Annemb

Man siger, at en tredjedel af medlemmerne i et online forum/community, står for 80 procent af aktiviteten, mens de resterende ⅔ bare læser med og sjældent blander sig i debatten. De sidste par måneders larmende tavshed herinde bekræfter i høj grad den teori. Jeg er selv en af sidstnævnte - en af "tilskuerne", som har fulgt med på sidelinjen, siden jeg ventede mit første barn i 2012. På den måde er jeg kommet til at "kende" rigtig mange af de faste brugere herinde bedre og mere indgående end mange af mine lidt mere perifære venner/bekendte i det virkelige liv. Det har været både lærerigt, sjovt, interessant, rørende og meget mere på én gang. Jeg har lært utrolig meget om at være mor, om amning, børneopdragelse og meget mere. Jeg har heppet med, når nogle brugere har kæmpet for at blive gravide, grædt når nogen har mistet og glædet mig, når der kommer en lækker baby til. Jeg er enormt taknemmelig for alt det, det har givet mig at være en (tavs) del af Babyklar gennem min rejse som mor. Jeg har tit tænkt på, at det er lidt utroligt men også unikt, at der er mennesker, som har haft lyst til at dele deres inderste tanker og følelser - ikke bare med deres efterhånden meget tætte virtuelle venskaber, men også med fremmede som mig. Jeg har flere gange oplevet at se en bruger herinde fra ude i virkeligheden og tænkt, at det er lidt specielt, at jeg ved hvad deres mand og børn hedder, om de har ammet deres børn, om de har født ved kejsersnit, om de har det godt i deres ægteskab, med deres svigerforældre osv. Måske sågar om de har haft sex for nylig, hvad de vejer og hvad de fik at spise til aftensmad i går. Og samtidig har de ikke anet hvem jeg er. Uden Babyklar havde jeg på ingen måde haft den viden om børn og babyer, som jeg har i dag. Jeg havde næppe valgt at føde mit andet barn hjemme, hvis jeg ikke havde læst Susannes fantastiske fødselsberetning, jeg havde nok ikke heller ikke fået amningen til at køre anden gang, hvis jeg ikke havde læst med i ammetråden og fået en masse viden, som jeg ikke havde, da jeg fik mit første barn. Jeg havde måske heller ikke kendt til BLW, Kraniosakralterapi og mange andre gode ting, hvis det ikke var for Babyklar. Men... Babyklar er bestemt ikke, hvad det har været, efter at stort set alle de brugere, som jeg har fulgt gennem de sidste 5 år, har valgt at trække stikket. Måske i virkeligheden lidt på grund af en overreaktion på en ændring med minimal betydning i praksis. Måske er det fordi det gav anledning til at tænke over, hvor meget de reelt har delt med "fremmede", måske fordi de føler sig lidt ført bag lyset af en ændring, der blev sneget ind af bagvejen og efterfølgende håndteret lidt klodset. Uanset årsagen, så synes jeg, at det er en skam. Babyklar var i mine øjne et unikt forum, som var værd at følge med på. Her var god stemning, en respektfuld tone uanset holdninger og her var nogle kernebrugere med nogle værdier, som, i hvert fald jeg, kunne identificere mig med. Jeg var herinde hver dag. Ofte flere gange om dagen. Nu ligger langt de fleste tråde øde hen, og man kan være væk herfra i dagevis uden at gå glip af noget. Martin og Ki får måske hen ad vejen held med at få skabt en ny gruppe af kernebrugere, som kan puste liv i tingene igen. For mit vedkommende bliver det dog aldrig det samme. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med mit indlæg, og jeg ved, at man helst ikke må tale om "den store lyserøde elefant i rummet". Det virker også bare lidt komisk, at man vælger at lukke totalt ned for, at de mennesker, der har gjort Babyklar til det det er (var), kan komme ud med deres frustrationer. Måske kunne Babyklar være blevet "reddet", hvis man havde lyttet. Jeg ved det ikke, men jeg synes, det er trist, og jeg er personligt lidt ked af, at jeg aldrig finder ud af om Stephi får sin 3'er, om Camillat får sin 2'er, hvordan det går med Justme's familie og med Susannes, om Silke Elia får en lillebror eller lillesøster, hvordan der går med Sagas fem osv. osv. Men jeg håber det bedste for jer alle. Tak fordi I ville dele jeres liv med os

