Mistel

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    3,390
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    2

Alle besvarelser af Mistel

  1. For mig er det også ok, at der bliver røget inde med e-cigaret.
  2. Altså, sund bliver en lagkage nok aldrig :-) Men jeg tror bare jeg ville købe nogle lagkagebunde. Og så lave fyld af flødeskum, frisk frugt, hjemmelavet syltetøj (så du selv kan styre sukkermængden), evt. nødder og den helt mørke chokolade. Så er det i hvert fald gode ting der er i og ikke alt muligt pulver-mærkeligt halvfærdigt noget, som man ikke aner hvad indeholder af tilsætningsstoffer.
  3. Jeg er ret sikker på, at en "fridag" fordi bilen er gået i stykker som minimum er på egen regning - altså flex, feriedag eller løntab. Jeg kan huske, der var en del snak om i de sidste par hårde vintre vi har haft, hvis "problem" det var, hvis man sneede inde. Og der er det altså arbejdstager. I min optik svarer bil-problemer til at sne inde.
  4. Jeg har erfaring med puregon og pregnyl. Puregonen gave mig en del bivirkninger - humørsvingninger og vægtøgning, men modnede mine æg fint. Pregnylen gav ingen bivirkninger. Jeg synes ikke, det var specielt slemt at stikke migselv. - Tanken var ikke så rar, men smerten var mindre end et myggestik, så den del af skal du ikke bekymre dig om. Jeg kan sagtens genkende følelsen af lidt øv over, at man ikke bare kan lade skæbnen råde, men at hele forsøget på at blive gravid skal sættes i system. Jeg brugte faktisk en del tid på at fordøje det. Jeg valgte at se positivt på det, at jeg kunne starte hos lægen i stedet for at ende hos lægen, om jeg så må sige. Det har så alligevel vist sig at være sværere end først antaget, fordi min mand også har problemer..
  5. Tak for dine søde ord! Ja, det er ærlig talt træls. Jeg trøster mig med, at jeg så kan drikke vin i påskeferien - men kender du det, jeg havde sgu gerne undværet.. Jeg kan godt forstå, at du får tanker omkring om æggene skulle være gode nok. I princippet ville du jo så stå i præcis den samme situation, som min mand står i nu. Jeg ved ikke, om jeg har nogen rigtig gode råd. Andet end - er det en "reel" frygt, eller er det fordi man bare bliver så bekymret for alting. Hvis det er det sidste, så prøv at "tale hårdt til dig selv", når fantasien med skrækscenarierne løber løbsk. Skulle det derimod virkelig være tilfældet... Alle jeg nogensinde har talt med siger, at forældrefølelsen er præcis den samme. Min mand siger også, at han er sikker på, at vil elske det barn lige så højt, som hvis det var hans "eget". At det så biologisk ikke er det, er nok en stille sorg, man må bearbejde stille og roligt, og så huske på, at nok giver man ikke sin øjenfarve, hårfarve og fysik videre. Det man giver, er sine værdier, sin livsanskuelse, sin kærlighed. Og det er trods alt også noget. Men sorgen - den vil man have, tror jeg.
  6. I fredags var så dagen, hvor jeg skulle havde taget æg ud. Noget nervøs var jeg, men der kom 11 fine æg ud af det, og jeg synes ikke indgrebet var specielt slemt. Til gengæld har jeg stadig temmelig ondt i underlivet! Min mand har meget dårlig sædkvalitet. Har leveret 1 prøve, hvor der var lidt sædceller at bruge og 1 prøve, hvor der ingen var at bruge. Så vi valgte at gamble og ikke have donor back up i fredags. Fordi det bare er rigtig vigtigt for os, at det er et fælles biologisk barn. Men ak. Det var ikke muligt at finde sæd egnet til befrugtning. Jeg er så ked af det. Vi valgte at fryse de 11 æg. Og ved den cyklus der kommer i maj vil vi prøve igen - denne gang med donor back up. Men som jeg forstår det, er frosne ubefrugtede æg ikke helt så stabile som befrugtede. Men det var vores valg. Og dette er konsekvensen. Jeg har kigget min mand dybt i øjnene og spurgt ham, om han vil elske et barn, der ikke er biologisk hans lige så højt, som hvis det var. Han siger ja, og at jeg aldrig må være i tvivl om det. Men det er slemt for ham, at hans gener slutter her. Og jeg sørger med ham, for det er ikke det, han har fortjent. Han er så god ved alle der har det svært - så karma, træd nu for fanden i helvede i KARAKTER!!!
