Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle skrve min fødselsberetning, eftersom jeg ikke er så aktiv til at skrive herinde ellers.
Men jeg har besluttet mig for at jeg SÅ gerne vil dele oplevelsen, med så mange sommuligt. For det var bare sådan en god fødsel:-)
Mandag d.2/7:
Min mand har taget fri, fordi jeg skulle til sidste jordemordertjek. Er 40+4 den dag, og vi skal snakke om evt. tid til undersøgelse forud for igangsættelse, og det ville min mand gerne støtte mig i. :biglove
Vi står op kl 7, og tager til jordemoder kl 8.40. Jeg har kendt jordemoderordning. Så det er min dejlige jordemoder Lise jeg kommer ind hos som sædvanlig. Hun tjekker urin og hjertelyd, og skønner bebsen til at veje 3500 g. Vi snakker endnu en gan om hvad det mon er for en, da vi ikke kender kønnet.
Vi får en tid til den efterfølgende fredag, men som Lise siger "så mødes vi jo nok inden da".
Og jeg skal da love for at hun får ret.
Vi kører hjem igen, og det er egentlig meninegn at vi skulle afsted til Ringsted umiddelbart derefter for at shoppe. Men den mand der skal sætte gardiner op i børneværeslet ringer og siger at han kommer altså nu.
Derfor sætter jeg mig i stedet ved computeren, og læser babyklar
Kl 10. får jeg et mærkeligt niv i maven, og tænker at det var da godt nok en plukve der ville noget. Jeg kan ikke rigtig holde ud at sidde ved computeren, fordi det spænder i rygge og maven. Men det har jeg prøvet mange gange i graviditeten.
Jeg sætter mig i stedet i sofaen, og kan mærke at jeg også får ondt i lænden.. Også noget jeg har døjet meget med i graviditeten. Jeg tæner bare, åh nej skal det nu gøre så ondt så jeg ikke kan shoppe.
kl. 11 er der sat gardiner op, og vi kører til Ringsted.
På vej i bilen får jeg endnu to af de der niv i maven, på de 25 min det tager at kører derop.
Nu falder det mig for første gang ind at der er noget i gærde, men jeg synes ikke jeg vil fortælle det til min mand, for sådan noget kan jo gå i stå.
Vi ankommer til Ringsted, og går først i H og M og køber en body til babyen. Dereftergår vi over i Outletcentret.
Imens vi går rundt der får jeg endnu et par niv, men har ikke rigtig en ide om hvor langt der er imellem.
kl. ca. 13 går vi på mac D og imens min mand køber maden, kommer endnu et niv, som gør lidt mere ondt.
Jeg beslutter derfor at det nok er tid til at fortælle manden at der måske er noget i gærde.
Han tager det helt cool, vi aftaler at fortsætte med at kigge lidt i butikker.
kl. 14 har jeg haft et par til af dem der der niver lidt mere, så jeg siger at jeg gerne vil hjem.
kl. 15 er vi hjemme igen, og jeg kan mærke at der kommer lidt flere af de der niv, men de er absolut til at holde ud. Derfor beslutter vi at hjælpes ad med at rydde op i et skab i værkstedet..
Det bliver dog så som så med hjælpen fra min side, for de der nov kommer nu med 20 min mellemrum, og jeg har brug for at sidde ned og koncentrere mig når de er der. Og manden får af vide at han skal vente med at snakke til de er overstået.
Kl. ca. 16.30 synes jeg at det begynder at være lidt øv, så jeg vil lægge mig lidt i sengen. Det er dog ret svært at finde ro, og når veerne kommer bliver jeg nød til at rejse mig og rotere lidt med underlivet
kl 18 går jeg ned igen får at få lidt at spise, men det er helt umiligt for mig at sidde ned, da veerne nu kommer med ca. 10 min imellem. Defor går jeg i seng igen.
Min mand begynder at pakke det der mangler i tasken til sygehuset, og smøre sig en madpakke, men kl ca. 20 fortæller jeg ham at nu skal han altså blive hos mig.
Kl. 20-22 går med at jeg ligger i sengen mellem veerne, men ved hver ve skal jeg op og stå, og rotere med uderlivet.
Jeg støtter mig til vinduet over min seng, og min mand holder mig på lænden under veerne. De gør godt nok ondt de veer der nu, og jeg har mistet overblikket over hvor langt der er imellem. Defor tager min mad tid. Kl. 21 spørger jeg ham hvor langt der er i mellem, og om det mon ikke er nu vi skal ringe til jordemorder Lises vagttelefon.
Min mand siger at der stadig er 7 min imellem, så det nok er lige tidligt nok.
Jeg kan huske at jeg tænkte øv, og at min mand var lidt streng og dum lige der, for de gjorde hammer nas de veer der.