Tak for jeres respons på mit indlæg. Jeg har gået med det i mit hoved længe og haft lyst til at skrive noget, men har været lidt nervøs for, hvordan det ville blive modtaget. Men jeg skrev det både for at vise, at det også betyder noget for os lidt mere stille medlemmer at være med og med et lille håb om, at vi kunne få "vores gamle Babyklar" tilbage. Det er nok desværre for sent, men hvor er det trist. Jeg forstår i princippet godt, at man som "forumejer" ikke ønskede, at alle tråde skulle komme til at handle om, hvad de så som en ubetydelig ændring. Omvendt synes jeg, at man må give plads til at brugerne kan ytre sig (især fordi det oven i købet foregik i en god tone), når hele Babyklar er blevet til det, der er (var) netop fordi der har været dedikerede medlemmer, som har delt ud af sig selv. Dialog er vel netop præmissen for et online forum...

Der er blevet ændret på hvor offentligt tilgængeligt indholdet her på Babyklar er.

Dejligt at høre, at I har det godt :-). Min hjemmefødsel gik lige som jeg havde håbet på og meget hurtigt, så jeg er lykkelig for, at jeg ikke skulle ud af døren med hardcore veer og hen til en fortravlet fødegang, for at blive sendt hjem et par timer senere. Selv min ellers lidt skeptiske mand er SÅ glad for at det blev en hjemmefødsel. Så tak fordi du delte din beretning, som fik mig til at læse flere hjemmefødselberetninger og overbevise mig om, at det var sådan jeg gerne ville føde. Alt godt til dig og dine fremover :-)

Faldt over nedenstående på Ammenets FB-side... Appetitspring findes ikke, mener de! Hvad tænker I om det (spørger hende der pt. ammer sin 3 måneder gamle søn rigtig meget oftere end ellers)...? 15. december Udviklingsspring - ikke at forvirre med behov for fast føde/grød Små børn skal lære uendelig meget i deres første år, hvor de skal udvikle sig fra den helt tætte symbiose med mor til at gå rundt og sanse verden på egen hånd med mor i nærheden. Deres udvikling foregår i såkaldte udviklingsspring - dvs. at der i perioder sker rigtig meget i deres små kroppe og hoveder. Derfor vil der være perioder, hvor de kan være ekstra urolige, svære at få til at sove og spise og generelt mere utilpasse (dette kan man læse meget mere om i bogen/app’en Vidunderlige uger). Mange bliver derfor bekymrede og begynder at tvivle på, om de ikke får nok mad. Kombineret med at sundhedsplejersken har “grødbesøg” ved 3-4 mdr., og andre måske begynder at give deres små fast føde, kan det være svært at tro på, at amningen er tilstrækkelig. Hvis man friammer og har et barn der vokser og generelt set trives, er der ingen grund til at være bekymret - heller ikke under spring. Det er normal babyadfærd, og som så meget andet med babyer, en fase der er hård mens den står på, men går over. Så hold ud! Særligt omkring de fire måneder er der et ondt spring. Vi har en del mødre, som kalder det “udviklingsspringet fra helvede”. Måske du har hørt om “appetitspring”? Det var en rigtig god grund til bare at følge med babys efterspørgsel og amme løs. Det findes bare ikke - altså ‘appetit’springet. Baby øger nemlig kun meget kortvarigt mængden af mælk - faktisk laver man ca. den samme mængde fra barnet er omkring 1 måned og frem til 6 mdr, hvor anden mad introduceres. Betyder det så, at baby ikke skal ammes ekstra meget i de perioder? Nej da! Det betyder bare at årsagen til den stigende efterspørgsel er en anden, sandsynligvis udviklingsspring. Bottom line er altså stadig: baby ved rigtig godt, hvad baby har brug for Læs mere om friamning her: http://ammenet.dk/wiki/fri-amning

