solstråle

Tusind tak for svaret alle. Dejligt at høre fra jer at man godt kan udskyde behandlingen. Vidste jeg nemlig ikke om man havde mulighed for, da der jo er mange, som skal igennem - og jeg troede netop bare, man skulle i gang med det samme, når man havde fået grønt lys. Jeg tror også, jeg ser tiden lidt an - måske får jeg ikke engang jobbet, og hvis jeg gør, så må jeg lige se tiden an efter en måneds tid eller to.

Hejsa! Håber I kan hjælpe mig med et svar herinde, da jeg står med et "moralsk" dilemma, som går mig ufatteligt meget på. Situationen er den, at min kæreste og jeg har været til forundersøgelse på fertilitetsklinik, hvor vi fik at vide, at vi skal have hjælp til at blive gravid i form af hormoner og iui-h. Vi kan starte til september. Så langt, så godt! Dilemmaet opstår så, da jeg pt. er ledig og netop har været til jobsamtale til et barselsvikariat som går fra august 2018 til og med september 2019. Jeg håber virkelig, jeg får jobbet, men... Jeg har de vildeste skrupler over situationen! For på den ene siden har vi forsøgt på PB i halvandet år og endelig fundet ud af, hvad der er galt og fået tilbudt hjælp, og så burde ens arbejdssituation ikke stå i vejen for baby. På den anden side vil det være meget svært for mig at starte i fertilitetsbehandling allerede måneden efter, jeg er startet på nyt arbejde. For det første vil det kræve en del fravær fra mit nye arbejde, og hvis jeg så bliver gravid i første forsøg i september, så vil jeg have termin i juni og skulle gå på barsel i maj - 5 måneder før barselsvikariatet udløber. Det føler jeg lidt er at røvrende ens chef, som netop ansætter mig til at udfylde et barselsvikariat. Mit spørgsmål er derfor, om det er en forkælet tankegang at vente med behandling til f.eks. december - og er det overhovedet en mulighed at udskyde opstart af behandling nogle måneder, når man nu har været til forundersøgelse og fået at vide, at man kan starte op i behandling i september? Hvad ville I gøre i min situation? Jeg tænker SÅ mange forskellige ting oppe i mit eget hovedet, og det ville være rart med andres syn på sagen.

Jeg mener, at der er en kæmpe årsag til at få taget tjek og blodprøver, når menstruationen er uregelmæssig. Var din menstruation regelmæssig kunne jeg forstå, hun ville vente til der var gået et år.

Jeg har ligesom dig fået afkræftet, at der kunne være tale om PCOS. Ifølge blodprøver og tjek er alt i den fineste orden. Jeg er derfor uforstående overfor, hvor min cyklus stadig er så uregelmæssig nu et år efter. Synes det er godt, du bliver tjekket og er vedholdende overfor din læge, ellers risikerer du at ende du som mig et år efter, hvor alt tilsyndeladende stadig er “i den skønneste orden” selvom det jo ikke er og du stadig ikke er blevet gravid.

Jeg smed p-pillerne i juli sidste år og har kun haft min menstruation 3 gange siden (4 hvis man tæller den naturlige p-pille menstruation med måneden efter jeg stoppede). Min egen læge har ligesom din været ufatteligt afslappet omkring min manglende ægløsning. Hun mente ikke, der var grund til bekymring eller til at gøre mere indtil der var gået 1 år, og jeg stadig ikke var gravid - og dette på trods af mine ofte udeblevne ægløsninger. Jeg mener derimod ikke, det er normalt, at en cyklus er så uregelmæssig, og ligesom dig mener jeg også, det er for nemt for hende at sige, jeg skal vente tiden af - endda med begrundelsen at det er ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv! Via min gynækolog fik jeg dog heldigvis en henvisning til fertilitetsklinik, da hun ikke mente, der var nogen grund til at vente og i næste måned skal min kæreste og jeg til forundersøgelse. Og min læge? Ja hende har jeg tænkt mig at skifte ud!

Hej Frillen. Tak for dit svar. Efter at have søgt nettet tynd for mulige faktorer, som kan være skyld i min meget uregelmæssige og nogle måneder udeblevne menstruation, fandt jeg også frem til, at det kunne være grundet forhøjet prolaktin. Jeg har dog fået taget blodprøver, og de viste at det ikke var tilfældet hos mig. Så det er hverken forhøjet prolaktin eller PCO, så meget ved jeg. Men hvad forklaringen så er på det, har jeg stadig ikke fået noget svar på. Ligesom dig tror jeg heller ikke, jeg ville have haft de store betænkeligheder ved udebleven menstruation, hvis det ikke var fordi, jeg så brændende ønsker at blive gravid. Synes dog det er super hårdt, når ønsket fylder så meget og man samtidig har nået en alder, hvor det føles som om, at alle andre omkring en bliver gravide.

Hej, og tak for jeres svar. Jeg er nu blevet henvist til en fertilitetsklinik efter at have været ved egen læge og forklaret hvor utilfreds jeg er med svaret fra gynækologen. Er spændt på hvilken diagnose de stiller mig og hvilken behandling jeg skal igennem. Det er jo klart, at når man ikke får sin ægløsning, så kan man ikke blive gravid. Rart at høre at medicin til at regulere dit insulinniveau resulterede i at du blev gravid Ndb, så du ikke skulle igennem hverken insemination eller reagensglasehandling.

Ja, jeg fik en indvendig scanning, da jeg var ved gynækologen - og alt så efter hendes skøn normalt ud. Derfor skulle jeg have taget blodprøve for at se, om de viste noget. Det har jeg så fået svar på - og blodprøverne ser normale ud. Der kunne bare ikke påvises en ægløsning. Så jeg går ikke ud fra, at jeg har PCO? Var det ved scanning eller blodprøver, de fandt ud af, at du havde PCO? Hvad blev der gjort, da du blev diagnosticeret med PCO? Er godt nok træt af mit latterlige svar fra gynækologen... Jeg vil gerne vide, HVORFOR jeg ikke får menstruation/ægløsning, og hvordan jeg så kan blive gravid :-(

.