BabyHaagensen

Mange tak

Jeg ser måske en meget svag skyggestreg på den øverste men intet på de 2 nederste. Men som Henri87 skriver - vent nogle dage og test igen

Hejsa igen Jeg var herinde i 2014-2015 hvor jeg blev gravid med og fødte vores 1. søn Spencer. Jeg har sidenhen født vores 2. søn Keagan i 2016 og nu ja - nu skal vi igang med nr. 3 Jeg er i skrivende stund på vej ud af den menstruation der skal sparke det hele igang. Clue fortæller mig at jeg har ÆL d 22/07 - og må sige at Clue plejer at have meget godt styr på min cyklus - det har i hvert fald været spot on de sidste par gange men ja start skuddet har lydt og jeg elsker allerede vores kommende lille baby

Mange tak for jeres svar. vi tror det er en blanding af tænder, varmen og måske sult der spiller ind. Han er stadig længe om at falde i søvn til aften, men sover bedre og længere om morgenen (06-06.30 ca) Han får en Panodil inden han bliver puttet ( pga tænder), der er skruet godt ned for temperaturen og der står en flaske klar til hvis han skulle vågne og være sulten. han spiser aftensmad kl 17, hvor han ikke spiser så meget og så får han flaske til natten kl 18.45 ca og den svinger meget hvor meget han tager (30-150ml). Så kan da godt forstå at han måske er sulten tidligt på morgenen. Han starter i dagpleje på torsdag så håber at det hjælper ham med søvnen. Jeg tager tyren ved hornene og insisterer på at han skal blive i seng til kl 6. Det er bare så pokkers svært når han hopper rundt og til sidst bliver ked af det, men gør mit bedste fra nu.

Hej. jeg søger desperat råd til hvordan jeg kan få min guldklump på 8 mdr til at sove længere om morgenen. Han sov til mellem 6.30 og 7.30 hver dag. Så blev det til 6-6.30. Så 6 og nu er vi oppe kl 4.30... det er simpelthen så dårlig en cirkel han er inde i med det søvn... i dag fik han en flaske i håb om at han så lagde sig ned igen. Men glem det. Han hopper rundt som en Duracell kanin inde i sengen. Og efter ca 10 min bliver han ulykkelig. Jeg ønsker ikke at han skal vække storebror og derfor giver jeg helt sikkert op for tidligt. Det har også været bøvlet at putte ham de sidste dage. Normalt bliver han lagt samme tid som storebror til kl 19. De er begge trætte fra ca kl 18. De sidste dage har han været svær at putte og det kan tage sin tid. Normalt får han sin flaske og så lægger vi ham. Og han sover. Så det at det nu skal tage 30-45 min at få ham til at falde i søvn er LÆNGE her i huset. Så han får mere eller mindre 8 timers søvn i modsætning til de 10-12 timer han normalt tager. Selv om dagen har det ændret sig. Han er generelt en mild, glad og veltilpas dreng, vi har ikke lavet nogen ændringer. Hvad pokker skal jeg stille op???? Nogen råd?

Jeg har tænkt at vi prøver følgende i en periode Spencer tilbydes en rugbrød og lidt frugt når han kommer hjem fra dagpleje. Når vi andre så skal spise vil han blive tilbudt at smage det vi får, men uden pres på at skulle spise overhovedet da han jo så har spist og dermed kun skal spise hvis han har lyst til at smage. grunden til ovenstående metode er at han i dag da han kom hjem fra DP stod ude ved køkkenbordet og græd efter frugt. Han nåede så på 30 min ( kl 16.30-17.00) at kører en halv banan, et halvt æble og en figenstang ind. Vi spiser kl 17. Han kom til bordet, fik kartoffelmos m kødsovs, spiste godt og var temmelig interesseret - indtil at jeg også satte mig. Så var maden pludselig ligemeget - jeg synes at jeres besvarelser giver så god mening i forhold til hvad han kan overskue/ hans træthed og det koblet sammen med min observation her til aften så tror jeg at det giver god mening at han spiser mens jeg går og nuller aftensmaden færdig. Så er der i hvert fald ingen fokus på ham og hvad han spiser. Og så kan han blive tilbudt alm aftensmad bagefter og spiser hvis han har lyst. Så tænker jeg i hvert fald at stemningen bliver bedre.

Tak for jeres besvarelser - det hjælper at se at det rent faktisk ikke bare er her i huset at det er svært.