Diverse ventetøj: - Sort, kortærmet t-shirt, New Look Maternity, str. 44 - 40 kr. pp - 2 Tanktoppe, sort og mørkeblå med hvide prikker, H&M Mama, str. XL - 50 kr. for begge pp. - Grå strikkjole med sorte leopardpletter, Noppies, str. 44 - 100 kr. pp - Grå Jerseykjole, Zalando Essentials Maternity, str. XXL - 80 kr. pp. - 3 pak. ventetoppe med ¾-ærmer, New Look Maternity, str. 44 - 80 kr. pp. - Mørkeblå t-shirt med hvide fugle, H&M Mama, str. XL - 40 kr. pp. - 2 par ventejeans, super skinny med super-stretch, sorte og mørkeblå, H&M Mama, str. 44 - 100 kr. pr. par eller 150 for begge pp. - Sorte jersey-leggings, H&M Mama, str. XL - Koralfarvet skjorte uden ærmer med bånd under brystet, H&M Mama, str. L - 30 kr. pp. - Lang sort jersey-nederdel med slids, Topshop Maternity, str. 42 - 50 kr. pp. - Koralfarvet t-shirt, jersey, H&M Mama str. L - 30 kr. pp. Hele pakken samlet: kr. 300 pp. (Kan også afhentes i Randers)

Jeg tror ikke, du kan ikke regne med badevægten til vejning af babyer. Der er alt for store udsving fra én vejning til en anden. Det har jeg i hvert fald hørt flere sige, og har også selv oplevet det med min dreng, som heller ikke havde taget iflg. badevægten, men da SP kom dagen efter, havde han altså taget 400 g på. Når jeg vejer mig selv, kan min vægt også svinge med flere hundrede gram på få minutter..

Jeg elsker Storytel, som godt nok koster 129 kr. pr. måned, men både min mand og jeg pendler på job en time hver vej, og vi kan bruge samme abonnement, så der bliver kørt en del lydbøger igennem hver måned :-).

Jeg synes også, det er svært at slippe nervøsiteten helt, men det hjalp meget på det at se den lille reje med hjerteblink til scanning. Det må være endnu værre med nervøsiteten, når man har prøvet at abortere :-/ Jeg er helt åndssvagt træt hele tiden og lidt kvalme ind i mellem. Dog ingenting ift. sidst (endnu). Sidste gang var det meget slemt med kvalme og opkast dagligt det meste af graviditeten. Kunne være meget rart at slippe for det denne gang. Jeg synes også allerede maven buler. Især om aftenen, og de højtaljede jeans er ikke behagelige mere. Og så er mine bryster begyndt at have problemer med at være i BH'en. Med andre ord masser af symptomer, men de første uger er godt nok lange! Havde ellers troet det ville være anderledes 2. gang ;-).

Vi så hjerteblink i dag :-). SÅ dejligt!

Tørrede dadler med bacon. Rul en halv Skive bacon om hver daddel og bag i ovnen i ca. 10 min. Voldsomt lækkert! Kæmperejer stegt i olie og chiliflager :-)

Vi betaler selv for det på en privat scanningsklinik. Det koster 500 kr., og man kan se hjerteblink fra 6+0, men skulle det vise sig at være for tidligt, får man en gratis ekstra-scanning. Er vildt spændt (og lidt nervøs). Jeg er kun 6+1-2 stykker på lørdag, men jeg håber, hun kan se noget

Jeg fik min fjernet i slutningen af november. Vi passede på den første måned - både på grund af julefrokosterne og fordi lægen anbefalede at vi lige gav kroppen mulighed for en normal cyklus, inden vi prøvede. Jeg testede positiv den 14. januar

Jeg har bestilt tid til tidlig scanning på lørdag, hvor jeg (hvis ellers min beregning stemmer) er 6+1. Håber at få et fint lille hjerteblink at se ❤️!