Kl 21.45 siger min mand så at nu går det altså stærkt, for nu er der kun 3-4 min i mellem og de varer 1 min. På det tidspunkt tænkte jeg mest på at et føltes som om jeg skulle på toilettet. ( en føelses der senere skulle vise sig at være pressetrang)
Kl 22. ringer jeg til Lise. HUn kan godt høre at det er nu der ernoget på færde, men hun synes jeg skal prøve at vente en time, og se om det stadig er lige så regelmæssigt. Da jeg ikke har forstået at det er pressetrang jeg har, så fortæller jeg hende ikke om det. Jeg kan huske at jeg synes det er lidt hårdt at skulle vente den time, men den går hurtigt alligevel.
kl 23. ringer jeg til Lise, og vi aftaler at mødes på FG en halv time senere.
Jeg får tøj på. Min mand går med hunden, selvom jeg ikke lige synes det var det fedeste lige der.
Vi kører ned til sygehuset der heldigvis kun er 5 min kørsel væk, så jeg når kun at have en ve på vej der ned, og så en igen lige da vi kommer ind.
Lise står klar til at tage imod os, og nøj hvor er jeg glad for at se hende.
Jeg kommer ind og får kørt en strimmel, og alt ser fint ud. Jeg synes dog at det er noget af det mest pinefulde at ligge der med veer og så skulle ligge STILLE :prik
På det her tidspunkt er jeg endnu ikke klar over hvor tæt på det hele er, så da Lise undersøger mig og siger at jeg er 9 cm åben, så er manden og jeg ved at tabe kæben. Lise spøger hurtigt om ikke der var noget med at jeg gerne ville føde i vand. Jo det er rigtigt får jeg sagt. Lise siger til min mand at han må få mig i tøjet for, så vil hun løbe over og tænde for vandet. :biglove
Jeg kommer med meget besværet i tøjet, og bliver kørt i kørestol over på fødestuen, for jeg kan simpeltehen ikkke gå for veer. Min mand hjælper mig ud af tøjet igen, og jeg kommer under bruseren indtil fødekaret er klar.
Jeg synes der går en evighed, under bruseren. Men i virkeligheden kommer jeg i karet kl 24.00, så det er kun en halv time efter vi er ankommet til sygehuset
Lige så snart jeg kommer i vandet føler jeg at jeg kommer i himlen. Det er som om der ikke er noget der gør ondt mere :7himmel
Lise lytter efter bebsens hjertelyd og den er fin. Hun spørger om jeg føler trang til at presse, og det gør jeg jo. Har jeg jo efterhånden gjort længe. Hun siger at jeg gerne må forsøge at presse med.
Efter et par små pres går vandet i et prop, og så kan jeg huske at jeg virkelig følte jeg sku presse. Jeg glider ned i det lidt dybere vand i karet, og sætter mig på alle fire. Jeg presser til et par gange, og begynder at kunne mærke hovedet presse lidt på.
Jeg kommer i tanke om at vi har aftalt at manden skal med i karet hvis muligt, og jeg siger til ham at han vist skal skifte til badeshorts nu.
Inden han kommer i vandet presser jeg to gange til, og så er hovedet sørme ude. Det sveg en del lige inden, men jeg er alligevel ret overrasket over at det gik så nemt.
Jeg siger til min mand da han er kommmet i karet at han skal mærke hovet, og han tror at han bare skal mærke lidt af hovedet så han bliver ret overrasket over at det er ude. Og Lise bliver ligeså overrasket, for hun kan jo heller ikke rigtig se det under vandet.
Jeg lægger mig nu op af min mand, og han holder mig under armene, for jeg er efterhåndet lidt træt. Efter ganske få veer er babyen ude kl 00.54, og den svømmer lidt rundt i vandet som de skal når det er en vandfødsel. Jeg får den op på maven, og skynder mig at se at det er en PIGE :kuller
Bagefter har min mand fortalt at hun faktisk var ret blå lige der, men det så jeg ikke fordi jeg havde så travlt med at se hvad det var for et køn. Pg efter et par gnub i ryggen fra Lise skriger babypigen højt og flot.
Vi sidder lidt i karet alle tre, og Lise tager en masse billeder.
Jeg føder nemt moderkagen i vandet, og babypigen kommer med sin far op af vandet imens jeg skyller mig.
Bagefter bliver jeg synet, en del sting så det tager ca. 45 min.
Lise undersøger også babypigen som vejer 3920 og er 53 cm lang og får topscore.
Alt i alt en fantastisk fødsel
Min skønne lille datter
Os alle tre i fødekaret
Min helt igennem fantastiske jordemoder Lise, "tester" Sofia. Det passer ikke damen