Mialouise

Hej alle sammen. Jeg har et spørgsmål ifht. tosprogede børn. Jeg taler dansk til vores dreng og min mand engelsk til vores dreng. Han er to år og 3 måneder nu, men han siger ikke andet end nogle enkelte ord og rigtig mange søde "babylyde". Han kan godt forstå hvad jeg siger til ham som "er du tørstig?" og "kan du give mor skoen?", men han taler altså ikke. Jeg har haft ham til læge og ørelæge og de siger at alting ser fint ud (han var dog lidt rød pga. noget forkølelse). Min svigermor er virkeligt efter mig og siger at han må have ADHD og en masse andres lidelser når han ikke taler endnu. Jeg prøver at forholde mig roligt osv. men kan ikke helt slippe det. For mig at se så er han en glad og klog lille dreng, som er god til at lege selv og elsker at sidde og pusle med ting. Og hende, der passer ham, har heller ikke kommenteret på at der skulle være noget galt. Hvornår synes I at jeg skulle begynde at blive bekymret? Har i andre nogle erfaringer med om det taget længere tid for tosprogede at tale?

Hej alle sammen. Jeg fik en søn for lidt over to år siden og nu går jeg med tanken om at det kunne være at det var tid til at få en mere. I forhold til alder så ved jeg ikke om det passer godt sammen, men jeg vil gerne have dem så tæt på hinanden at de stadig får glæde af hinanden. Hvad er jeres erfaringer? Jeg har også en anden bekymring. I min sidste graviditet fik jeg lever betinget graviditetskløe og det var simpelthen et mararidt. Jeg havde det så dårligt. Jeg ved at der er en 50-75% chance for at få det igen i næste graviditet, så jeg ville egentlig høre om dem der har haft det mere end en gang om det var lige så slemt? Ved mig tog det dem lang tid at opdage, men jeg ved ikke om det er "bedre" når de opdager det tidligere?

Det var dog en ubrugelig "se mig" kommentar. Fint, hvis det ikke er noget du vil eller "tror på", men det vil mammalouise tydeligvis. Nå, pyt. Tillykke med din lille! Jeg havde ikke købt en babynest inden jeg fik min dreng fordi han skulle jo sove sin tremmeseng. Og jeg havde faktisk en "hvad skal jeg dog bruge den til" holding, men det kom jeg altså til at fortryde senere. Min dreng havde kolik, så jeg skulle op MANGE gange hver nat og fik flyttet tremmesengen helt op ved siden af min seng. Jeg lå i en masse mærkelige stillinger for at kunne amme ham i søvn og sove sikkert, for jeg turde ikke flytte ham da han var faldet i søvn. Og midt i alt det så fik jeg aldrig taget mig sammen til at købe en. Det har jeg godt nok tænkt tilbage på mange gange fortrudt. Hvis du har overskuddet kan du jo eventuelt sy en? Ellers så findes der altså nogle ret søde nogle fra donebydeer. Men ja, jeg har jo ikke haft en, så kan ikke sige hvordan det er, men jeg fortrød i hvert fald kraftigt at jeg ikke købte en. Især fordi at jeg var "tvunget" til at ligge på en side og jeg har en ide om at jeg ville kunne have løftet ham om på den anden side uden at vække ham, hvis jeg havde haft den. I øvrigt - noget andet jeg virkelig har fortrudt jeg ikke fik købt noget før var bobles - især med de problemer min dreng har haft. Babynesten havde nok været billigere end kiropraktoren i længden

Hej piger. Har lige et spørgsmål. Jeg er begyndt at få vildt ondt i min baller, hofter og lår når jeg sover. Jeg vender mig hyppigt i løbet af natten fordi at det gør så ondt at jeg vågner af det og når der er et par timer inden til jeg skal op, så er det næsten ligegyldigt hvordan jeg ligger, så gør det ondt. Den anden nat begyndte mit venstre ben at krampe voldsomt fra min ankel til min balle. Jeg har også ondt når jeg skal op fra sofaen, hvor min mand må hjælpe mig. På trods af at jeg ikke har nogen stor mave endnu (er i uge 22 nu) og ikke har nogen stor vægtøgning. Trapperne derhjemme driller mig ikke så meget, men dem jeg skal op ad på arbejde gør virkeligt ondt og jeg må stoppe en 4 gange på vej op af dem (arbejder på 2. sal). Derudover jeg har mange plukveer når jeg er på arbejde, og har de sidste 3 uger måtte ligge mig i sengen allerede kl. 19.30 fordi at jeg får ondt af at sidde op. Er der andre, der har ligende smerter?

Hej alle sammen. Til jer, der har været gravide før, jeg har et spørgsmål. Jeg har fødselsdag ca. en måned før min termin, hvor jeg fylder 30. Havde tænkt på at holde noget fest, men kom så til at tænke på "kan jeg overkomme det?". :chin: Hvad er Jeres erfaringer når I er så langt henne? Vil man have overskud til det og hvordan havde i det den sidste måned?