Dejligt for jer! Tillykke med det :-)

Jeg har egentlig været en relativt stille "lurer" herinde siden jeg oprettede min profil tilbage i 2011, da jeg blev gravid med mit første barn, men nu fik jeg lyst til at være med :-). Jeg har kun lige lige testet positiv, så det føles helt skørt at kalde sig gravid, og jeg tror vist ikke helt på det endnu, men nu prøver jeg :-). MIT RIGTIGE NAVN: Anne TERMIN: 23. september FØDESTED: Randers - men er ikke helt afvisende over for en hjemmefødsel (min kæreste er dog ikke varm på ideen) SCANNINGER: Overvejer tidlig tryghedscanning, da jeg synes, der er lang tid til NF. Derudover kan der nok også godt komme en kønsscanning i spil. Det fik jeg sidst og var rigtig glad for den mini MD-scanning, hun også udførte. Gav lidt ekstra ro i maven indtil den rigtige MD-scanning. JOB: Arbejder med kommunikation og PR i en større virksomhed JM KONSULTATIONER: VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER: Det vil tiden vise... MULIGE NAVNE: Ved ikke STØRRE SØSKENDE: Min dreng på 3,5 år fra et tidligere forhold og min kærestes dreng på knapt 4 år, som også er fra et tidligere forhold. TAGET PÅ I KILO: Går forhåbentlig lidt tid før det bliver aktuelt. GENER:(fx. kvalme, smerter, sover dårligt) Mærker en del til, hvad der vel må være ligamentsmerter og føler mig lidt træt, men ellers ingenting endnu. Var meget kvalmeramt gennem det meste af min sidste graviditet, men jeg håber ikke, det bliver helt så slemt denne gang :-). SÅDAN VIL JEG FØDE: Naturligt og evt. hjemme. Gik ret smooth sidste gang. HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: Min kæreste og måske min jordemoderveninde, som tog imod min søn i sin tid :-) ANDET: Er noget der ligner 4+1 i dag. Har taget tre positive tests. Den første torsdag morgen og så igen fredag eftermiddag og her til morgen. Jeg fik fjernet min spiral i slutningen af november, og vi "passede" på i december for at undgå julefrokost-brandert med potentiel baby in the making og for at min krop lige kunne finde sig selv efter spiralen, så det er i princippet lykkedes i første forsøg, hvilket var lidt af en overraskelse for både min kæreste og mig. Spændt, glad, nervøs og meget overrasket. Tillykke til jer andre :-)

Jeg har en søn på 3,5 år og har haft hormonspiral siden jeg fødte ham. Nu vil min kæreste og jeg gerne snart i gang med at lave en baby. Jeg vil bare gerne lige på den anden side af årets julefrokoster først, så jeg kan drikke lidt vin med god samvittighed og ikke skal finde på dårlige undskyldninger over for især kollegerne. Spørgsmålet er så bare hvornår jeg skal få fjernet spiralen. Mine julefrokoster ligger den første weekend i december, og i princippet tænker jeg jo at jeg godt kan få den fjernet i slutningen af november så. Inden min første graviditet var jeg på P-piller, og der passede det med at jeg fik mens, da jeg stoppede, men hvordan er det mon med en hormonspiral? Jeg er en af dem, der ikke ser skyggen af mens på grund af spiralen, så jeg aner ikke hvor jeg er i min cyklus. Hvad gjorde I andre? Og hvor hurtigt efter blev I gravide? Vi kan selvfølgelig lige bruge kondom de første par uger, for i bund og grund ville jeg godt lige give min krop en mulighed for at "finde" sig selv igen. Kan bare ikke lige finde ud af, hvad der er smartest. Nogen der vil dele deres erfaringer :-)?

