Beretning om Nikolajs vej til verden, tirsdag den 7. februar 2012 kl. 13.21
Jeg havde gået med tanken om, at du ville komme til verden mellem den 31. januar og 2. februar, da begge dine søstre er født 5 dage før termin og JDM havde fortalt mig, at jeg skulle regne med at føde 7-10 dage før termin – da du havde placeret dit hoved dybt i mit bækken op til en måned før planlagt termin.
Men du ville noget andet, du har sikkert hørt os tale om, hvor koldt det var udenfor de første dage i februar, så ud ville du ikke. Onsdag den 1. februar var jeg taget til JDM fyldt med forventningens glæde, da hun havde lovet at løsne hinder på mig, da jeg længe havde gået med plukkeveer. Desværre havde de ikke givet noget, så jeg gik trist derfra igen med aftale om at komme igen den 8. februar.
Dagene gik og der var ingen tegn på, at du ville ud til os. Så jeg indstillede mig på, at jeg sikkert skulle gå 10 dage over tid. Dine søstre og far, samt resten af familien begyndte at blive utålmodige af at vente på dig.
Men så skete der noget natten til tirsdag den 7. februar.
Din kære søster Julies vækkeur ringede kl. 03.00 – hvorfor ved jeg endnu ikke, men jeg stod op for at slukke det, så vi kunne sove videre til fars vækkeur skulle ringe kl. 05.00. Kl. 03.20 begyndte jeg at få en fornemmelse af nogle rullende smerter, som kom i interval. Jeg slog det i starten hen med, at det sikkert var plukkeveer. Men da klokken blev 04.55 – skubbede jeg til far og sagde:” Jeg tror, du skal indstille dig på, at du ikke kommer på job i dag – da jeg har sådan lidt ondt i lænden”.
Jeg stod op og gik i bad, da det varme vand kunne lindre på min lænd, mens jeg stod i badet kom der et par stykker af de der underlige smerter. Far kom og spurgte til mig, og vi blev enige om at, jeg skulle ringe til fødegangen og tale med en JDM.
05.20 ringede jeg til fødegangen og talte med JDM Gitte F, som mente vi skulle komme en tur over og blive set på. Jeg forklarede dog, at jeg lige ville se tiden an og få fat i pasning til pigerne og gøre dem klar til skole inden vi kørte. JDM sagde: ”Vent nu ikke for længe med at køre her over, ring 15 minutter før I er her!” Jeg ringede derefter til morbror, som skulle passe pigerne og køre dem i skole. Han skyndte sig at komme og var her kl. 06.00. Far vækkede pigerne og fortalte jeg havde ondt, og vi skulle på sygehuset. Da Sigrid kom ned, græd hun – for hun kunne ikke lide, at jeg havde ondt. Julie tog det hele stille og roligt.
Da klokken blev 06.30 kørte vi mod sygehuset. I bilen kom smerterne flere gange med 4 minutters interval og varede ca. 30 sek. til 45 sek. Ved Sakskøbing ringede jeg til fødegangen og sagde, vi er på vej!
Velankommet til sygehuset, fandt vi en parkeringsplads uden tidsparkering – så det var jo godt for far.
Da klokken blev 07.20 var vi på fødegangen, hvor Gitte og en studerende tog i mod os. Vi blev vist ind på fødestue 6. Jeg kom på briksen og fik kørt strimmel. Gitte mærkede på maven og den studerende fik også lov. Da den studerende skulle prøve, sagde jeg til hende: ”Du skal bare trykke til, hvis du skal mærke noget.” Jeg lagde mine ben godt ned, hvortil Gitte sagde: ”Se det er en erfaren flergangsmor, du har med at gøre, hun ved lige hvordan hun skal ligge.”
Gitte og den studerende skulle have fri og der var skifte. Desværre gik der ca. 40 minutter inden der kom en JDM til mig igen. Denne JDM havde også en studerende med, hvilket var ok med mig.
De var begge oppe og mærke, hvordan det hele så ud og om du stod hvor du skulle. Desværre viste det sig, at jeg kun var 1 finger åben, men med udslettet livmoderhals. Jeg blev bedt om at gå rundt på barselsgangen i en times tid. Det gjorde jeg så, smerterne kom stadig og de bed mere og mere. Da klokken blev 9.50, valgte far og jeg at gå op og blive tjekket igen, for at se om der var nogen ændring. Øv øv det var der ikke, så JDM begyndte at tale om, at vi kunne køre hjem og så komme når smerterne blev værre. Far sagde: ” Det gør vi ikke, vi har en times kørsel. Og vi ved fra tidligere, at pludselig tager Stines krop fart og så er der åbent og det går stærkt.” JDM svarede: ”Nu er det jo længe siden, at Stine har født sidst, og dette er 3. gang, så det kan godt drille lidt. ”Dog fortæller JDM, at der er spænding i hinderne og hun kan mærke en bule.
Jeg får lov at ligge med en varmepude i lænden, da det er der smerterne sidder – av av. Det føles som syle.
Klokken 10.40 aftaler vi med JDM, at jeg kan komme på barselsgangen og hvile mig på en sovedosis, så jeg kunne få kræfter til en fødsel. JDM mente ikke, at jeg ville komme til at føde med hende, når der intet var sket på de små 3 timer jeg havde været inde på daværende tidspunkt.
