Annemb

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    194
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Annemb

  1. Jeg synes næsten det kunne læses mellem linjerne, at mor syntes det var ok og far ikke gjorde ;-)...?
  2. Jeg købte min i Ønskebørn, og jeg elsker den også. Jeg gav ca. 4000 kr., mener jeg. Det er dog halvandet år siden efterhånden. Min veninde købte også sin fra Pramworld, og det gik også rigtig fint og problemfrit. Det ville jeg klart have valgt i dag. Kan ikke huske hvor meget hun sparede, men det var en del. Tilbehør er også meget billigere, så jeg fik lige købt køreposer med til min søster og mig, da hun købte. De kostede under halv pris (og er i øvrigt et fantastisk tilbehør). Jeg har den i sort :)
  3. Jeg er med i dag :-). Det bliver salat i kantinen til frokost og en avocado med rejer til aften. Ensformigt men lækkert :-)..
  4. Avocado med rejer. Mums! En lille avocado med 170 g rejer (en lille bøtte) er ca. 250 kcal. Ellers er der lidt ideer her: http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk/sundhed/52-opskrifter-til-fastedage
  5. Oh, jeg ville godtnok meget hellere spise mad for de 100 kcal, der er i den mængde æblejuice, på en fastedag ;-). Det er jo et helt ekstra æg plus det løse, men jeg må også sige, at her mod slutningen af min fastedag er jeg liiiidt sulten og kunne godt lige have klaret at have 100 kcal til overs. Godt det snart er i morgen ;-)...
  6. Jeg har også kastet mig over det hersens faste-projekt og faster i dag for tredje gang. Første gang spiste jeg morgenmad og aftensmad, men sidste gang og i dag har jeg spist frokost og aftensmad i stedet. Så slipper jeg også for at skulle forklare mig til frokost og vi har en ret fin salatbar i kantinen på mit arbejde, så det kan godt lade sig gøre at spise en nogenlunde frokost for 250 kcal. Til aftensmad har jeg spist en lille avocado (75 kcal) med en stor portion rejer (170 kcal). Mums :-)
  7. Hmm... Sidder og bliver lidt fristet her :rolleyes . Hende Madbanditten er da fuld af gode opskrifter. Jeg synes bare tit hun fx bruger rodfrugter osv. som tilbehør. Må man godt det? Skulle det ikke være grøntsager, der vokser over jorden? Er alle hende opskrifter ok, medmindre der står "ikke LCHF" ud for? Er godt nok glad for kulhydrater, men jeg synes jo, alle de andre ting man pludselig gerne må spise opvejer det lidt. Susanne, følger du både faste-kur og LCHF eller hvordan? Tænker nemlig, det kunne være smart (evt. med en enkelt ugentlig dag hvor der kunne være plads til lidt lækker - medmindre man bliver helt dårlig af det, som jeg har læst, nogle af jer har oplevet). Jeg er normalt ikke til alle mulige fancy kure, og plejer bare at holde styr på mit kalorie-indtag med ShapeUp-app'en, men de her to (5:2 og LCHF) lyder som noget man kan holde på lang sigt, så jeg skal vist prøve det her. Har sådan 10-12 kg, der ville se bedre ud på en anden end mig ;) ...
  8. Hehe - lige præcist! Det er lidt for meget efterhånden. Og fandeme nogle mærkelig navne, der ikke altid passer super-godt sammen :lol . Synes så dog, at de er blevet lidt bedre til også at finde nogle "gode" unge mødre. En overgang gik der lidt for meget tvangsfjernelse og virkelig sørgelige tilfælde i den! Elsker at se det, men jeg er på en måde også lidt modstander af konceptet. Både fordi jeg synes, programmet har en lidt træls tendens til at vinkle historierne, så deltagerne kommer til at fremstå 10% dummere (fx lave et indslag om Natasha Nikita som er på slankekur og zoome ind på affaldet som bugner af colaflasker og McD-papir) og fordi jeg godt kan frygte at nogle unge piger, der måske ikke er så "ressource-stærke" kunne finde på at blive gravide i en meget ung alder med vilje i håb om at komme med i programmet...
  9. Åha, serier er skønne :7himmel . Det er bare lige med at finde tiden, men der er da ikke noget bedre end de der aftener, hvor man nupper 5-6 afsnit i træk og kommer alt for sent i seng :) . Jeg streamer som regel fra nogle amerikanske sider, så jeg ikke skal vente på at de danske tv-kanaler kommer med. Favoritterne er: Grey's Anatomy Private Practice Parenthood (virkelig god serie om en families op- og nedture, børn, børnebørn, kærlighed, problemer osv.) Gossip Girl (teenage-serier er for fede :P ) Army Wives er også meget god, hvis man kan leve med den der amerikanske (lidt overdrevne) nationalfølelse... Derudover (spørg mig ikke hvordan det er sket) er jeg faldet i Sister Wives på TLC. En serie om en amerikansk mand, der har fire koner og tyve børn eller sådan noget. Dybt mærkelig serie, men på en eller anden måde meget god underholdning. Alle de danske serier er jeg også altid med på: Dicte Borgen Forbrydelsen Osv.