Jeg havde lidt brunt udflåd, som startede dagen før jeg fik fjernet spiralen og varede 3-4 dage. Jeg tolkede det som "mens", og min første mens efter spiralen kom præcist på dag 29. Tidligere var min cyklus på 28 dage, men det passer vist sådan cirka. Jeg burde så få mens i dag eller i morgen, men en graviditetstest her til morgen lavede to fine streger!! Havde det faktisk lidt på fornemmelsen, men lige nu er jeg lidt rundt på gulvet og har lidt svært ved at samle mig om mit arbejde. Glad! Virkelig glad og lidt "skræmt". Det føles ret surrealistisk

Min kæreste kunne godt mærke den i visse stillinger, så jeg gik til lægen for at få klippet snoren lidt, men hun kunne ikke klippe mere af, så det "levede" vi med :-)

Jeg har en dreng på 3,5 år og en bonusdreng på knapt 4 år, og jeg synes, det er en lidt svær balance med bedsteforældre og bonusbedsteforældre. Min dreng er hos os 11 ud af 14 dage, mens min kærestes dreng er hos os 5 ud af 14 dage. Derfor ser mine forældre ikke min kærestes dreng så ofte, og han er samtidig en lidt reserveret dreng over for folk, han ikke kender så godt, så han afviser som regel deres "kontakt", når vi er sammen. Det har jo som sådan ingen betydning i teorien, men det har nok medvirket til, at mine forældre ikke føler sig ret knyttet til ham, og af og til "glemmer" ham, når de taler om børnebørnene (de har tre ud over vores). Samtidig har min svigerfamilie i den grad taget min dreng til sig (i hvert fald i deres adfærd). Det betyder at de altid taler om "drengene" og klart opfører sig som om de har fire børnebørn (de har to andre børnebørn foruden vores drenge). De giver drengene præcist de samme gaver mv., og det gælder både min kærestes forældre, bedsteforældre, bror og svigerinde og endda moster og onkel. Det er jo virkelig flot af dem, og jeg kan da kun være taknemmelig for, at de gør så meget ud af at min dreng skal føle sig som en lige så stor del af familien, som min kærestes dreng. Det kan bare godt være lidt svært samtidig - både fordi mine forældre ikke helt har gjort det samme, og fordi jeg måske i princippet heller ikke mener, at der bør være 100% millimeterdemokrati. Min dreng har sin egen farmor og farfar + det løse på sin fars side, og min kærestes dreng har tilsvarende mormor og morfar mv. på sin mors side. Derfor tænker jeg, at det faktisk er helt ok, at man i visse sammenhænge ikke altid giver bonusbarnebarnet lige så meget som sit eget barnebarn. Selvfølgelig skal man ikke gøre åbenlys forskel på børnene, men jeg mener godt, at man kan give sit eget barnebarn en gave eller lign., når det andet barn ikke er til stede, uden at man er nødt til at gøre det samme for bonusbarnet. Min mor er eksempelvis meget sød til at hjælpe lidt til på tøjfronten til min dreng, og køber af og til en flyverdragt, vinterstøvler eller lignende til ham. Det er så hvad det er, for det er min bonusdrengs mor, der står for tøjindkøb til ham, men min mor har fx også givet mine nevøer og niece cykler, da de nåede den alder, og her synes jeg, det kan blive svært. På den ene side synes jeg, det vil være svært at tage imod en cykel til min dreng, uden at min bonusdreng får en, men omvendt synes jeg også det er meget at forvente, at mine forældre skal købe en cykel til min bonusdreng også. Alternativt kunne man jo aftale at vi så selv købte cyklen eller lignende til min bonusdreng, eller at vi fx fik et tilskud og så selv købte cykler til begge drenge. Det skal jo selvfølgelig ikke være sådan, at min forældre kommer og giver min dreng en flot ny cykel eller lignende lige for næsen af min bonusdreng, uden at han får (det ville så heller aldrig ske), men jeg synes det er en svær balance. Vi vil gerne have et fælles barn inden alt for længe, og det åbner for helt nye "udfordringer" i den sammenhæng, synes jeg, for hvad så med vores fælles barn? Hvis begge vores drenge altid får dobbelt op af alting, fordi de har et ekstra sæt bedsteforældre mv. ift. fællesbarnet, så synes jeg jo heller ikke det er helt fair for fællesbarnet. Jeg mener selvfølgelig aldrig, at hverken min dreng eller min bonusdreng skal føle sig mindre værd end den anden i nogen af vores familier, og det ville heller aldrig finde sted på den måde, men jeg er meget i tvivl om, hvad der er den rette model, når det kommer til gaver mv. Jeg vil derfor meget gerne høre, hvilke erfaringer andre har, og hvad I tænker der er den bedste "model" for alle parter. Håber I vil byde ind med lidt holdninger og erfaringer :-)

