Pepsimor

Tak for fantastisk læsning. Kan så meget genkende migselv i situationer hvor jeg har fået serveret nogle af de sætninger. Jeg har også et lille bidrag....: "Nårmen, I skal da bare op på hesten igen." Nårh, det er da bare det jeg skal. Tak for dit fantastiske gode råd. Hyp! Hyp!

Hey. Jeg er startet op med Synarela næsespray for 10 dage siden. Jeg skulle have haft mens i fredags, men har overhovedet ikke set skyggen af den endnu. Er der nogen der har lignende erfaringer? Jeg skal til skanning på fredag, og har læst mig til at man kan forlænge tiden med næsesprayen hvis mens ikke er kommet, så det håber jeg virkelig er tilfældet. Har ellers haft total regelmæssig mens, lige indtil vi begyndte på behandling. Så, hvis nogen derude har nogle erfaringer med Synarela, vil jeg meget gerne høre dem.

Ja, jeg er også glad for at det lykkedes. Men det er altså også sidste gang i år, at jeg gider holde to juleaftener - det er bare ikke nær så specielt anden gang. Det har jeg også sagt til B. Bonus-teen bliver 17 til næste år, så må han sgu også kunne leve med en jul om året.

Jeg er til tider (desværre) alt for blød. Jeg kan slet ikke få mig selv til at sige sådan, uden jeg ville få dårlig samvittighed overfor bonussen og min mand. Så, nu bliver det sådan i år. Men jeg har lovet mig selv at til næste år er det slut. Især hvis vi får en baby, så er det altså slut med at holde jul to gange. Det bliver lidt udvandet, når man danser om træet to gange, og jeg vil altså have at vores fælles barn skal opleve det specielle ved den ene aften om året. Basta!

Åhh, jo. Det ville jeg bare så gerne. Men B's søster og mand i Sverige har meldt klart ud, at de ikke vil køre til Danmark for at holde jul. De synes det er for besværligt fordi de har tre børn. Som om det er meget nemmere for os, at få det hele til at hænge sammen, når man har et delebarn, ingen bil og en svigermor der dårligt kan gå. Så når knægten gerne vil holde jul med dem, er der ikke rigtig andre muligheder, end at vi lejer en bil og daffer til Sverige.

Tak skal I have. Det var rart bare at få lidt luft. Heldigvis vil min mor, stedfar og søster gerne komme og holde "efterjul" den 25. december. Så det er da et plaster på såret. Og vi ligger lidt i dialog med bio-mor, om bonusteen kan være hos os den 25. december også. Det vil han gerne, men desværre har hun det sidste ord at skulle have sagt, så nu må vi se. Ikke helt den jul jeg havde drømt om, men det er da bedre end ingenting.

Lidt forhistorie: Jeg og min mand B er igang med fertilitetsbehandling, indtil videre uden held. B har en søn på 16 fra et tidligere forhold. Knægten er på efterskole i skoleåret 16/17. Jeg har aldrig været så tæt på bonus-teen, som jeg gerne ville være. Vores forhold har til tider været akavet og vi har nok lært at acceptere hinanden. Er lidt ked i dag. Har i et helt år gået og glædet mig til at skulle holde jul med min mor, stedfar og lillesøster hjemme hos os, fordi vi ikke skulle have bonus-teen den 24. december i år. Dog har vi ikke aftalt dette med nogen endnu, hvilket har været en fejl. Så kommer knægten hjem på weekend fra efterskole, og melder ud at han gerne vil holde jul hos os den 24., hvis vi tager op til B's familie i Sverige. Så sidder man der som bonusmor, og bliver helt ked inden i, for jeg kan ikke tillade mig at sige nej. Og det er ikke fordi jeg ikke kan li' B's familie. De er smaddersøde, jeg ville bare så gerne holde jul med min familie. Vi var også i Sverige sidste år. Min mor arbejder aftenvagt, og skal på arbejde den 23. december i år. Så nu har vi inviteret min side af familien til efterjul med det hele den 25. december, selvom jeg er så træt af at holde to juleaftener, det har vi gjort i alle de år, jeg har været sammen med B, for knægtens skyld. Min familie har ikke svaret endnu, men jeg håber virkelig at de siger ja, for jeg vil så gerne holde jul hjemme. Selvom det bliver en efterjul. B er så ked af, at jeg er ked af det. Og han har tilbudt at vi dropper Sverige, men vi har jo sagt ja til knægten og meldt det ud i hans familie. Så jeg vil ikke løbe fra vores aftale. Og det er udelukket at holde jul hver for sig, det vil jeg simpelt hen ikke. Men for pokker da, hvor er det bare skidesvært at være bonusmor nogen gange.

