Jeg har termin her 14. november med mit første barn, en lille pige. Min bonusdatter på syv år skal altså være storesøster - og glæder sig helt vildt.
Vi har ikke bestemt os for et navn endnu, for vi vil gerne se hende først. Vi har dog i lang tid snakket om to-tre navne, hvoraf et af dem er Tove. Vi er godt klar over, at det i dagens Danmark er et usædvanligt navn, men vi kan godt lide navne fra vores bedsteforældres generation (hvis det havde været en dreng ville vi nok have kaldt ham Ejnar efter min kærestes morfar). Desuden er vi begge meget litteraturinteresserede, og vi kunne godt tænke os at opkalde vores datter efter en forfatter, i dette tilfælde Tove Ditlevsen.
Her til aften skulle min bonusdatter forklare sin bedstefar, hvilke navne vi overvejede at give lillesøster, og da hun nåede til Tove sagde hun: "Men det synes jeg altså er grimt." Hun er opdraget til at sige sin mening, og det er jo kun godt, selvom det nogle gange kan komme til at lyde lidt flabet. Jeg rynkede lidt på brynene, trak på smilebåndet og sagde, at det jo heldigvis var forældrenes beslutning. Jeg tænkte umiddelbart, at det ikke kommer til at påvirke vores beslutning. Hvis vi synes hun skal hedde Tove når hun kommer ud, så er det det, hun kommer til at hedde. Storesøster vænner sig vel til det - hun kommer jo til at associere navnet med sin elskede lillesøster, ikke en eller anden gammel dame. Alligevel stak det lidt i hjertet at høre hende sige, at hun syntes navnet var grimt.
Er der nogen af jer, der har oplevet at en større søskende ikke var så vild med det navn, I havde valgt? Ville I lade hans/hendes mening påvirke jeres beslutning?
Bare for at give lidt baggrundsinfo, så er vi en meget velfungerende sammenbragt familie. Jeg har et godt forhold til både min bonusdatter, hendes mor og dennes kæreste, og min kæreste har et supergodt samarbejde med sin eks. Pigen har en 7-7 ordning - og hun bliver helt storesøster til min datter, vi bruger ikke halvsøster og den slags udtryk.
