ennas123

Vi gør det sammen med vores Mikkel på næsten 3, som også synes at den lille "orm" er meget spændene i øjeblikket.

Hvordan vil du bedst kunne beskrive smerten- hvordan er den fordelt i kroppen fra hvor veerne første begynder at bide/til vandet går? Ved min første graviditet startede mine veer som små mens-smerter, så små så jeg ikke var helt klar over at det faktisk var veer. Først efter jeg havde fået kørt en ctg-strimmel (var inde for at skulle sættes igang) og en JM sagde at der skete noget hvert 3-4 min. Efter de tog vandet begynde veerene at gøre rigtigt ondt. Ved anden graviditet startede mine veer her hjemme og de var rigtig kraftige lige fra starten af. Og vandet blev først taget ca. en time før jeg fødte. Ved begge graviditeter har smerten været som MEGA mens smerter og har været i lænden, underlivet og det nederste af maven + til sidst helt ud i baller og ben. Hvad gjorde du for at slappe af så vidt muligt? Jeg havde som fødselsforberedelse gået til gravid-yoga (hvilket varmet kan anbefaldes) hvor vi lærte at bruge vores vejrtrækning under veer. Og det brugte jeg rigtig meget. + jeg begge gange bedst har kunne arbejde mine veer når jeg sad op, første gang på en fødestol og anden gang på toilettet(det gik så stærkt at jeg ikke kunne nå at komme på fødestolen) Først gang fik jeg epiduralblokade som jeg var glad for. Anden gang fik jeg kun lidt ilt som var godt sammen med mine vejrtrækninger. Og så kunne jeg ikke undvære støtten og hjælpen fra min mand. Hvad tænkte du da slimproppen gik og den første tegnblødning viste sig, blev du bange fordi du også selv frygtede fødselen, eller var du mere rolig- hvordan tacklede du det- eller havde du svært ved at forholde dig til de tegn?? Første gang blev jeg jo sat igang så, så hverken slimprop eller tegnblødning. Anden gang havde jeg tegnblødning hjemme, men den kom sammen med veerne, og da mine veer var så kraftige lige fra start tænkte jeg ikke så meget på den. Lidt alla som overstående første spørgsmål- hvordan var smerten fordelt i kroppen under fødselen og da den lille næsten var født- inden resten af kroppen blev født? Lige inden den lille kom ud fik jeg føgelsen af virkeligt at skulle på toilettet og en volsom træng til at presse, dette er en meget mærkelig fornemmelse og man kan næsten ikke lade være. Lige da hovde fødes fik jeg en fornemmelse af at det brænder og sviger helt vildt forneden, men det forsvinder igen lige når hovdet kommer ud, og resten at kroppen gled ligesom bare ud.. OG nu kommer så den bedste føelse af dem alle: Når den lille kommer op på maven og det hele er overstået. Alt smerte er væk og det er bare den største glæde, lykke og kærlighed jeg har oplevet! :biglove Kan godt forstå at du er bange/nervøs. Det har jeg også været begge gange. Men du skal nok klare det! For det er det hele hver til sidst! :goodluck :goodluck

ihh... Nu sidder jeg og tuder.... Har mange minder til den sang..

Kæmpe stort tillykke! :balloon

TAk for en god beretning! Og stort tillykke med jeres lille Maja!

Stort tillykke med hende! Og tak for en dejlig beretning! Og dejlige billeder!

