Malou's vej til verden Så fik jeg endelig færdiggjort min fødselsberetning :) Jeg har oprindeligt skrevet den til, at ligge i Malou's "Barnets bog" så I får bare lige en kopi af den :) Terminsdatoen hed d. 10. oktober, men jeg havde helt fra start af sagt, at jeg kom til at gå over termin, ligesom jeg gjorde med din søster og det fik jeg da også ganske ret i. Tirsdag d. 14. oktober (40+4) havde jeg en aftale med min tante Anne-lise om at få en omgang zoneterapi, der skulle virke som smertestillende under fødslen. Jeg havde fået zoneterapi to uger forinden, men valgte at få en omgang mere, da Anne-lise havde fortalt, at virkningen varede ved i ca. to uger og da der ikke var sket noget indenfor de to uger måtte jeg hellere få en omgang mere, hvis det skulle have nogen virkning. Onsdag d. 15. oktober (40+5) Jeg sov utrolig dårligt om natten, men det havde jeg gjort gennem flere nætter i løbet af de seneste 5 dages tid. Havde haft flere nætter med hårde plukveer eller snyde veer som så gik i sig selv igen. Denne her nat var dog lidt anderledes. Jeg havde adskillige toiletbesøg. Gled ind og ud af søvnen hele tiden. Havde lidt murren fornemmelse i underlivet og følte uro i kroppen. Kl. 6 står jeg endnu en gang ud af sengen for at gå på toilet for at tisse, selvom jeg ikke har den vilde tissetrang (men som højgravid finder man hurtigt ud af, at man lige så godt kan gå på toilet, når man alligevel er vågnet, for ellers vågner man bare en halv time senere og så SKAL man virkelig tisse!) Idet jeg står ud af sengen føler jeg, at der kommer en lille skylle vand ud i det bind jeg har på. Jeg skynder mig ud på toilet og konstaterer at mit bind er vådt, så jeg skifter til et nyt og gemmer det gamle til at tage med på fødegangen. Jeg er ikke sikker på, at det er vandet der er gået eller om det blot er en masse tyndt udflåd. (Da jeg gik i fødsel, da jeg ventede din søster, gik der en lille smule af vandet pga. en brist som så lukkede til igen, så jeg vidste godt, at man kunne have vandafgang uden, at det nødvendigvis kom i en skylle). Da jeg har skiftet bindet går jeg i seng igen i håb om at få sovet en time eller to. Dette lykkedes mig dog ikke, da jeg nu begynder at få veer. Ikke smertefulde veer, men kan alligevel ikke sove fra dem. Jeg ligger en times tid, hvorefter jeg vækker din far og fortæller ham, at jeg ikke tror, at han skal tage på arbejde i dag. Kl. 7.30 ringer jeg til fødegangen. Veerne er stadig uregelmæssige og ikke så kraftige, så vi aftaler, at jeg skal ringe til fødegangen to timer senere for at give en statusopdatering. Herefter ringer jeg til Mormor og Bedstefar, som havde lovet at passe Maja, når jeg gik i fødsel. Mormor siger at de nok skal skynde sig at komme og hente Maja, men jeg beder dem om at tage det stille og roligt, da veerne ikke er så slemme endnu og vi sidder bare og hygger i sofaen og ser Disney Junior. Kl. 8.45 holder Mormor og Bedstefar udenfor og Maja er så glad for at skulle med dem hjem. Vi får hurtigt samlet Majas ting samme. Da Maja, Mormor og Bedstefar er kørt går jeg i bad og efterfølgende pakker jeg det sidste til hospitalstasken. Kl. 9.50 ringer jeg, som aftalt, til fødegangen for at give en statusopdatering. Jeg kan berette, at veerne er taget til i styrke, men jeg synes stadig, at de er til at holde ud intervallet svinger mellem 3 og 5 minutter og varer mellem 45 sekunder og go godt et minuts tid. Jeg aftaler med jordemoderen, at vi giver den et par timer mere her hjemme. Din far og jeg beslutter os for at bruge ventetiden på at se et afsnit af ”De flyvende læger” som er en TV-serie vi følger med i. Mens vi ser TV tiltager veerne i styrke og intervallet mellem veerne bliver kortere. Kl. 10.55 insisterer din far på, at jeg ringer til fødegangen igen, selvom jeg stadig synes, at interval og varighed er for uregelmæssige. Jeg aftaler med fødegangen, at vi kommer ind til et tjek, så vi tager taskerne og pakker dem i bilen. Undervejs i bilen tiltager veernes styrke og intervallet bliver mindre. Vi har heldigvis ikke mere end 5 minutters kørsel til sygehuset. Din far tilbyder at sætte mig af ved hovedindgangen, så jeg ikke skal gå så langt, men det vil jeg ikke høre tale om, så vi kører til parkeringshuset og får parkeret. Vi vælger at lade kamera og pusletaske stå i bilen, da vi jo altid kan hente det senere. I silende regnvejr sætter vi kurs mod hovedindgangen, men pga. af veer må jeg stoppe op flere gange undervejs. Både din far og jeg når at blive godt våde inden vi når ind i tørvejr. På vej mod elevatorerne må jeg flere gange standse op og støtte mig til en søjle, en væg eller din far. Under en ve passerer to mænd os, hvortil den ene siger, at det da vist er lige op over. – efterfølgende har jeg smilt lidt over den bemærkning, for det havde han jo egentlig ret i, men det troede jeg ikke rigtig selv på det tidspunkt. Da vi kommer op på fødegangen ca. kl. 11.25 bliver vi modtaget