finken

Jeg er instruktør i DCH og i vores klub har vi "problem" hunde hold. Også for hunde som er udfarende og kan finde på at bide andre hunde. Selv om jeg også er adfærdtearpeut, ville jeg ikke selv beholde en hund som havde bidt. Jeg ved det er meget hårdt at skille sig af med en hund, men for mig kommer sikkerheden først. Jeg ville være SÅ ked af, at min hund havde bidt også selvom den var i sin "gode ret" som din jo var. Men ja DCH tilbyder også gratis adfærdskonsultationer. Så en video af nogle terapeuter som klikkertrænede en hund til fuld kontakt når de gik forbi andre hunde. Her var det så ikke meningen at de skulle hilsen, men generetl er det altid en dårlig ide at lade hunde i snor hilse. Der skal ikke ret meget til før det går galt, Modsat er det sjældent problemer når løse hunde mødes.

Min nye hjælp er danskvand med citrus og det SKAL være egekilde. Drikker det om natten, til morgenmaden, til frokost.....ja hele tiden. Det er ligesom om det hjælper lidt, når man ka få lov at bøvse ordentligt i gennem :D Normalt kan jeg faktisk slet ikke lide danskvand, men lige nu er det fantastisk.

Jeg er nu i uge 10 og har virkelig fået hel pakken denne gang. Har monster meget kvalme, men derudover har jeg haft bækkenløsning fra uge 6, halsbrand fra uge 8, næseblod fra uge 10, vand i benene opdagede jeg første gang i går og nu har jeg også plukveer. Jordemoderen sagde godt nok, at man ikke kan have plukveer så tidligt, men nu jeg har jeg jo ligesom prøvet det før og jeg er i hvert fald ikke i tvivl. Er svimmel og har åndenød og har derfor opgivet løbeturene fuldstændig nu. Andre der har fået symptomer "for tidligt"? Kan næsten ikke overskue resten af graviditeten hvis det fortsætter på denne måde.

Puha du har da heller ikke været for heldig :blink Er blevet deltidssygemeldt, men ja det er dælme svært at være en god mor, når man er skidt. Går seng kl 19 for tiden og der er min dreng på 2 ikke engang puttet endnu.

Ja jeg tænkte også at det måtte være tvillinger, men det var det nu ikke. Satster på at 2. trimester bliver bedre.

Hvor er du sød og sjov. Tak :kiss

Fin lille spire som vokser som den skal. Dejligt at få den at se, så bliver det pludselig lidt mere virkeligt :kuller

Bare lige for at være Rasmus Modsat så gik jeg til forelæsninger og eksamen 7 dage efter fødsel. Fortsatte studiet og holdt ikke barsel overhovedet. Min mand tog noget barsel for at aflaste mig så jeg kunne læse. Købte en brystpumpe der var industrien værdig og tog så ud på uni. Det hele gik så fint så fint og fortrød ikke på noget tidspunkt. I vores situation var det bare det nemmeste. Studieordningen skulle lavet om,, økonomien ville blive noget rod osv. Men du skal lige gøre op med dig selv hvor vigtig gode karakterer er for dig, for mit snit dalede da lidt i perioden.

Glæder mig til tidlig scanning i aften. Var afsted for knap 2 uger siden, men jeg er en tidlig starter, så der var ikke meget at se. Er i 9+2 i dag så håber det ser fint ud. Har svært ved at glæde mig pga kvalmen og er nu deltidssygemeldt. Synes det er meget værre denne gang. Har allerede halsbrand, væskeophobninger og bækkenløsning - det bliver en laaaang graviditet.

Århhh der er da ikke noget mere fantastisk (og krævende) end tvillinger. Mit bedste råd.....tag i mod alt den hjælp du kan få og prøv ikke på at være en superhelt, så skal det nok gå alt sammen :-)

Mange tak. Det er en spændende tid :-)

Super god ide med bogstaverne. Den har jeg ikke set før :-)

Men når jeg nu lige mærker rigtig efter er det tydeligt, at grunden til at jeg sendte smsen var angst for afvisning. Fx at folk ikke har tid til at tale når jeg ringede om noget så vigtigt som dette. Det blev jeg så alligevel...afvist altså, så jeg kan konkludere, at det var en dårlig strategi :huh

Ville du det? Jeg synes ofte folk skriver en sms omkring: En grim diagnose hos lægen, bryllup, fyring osv. Jeg ringer ALTID når jeg får sådan en besked og hvis folk har sendt smsen netop fordi de ikke havde lyst til at tale i telefon, tager de ikke telefonen og så er den potte jo ude. Min sms var bare et forsøg på at være sjov, netop derfor jeg ikke havde skrevet tekst overhovedet og så hader jeg at ringe med sådan noget og opdage at folk ikke har tid til at tale. Jeg tænkte bare på denne måde kunne de ringe når det passede dem. Gad vide hvad de ville svare hvis det var en kræftdiagnose......"ej hvor synd for dig" trist smiley.......eller noget.

