Frillen

Dejligt at din egen læge har henvist dig, men har han/hun ikke selv bestilt nogle blodprøver? Da jeg stoppede med p-piller (som ikke var fordi jeg ville ha' en baby, men blot fordi jeg på daværende tidspunkt ikke havde en kæreste og syntes de var lidt trælse), gik der 2 (!) år uden at jeg fik mens. Jeg var hos lægen efter 6 mdr. som sagde "det er helt normalt. Der kan gå op til et år". Så skiftede jeg læge fordi jeg flyttede og der skete en masse ting (jeg var lige startet på studie og var 20 år) så jeg fik ikke lige holdt øje med at månederne jo bare gik og gik. Min nye læge (som muligvis er verdens bedste) mente bestemt ikke at det var normalt og tog en hulens masse blodprøver. De viste at mit prolaktin-niveau var for højt. Jeg blev henvist til endokrinologisk på hospitalet og efter endnu flere blodprøver og en MR-scanning kunne de konstatere at jeg har en lille udposning på hypofysen. Jeg fik medicin og efter 6 uger havde jeg mens. som kom nærmest på minuttet, lige indtil jeg blev gravid (i første hug) med min datter. Nå, det blev lidt langt, men altså, jeg fejlede noget ganske ufarligt og super nemt at behandle (og lægerne sagde at folk som regel først "bliver opdaget" når de går i gang med pb). Jeg ville nok insistere på at min læge tog nogle flere blodprøver - tænk hvis det bare er en lille hormonforskydning, som er let at behandle! Så er der jo ingen grund til fertilitetsbehandling og -klinikker (hvor jeg forestiller mig at ventetiden kan være lang). Heldigvis er blodprøver jo nemme at få taget, og behøver jo ikke at være i stedet for fertilitetsklinikhenvisningen. Pøj pøj med det

Det ville vi også gerne vinde

Er der en form for naturlov, der siger at (babys) bedstemødre absolut skal give råd? Velmenende råd, men ikke nogen der er blevet spurgt efter

Jeg er vokset op i et hus med tre børneværelser på 1. sal. og mine forældres soveværelse og husets eneste toilet i stueetagen. De brugte termokande tricket og havde en stor potteplante stående. Jeg mindes desuden ikke at nogen er faldet ned af trappen om natten (det var altid når man lige skulle skynde sig lidt for meget. Det har altid været "Kurre på røv og rygsøjle"-fald og ikke "kolbøtte"-fald). Vi kunne godt have et væghængt puslebord i vores lejlighed, men foretrækker at der er plads til et ordentligt blelager og alt hendes tøj lige ved hånden

Her har vi problemet hvis hun skal slå en bøvs. Det plejer at hjælpe hvis hun lige kommer op og bliver "banket" i ryggen. Men kram, det lyder super hårdt!

Jeg har haft held med at lægge det i blød i eddikevand natten over med et gammelt håndklæde og så almindelig madkinvask efterfølgende. Jeg aner ikke hvorfor, men det var som om håndklædet sugede lugten (håndklædet var så lige til at kassere). Og så ud og blive luftet igennem.

Jeg mener der er familieomklædning i Bagsværd svømmehal. Jeg har ikke selv været der, men den skulle vidst være ganske udemærket

Jeg har været nogle stykker igennem. Jeg er glad for imsevimse's stay-dry indlæg. Man får 6 styk for ca 100 kr og de kan vaskes på 60 grader. De er bløde og jeg føler ikke at brystet bliver klamt (som i løbetur i regntøj klamt). De er i bomuld, hvilket jeg var skeptisk ved i starten, men det fungerer (for mig i hvert fald). Sugeevnen er fin for mig i dagstimerne (lækker ikke så meget mere, det er primært at nedløbsrefleksen bliver aktiveret på det andet bryst end det der bliver ammet fra), men de suger ikke helt nok om natten (jeg er velsignet med en baby der gerne sover 6-8 i træk om natten). De er dog ikke så store, så jeg ved ikke om de er optimale hvis man har meget store bryster. Jeg har også fra lovemilk i bambus, jeg synes de er for tykke og de bliver kolde når de er våde. De er absolut nederst i bunken herhjemme og bliver kun brugt hvis jeg ikke har fået vasket de andre. Af engangsindlæg har jeg været gladest for dem fra apoteket. Dem far babysam (eller noget med Nor(r/h)) synes jeg var direkte ubehagelige, jeg syntes de kradsede i kanten når de blev fugtige og brystet kunne ikke ånde. Men de er faconformede og jeg tror ikke på de slipper noget igennem dem. Dem fra natrusan er meget tykke og ikke så store? Så de er nemme at se igennem tøjet. Til gengæld er de behagelige synes jeg. Det er min favorit til natten. De kan også klistres fast på bluse/bh så de bliver hvor de skal. Jeg har også dem fra levevis, de er dejligt tynde og suger også fint. De er dog lidt svære at få til at ligge på plads, men de er billige og fås i netto. Jeg har også uldindlæg i forskellig størrelse, de er guld værd hvis der er risiko og brystbeændelse. Jeg bruger altid et andet indlæg under ulden. Det blev frygtelig langt, men håber du kan bruge mine erfaringer til noget