Tak for input :-). Jeg lader nok lidt op til at tage "snakken" med min mor, men den er lidt svær, for vi har vendt det ganske kort engang i mellem, når hun "glemmer" min bonusdreng, hvis hun omtaler børnebørnene eller lignende. Eksempelvis havde hun for lang tid siden lovet min dreng en ting, når han ikke længere brugte ble, og hun ville rigtigt gerne have ham med ud at købe tingen, og så fik jeg sagt til hende, at vi jo har to drenge, og at vi faktisk gerne selv ville tage begge drenge med ud og købe en ting, fordi de begge havde smidt bleen. Det kunne jeg mærke, at hun blev lidt ærgerlig over, men det var heller ikke sådan, at hun så foreslog at købe til begge drenge. Hun har af og til købt en lille ting til dem begge, og hun køber selvfølgelig også julegaver og fødselsdagsgaver til begge drenge, men min dreng får som regel lidt større gaver. Jeg kan mærke på hende, at hun faktisk slet ikke kan forstå, at det kan være et issue, fordi min bonusdreng jo har sin egen mormor og morfar, som han også får gaver af. Jeg har i første omgang bare understreget over for hende, at jeg på ingen måde kan acceptere, at hun kommer med en gave til min dreng, mens min kærestes dreng er der. Det har hun så heller aldrig gjort, og der går det også en helt klar grænse, men det er ret tydeligt, at hun slet ikke selv mener, at hun bør købe ting/gaver til min kærestes dreng på lige vilkår med min dreng, og jeg er også selv ret splittet omkring det, som det nok fremgår af min indlæg :-). Jeg tror dog, jeg er nødt til at have en snak med hende på et eller andet tidspunkt, hvor vi finder frem til en eller anden model i fællesskab. Jeg har nok også lidt den opfattelse, at det er okay, hvis mine forældre fx vil give min dreng en cykel uden at give min kærestes dreng en, men jeg mener så, at det skal planlægges/koordineres på en måde, så min bonusdreng ikke føler sig forbigået. Enten ved at min kærestes forældre så køber en til ham eller vi selv gør, men det fungerer nok bare ikke i praksis. Min svigerfamilie er som sagt meget opmærksomme på at behandle drengene lige, og selv om jeg har nævnt flere gange, at det faktisk vil være helt okay for mig, hvis de ikke gør det i så høj grad, så er det meget tydeligt, at de ikke kunne drømme om at gøre andet. Samtidig køber de nok ikke helt så store/fancy gaver, som min mor har tendens til, så det er svært at skabe en balance. Jeg kan fornemme, at min dreng fx på ingen måde får de samme ting af hans bonusmors forældre, som hendes dreng gør, og jeg har heller ikke indtrykket af, at min bonusdrengs mormor og morfar køber lige så store gaver mv. til hans bonussøskende. De er så også en del ældre, og der er det nok nemmere at forsvare, end når der er tale om to jævnaldrende drenge. Hmm... Den er sgu ikke så lige til. Især ikke når der så måske kommer et fælles barn ind i billedet en dag.