Tusind tak for de mange svar. Mange af jer bekræfter hvad jeg havde forventet, så tror jeg hygger med manden istedet indtil videre og ser hvordan jeg har det når det kommer tættere på. For mig er det ikke så vigtigt at blive fejret, men det er ikke alle de nærmeste som er enige. kan jo altid spare pengene og så holde en fin navngivelsesfest for den lille istedet :) Tak fordi i tog jer tid til at svare :)

Hej. Jeg nu siddet og kigget på de ekstra 2D og 3D scanninger man kan købe uden for de scanninger man skal til. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af om de er pengene værd? (dem jeg så kostede mellem 900 og 1500 kr.) :help Er der nogle af Jer som har fået dem? Og hvad er Jeres tanker? :tak

Hvor er det dejligt at høre om alle Jeres dejlige oplevelser. Tror jeg venter lidt. Har snart sommerferie og vil gerne bruge lidt penge i den først. Skal prioritere lige i øjeblikket :)

NAVN: Mia ALDER: 29 BESKÆFTIGELSE: Marketingsassistent MANDS ALDER: 36 MANDS BESKÆFTIGELSE: Studerende GIFT/SAMLEVER? + ANTAL ÅR: 2 år gift BY: PRØVET SIDEN: Februar TERMIN: 05/12/2015 FØDESTED: VIL VIDE KØNNET?: ja PIGE/DRENG: MULIGE NAVNE: Naryssa, Vanessa, Clarissa hvis pige. Zain eller Aidan hvis dreng ANDRE BØRN: nej VÆGTFORØGELSE: 2,5 kg STRÆKMÆRKER: KVALME: JA ØDEMER: PLUKVEER: RYGSMERTER: FØDSELSFORM: Vand FRYGT FOR FØDSEL: narjh HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: min mand SOVER DÅRLIGT OM NATTEN: nej ANDET: Slim i hals og næse

Tusind tak for de mange fine svar. Det lyder som noget der helt sikkert skal overvejes. Var til min første scanning i går og alting så fint ud. Jeg tror jeg venter til uge 20, hvor jeg skal til min næste scanning. Hvis Baby ikke vil vise sit køn frem der, så bliver det helt sikkert endnu en scanning. Synes 3D lyder så sjovt. Fra scanningen igår er jeg overbevist om at baby har min næse (nok bare ønsketænkning :P), ville elske at se om jeg har ret :lol

Hej igen piger :) Var til min første scanning igår og min terminsdato er nu sat til d. 5 december istedet for. Jeg må få købt en lillebitte nissehue til min julebaby når tiden nærmer sig :D

Hej allesammen. Nu er det her altså ved at blive ydmygende. Min kvalme bliver bare værre og værre. Havde indtil weekenden kun kastet op to gange selvom jeg havde kvalme, men nu har det blevet virkelig slemt. :wacko Jeg har næste hele weekenden haft meget kvalme og har kastet op ude i haven to gange i weekenden. Så skulle jeg på arbejde i dag og måtte kaste op i en park jeg går igennem på vej til arbejde. :puke Det var virkelig pinligt. En sød dame spurgte om hun kunne hjælpe mig, men havde bare allermest lyst til at gemme mig. Tør næsten ikke spise eller gå fra min pind på arbejde. Spiste lidt melon i morges - det plejer at være godt når jeg har kvalme - og spiser små måltider lidt ofte, men jeg synes ikke det hjælper. Er der nogle af Jer, der har nogle gode råd? :help

Tak. Spiste melon tidligere idag - i sengen. Og tager dagligt B6 vitaminer og drikker meget vand. Vil prøve med ingefær og bananer for at se om det hjælper. Tusind tak for de gode råd :) Nu håber jeg det virker :P

Ha ha... øv! Havde lige håbet på en easy fix :P Spiste lidt knækbrød og cola - det hjalp. Men Piratos skal helt sikkert prøves!

Hej allesammen. jeg har termin d. 6 December. Jeg glæder mig til at møde den lille :)

Min mand vidste det med det samme jeg begyndte at mistænke det. Det var lidt sjovt at se ham mere ivrig efter at jeg skulle tage testen end jeg selv var. I dit tilfælde kunne jeg dog godt finde på at vente, men det kommer an på mange ting. Mest af alt drejer det sig om hvorvidt det vil være en støtte for dig om han ved det eller ej. Held og lykke med det :yay

Det er helt rigtigt :D

Ja det gør. Synes det er så sødt og min mand er svær at gøre tilfreds :lol

Vi leger med nogle lidt mere internationale navne, da min mand er fra USA. Vi har lavet en liste på 3 pigenavne og 3 drengenavne. Pigenavne: Naryssa Vanessa Clarissa Drengenavne: Adain Zackery Zain Personligt kan jeg bedst lide Naryssa og Zain, det eneste, der bekymre mig lidt er, hvordan danskere vil udtale navnene.