Jeg tager min sovedosis omkring kl. 11.00 og lægger mig på sengen for at hvile. Pludselig kan jeg mærke, at jeg skal presse. Siger til far: ” jeg har det som om jeg skal på toilettet, da det presser.” Far svarer: ” Hvis du skal s****, så gå på toilettet!” Jeg: ”Det må jeg ikke, når jeg skal presse for hvis nu….” Vi bliver enige om at hive i den røde snor efter personalet.
Kl. 11.50 kommer de ind på stuen og jeg giver dem besked om hvordan jeg har det. JDM kræver bukserne af mig, hvilket jeg klarer med hjælp fra far og SSH’eren. Hun undersøger mig indvendigt og udbryder: ”Vi kører NU!!! Du er 8 cm åben og har stor hindeblære.”
Da vi kommer ud på gangen hører jeg en sige: ” Der var en fødende kvinde på den stue.”
Personalet får sengen kørt om på fødegangen, hvor der er en af dem som får trykket på en knap så sengen bremser og der ligger jeg med smerter og vrider mig. Pludselig står der en masse folk, som alle prøver at få sengen i gang igen, det lykkedes heldigvis – så jeg ikke skulle gå ned til stuen.
Da vi kommer ned til stuen, hvor jeg skal ind, kommer jeg i tanke om, at vi har glemt kameraet i tasken, så siger til far:” Søren, kan du ikke hente kameraet?” Far:” Er det nødvendigt?” SSH’eren: ”Ja, for det er nu denne lille vil til verden.” Så far skyndte sig ned efter kameraet, så vi kunne få billeder af dig.
Inde på stuen bliver jeg bedt om at kravle op på fødelejet, det er ikke nemt med smerter og når man samtidig føler sig svimmel. Jeg bliver lagt på siden, så jeg kan hvile samtidig med at veerne arbejder sammen med dig.
Jeg ligger der i min egen lille bobbel pga. den sovedosis , jeg tog tidligere. JDM står og fortæller mig, hvad jeg skal gøre undervejs og hvad hun gør efter fødslen med dig. Hun spørger om, hun må undersøge dig inden du kommer på min mave, det siger jeg ja til. Mens hun står og snakker, siger jeg til hende: ” Selv om jeg ligger med lukkede øjne, så hører jeg efter!”
I forbindelse med, at det var gået så stærkt, havde de ikke nået at give mig lavement, så hver gang jeg pressede kom der lidt ** med ud, måtte pænt undskylde til den studerende og JDM, men som de sagde: ” Vi skulle have lyttet til dig, så havde vi nået det. Men Stine, vi er vant til det.”
Kl. 12.10 prikkes der hul på vandet, som kommer ud i en klar skylle, det var en underlig varm fornemmelse, da det skete.
Hele tiden bliver din hjertelyd fulgt, og den er bare super fin, der er ingen tegn på at du er stresset af forløbet.
40 minutter senere begynder jeg at småpresse med i veerne. Klokken 13.00 begynder jeg for alvor at presse dig ud, men veerne er ikke stærke, så kan kun presse to gange i hver ve. På et tidspunkt siger far: ” Nu må du presse til, for han står med et halvt hoved ude og næsen i klemme.” Derefter presses dit hoved ud, og klokken 13.21 fødes du – en skøn, dejlig velskabt dreng. Du skriger med det samme og far får lov at afnavle dig, det betød meget for mig, at han fik lov – da han ikke nåede det med dine søstre. Du scorer topkarakterer i apgar med det samme. JDM undersøger dig, du er fin og perfekt, dog er du født uden forhud, så du skal undersøges af en børnelæge – dagen efter, da de har travlt på børneafdelingen.
Du bliver lagt på min mave og jeg ligger helt forelsket og ser på dig.
9 minutter senere føder jeg moderkagen spontant, den vejede 570 gram. Jeg bristede en lille smule og fik derfor en enkelt knude. Stadig med dig liggende på brystet.
Du fandt hurtigt mad depotet og gik i gang med at sutte godt.
Jeg beder far, om at ringe til pigerne, så de ved – at nu er du kommet til verden. Far fortalte mig, at de blev glade og råbte i telefonen.
Far kører til Rødby efter pigerne, mens vi to bliver på fødestuen for at nyde hinanden. Den studerende bliver også, og vi får snakket om fødslen, hendes studie og om at hun glæder sig til at få børn selv.
Da du er ca. 1,5 time gammel går jeg i bad, og den studerende bliver ved dig. Derefter går vi ned på barselsstuen sammen med den studerende, igen blev hun ved os. Hun gik først da far og pigerne kom kl. 17.00.
Ind af døren kom to generte piger, som forsigtigt kiggede ned i sengen til dig. Og jeg fik kæmpe krammer af dem begge. De havde gaver med til dig, som de havde været ude og købe sammen med farmor.
Hele aftenen er pigerne og far sammen med os, på nær en time, hvor de er på McD og spise. Pigerne skulle også forkæles. Da de skulle hjem, blev Julie ked af det – da hun ville have os med. Jeg måtte fortælle hende, at hun jo skulle hjem og sove i min seng – og så komme efter os dagen efter. Uhh det var hårdt at sige farvel til pigerne.
Natten med dig gik godt, du var dog lidt forkvalmet af fostervand, så jeg måtte flere gange have dig op og gylpe. Det var ikke meget søvn jeg fik – men hvad gjorde det, jeg havde jo fået dig!
Tiderne er skrevet ud fra journalen, da jeg var for groggy til at se på uret undervejs i forløbet.