HEr har vi efterhånden også fundet en god rytme i hverdagen. Har dog lige haft det første tigerspring (Tror jeg, han har sovet dårlig, været ked, og jeg har ammet konstant) Men nu er min lille glade Marcus tilbage :loveshower Vi kæmper lidt med hans vægt i øjeblikket da han har tabt sig selv om han får mad hele tiden. Så vi skal til vægt kontrol i næste uge og jeg håber bare at han har taget på, ellers skal vi til at give lidt flakse ved siden af. Her er Mikkel også bare en god storebror. Han er bare SÅ sød ved Marcus og vil gerne være med til alt, hvilket han får lov til. Men han prøver virkligt mine grænser af. Han er mega fræk og hører ikke efter. Også er der lige pludselig mange ting han "ikke selv kan", fx. at tage tøj og sko på.. <_< Men det skulle være helt normalt... Åhh.. vægten... Synes ikke den går så hurtigt ned af. Er langt fra min normal vægt. Glæder mig sådan til jeg kan komme ud og løbe igen. Nu går jeg flere ture om dagen men synes ikke rigtigt det gir noget <_< Prøver at holde mig fra alt der hedder slik og søde sager, sodavand ovs.. Men jeg har noget at gå efter, for vi skal nok til lalandia til jul og der ville jeg jo gerne være pæn når jeg skal i badetøj.. Jeg bløder også stadig lidt. Håber snart det stopper. Men elsker at være mor til to selv om det til tider er hårdt! I får lige et billed af mine drenge.

Var til hører screning med Marcus i går (for anden gang) Da de første gang ikke fik noget resultat på hans venstre øre. Så de ville prøve igen. Hun prøvede med to forskellige slags undersøgelser, den normale + en hvor hun satte elektroder på hans lille hoved. Men hun kunne stadig ikke få noget resultat ved 35 decibel. (som de skal kunne hører i følge sundhedsstyrelsen) HUn prøvede så at skrue op på 45 decibel og her fik hun et fint resultat. Hun mente at han måske har en snæver og kringlet øregang. Så vi skal der ind igen om en måned og prøve igen. For så er han jo vokset det mere også kan lægen bedre komme til i hans øre. SÅ vi håber på at der kommer et godt resultat om en måned, for ellers er der en mulighed for at han har nedsat hørerelse på venstre øre. Godt jeg havde manden med, for jeg begyndt bare at tude da lægen fortalte at der ikke kunne måles noget resultat. :boo Ville ikke noget særligt med dette indlæg, trængte bare til at komme af med det... :huug

tak for de positive historie. Tager det mere roligt nu. Tror måske også lidt at det var homonerne der fik mig til at blive så ked. Men vi håber på det bedste og tager det som det kommer..

Jeg fik mine da jeg var ca i uge 37+ med den første. Fik heldigvis ikke flere med nr 2.

når man pludselig er blevet stor forbruger af ammeindlæg og bleer. når man kan fører en hel samtale med en der ikke svare igen med andet end små gryndt og lyde.. når man pludselig får to våde pletter på ens trøje ved lyden at baby gråd.

Uhh.. Glæder mig til at hører resten! Du er bare god til at fortælle.