  7. Sidst var jeg til tandlægen spurgte jeg helt specifikt, om det passede, at ens tænder blev mere sarte, når man blev gravid. Til det svarede hun, at - måååskeeee - kunne man sige at tandkødet blev lidt mere sart og nemmere kom til at bløde, når man børstede på det. Så var man måske lidt mere forsigtig med at børste, og så fik man ikke renset ordentligt. Men myten om "at hvert barn koster en tand", har ikke noget på sig. Derimod anbefalede hun, at man måske bare fik lavet et alm. check inden fødslen, for det var hendes erfaring, at når baby først var kommet, skete der så mange andre ting, at man måske ikke lige kom derop.
  8. Jamen, jeg er helt enig med jer. Min mand har heller ikke været med til alle scanninger og check - det har slet ikke været nødvendigt, synes jeg. Og jeg kan sagtens forstå, at når man er igennem et langt forløb, så er der mange andre ting i livet, der også skal fungere. Jeg er bare så overrasket over, at sygeplejersker, læger m.m. er så overraskede over, at min mand selvfølgelig kommer med - i hvert fald når det kan lade sig gøre og giver mening (for os). Så jeg tænker bare, at der alligevel må være en del slamberter ;-) derude, men vi heldigvis er nogle stykker, der har nogle søde mænd, der bakker op om det fælles projekt. Jeg beskylder naturligvis min mand højlydt for at score billige point hos sygeplejerskerne, meeen det glæder mig, at han trods alt ikke er et helt så sjældent eksemplar, som jeg lige gik og troede! ;-)
  9. Hmmm ok, jamen ved du hvad, så tror jeg ikke, jeg synes, du behøver at invitere. Der er så stor forskel på, hvordan man holder barnedåb. For nogle er det store fester, og for nogle er det de allernærmeste hjemme i stuen. Så når du siger sådan der, så synes jeg, det er ok ikke at invitere.
  10. Ja, det kommer jo så lidt an på traditionerne i jeres familie. Hvordan ville du selv have det, hvis du havde inviteret til jeres barnedåb, men ikke blev inviteret til deres? Hvis du tænker, at du ville blive såret, så skal du nok invitere, hvis du tænker, at du slet ikke ville have skænket det en tanke, så er det nok ok ikke at invitere. Ellers - ville det være en mulighed ikke at invitere dem til barnedåb, men så holde en hyggelig middag for dem ved en anden lejlighed, hvor de kunne møde baby?
  11. Den er svær. Rent principielt synes jeg selvfølgelig også, at man kun skal invitere dem, man har lyst til, og alle kan ikke blive inviteret hver gang osv. Jeg må indrømme, at jeg ville selv føle mig forpligtet til at invitere den anden kusine m. fl. også. Jeg ville have svært ved at lave forskel på den måde blandt søskende.. Så dybest set, ja, så tror jeg, du nok er lidt forpligtet til det... :-(
  12. Åh jeg krydser alt hvad jeg har! Skal selv have taget æg ud på fredag og forhåbentlig lagt op søndag. Held og lykke!
