petit_honey

Tak for svarene :) Er dette pulver eller theblade?

Jeg mødte på et tidspunkt en helt fantastisk mand! Jeg blev vildt forelsket og vores timer sammen var som i paradis <3 Vi kaldte os ikke kærester men vi spekulerede alligevel begge to på, om en fælles fremtid kunne være en mulighed. Jeg har aldrig mødt sådan en intensitet og et lignende væld af følelser som med ham. Vores forhold varede i 8 måneder. Det hele sluttede brat med at han cuttede alt kontakt uden at melde noget som helst ud først :( Jeg har været ødelagt af sorg og fortvivlelse over dette hensynsløse brud. Jeg har haft angstanfald og tudeture i et væk! Jeg oplever for første gang i mit liv, at jeg ikke har lyst til at dæmpe sorgerne ved at date andre fordi det vil være umuligt for mig at finde en der er bare halvt så dejlig som ham. Det er nu 6 måneder siden, 6 måneder!, og vi var ikke engang kærester :( Jeg tænker stadig på ham med sorg i hjertet hver eneste dag, og tanken om ham får min mave til at trække sig sammen til en hård knude af afmagt og savn. Hvordan kommer man videre når man sidder fast her uden forklaring og afslutning? Jeg er træt af at længes så stærkt efter en mand som ikke engang havde respekt og omsorg nok til at meddele mig hvordan det stod til. Jeg er træt af min svaghed! Nogle der har nogle guldkorn de kan dele ud af :huug ?

Tusinde tak for jeres opmuntrende ord tøser :biglove Føler bare ikke jeg kommer videre overhovedet, og synes det er latterligt at jeg stadig tænker så meget på ham. Ja og endda kigger efter ham hver eneste dag på gaden. Det gik sådan til at jeg tilsidst var træt af vores løse forhold. Han havde insinueret mange gange at han gerne ville være kærester med mig og fortalte hele tiden hvor vild han var med mig. Men han krøb altid uden om når snakken nærmede sig. Da jeg så satte foden i jorden og konfronterede ham med hans undvigende adfærd og krævede et svar skrev han blot at jeg "havde givet ham meget at tænke på". Siden hørte jeg ikke fra ham og jeg har flere gange efterlyst et svar :( Jeg mødte manden på en dating side hvor vi havde det meste af vores kontakt (næsten dagligt), og i forbindelse med "bruddet" valgte jeg at holde mig fra siden. Nu kommer jeg der igen af og til fordi jeg håber at han en dag skriver. Det værste er bare at han er "lige der" og vi kan begge to se at vi hver især en online, men han vælger alligevel at ignorere mig på trods af at han ved jeg er ked af det. Jeg tror så også at han er ret flov over sin egen måde at håndtere situationen på og han er nok for flov til at skrive til mig nogensinde igen. Det blev vidst en længere smøre :o Håber bare snart jeg glemmer ham og kommer videre :( Synes bare det er så tarveligt af ham, specielt når vi har set hinanden så længe og han udemærket vidste hvor vild jeg var med ham.

Hej alle :) Håber i kan hjælpe mig med! Jeg har mødt en fyr, som er i et forhold (don't shoot me), men det går rigtig dårligt for ham og kæresten. Jeg har virkelig følelser for ham og det virker til at han har det lige sådan med mig :blush Det virker dog til at han har enormt svært ved at komme ud af det forhold, og om det sker ved jeg ikke - men jeg tror det. Han virker meget opgivende opfor at redde det og gør íkkr rigtigt noget for det ifølge ham selv. Men jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på. For jeg er helt vild med ham og har ikke lyst til at være sammen med andre end ham. Men samtidig så er han i et forhold og vil måske ikke engang være parat til at være sammen med mig HVIS de går fra hinanden. Så piger, er det ok hvis jeg imellemtiden ser andre? Jeg mener, vi har jo haft sex, og normalt plejer jeg ikke at være sammen med flere på engang, det føles forkert. Men han har jo sin kæreste.... Jeg ved godt at mange vil komme med dømmene tanker om vores forhold, men jeg håber i kan se bort fra det alligevel, for jeg tænker nok over det selv :(

:lol Jeg har to PINLIE historie jeg lige kan komme i tanke om. Den første er tilbage fra folkeskolen, hvor jeg havde en fantastisk Jeva taske med velcro bagpå. Jeg cykler glad i skole og kommer heldigvis lidt for sent, så der er kun en enkelt pige i skolegården fra klassen over mig. Da jeg er stået af cyklen siger hun "øhhm du har altså et eller andet bag på din taske" :blink Tager tasken af og kigger, og på det fine velcrobånd sidder der et par trusser som er blevet luftet hele vejen hen til skolen :blush :blush Den anden er en dag da vi havde inviteret familien til fødselsdag. Nu kommer der altså lidt intime detaljer :blush Efter jeg har født har jeg haft lidt problemer med :numse pga. hæmorider :prik Den dag havde jeg mega ondt, og måtte bruge den creme jeg har fået udskrevet af lægen. Da aftenen er omme og jeg skal børste tænder går jeg ud på badeværelset og lige ved siden af toilettet ligger frit fremme hæmoridecremen men den 5 cm. lange spids til at føre op i :numse Sur røv :huug :oops

Nogen der har erfaring med det :)? Jeg er pt. arbejdssøgene og er endnu ikke sygemeldt da det ikker nødvendigt. Men jeg går i terapi hver onsdag, og når jeg får et arbejde betyder det at jeg skal sygemeldes 1/2 arbejdsdag hver onsdag i det næste års tid. Hvordan ville fortælle om det? Skal man skrive det i ansøgningen, eller sige det til jobsamtalen? Og ville i sige sandheden eller prøve at finde på noget andet... synes det er så pinligt at fortælle om til nogen man slet ikke kender :( Og hvad hvis man ender i aktivering, kan man så blive sygemeldt?

Tak for jeres svar. Jeg synes det er ekstremt grænseoverskridende at skull fortælle sådan noget face2face med personer som man overhoved ikke kender. Og det gør det ikke bedre at chancerne for job er så lille, og dermed vil man have "blottet" sig unødvendigt. Jeg er bange for at hvis jeg skriver det i ansøgningen så kommer jeg slet ikke til nogle samtaler, og så vil jeg helt sikkert også blive spurgt om det efterfølgende. Men jeg vil klart overveje det :)

Tusinde tak for jeres svar piger :) Er virkelig helt skudt i ham :loveshower men prognosen er jo nok dårlig :(