af jordemoder Tea og jordemoderstuderende Camilla. Jeg når ikke at hilse på dem, inden jeg må koncentrere mig om en ve. Da veen er drevet over bliver vi vist ind i et modtagelsesværelse, hvor jeg bliver undersøgt. Jeg føler at veerne skyller i bølger ind over mig og knuger din fars hånd mens de står på. Mellem to veer mærker Tea på mig indvendig for at vurdere, hvor åben jeg er. Hun konkluderer, at mit vand ikke er gået, men det kan have været mit forvand der er gået i en lille skylle. Hun spørger om Camilla også må få lov til at mærke, hvilket jeg giver lov til, men den næste ve melder sin ankomst, så hun må lige vente på, at den driver over. Mens Camilla mærker på mig siger Tea, at hun godt kan forstå at jeg har ondt under mine veer. Camilla og Tea mener at jeg er 8 cm åben i den ene side og 10 cm i den anden side og havde en lille kan der lige skulle helt væk. Tea mener også at du står en smule skævt ned, men det kan vi sagtens rette op på. Jeg tænker her, at så vi der nok gå et par timer inden, at du er ude. Jeg får udleveret noget hospitalstøj som jeg skifter til, mens de gør en fødestue klar. Da jeg har fået skiftet tøj vender Tea tilbage for at hente mig over på fødestuen og spørger så efter om, der må være en medicinstuderende med under fødslen., hvilket jeg giver lov til. Da vi kommer ind på fødestuen kommer jeg i tanke om, at vi mangler kameraet, der står i bilen. Jordemoderen får din fars telefonnummer og siger til ham at det skal gå relativt hurtigt. Jeg spørger efter om jeg kan få Klyx (et afføringsmiddel, der gør, at man får tømt tarmene inden fødslen) men får at vide, at det er der ikke tid til. Fødelejet bliver hævet og jeg støtter mig til det mellem veerne. Tea fortæller, at den bedste måde at hjælpe dig ned gennem bækkenet på er, hvis jeg står med spredte ben og roterer lidt i hofterne. Så det forsøger jeg at gøre efter bedste evne. Jeg synes, at veerne gør rasende ondt og begynder at klynke, når de topper. Din far kommer tilbage på fødestuen, da jeg har en af de sidste veer i udvidelsesfasen. Han lægger et pres på min lænd, da det lindrer smerterne lidt. Pludselig føles det som om jeg virkelig skal tisse, hvilket jeg fortæller. Tea mener dog, at det er mit vand, der er ved at gå og ganske rigtigt kommer der en skylle vand, det er lysegrønt, så du har haft lidt afføring inde i maven. Efter vandet er gået sætter presseveerne ind. Jeg kommer hurtigt op at ligge på fødelejet og her går resten af mit vand. Tea tilkalder endnu en jordemoder, da der skal være to jordemødre til stede under fødslen, da de laver det, der hedder en skånsom forløsning, hvor jordemoderen støtter kvindens mellemkød og styrer hastigheden af hovedets fødsel, hvilket skulle mindske antallet af alvorlige bristninger. Jeg skal derfor også undgå at presse for meget med i presseveerne og gispe/puste mig igennem så meget af det som jeg nu kan, så man lader livmoderen gøre arbejdet med at presse babyen ud. Det er faktisk rigtig svært ikke at presse med, da det bare er det, man har allermest lyst til under presseveerne, så det er en lettelse, når jeg bliver opfordret til at presse lidt med. Jeg har ikke tal på, hvor mange presseveer jeg når at have, inden du er ude, men jeg har nogle gode lange pauser mellem presseveerne, hvor jeg får samlet kræfter til næste ve. Da dit hoved trænger ned igennem bækkenet mærker jeg en kraftig svie. Jeg mærker dit hoved komme ud og i næste presseve følger resten af din lille krop med. Kl. 12.14 er du født (knap en time efter, at vi ankom til fødegangen.) Du har en arm ud sammen med hovedet, da du bliver født, og navlestrengen er viklet en gang rundt om din skulder. Du kommer op at ligge på mit bryst med det samme. Du er lidt blålig i farven og Tea gnubber dig lidt på ryggen for at få dig til at skrige, hvorefter du får en fin kulør. Din far klipper navlestrengen. Du ligger hos mig mens jeg føder moderkagen. Hvorefter jeg kan rejse mig fra fødelejet. Jordemoder nr. 2, medicinstuderende og SOSU-assistent forlader stuen. Jeg tager dig med over til den seng der står i den anden side af fødestuen. Vi ligger os i sengen og du får lov til at komme til brystet. Tea og Camilla forlader stuen og lader dig, din far og jeg være alene. Du ligger ved brystet en times tid og sutter godt. Jeg slap uden bristninger fra fødslen. Fik kun en meget lille hudafskrabning indvendig. Et par timer efter du er født, kommer Tea og Camilla ind på stuen igen for at måle og veje dig. De måler dig til 52 cm og du vejer 3760 gram, så du er en fin, stor pige. Kl.15 er der vagtskifte og der kommer en ny jordemoder ind som informerer os om det praktiske og udleverer nogle papirer med nogle vejledninger og telefonnumre på. Omkring kl. 18 er vi klar til at tage hjem. Min fødsel af dig er vist det man kalder en drømmefødsel. Hurtigt overstået (Født på ¼ af den tid det tog mig at føde din søster). Ingen smertelindring og ingen skader.
