Mistel

Hej Maria. Nu ved jeg ikke, hvad jeres problem består i, men helt generelt siger man jo, at det ikke er godt at veje for meget. Det gør jeg selv og er også i fertilitetsbehandling. Så - jeg er ved at smide nogle kilo, og så byder jeg ind med at være sund - altså, spise grønt, groft og varieret - være så slank som jeg nu kan nå at blive. Jeg dyrker motion, så min krop er så stærk som mulig. På den måde prøver jeg at "optimere forholdene", om jeg så må sige, og det virkede de tilfredse med på hospitalet. Derudover er jeg meget omhyggelig med at tage min medicin efter anvisningerne - og så accepterer jeg, at resten er ude af mine hænder. Jeg tror, det er det, man kan gøre. En sund sjæl i en sund krop:-) Held og lykke.

Rigtig fin - men jeg stemmer også for en anden farve end sort, når nu det er til et bryllup.

Nå ja, det er selvfølgelig rigtigt :-) Anyway, en ret vi laver tit herhjemme for tiden er pocheret kyllingebryst. Altså, vi pakker dem enkeltvis ind i et tykt lag vitawrap og slår knuder på enderne - koger i 13-15 minutter alt efter størrelse. Steger dem så kort på panden, så de lige bliver lysebrune - men man bevarer saft og kraft inde i kødet, og det bliver blødt og lækkert. Tilbehør: Wok af blandede grøntsager, f.eks. løg, broccoli, gulerødder, sukkerærter, fennikel, peanuts, hvidløg og chili efter smag. Jeg plejer også at stege et par kaffirlime blade med. Lidt vand, soya og hoisin sauce for smag og dyppelse. Vi er på slankekur, så alt bliver målt nøje af + vi har droppet risene - men ellers f.eks. brune ris til, som jo er de sundeste. Peanuts'ne er usaltede, og jeg rister dem lige kort på en tør pande til de får farve - drysser dem over til sidst.

Skal det være slankemad, eller bare almindelig sund mad?

Ja, rigtig fin! :-)

Jeps, man får sprøjtet noget væske ind, så man kan konstatere, at der er fri passage i æggelederne. Jeg synes ikke, det var slemt - jeg kunne faktisk slet ikke mærke det. Så vidt jeg husker tog jeg, på lægens råd, 2 panodiler inden jeg mødet op. Held og lykke :-)

Mine forældre har netop fået installeret et og er meget glade for det. Det er vist ren underholdning at sidde og kigge på elmåleren løbe baglæns ;-) Vi overvejer også at få et. Det er min holdning, at det er absolut godt. Kig på hvor meget el I forbruger på et år og få et anlæg, der passer til jeres behov.