Er der plads til lidt brok i denne tråd? Fortalte vores forældre i går, at de skal være bedsteforældre igen. Havde egentlig tænkt at vente med at informerer søskende, men bedsterne syntes det var for meget forlangt, at de skulle holde på hemmeligheden. Vi havde ikke rigtig mulighed for at køre rundt til dem alle og orkede heller ikke at hænge i telefonen hele aftenen. Sendte i stedet en MMS med et billede af alle folderne fra lægen og et glas gravid vitaminer. Der var altså ikke noget at tage fejl af. Havde så regnet med, at vores søskende ville ringe når de fik set beskeden hen af vejen, men det gjorde de bare ikke. Jo min ene søster som jeg er meget tæt med ringede og kom også susende forbi til chips og rødvin lidt senere, men min anden søster og bror plus 2 svigerinder skrev bare en tør sms med et tillykke. Puha hvor blev jeg bare skuffet og ked af det :(

Jeg husker at jeg kampsvedte sidst og havde termin i februar. Brugte ikke overtøj en eneste dag og gik alligevel 5 km med hundene hver dag i sne og sjap. Puha det var varmt. Havde heller ikke ild i brændeovnen den vinter.

Tak. Håber på en kølig sommer ha ha ;)

Jeg ville personligt ikke ønske mig hverken et bryllup som gravid eller tidligt efter fødslen. Faktisk var vores søn 1½ før jeg var tryg ved at have ham ude i byen til overnatning. Et bryllup kommer bare kun en gang og det er den allerbedste fest man nogensinde får. Derfor er det for ærgerligt hvis man sidder med kvalme, er ved at omkomme at varme i kjolen eller bare er træt som et ondt år. Så ja jeg ville vente. Vi nåede lige vores bryllup 3 uger inden jeg blev gravid med den første, så det var godt timet :)

Jeg har i dag været ved lægen og fået graviditeten bekræftet. Jeg er omkring 4+4 og vi har prøvet i et år (6 månder ubeskyttet og 6 måneder med ægløsningstests). Vi bor i trekantsområdet og har i forvejen en dreng på 2½. Jeg glæder mig SÅ meget og har en hel anden ro end første gang.

Tusind tak. Det er helt fantastisk og meget bedre end første graviditet, hvor det hele bare føltes SÅ vildt. Denne gang ved jeg hvad jeg går ind til :-) Ja jeg har da vist termin i juni. Crazy havde slet ikke tænkt så langt.

Så er der en ny test. 1-2 dage over tid er ikke helt sikker. Men positiv det er den i hvert fald :loveshower

Altså jeg har officielt testdag i dag så lidt tidligt er det vel. Prøver igen i morgen hvis mens stadig er udeblevet. Men blev enig med mig selv om at sige til manden og brugte den med ærten. Gav den til vores søn på 2½ og sagde at han skulle vise den til far. Det gjorde han så og min mand sagde "ad skat den skal du ikke spise - det er en gammel ært" og jeg skyndte mig at sige "er det ikke vildt, så lille er vores baby nu". Han blev simpelthen så glad og mens vi stod og krammede smed vores søn ærten i WCet :D :P

Så kunne jeg ikke sove mere og har nu lavet en ny test (godt nok med et andet mærke). Resultatet er det samme som i går. Meget svag streg (så svag at den vel nærmest ikke kan være svagere uden at være usynlig), men dog med lyserød farve. Hvad siger testpanelet? Ville gerne tage et nyt billede, men belysningen er for dårlig endnu. Prøver senere med den risiko at testen jo aflæses for sent, men nu har jeg jo set hvordan den så ud inden tiden var gået, som mon ikke det går.

Havde helt glemt hvor hyggeligt det er i dette forum og er glad for at være her igen :kiss Vi fik vores første barn i 1. hug og nu da nr. 2 lader vente på sig har jeg til tider følt mig noget desparat og virkelig ked af det. Min søde veninde har selv kæmpet i 3 år (inklusiv behandling) før det lykkedes, så hun kunne sagtens forstå mine følelser. Jeg blev SÅ skuffet da jeg fandt ud af, at uret tæller forfra når man har haft en SA, så selv om jeg troede at nu varede det nok ikke så længe før vi kunne få hjælp så tog jeg fejl. Min veninde gav mig det råd at min mand og jeg skulle beslutte os for en behandlingsdato der føltes rigtig for os og så undersøge priser og begynde en opsparing. Og selv om jeg ikke håber det kommer så vidt, har det givet en hel utrolig ro at vide, at vi alligevel har en smule kontrol over situationen og vi selvfølgelig kan få hjælp når det passer os :) Nu håber jeg, at den ro bare lige er det der skal til :bunny

Et lille år, så det er jo ikke alarmerende, men føles længe alligevel.