Hej allesammen. De sidste 9 dage har jeg haft halsbrand, ømme bryster og været MEGET træt. Jeg tog min gravidtetstest i morges og det ser ud til at jeg skal være mor til December :stork Min mand er virkelig glad (han lige frem blev ved med at spørge om jeg ikke skulle tage testen efter jeg havde købt de - hvilket var utrolig sødt :kiss ) og vi har snakket om det længe, så det var ikke planlagt, men heller ikke uventet eller uønsket. Jeg er i en lidt unik situation. Min mand er fra USA og vi venter stadig på at udlændigestyrelsen giver accepterer vores familiesammenføring. Jeg må indrømme at det bekymre mig lidt, men den burde bare gå lige igennem - selvom kontoret er latterligt langsomt. Den anden del, der er unik er at jeg ejer et hus, hvor min mor bor i sin egen lejlighed i den ene ende. Dette fordi at hun er førtidspensionist og har brug for hjælp. Så hun har boet hos mig siden jeg var i begyndelsen af 20'erne så jeg kunne hjælp hende. Nu til den egentlig "skuffelse". Jeg fortalte min mor det - og var ærlig talt lidt betænkelig ved det fordi jeg vidste at hun ikke ville blive glad. Men jeg ville bare have det overstået så jeg kunne glæde mig. Jeg er ikke direkte skuffet over hendes reaktion - da jeg havde forventet den - men stadigvæk lidt øv. Hun sagde sådan set bare "nåh..." og begyndte at tale politik istedet. Men lidt efter kigger hun så på mig og siger "Er du nu sikker på at det er ham du vil have børn med?" Og min far bor i Nepal, og har længe sagt at han frygtede den dag at han ville blive bestefar fordi at han ikke ville blive gammel. Jeg har ingen bedsteforældre, min bror vil være ligeglad og min mands familie bor alle i USA. Min omgangkreds er mine kollegaer - eller har forbindelser til dem - og ønsker ikke at de skal vide det endnu (pga. min arbejdsgiver). Så ja, jeg føler mig bare lidt alene med det. Jeg tror bare jeg lige ville hilse på Jer, så jeg i det mindste har nogen at tale med det om i den nærmeste fremtid. Så hej allesammen :yay

Jeg har ikke selv planlagt at lave den helt store Facebook announcement. Vi har dog planer om at lave en lukket gruppe for de nærmeste og så poste ting der. Meget af vores familie bor i udlandet, så det er også en god måde for dem at følge med på. Der kan man også bedre ligge billeder op af den lille både under graviditeten og efter fødslen. :baby3 Men jeg synes de overordnede har mange gode forslag.

Tak, det var sødt sagt. forsøger så vidt muligt at holde lidt afstand til hende og nævner ikke noget mht. barnet. Hun er glad nok og opfører sig pænt så længe jeg ikke nævner det af mig selv. Man må tage glæderne, hvor man kan finde dem :)

Jeg blev meget gal først, men jeg ved også at på hendes egen måde mener hun det godt. Sagde til hende at jeg synes det var ubehageligt og at jeg var ked af at jeg ikke havde nogen at tale med det om som rent faktisk var glade på mine vegne. Men det var det samme da jeg skulle giftes. Der nægtede hun at dukke op hvis der skulle være andre end hende og min bror tilstede. det skabte en lang række problemer. Selvom vi bor så tæt så snakker jeg kun med hende når hun skal have hjælp mere eller mindre. jeg bliver are nød til slet ikke at involvere hende. Bliver bare så bitter - særligt fordi at en af grundene hun gav for at det var en god ide at bo som vo gør var at hun ville kunne passe den lille. nu trækker hun i land med det også. Jeg ved ikke om hun er syg eller deprimeret, men jeg føler at jeg har mistet min mor. Lol sikke en smøre. tak fordi i vil lytte. det betyder meget.

Tusind tak allesammen. Hvor er i søde. Jeg prøver at holde glæden i live, men jeg må indrømme at det er lidt svært. Min mor bliver nærmest irriteret hvis jeg nævner noget om min graviditet, og hun fortalte mig at det er fordi at hun bliver stresset af forandringer, men at hun også følte sig skyldig over at hun ingen glæde kunne føle. Det gjorde det ikke bedre da hun spurgte mig om jeg nu kunne finde ud af at være mor og holde til det psykisk. Herefter sagde hun til mig at jeg ikke skulle se eller købe babyting, før efter barnet var født fordi at det kunne jo nå at gå galt eller dø ved fødslen. Jeg kan godt forstå hvorfor hun siger de ting hun gør, men det gør det vanskeligt at holde glæden i live synes jeg. Jeg ikke ville bekymre min mand med noget af det. Han skal have lov til at være glad, men jeg føler mig lidt ensom. Ved ikke om det er forkert.

Mange tak :D Min mors situation ændre sig ikke. Hun har sin egen lejlighed og det hele, så det kommer ikke til at påvirke hendes bolig situation. Hun bryder sig bare ikke om forandring. Men ja, det vigtigste er at det er min mand, der er glad. Hellere det end at han var utilfreds og min mor var ovenud lykkelig :)