Mistel

Er helt utrolig stolt af min søde, dygtige, empatisk STORE lille dreng! ❤ jeg kommer hjem i dag fra arbejde og har bare haft en skideirriterende dag (ikke noget alvorligt, men Ihhh!) Jeg kommer hjem og er sådan småsur og Vitus siger hej mor. Hej skat, siger jeg med tydelig træt og opgivende stemme. "Hvad er det, mor?" Min søde dreng, altså! Og i morgen er han 3. Bare 3....

Jamen, jeg har faktisk ret stor tillid til Hillary Clinton, og jeg mener, hun er den rigtige kandidat og vil være en stærk præsident. The Donald, however - der findes ikke ord i det danske sprog, der med rette kan udtrykke min foragt for det menneske. Uanset min holdning til modkandidaten - han vil være en katastrofe ikke alene for USA men for os alle. Jeg kan ikke se det på andre måder.

Ok,kigger lige derover

Det kan jeg godt forstå! Må jeg spørge, hvad du har besluttet?

1000 tak! Jeg er nemlig ikke for fin til at blære mig!

Har været til eksamen og fik 10

Vi har lige i går aftes aftalt, at vi mødes i dinos legeland kl 9 på lørdag

Næh, det synes jeg ikke. Vitus er blevet glad for en dreng nede i Børnehaven, der hedder Felix og talte meget om, at han ville hjem og lege hos ham. Så her forleden lagde jeg en seddel i Felix kasse og præsenterede mig for forældrene og sagde at Felix var velkommen til at komme og lege en dag, hvis han havde lyst. De har så svaret og nu skal vi så finde en dag. Når nu Vitus begynder at vise interesse, så støtter jeg op om det :)

Tja - jeg tror sådan set mest af alt, at termostøvler er varmere. Når jeg læser på Bundgaards hjemmeside står der, de kan klare ned til -30 grader. Jeg har selv et par kæmpe vandre vinterstøvler, der kan klare -40 og til mig er det simpelthen for varmt, hvis det ikke er meget, meget koldt udenfor. Så jeg købte forede gummistøvler, fordi jeg anså det for at være lidt mere fleksibelt end termostøvler. Jeg tænker,hvis det bliver rigtig koldt skal han have vinterstøvler på og hvis det er -15, 20, 30 grader - jamen så skal han jo ikke være ude.... Så det har været mit ræsonnement

Jeg har haft gummistøvler med uldfor fra Bundgaard til Vitus og det har været fint , synes jeg. Nu skal han snart op i en større str og så er det vist vigtigst med noget sejt - suk - men ellers tror jeg måske termostøvler nemt kunne blive for varme til vores varme barn.

Alice, Inger, Maria, Hannah, Dyveke, Clara, viola, Anine, Katrine/a, Emma.

Tja vi tilbyder stadig Vitus havregryn med mælk og rosiner inden sengetid og han er 3 lige om lidt. Det er ikke altid han vil have, men typisk er det de dage, hvor han har haft god appetit på aftensmaden.

Det kan man :)

Nej, men derfor skal man jo stadig sørge for at få nok at drikke :)

Øv da :( sørger du for at spise og drikke?

Hvad da?

Jeg synes, hun skal have credit for at hun virkelig har gjort sig umage! :D

Ved du hvad? Det er fantastisk, du har det sådan :) :kram

Uh, klassisk misforståelse! Jeg sætter altid klokkeslæt på ;)

Dba ;) Eller spørg herinde om der er nogen, der har noget til salg?

Well, jeg er vel endt der et eller andet sted "halv-ufrivilligt". Jeg var 39, da jeg fik Vitus. Graviditeten var relativ hård - måske ikke hårdere end for så mange andre, men jeg endte med sådan en hormonbetinget seneskedehindebetændelse, og det gjorde afsindig ondt - og varede i 10 mdr fra start til slut, som i helt væk. Selve fødslen var heller ikke ligefrem en picnic, men altså... Hvorfor endte vi så med et barn. Slid. På forhold, personlighed, temperament, frihed. Alt det der. Alder. Jeg er nu 42 og min mand bliver 48 til december. Det er altså hårdt med de små. Babyer? Babyer er dybest set ikke noget for mig - det har intet at gøre med hvorvidt eller hvor højt jeg elsker min søn. Men "baby" trækker ikke i mig. Nu hvor flere i min mødregruppe har fået nr 2 - jeg savner altså ikke baby. Men jeg ville alligevel godt have haft en mere. Fordi Vitus ville have været en fantastisk storebror, og han burde have haft chancen. Hvorfor fik jeg så ikke nr. 2? Fordi vi skulle have hjælp til det. Og det var lige der reglerne blev lavet om. Jeg nåede op til gynækologen - som sagde at med min alder ville man formentlig springe insemination over og gå direkte til icsi. Og så sendte hun mig videre - jeg havde fejlaftigt troet, at hun bare kunne inseminere mig - men selv for det skulle jeg sendes videre. Jeg gik rundt om den tlf længe. Og klagede til min mand over, at det var mig "der skulle gøre det hele". Han var ikke vild med tanken om en 2'er men sagde, at han nok skulle stille op til det hele og han var ikke i tvivl om, at han ville elske baby lige så højt som Vitus. Men han kunne ikke være den, der arrangerede lægebesøg osv. Og så havde jeg det sådan - at for det første var jeg egentlig taknemmelig for den helt klare udmelding. Så vidste jeg, hvad jeg havde at gøre med. Og jeg måtte tage konsekvensen af, at jeg simpelthen ikke ORKEDE at gå igennem alt det her lægehalløj igen. Jeg ORKEDE simpelthen ikke at ringe. Og så tænkte jeg lidt - hvis ikke du orker en opringning - orker du så en baby? Med alt det der hører til? Vi har været heldig og fået et perfekt barn. Der er ingen garantier. Orker vi det? Well... Lige nu pt. står jeg i et lidt problematisk ægteskab. Jeg håber og tror, vi kan komme ud på den anden side sammen. Men hvis vi ikke kan det... Jeg har fået 1 fantastisk søn. Han er simpelthen så sød og dygtig og smuk. Ham får jeg lov til at elske, og det er jeg taknemmelig over.

Den her :) http://www.chiliconcarne.dk/chili-con-carne-de-vilde/ Men jeg plejer så at bruge "rigtig kød" og ikke hak.

Zumba for første gang i 100 år. Føj, det var uskønt....

Jeg vil gerne fortælle, men det bliver først i morgen.