Cand.mor

Min erfaring er, at de er sindssygt ringe. De normale, som måler fra 25, var også hurtigere positiv her. Jeg håber, at du snart ser fede streger

Åh nej, det er jeg ked af at læse Undskyld til ts, at jeg lige crasher din tråd

Så længe hun er spæd (under 6 mdr.) og det ikke er mere end nogle timer, det drejer sig om, så vil jeg hyre en barnepige, der kommer og passer i den rutine og i de omgivelser, lillepigen er vant til. Mht. amningen ville jeg bare pumpe ud, dog velvidende at det kan spolere den resterende amning. Det er nemmere at få mælk ud fra en sutteflaske end af et bryst, så hun kan risikere at nægte brystet efter et stykke tid.

Jeg tror ikke, at den slår ud på noget bestemtMon ikke det bare er væsken? Prøv da at stikke den under vandhanen

Skide godt, at din hjerne kan formulere det Testene er formentlig lavet til at gå helt amok i farven, når LH når et vist niveau, uanset mængde og koncentration. Jeg tvivler fx på, at koncentrationen og mængden af urin har en betydning, når LH når et vist niveau, og dermed viser negativ, hvor den skulle have været positiv.

Haha ja, teststregen, selvfølgelig Jeg er ikke helt sikker på, hvad du egentlig spørger om, tror jeg, men det er korrekt, at det er fordi, at LH stiger markant for en kort periode.

Af egen erfaring er der ingen tvivl, når den er positiv, uanset mængde og hvor længe jeg har holdt mig, så mit bedste svar er, at ægløsningsteste ikke kan tolkes på, enten er den positiv eller også er den negativ. Men jeg kan også læse herinde, at der er mange, som aldrig får de der blændende positive teste, som gør, at jeg personligt ikke er i tvivl, så jeg forstår godt, at det kan være forvirrende. Det, der får kontrolstregen til at slå ud, er en markant forøgelse af LH-hormonet, som sender besked til ægget om at løsne sig.

Præcis 28 dage efter sidste ammetår (14 måneder efter fødsel)

Jeg har ingen erfaringer at trække på, men vil ikke forlade dig uden at sende en krammerOg så går jeg ud fra, at de kun lægger æg op, som de mener, har en chance for at blive til en baby, så jeg krydser mine fingre for jeres lille æg

Hvor er det fedt, at du har fået ham med på Niels Jeg gad også godt vide, hvad det er for et (efter)navn, I har i tankerne Ellers tænker jeg: Niels Emil Niels Vilhelm Niels Gustav Niels Hugo Niels Egon Niels August Niels Peter Niels Elmer Niels Nohr Niels Otto I øvrigt synes jeg, at hvis det bliver en pige, skal hun hedde Nielsine som første eller andet navn. Det er da så fint

Tak for svar! Vi brugte den kun meget lidt første gang, men jeg tror, den bliver god denne gang, især til og fra børnehave.

Hvordan skal en nyfødts fødder og ben placeres i en strækvikle? Frøposition eller benene ud, som ved større babyer?

Jo, så lyder det da til, at den sidder, hvor den skal Ligamentsmerter kan optræde meget forskelligt. Jeg har ikke mærket meget til dem i mine graviditeter, men når jeg har, har det været som stik og jag, sidestiklignende, som du beskriver.

Det lyder som ligamenterne. Alting giver sig i underlivet. Helt normalt og ufarligt Du er blevet scannet, ikke? Så du ved, at graviditeten sidder i livmoderen?

Jeg kan godt lide navnet. Simpelt og klassisk. Og så lægger det op til nogle fine sammensætninger Måske skal det bare masseres ind hos ham. Ellers er der afarter som fx Nelson. Der tænker jeg på Mandela, og det er da ikke helt skidt

Jeg spytter bare ud nu Kaj Kornelius, Calvin Cornelius, Casius Cornelius, Kasmir Kornelius, Castor Cornelius, Ketil Kornelius (altså hvis du godt kan lide Cornelius) Ej, jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have Niels ind. Har han nedlagt helt veto?

Kalle Kornelius? Jeg ville nok vælge at stave begge med K, hvis det nu skulle være.

Jeg ved ikke, hvor meget du kender til vores forløb, men vi var igennem kort protokol med begge børn. Barn nr. 1 1. ICSI (21 udtaget, 6 blastoer): Negativ Frys: MA og udskrabning Frys: Vores søn (3 fryseæg tilbage) Barn nr. 2 Frys: Bio Frys: Negativ Frys: Negativ 2. ICSI (15 udtaget, 2 blastoer): Baby i maven (1 fryseæg tilbage) Vores forsøg var med puregon og fryseforsøgene i naturlig cyklus. I første forsøg mærkede jeg intet til hormonerne, men i andet forsøg blev jeg overstimuleret, muligvis fordi jeg blev gravid i det friske, hvor jeg første gang blev gravid i fryseforsøg. Det korte forsøg er helt klart at foretrække, nu har jeg jo heller ikke prøvet andet, men tidsmæssigt varer det jo en normal cykluslængde og det kræver færre hormoner, fordi du slipper for nedregulering. Spørg, hvis der er noget mere specifikt, du gerne vil vide Jeg deler gerne ud