  10. Min søn får også varm mad i vuggestuen tre gange om ugen. Jeg synes, det er fantastisk :yay . Jeg bor alene med min søn og får også selv varm mad på job hver dag, og så kan vi nøjes med at spise rugbrød til aftensmad de dage = mere hyggetid og mindre stå-i-køkkenet-tid :) . Win-win! God idé med en enkelt dag med varm mad. Det tror jeg da, de fleste forældre vil have det fint med og måske oven i købet sætte pris på, så deres børn får smagt nogle ting, man måske ikke lige selv laver derhjemme. Go for it :mam
  11. Rimelig barsk udmelding fra din mand! Han skulle da have en røvfuld, men i mine ører lyder det lidt som et forsøg på at understrege kraftigt, at han virkelig ikke er interesseret i at få flere børn... Måske fordi du har luftet tanken for ham nogle gange ;) ...? Jeg kan godt forstå dit dilemma, men jeg tror også bare, du er nødt til at få det sagt. En anden ting er så, at hvis man virkelig under ingen omstændigheder vil have flere børn, så er det måske lidt (meget) modigt at satse på ubeskyttet sex i "semi"-sikre perioder. Håber I finder en løsning, der ikke involverer et liv hver for sig med tre delebørn eller en abort for den sags skyld.
  12. Hej piger. Ved sgu ikke lige, om man kan sætte denne her i kategori "Sex og samliv", da det nok i højere grad er et spørgsmål om mangel på samme ;) . Jeg var sammen med min eksmand, som også er far til mit barn, i 6 år og var ca. halvvejs i min graviditet, da han kom hjem (i det hus vi i øvrigt lige havde købt tre måneder forinden) og fortalte, at han havde mødt en anden, og at han altså derfor var nødt til at forlade mig. Røv og nøgler :numse ! Men her halvanden år senere er jeg bare rigtig lykkelig for at jeg er et kæmpefjols af en ægtemand "fattigere" og en fantastisk dejlig søn rigere. Så den del er jeg egentlig kommet over (så meget som man nu kommer over den slags). Nu har jeg så en søn, der er 1 år, og jeg er ikke længere på barsel, solen skinner (ofte), og min søn er begyndt at være på en enkelt overnatning hos sin far hver 2. uge, så tanken om måske snart at finde mig en ny mand begynder for alvor at melde sig. Overskuddet og lysten er dukket op så småt, men hvordan dælen gør man så lige sådan noget? Det er virkelig længe siden, jeg har været på det marked, og på mange måder orker jeg det virkelig ikke rigtig, men han kommer jo nok ikke og ringer på døren helt af sig selv... Desværre! Jeg bliver 30 år lige om lidt, og jeg sidder lidt med følelsen af, at alle de gode mænd er taget, og at det kun er alle tosserne der er tilbage. Forhåbentlig tager jeg virkelig fejl :prik , men hvor er det lige man går ud og finder ham, der lever op til mine "beskedne" krav? Som har løbet hornene af sig og er klar til at stifte familie, men godt kan "nøjes" med at være skøn papfar for min søn de næste 3-4 år? Som har styr på sit liv og som er sjov, kærlig, intelligent, lidt pæn at se på og alt det der? Jeg er helt ærligt lidt lost i dette her, og det med at "score mænd" har faktisk aldrig været min spidskompetence! Hvis jeg selv skal sige det, er jeg vist ellers et ok parti, men jeg er virkelig ikke typen, der bare lige går over til en mand og siger daw. Derudover synes jeg så heller ikke lige jeg er løbet på ham der, jeg har haft lyst til at gå over og sige daw til... Det jeg vil med min tråd, er vist bare at få et par fif til hvordan en singlemor på 30 finder manden i sit liv. Og måske høre nogle succeshistorier, om alle jeres veninder, søstre, kusiner, mødre eller whatever, som blev skilt og senere fandt en helt fantastisk mand, der bare tog deres børn til sig som deres egne :wub Jeg samler på succeshistorier :tak
  13. Tak, men ja, det blev så ikke lige til så meget alligevel desværre. Jeg kunne bare mærke på date nr. 2, at selv om han var nok så sød, så kunne jeg på ingen måde forestille mig at skulle kysse ham, og så er det nok lidt op ad bakke :wacko. Men nu fik jeg da taget hul på det der dating-show, så måske jeg møder Mr. Right engang :P . Hvor længe har du været single? Har du forsøgt dig med noget online-dating? Jeg hepper på, at vi finder noget godt derude :yay
  14. Jeg gjorde de første to måneder for at få en idé om, hvornår min ægløsning var. Min cyklus var ret regelmæssig, men ÆL lå to dage senere, end jeg troede. Dvs. på dag 16 i en cyklus på 28-29 dage. ÆL-teste kan være fine, men jeg stressede generelt for meget over det babyprojekt, så en anden gang vil jeg nok prøve at slappe lidt mere af og lade det komme, når det kommer. Dyrke en masse sex og fokusere mindre på ægløsning og cyklus og testdage. Det er svært, men det dræber altså hyggen lidt...
