CoolGoose

Nye medlemmer
  • Antal besvarelser

    7
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

About CoolGoose

  • Status
    Nyt medlem

Profile Information

  • Status
    Er gravid
  1. Jeg kan rigtig godt lide din tanke med at det er barmhjertigt. Det har jeg slet ikke tænkt over selv, men du har fuldstændig ret. Vi har begge ikke skulle træffe det forfærdelige valg, naturen har truffet der for os, og vores kroppe har gjort deres arbejde. Og det viser jo egentlig også bare at vores kroppe kan finde ud af det den er bygget til. Jeg er rigtig ked af at I også skulle igennem denne sorg, det er ikke noget jeg ønsker for andre at prøve. Men som JungleKvinde oven over, så kommer vi stærkere ud på den anden side, hvornår det så end er. Jeg håber for dig at det snart er jeres tur igen
  2. Jeg er så glad for at jeg nåede at dele min graviditet med nogen, for selvom det var hårdt at skulle fortælle at jeg har mistet, så kan jeg slet ikke forestille mig at skulle gå igennem det her uden den fantastiske støtte jeg har fået! Du har helt ret i at jeg kommer stærk ud, men det er kun fordi jeg har de bedste mennesker omkring mig
  3. Jeg har heldigvis veninder der er i graviditetsverden, dog har ingen af dem mistet men jeg snakker rigtig meget med dem om det. Og jeg møder rigtig meget kærlighed og forståelse og det betyder uendeligt meget. Jeg synes det er en helt fantastisk idé med det vedhæng! En rigtig smuk tanke
  4. Det er en kæmpe trøst for mig at vide at der højst sandsynlig var noget galt. Det hjælper rigtig meget, og også at vi ikke selv skulle igennem en beslutning om at stoppe graviditeten. Men jeg kan også mærke at når jeg får at vide at det sker ca. 20% af alle graviditeter, så bliver jeg bare vred. For det kan jeg overhovedet ikke bruge til noget, hvorfor skal JEG netop være en del af de 20%?! Det har jeg overhovedet ikke lyst til.. Så jeg har det virkelig ambivalent når jeg fortæller om det, for på den ene side er det en trøst at folk fortæller mig det, men på den anden side føler jeg overhovedet ikke at jeg kan bruge det til noget. Det er en enorm trøst at vide at det kan lykkedes, og det er absolut den tanke jeg gør alt for at holde fast i, og det betyder lige så meget at vide at frygten bliver mindre. For netop frygten er jeg rigtig bange for, hvad nu hvis den overdøver alle andre følelser? Jeg er så bange for at jeg overhovedet ikke når at mærke glæden i en graviditet. Mange tak for omsorgen, den betyder rigtig meget! Og så et kæmpe stort tillykke med jeres nr. 3
  5. Det er rigtig rart at vide at de tanker, som man egentlig skammer sig over, er helt normale. Det er ikke ret fedt at tænke sådan, men for pokker hvor man det bare virke uretfærdigt! Hvorfor kan andre få et barn, når jeg ikke kan?
  6. Tak for de trættende ord! Det hjælper rigtig meget at vide at man kommer ud på den anden side, for lige nu føles det som om jeg aldrig kommer videre. Det hjælper heller ikke meget at min søster er gravid og har termin to uger før jeg skulle have haft. Jeg har absolut intet overskud til at glæde mig på hendes vegne eller til at høre om babysnak.
  7. Det er nu halvanden uge siden jeg sad på toilettet, med ve ligende smerter, og bare kunne mærke hvordan vores drømme blev knust. Det har været den mest forfærdelige følelsesmæssige tid. Lige nu sidder jeg med en enorm vrede, en vrede jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal rette hen. Hvorfor skulle det ske? Hvorfor pokker os? Jeg synes det er pisse hamrende uretfærdigt! Da jeg stod for tre måneder siden med den første positive test, var jeg i chok. Det var ikke planlagt og passede helt ærligt virkelig elendigt at vi nu skulle have et barn. Men vi bød vores drøm velkommen med åbne arme og vi glædede os! Jeg læste rigtig mange tråde fra folk der kæmpede med at blive gravide, jeg var så glad for at jeg ikke skulle igennem det følelsesmæssige helvede jeg kunne læse mig til, at fertilitetsbehandling er. Jeg har altid frygtet vi skulle i behandling, men nu slap jeg for den bekymring. Den er dog kommet tilbage, for hvad nu hvis vi bare havde ramt det helt magiske tidspunkt men at vi ikke kan ramme det igen? Jeg kan allerede mærke en knude vokse i min mave over tanken.. Og det er ikke den eneste bekymring der kommer efter sådan en SA, hvad nu hvis det sker igen? Og igen? Hvad nu hvis vores gener ikke passer samme og vi kun kan lave syge børn? Hvad hvis det er mig der er noget galt med og jeg aldrig ville kunne give min kæreste hans ønskebarn? For pokker den her graviditetsverden er hård! Og jeg er kun lige trådt indenfor. For tre måneder siden gik jeg i total naiv uvished og ikke skænkede graviditetslivet en tanke og for pokker hvor vil jeg gerne tilbage dertil! Det her blev et rigtig langt indlæg, men jeg har virkelig haft mange tanker og følelser som jeg har haft brug for at komme ud med, og jeg savner rigtig meget at høre fra andre der går igennem det samme. Men også fra nogen der har været igennem det og er kommet ud på den anden side med deres ønskebarn.