  13. Jeg vil da også sige, at man nu om dage sagtens kan bede folk om at ryge udenfor, uden at fremstå som en total hystade. Start med at sørge for, at der ikke står nogen askebægre fremme, og hvis der så bliver spurgt efter dem, er der jo anledning til at sige - vi har besluttet dette er et ikke-ryger-hjem, så vi vil gerne bede jer om at går uden for. Og for god ordens skyld - nej, jeg synes på ingen måde, du er emsig :-)Hvis folk har været vant til, at de måtte ryge hos jer, jamen, så skal de naturligvis vide, at reglerne er lavet om, og det er du i din gode ret til. Til dit generelle spørgsmål, så synes jeg da det er helt naturligt at vise hensyn, når man besøger andre mennesker - man kan ikke bare gå ud fra, at reglerne er ens over alt. Der går ingen skår af mig ved lige at spørge om jeg skal tage skoene af. Eller om det f.eks. var ok at købe fastelavns-ris til min venindes børn. Jeg var ikke klar over, hvad hendes holdning til børn og sukker var (a propos den tråd der også er herinde et sted) osv. osv. Og som værtinde synes jeg sagtens man bede om at rygning, eller hvad det nu måtte være, foregår udendørs, uden at man er enormt skrap - især hvis det bliver sagt med et smil.
  14. Nu ved jeg ikke, hvor mange gæster I regner med, men hvis I skal servere f.eks. frokost, så overvej at servere varm mad - altså en ret. Det er som regel meget billigere end at skulle købe ind til en masse forskellige små ting.
  15. Ja, skulle de ikke lige tage og ta' sig sammen! ;-) Jeg synes, det går rigtig godt med at stikke mig. Jeg var virkelig sådan ååååh nej, da jeg sad med den sygeplejerske i mandags, men måtte tænke - nå, det blir jo nok ikke bedre end det her! Og så var det faktisk ikke særlig slemt. Jeg har for det første ikke noget særligt problem med nåle, som jeg ved mange har, og så har jeg helt konkret oplevet mere smerte ved et myggestik! Så jeg vil sige, at hvis der er nogen derude, som er meget nervøse ved tanken om at stikke sig, så tag det bare helt roligt. Nogle minutter efter indsprøjtningen svider det lidt, og så har jeg nogle blå mærker på maveskindet. Det er omfanget af forfærdelighed :-) Jeg synes da bare, at vi aftaler, at der totalt held i sprøjten (hehe) for os begge to, så vi følges over i gravid-forummet! :-) Og tak fordi du spurgte til mig, det var rigtig sødt af dig !
  16. Jeg har været så heldig, at jeg både har haft en "rigtig" menstruation og ægløsning efterfølgende, så det er jeg ret glad for. Jeg håber, at min krop finder ud af at arte sig nogenlunde, som den skal, men jeg er udmærket klar over, at det slet ikke er sikkert, og i hvert fald - desværre - ikke er noget, der sker for alle. :(
  17. Ih, hvor bliver jeg bare glad, når jeg hører sådan noget :-) Tillykke!
  18. Er kommet så langt i processen at jeg er begyndt at tage puregon. Skal på Riget på mandag til checkup - håber alt er som det skal være. De klumrer dog stadig i det. Jeg har ikke været der en eneste gang uden, at der har manglet noget i min journal eller noget er blevet noteret forkert ned. Jeg blev endda ringet op dagen efter jeg var blevet sat i gang med puregon, fordi de pludselig troede, at jeg slet ikke var mødt op til samtalen og i hvert fald ikke kunne se, hvilken dosis jeg var blevet sat på. Så bliver man jo slet ikke nervøs for, om man nu alligevel har fået det rigtige at vide, vel?! Men altså, de kan vel deres kram. Ikke?