Jeg er i gang med at købe de sidste småting Hvad kan I anbefale? Jeg brugte lansinoh (mener jeg, den hedder) første gang. Den var ganske fin under ammestart. Men kan I anbefale andre, som evt. kan bruges til andet også? Har kigget på Olivias tryllesalve.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil med indlægget. Måske bare dele episoden og høre jeres tanker. Min søn startede i børnehave for en uge siden. Det gik over al forventning med ros i alle afskygninger og en glad dreng til og fra børnehave. Hans kontaktperson har været på ham, men han har vist stor selvstændighed og selv kontaktet de andre pædagoger også. Han har følt sig tryg. I dag ville hans kontaktperson ikke være der, så fra indkøringen blev der koblet endnu en pædagog på ham, som kunne tage imod ham. Her til formiddag, efter at have gået rundt i et kvarters tid i børnehaven sammen med min søn, sætter vi os ved et bord, hvor en medhjælper lægger puslespil med fire andre børn. Jeg sidder med overtøj og blå overtræksfutter på skoene, og hun spørger, om jeg vil have en kop kaffe Jeg takker nej, og spørger så, hvem jeg skal aflevere til i dag, fordi jeg ikke kan se den pædagog, der skulle tage imod ham. Hun siger, at det ved hun ikke, og at det nok er bedre, at det er en pædagog, for hun er bare medhjælper. Men hun siger, at vi bare kan prøve, men min søn græder og siger, at han vil med hjem, da jeg prøver at sige farvel. Medhjælperen foretager sig intet. Herefter står tre medhjælpere/pædagoger foran os og diskuterer, hvem der skal tage imod, uden at finde frem til noget. Tanken strejfer mig, at jeg tager min søn med hjem igen. Han forstår alt, og adskillelsen bliver ikke bedre af, at ingen har tænkt sig at tage imod ham. Vi går ind i rummet ved siden af, hvor en gammel pædagog spørger, hvem vi har en aftale med. Først her får jeg at vide, at den anden kontaktperson er syg, så hun går for at finde ud af, hvem der kan tage imod. Det var der så ingen, der kunne, så "det må blive mig", siger hun og spørger til, hvor meget han var der i sidste uge og hvad der er aftalt. Jeg føler mig utryg ved situationen, og jeg er sikker på, at min søn kan mærke det på mig, selvom jeg anstrenger mig for at skjule det. Allerede mens jeg taler med pædagogen, græder min søn, som hverken vil have sut eller bamse. Han vil bare med hjem. Pædagogen bliver ved med at tale henover ham og henvende sig til mig, og jeg må gå fra et nærmest panisk barn, der forsøger at kæmpe sig ud af armene på damen. Jeg havde allermest lyst til at gå derfra med ham igen, men hvad så i morgen? Jeg ved, at adskillelse og nye begyndelser kan være svære og afføde reaktioner. Det har jeg oplevet i fbm. vuggestue, men det her var så voldsomt og føltes virkelig som et svigt. Jeg gik fra ham, selvom både ham og jeg var utrygge, og jeg er i tvivl om, hvorvidt der er hænder nok til, at der er ekstra fokus på ham. Alt stritter i mig. Min mand henter ham tidligt i dag, så han kun har været der i 3,5 timer. Og jeg har ondt i hovedet af at græde.

Det samme, tror jeg, gælder min C. Det skal bare snart blive nemmere for ham, for som det er lige nu, klamrer han sig hårdt til mig, græder hjerteskærende og siger, at jeg skal blive. I går fik han fat i mit tørklæde, og så stod jeg ellers og hev i den anden ende, for ikke at komme så tæt på ham, at han kunne gribe fat i mig. Sådan skal det jo ikke være

Fuldstændig Det lyder meget som herhjemme. Jeg pylrer netop heller ikke (det fastholder), men anerkender (stor forskel), og forsøger at give ham værktøjerne til at komme videre. Fokus på alt det gode, han oplevede derhenne i sidste uge, hvor vi ikke kunne drive ham med hjem igen. Tale om de andre børn (han kender flere af dem), have ham med i madpakningen, så han ved, hvad han kan glæde sig til osv. Det, jeg synes, er svært at takle, er selve farvel-delen, som for mig og også for ham er voldsom. Jeg føler, at det nærmest har været på grænsen til overgreb. Jeg vil gerne give ham tid, hvis det er det, han har brug for. Der er ikke noget, der ikke kan vente til fordel for en god afsked. Men jeg er i tvivl om, om det er det, han har brug for. Der skal jo genopbygges tillid og tryghed på stedet, så alt det nye ikke virker så skræmmende. Det skete i mandags, så jeg tror, at det stadig er meget tæt på for ham. Jeg tænker, at vi må se dagene an. Han er heldigvis rigtig god til at sætte ord på, og det gør han også.

Det er præcis den tilgang, jeg selv har og tror på, og den plejer også at virke, men han lukker helt af og er bare i sin ked-af-det-hed. Det er faktisk lidt som om, at omsorgen og anerkendelsen øger hans modstand. Jeg har overvejet at starte indkøringen forfra, men det kan jo også forværre situationen, så vi ser vist bare an én dag ad gangen.

Tak