Jeg har også vandcyster, og har døjet med dem siden jeg var en 14-15 år. Hos mig, kan de vel nærmes deles ind i tre grupper. Den første gruppe er de vandcyster der forsvinder uden at jeg mærker noget til det. Det er nok dem der er flest af, da jeg som oftest får at vide til skanninger, at jeg har "en del" cyster. Den anden gruppe, er dem jeg mærker en gang i mellem. De kan springe, og det kan jeg mærke en sjælden gang. Det er en kort smerte, og de har altid været så små, at det ikke har haft nogen betydning mht. væskemængden. Så er der den tredje gruppe, det er dem som ikke forsvinder af sig selv. Jeg er blevet opereret 3 gange, hvor der er blevet fjernet cyster (godartede heldigvis). Desværre danner jeg så mange cyster at jeg har en masse arvæv (det dannes når de forsvinder af sig selv) på æggeledere og æggestokke. Så hver gang jeg er blevet opereret, har lægerne været nødt til at fjerne en del af min ene æggestok og æggeleder, med det resultat, at jeg nu kun har en æggeleder og en æggestok i venstre side. Jeg er selvfølgelig ikke ude på at skræmme dig, jeg tror at min historie er meget speciel. Men jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig, da jeg var yngre, at det var en risiko det her. Så havde jeg været mere opmærksom på at få tjekket vandcyster hos lægen noget oftere, så kunne jeg måske ha' reddet noget. Jeg ved det ikke. Men jeg mener, at have fået at vide af en læge engang, at mange kvinder har vandcyster, uden nogen sinde at vide det og mærke noget til det.

Hey...jeg vil bare give et par tanker med på vejen. Jeg har vidst siden jeg var en 14-15 år, at jeg kunne få svært ved at få børn. Men det har for alvor ramt mig, nu hvor B og jeg er i behandling. Det som jeg prøver at fokusere på, er at når alt det kolde og kliniske mht. undfangelse, ægudtagning, læger, kanyler og skanninger er overstået, så venter den varme kærlige graviditet. For mig er det dér, hvor at vores lille ønskebarn går fra at være noget der er skabt på en klinik, til at være vores skabelse. Vores barn. Det er kun begyndelsen, der er "problemet", når først baby er derinde, er vi jo gravide ligesom dem der er blevet det naturligt. Det er det jeg prøver at tænke på, når det hele går for meget op i hvide kitler, prøver og så videre.

Slet ingen?? :toot

Jeg vil bare give dig et par opmuntrende ord mht. din bekymring omkring økonomien. :kiss Min mand og jeg har også de bekymringer, men med som så meget andet så tror jeg på, at det ordner sig hen ad vejen. Vi har en plan om, at hvis jeg bliver gravid så begynder vi allerede der at "stocke up" af bleer, babymos og hvad vi ellers kan finde billigt på tilbud. :shop Derudover har vi planer om at købe så meget genbrugt, som vi kan komme til. Tøj, barnevogn osv. I vores by har vi tre ret store genbrugsbutikker, som vi går på rov i, hvis vi er så heldige at få en baby i maven. :) Det skal nok gå alt sammen. :goodluck

Hej :) Min mand og jeg blev henvist til Holbæk i går, og har sendt spørgeskema afsted i dag. Der står i brevet at de har 1-3 måneders ventetid på den indledende samtale. :o Det er længe for en utålmodig sjæl, som jeg. Er der nogen herinde der har erfaringer med Holbæk? Hvor lang er ventetiden? Er de søde? Kigger de meget på min vægt? Og min mands? Jeg er nervøs og spændt og lidt bange for at blive sendt hjem igen, med beskeden om at tabe mig yderligere (Har smidt 20 kg). Så jeg håber der er nogen herinde der har noget at dele med mig, så de næste mange uger ikke bliver helt uudholdelige. :tak