  19. Da jeg i sin tid fik konstateret pco sagde gynækologen, at der er insulinresistens ligesom ved en sukkersyge, men ikke i så høj grad at man definerer det som en sukkersyge. Ved ikke om det passer, men det sagde han. Nu er det nogle år siden efterhånden, og tingene kan jo have ændret sig, men han sagde at det tit blev brugt ligesom en rest-diagnose - hvis man ikke kunne kalde det andet, kaldte man det pco, og hvis man havde 2 ud af 3 symptomer (eller noget) så kaldte man det også pco. For mit eget vedkommende er det sådan, at der efter 5 år på p-piller ikke er nogen læger, der kan se på mine æggeledere at jeg har pco - og det har jeg nu hørt fra 4 forskellige læger. Så måske er det også en situation, der kan ændre sig. Jeg har aldrig bestræbt mig på at spise på en særlig måde - andet end når jeg gerne vil tabe mig, for jeg er en af dem, der vejer for meget. Det er min holdning - og det er ikke noget jeg har særlig belæg for andet, end det er sådan jeg synes - at man skal spise almindeligt sundt med masser af grønt, groft og magert kød. Og naturligvis få rørt sig. Og så skal man nyde sine desserter og rødvin i weekenden og ikke hver dag. Mit temperament er ikke til skemaer og vejning af broccoli - men som sagt, det er bare sådan jeg har valgt.
  20. Jeg vil bare sige, at jeg får 50% dækket af restbeløbet, og jeg er medlem af gruppe 5. Jeg talte med Danmark forleden, og de sagde, at man ville få 100% dækket ved at flytte til gr. 1, som vist nok er billigere end gr. 2.
  21. Så tror jeg da også, jeg ville tage en tur i Illum eller noget i den stil og finde en smuk klassisk ting. Alternativt kunne det måske være noget til haven, hvis de ikke har haft det før?
  22. Jeg vidste ikke der var flere forskellige? Altså, andet der er en, der er gratis, og så kan man betale sig fra at slippe for reklamerne - jeg har nu bare den gratis version :-)
  23. Som jeg læser dit første indlæg, tænker jeg også mest om det som en "boglig" ting. Men du har selvfølgelig ret i at intelligens - evner - kan vise sig i alle mulige retninger. Jeg tror, jeg tænker sådan om det, at hvis et barn viser særlige evner i skolen, skal der støttes op om det, så det bliver en god oplevelse og interessen for at lære mere styrkes. Lige så vel som et barn, der måske har sværere ved at lære at læse end klassekammeraterne skal støttes op omkring og få nogle succesoplevelser, der ligeledes styrker lysten til at lære mere. Uanset hvad evnen er og hvor interessen ligger, skal der støttes og give selvtillid og så ikke glemme, at succes også kræver et "talent for talentet". Succes består som regel at 10% talent og 90% hårdt arbejde ;-) Når det så er sagt, har jeg aldrig tænkt over det, må jeg nok indrømme. Jeg har aldrig bekymret mig om, at mit barn skulle have særlige forudsætninger. Muligvis fordi jeg lidt reflektorisk tænker, at et barn med høj intelligens nok altid skal klare sig. Men uanset hvem man er, er det vigtigt at de sociale kompetencer styrkes, for det er jo også en del af at være et "helt" menneske.
  24. Her hos os, hvor vi har en del løntilskudsstillinger, er folk ansat på samme vilkår som alle andre (pånær det med lønnen). Dvs. hvis man man er syg, skal til læge, jordmoder eller andet, gælder der præcis de samme regler som for alle andre ansatte. Det samme gælder en evt. afskedigelse, påtale - ja, alle juridiske aspekter af en ansættelse. Så hvis I har en personalehåndbog på dit arbejde, så læs evt. den igennem og se, hvad der gælder hos jer - for det er de vilkår du har.
  25. Ja, det synes jeg, og jeg har også enten flexet ud eller taget en feriedag, hvis vores kat har været syg/skullet til dyrelægen. Jeg er med på, at man ikke kan tage "missers første sygedag", men når man har sagt ja til at have en kæledyr, har man jo også ansvaret for, at det har det godt, og det er nogle gange at blive hjemme hos dem :-)