  15. Jeg troede egentlig, at hjørnetænderne kom før kindtænderne. Det virker mest logisk i mit hoved, men nu synes jeg, jeg kan mærke at min søn er ved at få en kindtand i overmunden. Han har pt. de fire forreste i overmunden og de to forrest i undermunden. Er det skørt? Eller helt normalt ;) ..
  16. Min søn på 14 måneder vrider sig og kæmper imod, når jeg børster hans tænder. De første måneder gik det fint, men efter han selv er begyndt at spise med ske osv. er han blevet meget kan selv/vil selv. Det resulterer i, at jeg virkelig skal tvinge den der tandbørstning igennem (holde ham lidt stramt og tvinge tandbørsten ind i hans mund). Jeg forsøger jo virkelig at være så blid som muligt og trøste og kramme/kysse undervejs, men det hjælper bare ikke :-/. Hvis han selv får lov at styre tandbørsten, er der ingen problemer, men det går jo ikke... Er der andre, der oplever det samme? Nogle gode råd til at få det til at fungere lidt bedre?
  17. Det var nok en meget god idé. Min søn er helt vild med den lyd og har en fest, når han laver den eller når jeg gør. Det vil jeg prøve i morgen :) . Og ja, nogle dage vil det nok bare være en kamp. Det er træls, men tænderne skal børstes, og det tager jo heldigvis ikke ret lang tid. Så snart jeg er færdig, er han altid glad igen, så jeg satser på, at han ikke bliver alt for "traumatiseret" ;) ..
  18. Nu har jeg købt en ekstra tandbørste, og her til aften gik det faktisk helt ok med at få børstet tænderne. Vi legede lidt og skiftedes til at børste, jeg sang og fjollede lidt imens og så tog vi nogle pauser undervejs. Mange hyggelige grineflip undervejs fordi den ene tandbørste kunne sprøjte med vand, når han daskede til børsterne med en finger :wub . Måske der er håb om lidt hyggeligere tandbørstningsseancer i fremtiden. Tak for gode råd :) .
  19. Jeg kender til flere, der har haft gavn af akupunktur til at få styr på deres cyklus. Det var måske et forsøg værd, hvis du gerne vil have din cyklus tilbage på sporet her når du skal til at forsøge at blive gravid...? Held og lykke med projektet :)
  20. Jeg ville være ked af at undvære NF-scanningen. Som andre også skriver, var det først og fremmest at få lov at se, at der rent faktisk lå en levende baby derinde, men også for at få vished om, at barnet ikke havde alvorlige kromosomfejl. Det er nok mest fordi jeg har hørt og læst om NF-scanninger og de er blevet kutyme i Danmark, så for mig var det lidt en selvfølge, ligesom det nok også har været for dig. Så er det bare lidt svært at forholde sig til at "undvære" den. Jeg ville nok betale mig fra en eller anden form for scanning, hvis det var mig. Måske bare en tryghedsscanning. Her i DK kan de fås for 300 kr. eller sådan noget :) . Måske det samme er muligt i Sverige?
  21. Jeg er ret glad for IKEAs plastikbestik (det kulørte, som også fåes i kopper, tallerkener, skåle osv. til næsten ingen penge). Jeg har det meget godt med at det er plastik, så der ikke er den store risiko for at de stikker sig :-). Synes også de har et fint greb.
  22. Babyjogger har lavet sådan en fin "parent console" med plads til en flaske og med et par lukkede rum til diverse. Den fåes bl.a. i Ønskebørn, men du kan se, hvordan den ser ud her: http://www.babyearth.com/baby-jogger-city-mini-handlebar-console.html Jeg vil tro, den passer til de fleste klapvogne, selv om den er lavet til Babyjoggers vogne. De har vel nogenlunde samme bredde. Jeg er rigtig glad for min, for det er bare ikke til at undvære et sted at placere pung osv., når man er på tur med vognen.
  23. Sådan har jeg det også. Tænderne skal bare børstes ordentligt morgen og aften, og så må det foregå under en vis tvang, når det ikke kan være anderledes. Min eks-svigermor (min søns farmor) er tandlæge og har fortalt en del skrækhistorier om meget små børn med huller i tænderne osv., og det skal jeg i hvert fald ikke nyde noget af! Jeg forsøger så vidt muligt at aflede og kramme/kysse/rose undervejs, men han er bare ikke pjattet med det pt. Det er jo heldigvis ret hurtigt klaret (han har pt. 6 tænder og et par hjørnetænder på vej - muligvis en del af grunden til at han ikke er vild med det, men omvendt synes han jo så det er helt ok, når han selv styrer tandbørsten). Håber bare at det snart bliver bedre, for det er da ikke sjovt, mens det står på :(
  24. Det lyder som en god plan! Det vil jeg prøve (i hvert fald til aften-tandbørstningen - hverdagsmorgener er måske en anden sag) :)
  25. Spørgsmålet var vist, hvorvidt det var ok at tabe sig, mens man forsøger at blive gravid :). Det kan jeg også kun se som en god ting, hvis man har lidt rigeligt på sidebenene. Som en anden skriver, kan det måske ligefrem fremme processen lidt, men under en graviditet er selvfølgelig en anden sag.