Lpd, jeg vil lige pippe om at du kan søge dispensation og dermed få pointkravsnedsættelse (hvilket man, vidst nok, har mere eller mindre ret til når man er gravid/har et lille barn). Jeg søgte om det og fik det prompte. Jeg ender med at tage 15 ECTS-point HELE næste skoleår. Det gør at jeg kan få min almindelige SU + min barsels SU (miks klip). Det kræver at jeg samlet set ikke bliver mere end 60 ECTS-point forsinket og hele tiden får nye point (man kan finde en liste over antal SU-klip vs. antal beståede point). Jeg er lidt heldigere stillet fordi jeg kun mangler 60 point og derfor "har lidt at gi' af" på point-fronten. Jeg ved ikke hvad du læser, men måske det kunne være en mulighed at læse på halvtid/endnu mindre tid (bare være obs. på pointkrav vs. antal SU-klip) og så lave selvstudie de uger du er alene med A og så få din kæreste til at tage A når han er hjemme, så du kan komme i skole? Det kræver selvfølgelig at I ikke har obligatorisk undervisning fast hver uge i de(t) fag du vælger at følge. På den måde vil du ha' ret til almindelig SU. Hvis du ændrer dine barselsklip fra dobbelt klip til enkelt klip vil du kunne få udbetalt miks-klip fra september (såfremt du har flere barsels-klip tilbage). Ej, jeg ved ikke om det overhovedet giver mening, det jeg har skrevet. Og så godt at I gerne vil holde ham hjemme til september '17 (er det pga. det er nemmere at få pasning derfra, eller fordi det hellers ikke passer med dine semestre?) Jeg har brugt utallige timer på at granske mit universitets SU-side, læse i min studieordning og snakke med diverse SU-kontorer, det skal sku ikke være for let at få et barn på SU :)

Jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg har ikke nogen særlig erfaring med faddere og gaver, men jeg kan egentlig godt forstå at du har lyst til at give en særlig ting. Måske sådan én her kunne være en idé? https://www.minbedstebog.dk Jeg ved godt at det nok er for tidligt rent aldersmæssigt til et dåbsbarn, men den kan jo gemmes. Jeg synes i hvert fald de er rigtig søde og prisen er sådan OK overkommelig (synes jeg) (:

Jeg synes ikke du er en dårlig gravid! Jeg havde det meget som dig og har det til dels stadig en gang i mellem. Jeg kunne også blive meget ambivalent/irriteret hvis folk ønskede tillykke eller sagde "Ej hvor fantastisk". Da jeg var i 18. uge (omkring 17+4/17+5) begyndte maven så småt at tage form og det blev for alvor svært at være i mit tøj og jeg kunne mærke de første livstegn i 19. uge. Jeg følte nærmest at begge dele "var klamt" (i mangel af bedre ord) og alien-agtigt, kunne slet slet ikke se hvorfor folk omtalte det at mærke liv som noget fantastisk. Jeg vil dog sige at det er blevet meget bedre de sidste 4-5 uger (er 29+0 i dag). Jeg tror jeg var nede i en form for humør-dal i 2. trimester. Første semester var fint nok og jeg tænkte at det skal vi sgu nok klare! Og så tror jeg lidt jeg ramte en mur af afmagt, panik og en snert af fortrydelse. Jeg kan stadig blive lidt trist ved tanken om alle de ting jeg IKKE kommer til at opleve (i hvert fald ikke de næste mange mange år), at det er slut med weekend-kæreste-ture og at jeg nok ikke lige kommer til at backpacke rundt i syd Amerika eller tage mere på interrail. MEN når jeg mærker spark nu kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg tager mig selv i at ae maven tænke på hvordan hun mon har det derinde, om hun har min kærestes små søde øre, hvilken farve øjne hun får osv. Jeg er sikker på at jeg kommer til at elske mit barn når hun kommer! Og det er jeg sikker på at du også kommer til. Det er træls at gå med de følelser som du går med nu, om det er normalt ved jeg ikke, men tror ikke det er unormalt i hvert fald (: Du får et :kram2 med på vejen!

