E. Thomas

Hej Søde kvinder jeg vil lige skrive et lille Hej, da jeglige har været til en scanning og se min lille baby. Blev så glad for at se liv. Dette er min nr 2 baby. Jeg håber vi jan få en hyggelig terminsgruppe. Lige et billede af min lille bebs 10+4 Mvh E. Thomas

I dag er det 4 uger efter at jeg har født min søn og min blødning er stoppet. Ved fødslen fik jeg en grad 1 bristning og blev syet med to sting. I dag når jeg har været på toilet og tører mig er der udflåd og helt klart blod. Er det normalt? Kan det evtuelt være den første menstruation eller burde jeg gå til lægen og få det tjekket. Det er meget lidt klart blod. håber I kan hjælpe. Mvh E. Thomas

Jeg er lidt sent ude. Hvis i vil have mig med, vil jeg meget gerne. Jeg har termin den 14. oktober.

natrontesten sagde dreng ved mig og det fik jeg så bekræftet var korrekt til MD scanning

Jeg melder mig lige lidt sent på banen. Har ikke været aktiv grundet dårligt humør, men tænker at jeg gerne vil være en del af gruppen. Så tog mig endelig sammen til at udfylde dette. RIGTIGE NAVN: Elisabeth BOPÆL: Rungsted Kyst ALDER: 29 TERMIN: 14. oktober CIVILSTAND: I et forhold. JOB: Intet lige pt grundet depression FØDESTED: Hillerød hospital SCANNINGER: 8+3, 9+3, NF 12+3 og MD 19+0 JM-KONSULTATIONER: var til den første i går 24/5 19+5, fin hjertelyd VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER: dreng MULIGE NAVNE: Ikke besluttet endnu. STØRRE SØSKENDE: min kæreste har 3 børn i forvejen TAGET PÅ I KILO: 3 kg GENER: hovedpine, jeg har haft ondt i lænden og ned i højre balde, men det er ikke konstant. SÅDAN VIL JEG FØDE: vaginalt HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: min kæreste ANDET: Multi Quote

Jeg er endelig blevet gravid efter min MA. Jeg har ikke kunne sove igennem en nat i de sidste 3 uger og begyndte at blive lidt deprimeret. Så tog jeg en graviditetstest på dag 34, forventede ikke at den var positiv, men det var den så. Meget positiv. på under 1 minut var der to tydelige streger og jeg tog de endda sent om aftenen. Så tog jeg en igen om morgenen med samme resultat. Denne gang har jeg ingen kvalme, men ret nedsat appetit og meget murren i underlivet. Jeg tør ikke at være alt for glad, i frygt for at opleve en MA igen, men jeg prøver at tænke positivt og stresse mindst muligt. Så klarer den nye lille spire det forhåbentligt denne gang :). Lige meget hvad der sker har jeg i hvert fald fået håbet igen, da det nu er lykkes at opnå graviditet igen. Jeg var lige ved at være bange for at der var noget galt med mig, fordi der intet skete. Jeg har dog et dilemma. Jeg har fået tilbudt en gratis scanning af en gynækolog. Hun sagde kom i uge 7 når du er gravid igen, men mit foster døde umiddelbart efter tidlig scanning i uge 8+5. Skal jeg helt undgå en tidlig scanning eller skal jeg vente til uge 9. så jeg ikke går spændt og venter til NF for at måske at se et dødt foster igen. Hvad ville I kloge kvinder gøre?

Tak, det håber jeg også, men er godt nok nervøs. Det er svært at være helt optimistisk, når man har oplevet at miste og hører om mange der mister mange gange i træk. Men tak for støtten :)

Okay, har du også været udsat for at miste et foster eller var det fordi du havde svært ved at opnå graviditet?

Tak :) Jeg tænkte faktisk bare først at lave en tid når jeg er i uge 9. Det er længe siden jeg var ved hende. Det var tilbage i november jeg var ved hende, hvor hun kunne se at jeg var tæt på ægløsning. Så sagde hun at jeg kunne komme i uge 7, så sagde jeg at jeg hellere ville komme i uge 9. da fostret nok døde omkring den uge. Så sagde hun at det var usædvanligt at det skete så sent. Men jeg kender flere der har oplevet det. Så det var nok bare hende der troede det. Måske er det en god idé med at blive scannet 2 gange. Mit sidste forløb var jo en katastrofe med alle de inkompetente læger.

Synes denne er lidt sjov, man kan jo altid undlade at udfylde nogle felter, hvis man gerne vil være mere privat. Håber I er med på den

Jeg troede jeg ventede mit første lille ønskebarn, men desværre endte det i en MA. Min kæreste og jeg er dog stadig positive og prøver igen. Vi bor i et dejligt hus, som for øjeblikket er sat til salg, da ekskonen har krav på halvdelen af husets værdi da de var gift da min kæreste købte huset. Forhåbentlig er sagen snart ovre så vi kan komme videre. Min kæreste er englænder, så vores drøm er at flytte til England. Det kan desværre ikke lade sig gøre lige foreløbig, da hans 3 børn bor her i DK, så vi venter til de er voksne. Så om 9 år, kan vi flytte. Min kæreste har sit eget it firma og jeg går hjemme lige pt pga min MA. Men starter op igen til januar. Jeg er 28 år og min kæreste er 39 år. I den nærmeste fremtid vil vi gifte os. Det var meningen at vi skulle giftes samtidig med barnedåb, men nu ved vi jo ikke hvornår vi bliver velsignet med en ny graviditet, så vi må have noget andet at se frem til.