Hold da op nogle flotte tests! Der er da ingen tvivl! :loveshower

ønsker jer rigtig meget :goodluck :goodluck

super dejlige billeder! :loveshower

Stort tillykke! :balloons

Kæmpe stort tillykke med ham! :balloons

Så blev det endelig min tur. Jeg havde termin d. 13/5-12 og da det blev d. 15/5 var jeg ved at være godt utålmodig. (Gik 12 over første gang)så jeg tog med familien på en 7 km lang cykeltur med håbet om at det ville sætte gang i veerene. Men da vi kom hjem og det blev sengetid, var der ingen tegn på at jeg skulle gå i fødsel. 16/5-12 Kl. 4.45 Jeg vågner og skal som altid på toilettet. Men kan mærke at der er noget der ikke er som det plejer. Jeg har ondt og det er ikke kun min plukveer. Jeg går på toilettet og tilbage i seng. Kl. 5.10 Nu er jeg ikke i tvivl om at det er veer jeg har. Og jeg vækker manden og siger til ham at nu er det nu! Kl. 5.30 Jeg begynder at tage tid på veerene og de kommer allerede med 2-3 mins mellemrum og varer 1-1½ min og tager hurtigt til i styrke. Kl. 6.15 Min mand ringer til hans mor som skal passe på den store imens vi er på hospitalet. Kl. 7.15 Veerene er nu så kraftige at jeg synes vi skal afsted. JEg ringer til FG og taler men en sød JM der undervejs i samtalen må hjælpe mig med vejrtrækningen. Og hun synes vi skal komme ind med det samme. Kl. 8.00 Vi ankommer til FG og jeg har så ondt at tårene triller ned af mine kinder. Vi bliver modtaget at en sød JM og JM-studerende. Og vi bliver vist ind på fødestuen. Jeg bliver undersøg og er 2.5 cm åben. Veerene tager til og jeg får lattergas, men jeg bliver dårlig af det så jeg må nøjes med ilt. Kl. 9.15 Jeg bliver undersøgt igen og er nu 3.5 cm åben og vandet bliver taget. Og jeg får klyx. Og samtidig beder jeg om at få en epiduralblokade som de bestiller til mig. Kl. 9.35 Jeg kommer på toilettet og vælger at blive der ude da jeg finder en god metode at arbejde med veerene på siddende på toilettet. Og min søde mand hjælper og støtter mig så godt han kan. Kl 10.00 Jeg får pludselig pressetrang. Og bliver hjulpet ind i sengen igen hvor jeg bliver undersøgt igen og nu er jeg faktisk fuldt åben! Og bliver bedt om at gispe under veerene. Og epiduralblokaden bliver afbestilt. Kl. 10.05 Jeg får lov at presse med. Og efter 2-3 pres kommer Marcus til verden. Kl. 10.10 Marcus er født. Han kommer op på min mave, er lidt blå og har haft navlestrengen rund om halsen. Men begynder hurtigt at skrige og får den rigtige farve. Den stolte far klipper navlestrengen. Kl. 10.20 Moderkagen fødes og jeg bliver syet for et par små bristninger. Kl. 11.00 Alle forlader stuen og vi får fred til at lærer vores lille dreng at kende og ringer hjem til den nybagte storebror og fortæller at nu er lillebror endelig kommet til verden. Kl. 12.40 Marcus bliver målt og vejet 55 cm lang og 3690g Kl.14.20 vi bliver overflyttet til barselsgangen. Jeg har fået lov at blive et par dage da jeg havde store problemer med amningen første gang. Amningen kommer hurtigt igang og lykkes helt uden problemer denne gang :loveshower Så dagen efter tager vi hjem med vores lille nye søn! Nu har vi været hjemme i 12 dage og det hele går lige som det skal og storebror er SÅ stolt og viser glad sin lille bror frem til ALLE! :biglove

Synes det er lidt forskelligt fra dag til dag. Marcus har både dage hvor han er meget vågen og skal have mad hele tiden. Men også dage hvor han sover og sover og kun er vågen når han er sulten ca 3-4 time og så når han skal have en ren ble. Jeg har det på samme måde, kan ikke huske hvordan Mikkel sov da han var så lille. Faktisk er der mange ting som jeg ikke rigtig kan huske fra jeg fik Mikkel. Og det er altså kun knap 3 år siden.. Mærkeligt... :unsure

Jeg fik dem lagt da jeg skulle have den første. Jeg skulle have 4 bistik men da hun have givet mig 1½ kunne jeg ikke holde det ud mere! Det gør sindsygt mega ondt! Så vil ikke anbefale dem! AV!

Jeg har begge gange haft hospitalsskjorte og de så frække netunderbukser på..

Vi havde også sex helt frem til fødslen i begge graviditeter... :loveshower Nu skal vi så bare igang igen her efter fødslen.. <_<

Jeg har også altid ønsket mig en pige. Men det kunne min mand ikke finde ud af at lave :P Nu har jeg 2 helt fantastiske drenge (og skal ikke have flere børn) og kunne slet ikke forstille mig det skulle være anderledes. :biglove

Da jeg var til JM tjek da jeg var gået over tid (40+2) skete der ikke noget ud over det sædvanlige. Ingen undersøgelse og ingen tid til igangsætning. Men fik besked på at jeg skulle ringe til svangergangen når jeg var 41+0 og aftale en tid til en samtale om igangsættelse. Men det gik jo heldigvis igang af sig selv (40+3) Håber snart der sker noget hos dig! :goodluck og ve-støv til dig.

Bare rolig, overskuet skal nok komme tilbage! Men tag dig bare god tid. :kram2