Hejsa alle sammen ;)
Jeg er ny herinde og ville lige sige hej.. Min kæreste (32 år) og jeg (28år) har vært sammen i små 7 år og er begge enormt glade for børn og har egentlig været skrukke længe og har en del venner og tæt familie med små børn og babyer, som vi ofte er barnepiger til.
Hvis det stod til min kæreste, så havde vi allerede børn og selvom min krop skriger efter, at blive gravid og jeg også selv er skruk efter at begynde projekt baby, så er jeg også rigtig skræmt og det holder mig rigtig meget tilbage og fortæller mig, at jeg ikke er klar. :o
Min skræk bunder nok i at jeg ikke føler, at vi har de ydre rammer ordentligt på plads og er derfor bange for alle de uvisse ting ved at starte sådan et projekt, som jo binder for resten af livet.
Vi bor i en 2-værelses lejlighed. Kæresten har gået ledig i 2 år efter at have søgt læreplads uden held. Han er pt. i aktivering, men overvejer en ny uddannelse, så han kan komme videre. Han lider desværre af ADHD, så det har altid været svært for ham, at fastholde et job i længere tid. Vi har dog ved at få ham udredt gennem kommunen for at skaffe ham noget hjælp.. Men det tager tid (flere år). <_<
Dog klarer vi os rimelig ok i forhold til økonomi. Jeg har et fast job, som giver godt. Dog har jeg 4 timer transport om dagen, så tager en del på ind psykiske overskud, som også er et af mine store bekymringer. Dog regner jeg med at søge et andet job evt. I en barsel.
Min kærestes tilgang til tingene er, at vi nok skal klarer udfordringerne henad vejen. Selvom vores tilværelse ikke er ideel til børn økonomien og pladsen bliver lidt stramt de første par år, så skal vi nok få det til at hænge sammen og få det til at fungere.
Jeg håber, han har ret og har heller ikke lyst til at vende alt for længe med projektet, da det også gør jeg utrolig ulykkelig, at vi ikke kan få vores egen familie. Vi har masser af kærlighed, at give og foruden de ydre forhindringer, er vores forhold stabilt og vi er gode til at supplerer hinanden. :wub
Vi har snakket om, at starte med projektet om et års tid. Så passer det med, at han er startet skolen evt. endda lærerplads, som konditor og at jeg har mulighed for at få et helt års barsel med løn, på mit nuværende job og så er det tid til at få kigget på andet job osv. i mellemtiden.
Dette år regner jeg med, at få bearbejdet nogle af mine følelser og traumer og ryste mig til at kaste mig ind i et nyt kapitel med begge ben, uden at kunne kontrollere hvad fremtiden bringer. Året skal også bruges på, at finde smarte løsninger til at have en baby i en forholdsvis lille lejlighed og få tabt jeg ca. 8 kg, så jeg er lidt mere fit inden babyvægten.
Ville høre om hvilke overvejelser I har med, at skulle starte projekt baby? skræmmer tanken jer overhovedet og hvad kan man gøre for at komme over skrækken?
Har I alle de ydre rammer på plads inden I vil startet projektet? Er det en nødvendighed eller tager I det som det kommer?