Jo, det kan du tro. Mit blev opdaget ved en tilfældighed. Jeg begyndte at bløde, og det ville ikke holde op. Så jeg fik tid til gynækolog og troede i øvrigt - seriøst - at jeg var meget, meget alvorligt syg. Hvorfor jeg blødte ved jeg ikke. Måske stress og det holdt op af sig selv til sidst. Gynækologen konstaterede så pcos - mere eller mindre ved bare at kigge på mig. (Overvægt, tyk mave, uren hud og sorte hår på benene bl.a.) Og så blev det konstateret ved blodprøve og scanning. Jeg synes evt., du bare skal gå op til din læge og sige, at du gerne vil henvises til gyn for at blive undersøgt for pco. Det er helt legitimt. Når jeg så siger, jeg har det i mild grad, er det dybest set et gæt herfra, og det skyldes: Da min gyn i sin tid diagnosticerede det, sagde han hverken at det mildt eller slemt. Han satte mig bare på p-piller med den besked, at når jeg ville have et barn, skulle jeg komme forbi ham før jeg smed p-pillerne. Han ville så undersøge, om der var "andet" i vejen. Grunden var, at når jeg så smed p-pillerne, er der i starten et "vindue", hvor man som pco-pige er mere fertil, og det skulle vi udnytte. Jeg har så været på p-piller i ca. 5 år. Tog op til ham i oktober, hvor det viste sig, at jeg ikke havde andre problemer, men det havde min mand så desværre, så derfor er vi henvist til ICSI på Rigshospitalet. Det pudsige er så, der, efter jeg har smidt p-pillerne, er 4 forskellige læger, der har sagt til mig, når de scanner mig, at de ikke synes, "at det ser ret polycystisk ud". Hvis ikke de vidste bedre, ville de sige, at jeg var fuldstændig normal. Så mit bud er - p-pillerne har hjulpet mig rigtig meget. Jeg lever - generelt - sundere. Jeg har både vejet både mere og mindre end det jeg gør nu, men mit udgangspunkt er nok sundere end den gang. Altså, mere motion, mere grønt, mindre junk. Jeg skal lige nu tabe 10-15 kg (nok snarere 15 end 10), og det går pt forholdsvist "nemt" med diæt og nogenlunde mængder af motion - noget som nærmest var utænkeligt før. Jeg har læst flere steder herinde, at man bliver sat på p-piller. Måske er min grund, at jeg har været på p-piller så længe. Jeg har aldrig benyttet mig af Spis dig gravid-bogen og kender den ikke. Min personlige holdning er, at kulhydrater ikke er forbudt, men helst skal være grove - altså fra rugbrød, brune ris, grov pasta osv. Lige nu, hvor jeg i hverdagen holder mig til ca. 1300 kalorier om dagen, er der ikke plads til ret mange kulhydrater, hvis der mængde-mæssigt skal være nok mad.. Summa summarum - jeg har ikke et rigtig godt svar. Men absolut ring til din læge og få en gyn henvisning. Det er min opfattelse at pco er blevet en mere kendt diagnose og dermed også accepteret. Det er min holdning at den gyldne middelvej er godt til alt. Altså, sund, afbalanceret kost med plads til fest. Men jeg kender ikke til "ingen kulhydrater kuren", jeg er ikke læge eller kostvejleder - det er bare min personlige holdning. (Bare så vi er helt på det rene med det ;-)) Nå ja, og så oplever jeg sukker som et afhængighedsskabende stof. Men jeg haft held med at spise krom-piller. Og så tage en kold tyrker, hvor jeg er mindst lige så hidsig som en, der lige har droppet smøgerne. Men efter ca. 1 uge bliver det bedre. Jeg håber, jeg har sagt et eller andet, du kunne bruge. Ellers undskylder jeg for langt og kedeligt! :-)

Det er simpelthen så flot at du har tabt sig så meget! Jeg kommer lige med et rigtig irriterende og muligvis ikke særlig brugbart råd. Ville det give mening at fryse resten af kagen ned, og så kun spise et stykke om f.eks. lørdagen? Det er sådan noget, som fungerer - sådan ok - for mig. Om ikke andet fordi, det er sådan lidt ude af syne ude af sind, når den ligger i fryseren...

Åh, det kunne nærmest være mig, der havde skrevet det indlæg! Vi har præcis samme højde og drøjde - jeg vejer nu nok lidt mere.. Og jeg er også fået det spørgsmål MANGE gange. Man bliver skide ked af det, sådan er det. Men jeg er begyndt at tage hævn. Bare virkelig vade rundt i, at folk har dummet sig. De får det vildt dårligt, og det er faktisk lidt sjovt ;-) Og man tager ligesom magten lidt tilbage. Men udover det, så tillader jeg mig ligesom et af de andre indlæg her at tænke pco? Det har jeg - ikke i meget høj grad, men alligevel.. Det kunne godt lyder lidt sådan selvom jeg ikke er læge eller noget som helst andet. Under alle omstændigheder - op med humøret. Vi kommer alle i forskellige former og farver. Og det må vi godt.

Nå, men det skal han altså. Punktum. :-)

Sådan noget er bare altid rigtig, rigtig svært. Jeg tænker sådan her: Hvis manden ikke er ordentlig/acceptabel far for dig, så er han heller ikke en acceptabel morfar for din søn, og når din søn bliver gammel nok til at spørge, så er det det svar, han får. Men altså - virkeligheden ser jo ikke altid så dejlig enkel ud. Så. Du kunne jo overveje at tage kontakt til ham nu, mens du stadig er gravid og mærke efter om han er anderledes, eller han stadig er en person, du ikke ønsker i dit liv. Folk ændrer sig jo. Og måske fortjener han en second chance? Men hvis han stadig er et sted i sit liv, der ikke er foreneligt med dit, så synes jeg ærlig talt heller ikke, det er foreneligt med din søns liv. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Du er mor. Du ved bedst.

