Mistel

Jeg synes da heller ikke, han skal tvinges med hver eneste gang, hvis der er ting, han hellere vil. Men helt generelt må jeg sige, at i min optik, så er det bare en af de ting, man gør for hinanden. Nu kommer min mand rigtig godt ud af det med mine forældre (hans lever desværre ikke mere), så lige det har aldrig været et problem. Men jeg tager da med på besøg hos hans venner, selvom jeg måske ikke har supermeget tilfælles med dem alle sammen, ligesom han tager med hos mine. Og det gør vi, fordi sådan opfører man sig ordentligt overfor hinanden! Ved godt at jeg lige er lidt tante skrap her, men jeg synes faktisk alt andet er tarvelig og barnlig opførsel - i hvert fald hvis vi ikke taler åbenlyse konflikter, som jeg selvfølgelig også godt er klar over sagtens kan eksistere.

Er pointen egentlig ikke bare, at man skal holde lidt igen med de fede fisk, som typisk også er dem, der ligger sidst i fødekæden og derfor har den højeste koncentration af f.eks. kviksølv? Rejer kan jeg godt være lidt i tvivl om, da de, så vidt jeg ved, er ådselsædere, og vel derfor også på en eller anden måde er sidst i fødekæden... Hvordan kan det være, at der er forskel på tun på dåse og frisk tun?

Min mor har fortalt, at da jeg var baby skulle jeg fandme ikke nyde noget af de der babser :-) så jeg er udelukkende flaskebarn, og jeg har da sådan set klaret mig udmærket. Mht. hvor længe man ammer, så har jeg aldrig rigtig tænkt over det. Nu har jeg ikke selv børn (endnu) men forestiller mig, at jeg vil følge Sundhedsstyrelsens råd, som vist lige nu hedder fuld amning indtil 6 mdr. og delvis amning indtil ca. 12 mdr. Det kan selvfølgelig sagtens være, jeg skifter mening, når jeg en dag står i det. Og så er der jo i øvrigt også forskel på børn. Under alle omstændigheder synes jeg, at det med at amme er sådan en lidt privat ting, og hvis man alligevel ammer "wenn du bist allein", så bliver man jo i hvert fald ikke udsat fra omgivelsernes forargede blikke, hvis man ammer et barn, der er ældre, end hvad "man" synes er acceptabelt. (Og det er ikke for at starte en lang debat om, hvor vidt det er i orden at amme offentligt eller ej. Jeg synes, det er helt ok, at andre gør det, jeg udtaler mig kun på egne vegne.)

Tja, hvis det ikke må være ølbraissering, som jeg tror, jeg ville lave, så ville jeg koge en god suppe - evt. borjst - og spise kødet til på rugbrød.

Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med at handle brugt, men: http://www.dba.dk/trip-trap-stol-trip-trap-lys/id-78397138/

Så er jeg netop hjemvendt fra lægen og kan fortælle, at der altså ikke er "andet" i vejen end pcos. Hurra og hold da op, der blev lige åbnet en flaske rødvin! Jeg har fået gennemskyldet livmoderen, og hvis der er andre, der skal det, og er nervøse for det, kan jeg berolige med, at det ikke er noget særligt:-) Så skal den endelige beslutning tages om hvornår p-pillerne skal smides, og så skal jeg i øvrigt til at stikke mig med puregon. Er ikke just vild med ideen, men... Det skal jo så åbenbart til. Jeg har sagt det før, jeg vil sige det igen - PYH!

Jeg er heller ikke gravid endnu, men har da totalt styr på, hvordan de glade nyheder skal overbringes bedsteforældrene om forhåbentlig ikke så længe. Jeg tyvstjæler min venindes ide, som havde fået lavet nogle krus, hvor der stor "Verden bedste mormor/morfar" på og gav dem som gave. Jeg synes, det var helt genialt og glæder mig rigtig meget til det. Den med blusen er også rigtig sød :-)

Sikke dog en spade! Det er sådan en situation, hvor jeg bagefter ville vide lige præcis, hvad jeg skulle have sagt! Men hvor jeg i situationen helt sikkert i bar overraskelse ville sige noget med. Øh bøh, nej, det er vist meget normalt... Eller noget. Til gengæld tror jeg, at jeg ville sørge for at være beredt, hvis han skulle melde sig på banen igen! ;-)

Jeg kan bedst lide at købe økologisk. I praksis er al mel/gryn, mælk og æg altid økologisk. Grøntsagerne er økologiske, hvis det kan lade sig gøre, men kød er det kun nogle gange. Jeg forventer, at det stadig vil se sådan ud når/hvis vi får barn.

Når jeg bager brød, og skal vaske dejfadet rent, tager jeg altid lidt sølvpapir og krammer sammen til en lille kugle. Det er genialt til at fjerne dejresterne, og så får man ikke opvaskebørst mv. fedtet ind i klistret dej:-)

Jeg er rigtig ked af, at du skulle igennem sådan en oplevelse. Det må have været hårdt. Når vennerne ikke lige henvender sig for at høre, hvordan du har det, tror jeg, det er fordi, de er bange for at overskride dine grænser og gøre dig (mere) ked af det. Har du overskud til at sige til dine veninder, at du trænger til at snakke? For det kræver faktisk overskud at bede om hjælp! Uanset om det er hos veninderne eller psykologen, så det er ikke sikkert, du kan lige nu. Men jeg tror ikke, det vil blive taget dårligt imod, hvis du siger til en, der er tæt på dig, at du er ked af det, og du trænger til at snakke og skulder at græde ud ved. Ud over det er det ikke sikkert at psykologsamtaler er sådan en dårlig ide. Det giver alligevel en anden vinkel på det, der er et frirum og tanker er toldfri på en anden måde - har jeg i hvert fald oplevet. Ja, det er skidedyrt!! Men det kan være en god investering. Først og fremmest - pas på digselv.

Jeg vil da gerne med på listen:-) Oktober 2011

Hej Mettemor, ja, man burde da mene, du ved, hvad du taler om :-) Og man kan i hvert fald sige, at jeg vil mere, end jeg ikke vil.. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at fortryde, når det uigenkaldeligt er for sent.. Så jeg håber på det bedste - og glæder mig i øvrigt til at følge lidt med i jer andres liv herinde.

Tak skal I have - det er virkelig sødt af jer! :-)

Ja, jeg har også oplevet lige præcis det. Det skete flere gange lige efter dødsfaldet.

Jeg køber chai hos Perchs tehandel. Koger bladene op med vand i en gryde. Tilsætter evt. et par kardemommekapsler. Derefter tilsætter jeg tilsvarende mængde mælk som vand og varmer op igen til næsten kog. Sier det og søder:-)

Ihh, hvor er det spændende :-) Pøj, pøj. Men lad mig tilføje - du siger, du har det varmt. Men øh.. det har da ikke været særlig varmt her på det sidste? ;-)

Tja, jeg har kendt min mand i 2½ år og på næste lørdag skal vi giftes. Derefter går projekt baby igang. Hvis jeg ikke havde min alder imod mig (37) ville jeg nok vente lidt. Men omvendt så ved jeg, at denne mand altid vil være den allerbedste far for mit barn - uanset om ægteskabet skulle holde eller ej. Så jeg er helt tryg ved at stifte familien med ham. Måske er det en måde at anskue problematikken på?