Åh, det lyder som noget af en kamp du går igennem. Jeg blev medlem af denne side, da jeg var gravid i sommer, men jeg mistede desværre i uge 9. Jeg fandt dog først ud af det i uge 12+2. Nu er det 1,5 måned siden og vi er begyndt at prøve igen. Jeg vil sige at jeg er kommet over det. Kom dog en dag til at læse et indlæg fra min gamle terminsgruppe og det var lidt hårdt, så det lader jeg være med fremover. Jeg håber at det lykkes for jer snart, måske er I heldige i denne måned. Jeg prøver at fokusere på alle de andre positive ting der er ved livet og jeg begyndt at sætte endnu større pris på mit eget liv, da jeg har fundet ud af hvor svært det i grunden er at skabe et nyt liv. Så alle der har fået en plads på denne jord, er noget helt særligt. Før vil jeg sige at jeg tog livet lidt for givet, da det udefra ser så let ud at få et barn, før man kender til denne verden med kvinder der kæmper i årevis. Jeg har dog altid kendt til nogle stykker der kæmpede, men tænkte at for mig ville det højst sandsynligt ikke blive noget problem. Sådan er det jo ofte indtil man står i selve situationen. Nå nok om det. Al held og lykke og positive tanker til dig og din mand :goodluck

Jeg har lige fået min første menstruation efter min MA. I går da jeg var i skole gik jeg på toilettet for at skifte min tampon, tænkte at det var ok at bruge tampon da det nu er normal mens. Om morgenen havde jeg meget svie i underlivet pga tamponen sad der, det har jeg oplevet mange gange, så reagerede ikke rigtig på det. Men da jeg så gik på toilettet op af formiddagen var jeg til min store overraskelse blødt voldsomt igennem. Så meget at jeg kunne smide mine trusser ud. Jeg bløder normalt ganske lidt. Så lidt at når jeg skifter min tampon er den ikke engang gennemblødt. Jeg fik fat i nogle rene trusser og det var som om at blødningen aftog, ja nærmest forsvandt. I går aftes da det hverken gjorde ondt eller blødte så kraftigt, havde jeg samleje med min kæreste, men det sved med det samme, normalt er mit underlivt lidt sart uden at der er noget galt, så tænkte okay, jeg prøver at slappe af og så går det nok væk. Jeg kunne slappe af lidt, men så føltes det som om han ramte min livmoderhals og det var en anden form for ubehag. Så der var bestemt ikke ret meget nydelse over det. Jeg er dog ret tolerant over for smerte så bed det bare i mig, hvilket nok bare var idiotisk. Det skal lige siges at min kæreste selvfølgelig ikke bryder sig om at have samleje, hvis jeg har ubehag, men jeg bed det i mig og sagde intet før bagefter og er egentlig meget god til stadig at virke som om det hele er rart. Efter at have været vant til altid at have dette besværlige underliv. I dag føler jeg mig meget træt og min temperatur ligger på 36,9 hvor den normalt ligger på 36,1. Det er ikke nogen alarmerende temperatur, men alligevel ikke normalt. Afleverede en urinprøve her til morgen ved lægen, hvor urinen var meget tåget. I morgen skal jeg så have lavet nogle podninger for at se om der er infektion. Undskyld hvis jeg støder nogle med for mange detaljer, men jeg synes bare at jeg får den bedste feed back bland erfarne kvinder indenfor dette område. Jeg ved at nogle af jer har prøvet at have infektion, så ville bare høre om I havde lignende symptomer.

Ah ja, det kunne absolut være en mulighed, da jeg har lidt meget af det tidligere i en ret aggressiv form. Det har dog holdt sig væk i en del år. Tak for svar

Du kan ringe til din læge og få en henvisning til en gynækolog. Så kan du blive undersøgt hurtigere. Det gjorde jeg for hospitalet ville ikke undersøge mig. Og det gav meget ro for alt så fint ud. Han scannede mig vaginalt på trods af blødning, og jeg kunne selv følge med på en skærm. Det var så rart og gav mig håb igen. Det var lidt svært at få en tid pga efterårsferie, men jeg insisterede og så fik jeg tid.

