourid. Det er dét du fremlægger - rent "videnskabeligt"- der måske er præget af din egen holdning og samtidig skal fremstå som en generel observation - som jeg argumenterer imod. Der er jo flere sider af een sag. ;) Og folk træffer valg på baggrund af flere årsager. Derfor vil jeg stadig mene det er den måde formulerer dig på, der gør det svært at se, at det udelukkende er din holdning, og at andre er velkommen til at gøre hvad de vil :)
  9. Nej, men det kan jeg virkelig godt forstå du gerne vil! Og den smerte er selvfølgelig en smerte, men en smerte imod noget helt fantastisk, og det lykkedes mig at blive ved med at tænke på igennem det hele :)
  10. Iiihhh hvor dejligt! Tillykke med den fine MD scanning og hvor lyder det bare dejligt at du kan komme til at føde selv!
  11. Jeg tror som ikke der er nogen der mangler forståelse for dine valg. Det er den måde du formidler din viden på, der går lidt skævt. Du siger 1. det blot er dit valg, og man må gøre som man vil. Alligevel kommer du med denne udtalelse: "I børster gladeligt tænder i det lort- det gør jeg ikke" (citat dig) - Det fremmer ikke en god kommunikation og tydeliggør heller ikke din forståelse for andres valg. Vi har jo forsøgt at fortælle hvorfor nogle menneskers valg måske er, at børste tænder i almindeligt tandpasta. Dine generelle udtalelser bliver en påduttelse til andre mennesker, derfor er de "farlige". Men det er fedt at høre dine overvejelser, og du må forstå, at vi herinde jo også, med al rimelighed, har ret til at kommentere på dine holdninger, såvidt som du har på vores ;) God dag til dig også!
  12. Enig. 100 g tandpasta må indeholde 0,15 g florid. Hvis man spiser en hel tube kan man godt få ondt i maven, men hvis vi taler forgiftning, som du, Simonsen er inde på, så er det omkring 6-7 tuber tandpasta på een gang. Du vil også kunne blive forgiftet, hvis du tager en overdosis panodil, bestemte vitaminer og mineraler mv. Det er fint hvis du kan leve så sukkerfrit (her tænker jeg især på frugt og madvarer som indeholder naturligt sukker), at du kan undgå huller og have pæne tænder og en god og ren mundhygiejne. Nu er du selv inde på at langt de fleste danskere ikke lever af rent grønt, så derfor kunne der jo faktisk være en grund til at folk børster med det, som de børster med, og ikke fordi fagfolk siger dét. ;) Det er fint du kommer med dine egne erfaringer, men pas på med at slynge om dig med generelle udtalelser. :) Og så tror jeg nu nok, at tandpasta er forsvarligt at bruge i det mængder der anvises på emballagen. Om man så personligt synes det er for usundt mv. det er man jo så selv herre over.
  13. Kan godt forstå du er utålmodig! Pludselig er hun der! :loveshower
  14. Fuldstændig enig. Flour er jo hovedelementet i tandpastaens beskyttelse og funktion, så det skal man altså tænke over, inden man begiver sig ud i at rense tænderne i noget andet. Det jeg henviser til er de hormonforstyrrende stoffer, der findes i bla. colgate.
  15. Hvor er de bare dejlige sammen! :loveshower
  16. Jeg er fuldstændig enig i de to første afsnit i dit indlæg! Jeg ville dog ikke selv vælge at blive sat igang. Heller ikke selvom jeg først fødte 41+3 sidste gang. Vores Anna var så klar og så mentalt i balance, da hun kom ud, at jeg tror på naturens gang, også selvom det betyder ventetid. Det gælder selvfølgelig også den anden vej. Nogle kvinders kroppe er gode til at holde på børnene længe, mens andre kvinders krop siger "fra" noget før termin, og det skal også respekteres! Terminsdatoen er overvurderet og en kilde til utålmodighed hos mange gravide - man burde give et 14-dages fødeinterval, så ville mange kvinder være langt mere rolige og tålmodige, tror jeg på :)
  17. Jeg tror også du bliver meget glad for den beslutning! Pøj pøj med baby :)
  18. Yes. Og de kan fås i pose og poppes i een gryde som Kamilla er inde på. Derudover fås der tandpasta uden de hormonforstyrrende stoffer. Det er bare om at kigge på indholdsstofferne på produktet. :)
  19. Jeg skal scannes 14+1 ;) Der tilbydes kønsscanning fra uge 14 hos CYCLUS med garanti for visning af køn, så hvis det ikke lader sig gøre 1. gang, så får du en gratis ekstra scanning. De har klinikker i Århus, KBH og Silkeborg.