Tja, engang troede man at frisk frugt gav kolera. Så det er jo ikke helt skørt, det du siger :-) Jeg tror faktisk ikke, vi var helt så bevidste om sundhed for 10-20 år siden. Det er også et spørgsmål om "mode", eller hvad man nu skal kalde det. Og evt. en modreaktion på mange års "Macdonaldisering" af vores mad og spisevaner. I min optik i hvert fald. Men - vi kan jo ikke vide det. Vi er ikke klogere end videnskaben og almindelig sund fornuft tillader os. Og måske se sundhed i et mere helt billede. At vi er glade og har det sjovt. At man ikke træner sig ihjel og kun lever af selleri. Men er i balance - både mentalt og fysisk. Elsker sin chokolade og bærer over med den lille delle på maven. Men samtidig gør sin krop glad ved at lade den foretage det fysiske arbejde, den er skabt til. Den gyldne middelvej..:-)

Jeg synes altid, det er en god ide at overveje og undersøge fordele og ulemper, og en diskussion skal der da være plads til:-) Når/hvis jeg får børn skal de vaccineres, fordi jeg kan huske alle mine børnesygdomme, fordi jeg var så hundesyg - og de var alle i børnehavealderen. Så 1-2 dages dårligdom af en vaccination er langt at foretrække over det, jeg var igennem med den reelle sygdom. Derudover skal man huske, at røde hunde kan være en ganske alvorlig sag for voksne kvinder, ligesom fåresyge kan være det for voksne mænd - og jeg ved faktisk ikke, hvornår man er "voksen" i forhold til børnesygdomme. HPV vaccinen vil jeg give både min søn og min datter uden at betænke mig overhovedet. Der er tale om en relativ almindelig og meget farlig kræfttype. Influenzavaccinationen tager jeg aldrig. Hvorfor? Jeg er ikke i nogen særlig udsat gruppe, og så har jeg aldrig haft influenza i mit liv - ikke så vidt jeg ved i hvert fald :-)

Alt det jeg ikke må få på min åndssvage slankekur. Lige nu pizza. Jeg tager lige et glas vand i stedet for. Det er næsten det samme.

Mht. den konfirmation synes jeg bestemt heller ikke, at det skal ende med et valg om gaver eller ingen gaver - og der skal på ingen måde være tale om tvang. Jeg (som vel og mærke ingen børn har!) har en ide om, at det hedder, at barnet kan gå til konfirmationsforberedelse, og hvis vedkommende så finder ud af, at han/hun ikke ønsker at blive konfirmeret, så fint nok. Vi skal nok holde en fest alligevel, men man skal vide hvad man siger hhv. ja eller nej til. Jeg har ikke lyst til bare at holde en fest for festens skyld. Men jeg har enormt meget lyst til at fejre at mit barn tager en voksen, informeret beslutning om sit ståsted :-)

Tjah, det er jo et godt spørgsmål. Fordi som udgangspunkt er den ene holdning jo ikke mere rigtig end den anden. Hvis det lykkes min mand og jeg at få børn, skal de døbes, fordi det vil jeg have. Han er dybest set helst fri. Men det er nok sådan, at det er vigtigere for mig, at de bliver døbt, end det er for ham, at de ikke bliver døbt. Og hvorfor så? Fordi jeg føler mig godt forankret i den danske folkekirke. Jeg går ikke i kirke hver søndag eller noget, men det er der, jeg hører til, og jeg synes, det er en god "hylde" at indsætte et lille barn på. - Hvis det giver mening. Af samme grund blev vi velsignet i kirken (vi havde først rådhusbryllup af praktiske årsager), fordi jeg synes, den er en god hylde at lægge ægteskabet på. Igen - min mand var sådan set ligeglad så længe det blev en dejlig, sjov og romantisk dag. Så måske skal du bede din mand om at kigge lidt dybere ind i sig selv og virkelig mærke efter, hvad det er, der betyder noget. Fremfor kun de "ydre" ting - altså tradition og sådan gør man. Og måske findes der endda et argument, du selv kan stå inde for. Og hvis ikke - ja, så er det jo simpelthen et valg, der skal tages. Men husk begge dele kan gøres om senere..