...men derudover, hvis hun så rent faktisk VAR en cyklist, måtte hun så ikke stadig gerne cykle på fortorvet? Er der ikke en eller anden regel om at små børn må cykle på fortorvet indtil en vis alder (som jeg mener er noget senere end børnehave alderen). (Om man så kan sætte lighedstegn mellem fortorv og venstre side af en landevej ved jeg ikke helt, men i min verden ville det være et glimrende argument i et landsbyskænderi)

Jeg er 24, så ikke super-ung, men bestemt heller ikke super gammel. De fleste af mine jævnaldrende er ikkeeee helt klar til børn endnu (mange af dem er også singler) og lever generelt det vilde tyver-liv. Den har saftsusemig også bare at være god. Den bliver suverænt det dyreste vi ejer (vi har så heller ikke hverken bil eller lejlighed).

Vi har bestilt ny seng i dag! :loveshower Det er så tilpas voksent at mine venner sgu ikke rigtig giver så meget for det. Jeg er bare totalt glad og glæææder mig til den kommer :yay (Til historien hører måske, at der sandsynligvis går en hel del år før mine venner får brug for babyklar)

Jeg er jordens mindst aktive medlem, men jeg følger (lidt for) meget med fra sidelinjen ;) Jeg er 23+6 i dag og har mærket liv fra ca. uge 19. Først som små bobler og nu mere som regulere spark og vendinger. Man kan se det uden på :wub og farmand mærker det også. Til MD-scanningen fik vi at vide, at alt ser super fint ud og at det nok er en lille pige vi venter os. Det er vores første barn, så der er jo en hel del ting, som skal indkøbes, oven i hatten er vi begge studerende og fir-dobler vores boligareal en månedstid inden termin - så der bliver kørt nogle ture med dankortet :shop Indtil videre har vi fået købt: Barnevogn - en Odder "udstillingsmodel" fra 2015. Det viste sig så at de havde en sprit ny liggende ude bagved så vi sparede 1500 på en helt ny vogn :yay Madras til barnevognen. Odders egen, vi fik 100 kr. rabat da vi fik en voucher til Babysam da vi købte vognen. Lift - en brug Odder lift i (næsten) samme farve som vognen, inkl. madras til 300 kr! Bæresele fra Ergobaby da der var 25% rabat i Babysam i weekenden. En lille bitte uld/silke hue. Jeg ved ikke hvor nødvendigt det når det er et juli barn?, men kæresten havde læst at det var godt med hue - så sådan én måtte vi ha'. Vi fået lovning på at familiens arve-tremmeseng går til os næste gang, så det skal vi ikke købe. Jeg skal dog ha' tjekket op på om der er madras med. (Den er sidst brugt i 2014, efter ca. 20 års hen-gemmen, så mon ikke den fik ny madras der?) Jeg købte sammen med min mor en voksen dyne i IKEA, som er blevet delt i to babydyner og en juniordyne. Det var rimelig meget et helvede at arbejde med, men det lykkedes. Og så har jeg købt i omegnen af en kilometer stof til dynebetræk, babytøj og ventetøj til mor her (og det bliver mere og mere tiltrængt). Ca. 2 meter ud af kilometeren er omdannet til en pusletakse :toot Jeg synes faktisk at vi er ret godt med. Vi mangler selvfølgelig en masse tøj og sådan, men tænker at finde en del i genbrug og så købe mere ind undervejs (lykken er at bo tæt på al ting).

En af mine favoritter er mascarpone i tyndt lag på bunden (ingen tomatsovs), tyndt skåret squash i rigelig mængde, parma skinke og frisk mozzarella. Jeg kan bedst li' at skinken er med i ovnen, så bliver den lidt sprød, min kæreste synes også at det er lækkert at den først kommer på efter bagning (:

Hejsa alle sammen, jeg vil også gerne melde mig ind. Jeg har fulgt med på sidelinjen et stykke tid, men føler nu jeg er klar til at gå "all-in" på BK. Jeg har termin den 29. juli (og håber håber håber at kunne blive i juli). Vi skal til nakkefold på torsdag og har ikke fået nogle scanninger tidligere, så kan godt mærke nervøsiteten melde sig på banen (nervøsiteten omhandler, i prioriteret rækkefølge: 1) er blop overhovedet i live?, 2) er blop OK?, 3) Er der to? (det tror mig mor), men jeg tænker at det er helt normalt?) Det er min kærestes og mit første barn, det var desuden ikke helt planlagt, så alt i alt er vi på super bar bund (læs: der kommer sgu nok et par desperations/panik/SOS-beskeder fra den her side af :rolleyes ) Jeg synes I er så pisse gode til at støtte hinanden herinde, så jeg håber jeg kan blive en del af "samfundet" og på et tidspunkt selv få givet nogle beroligende kommentarer med på vejen.