  20. Her gik den fravænning bare super let. Det sagde Anna heller ikke noget til. Hun fik bare noget vand i en kop. Vi synes helt sikkert det var laaaangt sværere end hende....lidt mere baby røg af hende der! :) Pøj pøj med lægebesøget. Er sikker på Theodor er lige som han skal være!
  21. Hvor er det forfærdeligt trist. Jeg føler med jer! :(
  22. Stort tillykke med graviditeten og den fine termin :7himmel Jeg var lidt over midtvejs i min graviditet, da jeg færdiggjorde min bachelor og gik til eksamen. Det var hårdt, synes jeg. Men om ikke andet fik jeg det gennemført med et super resultat. Jeg havde så også en vejleder, der lige havde født og havde to børn i forvejen, så hun var ret forstående. Jeg havde det fint op til termin, foruden lidt bækkensmerter. Men jeg tænker mere det er koncentrationen det går ud over. Hele din krop er fyldt op med hormoner. Du er fødeklar og alt i dit univers drejer sig om baby og fødsel osv. Det tror jeg bliver svært mentalt. Men altså op til fødsel vil jeg mene det kan lade sig gøre.... Noget helt andet er dog EFTER fødsel. Først og fremmest ved du jo ikke, om du føder til termin. Mange 1.gangsfødende går over tid. Jeg selv gik 11 dage over. Hvis du gør det, kommer du jo ufatteligt tæt på eksamen! Og selvom du ikke skulle gå over tid, så bliver det noget af en udfordring - og måske ikke på en god måde. Flere har nævnt hvad problemerne kan være. Selvom nogle af dine eksaminer ligger hjemme, så vil du altså have brug for ro, ro og atter ro, for at få amning og baby til at fungere :) Du får aldrig tiden med din baby igen. Når først du har født, ser du helt anderledes på mange ting. Jeg er ellers ikke en sortseer. Vi rejste med vores lille pige blot 3 uger gammel, selvom mange sagde det var umuligt! Det gik dog fint, men idag ville jeg vente i hvert fald to måneder inden vi "forlader" hjemmet´s fire vægge. Det kræver meget ro i starten, og især for dig som lige har født.
  23. Uha ja - god fødsel til dem alle!
  24. Selvfølgelig kommer de bedste vitaminer og mineraler fra økologiske grønsager, mejeriprodukter, frugter og fisk og fjerkræ, nødder og gryn samt bælgfrugter! MEN desværre det ser det sådan ud blandt danskerne idag, at vi ikke formår at spise særlig meget grønt og særlig varieret. Det har afgørende betydning, når en kvinde bliver GRAVID. Inden du begynder at slynge om dig med "Tilskud....DÅRLIGT for kroppen", så må du altså tænke på, at de anbefalinger der er lavet er baseret på flere års forskning og indsamling af empiri, der beviser, at der blandt den danske befolkning er et reelt behov for kosttilskud, når man er gravid. Dette baserer sig jo derfor også på, hvad konsekvenserne kan være, såfremt man som gravid kvinde kommer i underskud af bestemte vitaminer og mineraler. Du har ret i, at det er svært at opnå den samme effekt med tilskud som med naturlig kost, fordi vitaminer og mineraler indvirker på hinanden, og derfor gør det noget mere kompliceret end som så. Disse indbydes påvirkninger er der dog også taget højde for, hvis man følger de anbefalinger der er lavet til gravide. Jeg tror bestemt ikke på, alt jeg læser, eller alt jeg hører. Det er meget vigtigt at være kildekritisk. Jeg har selv en videregående ernæringsuddannelse og endda ekstra fag i blandt andet vitaminer og mineraler samt tilskud. Derfor er jeg også godt rustet til at vurdere hvad der er godt, og hvad der er knap så godt. Og har også forståelse for at tilskud blot er tilskud - ikke mirakelkure eller en erstatning for sund og varieret kost. - Men at anbefale, at man bare kan drikke en hjemmepresset juice om morgenen, og derigennem være sikker på at både krav om folsyre, D-vitamin, fiskeolie, jern, zink ect., er altså upålideligt. Sorry!