Jeg har ikke været i mit forhold ret længe, men jeg må sige at jeg virkelig føler at jeg har fundet ægte kærlighed. Selvfølgelig er alt ikke perfekt, det er der jo intet i livet der er, men det er så tæt på perfekt som det kan blive for mig. Min kæreste giver mig plads til at være den jeg er og elsker mig på trods af mine fejl. Jeg har aldrig før følt mig helt accepteret i et forhold, men det gør jeg i dette. Så det er vigtigt at give plads til hinandens forskelligheder og sætte pris på de positive sider. Min kæreste er rolig, positiv, han stresser aldrig over noget. Det har hjulpet mig til at blive mere rolig og ikke tage alt ting så tungt. Vi taler også altid om tingene samme dag, hvis han eller jeg har sagt noget der sårede den anden. Så får vi konflikten ud af verden med det samme. Det er så skønt. Jeg har dog også gået på nogle kompromiser for at finde en god mand der passede bedre til mig. Fx har min kæreste 3 børn og er næsten 11 år ældre end mig. Og hans eks kone er meget besværlig, men han er bare så sød og dejlig at det overskygger alt andet og jeg kunne ikke være mere lykkelig.

Jeg forstår dig udemærket. Jeg synes også det var meget hårdt at opleve en MA. Så hvis du har brug for at tale om det med må du gerne skrive til mig. Jeg prøver bare at bevare optimismen og komme videre. Tænke at det nok skal lykkes næste gang. Har dog virkelig haft katostrofetanker omkring det, men føler at jeg er kommet over den fase nu. Jeg kender en der har oplevet præcis det samme som dig og hun er nu gravid igen og indtil videre går det helt fint med fostret.

Tillykke hvor fantastisk :). Det er da skønt. Jeg vil virkelig gerne have tvillinger. Du skal da nok klare godt :). Blev helt glad da jeg så det

Jeg synes bare at man skal fortælle det når man føler for det og lade være med at tænke på hvad andre mener. For det er jo meget individuelt hvad der er det rigtige for personer. Hvad der er det rigtige for dine veninder er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Jeg er glad for at jeg fortalte det til min familie og mine lærere selvom fostret var dødt til NF for der er hårdt at stå i en sådan situation uden familiens støtte. Næste graviditet vil jeg dog fortælle det til lidt færre, men det er meget rart ikke at stå helt alene med chokket.

Tak for svar. Jeg tænkte nemlig også på at der kunne være større risiko for abort, hvis jeg blev gravid for hurtigt, men tænkte mere på MA igen. Ville godt kunne klare en SA, men en MA har jeg bare ikke lyst til at opleve igen, da det virkelig er ubehageligt at skulle i fuld narkose. Især denne gang, da det tog 30 minutter, aner ikke engang hvorfor det tog så lang tid for jeg har ikke talt med lægen efterfølgende selvom de sagde at det ville jeg komme til. Min kæreste og jeg kunne bare fornemme at det ikke kom til at ske. Vi kom kl 08:00 om morgenen og var først hjemme igen 13:45. Jeg var så træt da jeg vågnede op fra narkosen. Det var jeg ikke sidst jeg prøvede det, så det må have været er mere kompliceret indgreb. Men aner intet for de fortalte mig intet. Håber for dig at du snart for en vellykket graviditet.

Tusind tak for dit svar, det var god rådgivning og dejligt at høre at du har fået en dejlig dreng :).

Måske skulle du bare have læst alle mine beskeder først før du var så flabet så! Men god weekend til dig

Nej det er ikke så meget pga selve indgrebet. Det er mere fordi det er lidt hårdt psykisk. Jeg blev allerede sygemeldt i min graviditet, da jeg havde mange symptomer og andre mere personlige grunde. Som jeg ikke lige er offentlig med. Det er lige lidt for privat for mig.

I mine tidligere forhold er min sexlyst gået væk efter et par måneder. Så ville jeg hellere bare putte og se en film. Faktisk væmmes jeg lidt ved tanken om sex. Måske kunne jeg lige få lyst en gang om måneden og det var det. Jeg synes det betyder rigtig meget hvordan ens mand/kæreste behandler en. Hvis min kæreste behandler mig med respekt og ikke presser mig til sex og han generelt bare er en god mand i alle henseender, så har jeg lyst til ham. Hvis han derimod er en egoistisk idiot der kun tænker på sit eget behov og bliver ved med at plage konstant om sex, er det det største turnoff. Jeg må desværre sige at jeg kun har stødt ind i den egoistiske type før min nuværende kæreste og jeg tror det er derfor at min sexlyst forsvandt. I min nuværende forhold har jeg stort set lyst til min kæreste hver dag. Faktisk er det meget frustrerende ikke at kunne have sex pga jeg lige har fået et udskrab pga en MA. Min kæreste giver mig så meget kærlighed og føler at det sex vi har er mere end bare sex. Det er magisk på en måde, hvis man kan sige det. Jeg glemmer tid og sted og nyder det fuldt ud. Vil dog sige da jeg var gravid, var det ikke hver dag jeg havde lyst, pga kvalme, træthed osv. Men hvis vi alligevel havde sex kom lysten til mig imens. Min kæreste acceptere dog fuldt ud, hvis jeg ikke havde lyst og det er sådan det skal være for der er så meget andet end sex der betyder noget i et forhold. Et forhold skal være godt hele vejen igennem for at sexlivet kan være godt. Det er min holdning og erfaring.