De er bare så imponerende - hvor er du dygtig! Jeg synes på en eller anden måde, at glaskortene er kønnest. Hvis du vælger de andre, tror jeg det er rigtig vigtigt, at papstykket er helt glat skåret og ikke klippet (som giver en lille smule hakker). Men altså, hold da op!

De er FANTASTISKE!! Åhr, hvor er jeg træt af, at jeg umuligt kan nå det i denne påske! Spørgsmål: Hullet i æggeskallen, når du skal fylde det med dej - er det bare mindst muligt, eller er det lige så stort, som det man kan se på billedet?

Altså - jeg ved godt, at den lovlige topfart på motorvejene er 130 - på trods af det er lavet om efter jeg har fået kørekort. På Sjælland er der dog ikke så mange steder, at man må køre 130. Omkring Kbh er det alt sammen 110 - Det skifter ude omkring tja - Næstved eller sådan noget. Så er der nogle få korte stræk, hvor man må køre 130 og så skal man bremse ned til 110 igen, hvilket er vildt irriterende! Når det skifter til 130 er der et lysegråt skilt, hvor der står at 110 ophører (implicit 130 starter), men der er ikke skiltet med et rundt skilt med rød kant og 130. Jeg synes, de lysegrå skilte er svære at få øje på, og det er simpelthen ikke altid, jeg ser dem. Så på den måde kan man jo godt argumentere for, at der ikke skiltes med 130 - snarere med at 110 ophører. Og øhm.. jeg kender altså godt færdselsreglerne...

Jeg vil sige 110. Når farten skifter til 130, er der sådan et "110 km ophører" skilt, som nærmest er umuligt er lægge mærke til - men ret beset bliver der jo så skiltet.. Hvorfor spørger du egentlig?

Hvor er den flot!! :-)

Det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg er i gang med samme behandlingsforløb som dig, og jeg kan kun sige, at jeg forstår... Hvilket du sikkert ikke kan bruge til så meget, men alligevel.

Min mand og jeg er jo i fertilitetsbehandling. Vi er tilknyttet Riget, og vi er kommet så langt, at jeg skal have taget æg ud på fredag og forhåbentlig kommer der nogle fine sunde ud, der kan mikroinsemineres og blive lagt op igen søndag. Åh pyh - hvis der er nogen, der magter at krydse fingre, tager jeg imod alt jeg kan få!! Nå - men en ting, der virkelig undrer mig, er, at jeg flere gange er blevet mødt med stor, stor overraskelse fra sundhedspersonalet, når det viser sig, at min mand er gået med til diverse møder, planlægning af behandling m.v. Så sent som i dag ringede jeg ind til sygeplejerskerne, fordi jeg var blevet i tvivl om, jeg skulle stoppe med at tage puregon, når jeg havde taget min ægløsningssprøjte i aften. Grunden til jeg blev nervøs var, at min mand har spurgt mig HUNDREDE gange om det nu passede, så jeg til sidst blev i tvivl. Dette forklarede jeg sygeplejersken, som svarede: NÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH, hvor er han bare sød!! Hvor er det dejligt, at din mand er så involveret og støttende. Det er jo bare fordi han vil passe godt på dig! Altså, jeg kom til at grine lidt. Ja, jeg har jo jordens dejligste mand, som passer bedre på mig, end jeg nogensinde kunne have bedt om, og som er så sød og kærlig. - Men tænker jeg bare - er det virkelig så usædvanligt, at mænd interesserer sig for denne del af processen? Og i så fald - hvad fanden bilder de sig ind?! Hvad er jeres erfaringer, piger, er det ikke noget som man bare kan tage som en selvfølge?

Ja! Min veninde havde virkelig, virkelig dårlige tal og fødte en fuldstændig 100% velskabt datter. Det skal nok gå!