Hej. Så har jeg brug for jeres brede og fantastiske viden igen. Min dreng på 20 mdr vil ikke spise aftensmad. Han har i en periode på godt 1 mdr slet ikke ville spise noget til aften, så havde han en lille uge hvor han spiste lidt og nu har han i godt og vel 2 mdr igen ikke villet spise med til aften. Han får tilbudt hvad vi spiser og nogen gange smager han, andre gange bliver det blot afvist med det samme. Han afviser på en pæn måde. Skubber tallerkenen over til mig og siger nej tak. Han får så tilbudt en rugbrød med makrel hvilket altid glider ned og gerne lige en knækbrød også. Der er ingen pres fra os på at skulle spise den varme mad. Det har der desværre været men det er længe siden. Det bliver meldt ud i stuen når maden er klar og så bestemmer han selv at komme til bordet. Ofte kommer han ivrig ud til bordet og bliver så lidt flad når han ser maden selv når det er ting han normalt har elsket pasta og kødsovs og lasagne osv. Jeg har prøvet at blande tingene, ikke blande dem, mose/ikke mose, varmt/koldt. Hmmmm synes egentlig vi har været mulighederne omkring han gider det bare ikke. Og det har stået på LÆNGE nu synes vi. Det skal lige nævnes at knægten er sund og rask, vejer det han skal og udvikler sig normalt. Hvad er det jeg overser??? Og hvis det bare er en fase - hvor længe er det så det??? Åh hvor er det svært når ens små ikke spiser.

Har her til aften haft en vidunderlig stund med S selvom at jeg var alene hjemme med begge knejter. Jeg har taget mig ekstra god tid til Spencer, sat så jeg var mere tilgængelig for ham selvom at lillebror var ved mig, krammet, kysset og rost ham rigtig meget og vi har haft det så skønt. De uhensigtsmæssige tilfælde: 1: vi hygger med kys og tumle rundt på gulvet, bare S og jeg, og jeg stopper op fordi jeg lige skal se til K, og S ligger med det samme op til en skalle. Jeg får ham stoppet og krammet i stedet - sagde at "hov du er da vist ikke færdig med at leg med mor endnu" og så legede vi videre indtil S mistede interessen 2: mens jeg sad med K i sofaen (normalt sidder jeg meget i stolen når jeg har K, for der kan S ikke så godt nå os). S kommer op til os i sofaen og vil meget gerne være med. Det resulterer i en lidt for ivrig knægt der så nikker lillebror en skalle - mor siger NEJ (ja sorry beskyttertrangen er altså for stærk til at kunne lade være med at blive lidt streng) - knægten stopper op og jeg siger "vi nikker ikke skaller, vi krammer". Og det gjorde vi så 3: S ligger an til at uddele skalle - mor tager om hans hovede og siger "hov skal vi ikke mysse i stedet" og det gør vi så Er da blevet lidt ramt i dag, men INTET i forhold til den sidste tid og sikke en glad dreng, der kom i seng uden en masse bøvl ved aftensmaden eller ved natpuslingen Tak for nogle fantastiske råd Ladies -

Tak for jeres svar jeg tror jeg vil prøve an med masser af kram og tydelig kærlighed - og stoppe hånden/hovedet når det kommer flyvende - for så at sig hov du skal da kramme mor i stedet for. Igår nikkede han faktisk far en skalle - så det skal bare stoppes lige med det samme. men endnu en gang tak for råd

Hej. Jeg har så meget brug for hjælp. Min tumling på 19 mdr slår mig og jeg er ved at gå ud af mit ellers så udemærkede skind. S er lige knapt 19 mdr. Han blev storebror til lillebror K for knapt 3 mdr siden. S elsker lillebror og nyder han nusse med ham. S havde en periode mens jeg var gravid hvor han slog på mig, aldrig far. Det blev forklaret med at han selvfølgelig var træt af at jeg ikke kunne lege så vildt med ham så han gerne ville eller være så meget på gulvet med ham som han gerne ville (bækkensmerter fra uge 12+0) og derfor var mor dum. Vi håndterede det med at jeg sagde hårdt nej og efter et par gange med det og jeg stadig fik slag så fjernede jeg mig fra ham. Jeg har også forsøgt med at vende S væk fra mig og bede ham om at gå væk for jeg vil ikke have at han slår mig. Nå men det stoppede igen og resten af graviditeten var han skøn. Men det er så startet op igen efter at lillebror kom til verden. Selvfølgelig. Det er jalousi og det er fair nok - men det bliver værre og værre. Han slår nu også med ting og er sågar begyndt at nikke skaller. Det er stadig kun mig det går udover, dog får lillebror også et slag i ny og næ Jeg er desværre begyndt at reagerer med at flinche (læs på engelsk) - når han kommer imod mig med lidt fart eller hævede hænder så trækker jeg mig og har sågar nogengange hænder oppe ved ansigtet får at beskytte mig fordi jeg forventer et slag eller en skalle. Og han mærker min reaktion og gør det så et par gange mere. Han smiler og griner når han slår på mig (ja han slår også når han får et nej og bliver sur men det der forstår jeg sgu godt hvorfor han gør det) - men vi kan sidde og lege bare ham og jeg så så SLAM så får jeg en skalle og han smiler som om det er en helt naturlig del af legen. DPmor og SP siger han prøver mig af.... men med hvad???? Jeg reagerer på samme måde som altid. Siger nej og efter et par af dem så fjerner jeg mig fra ham eller vender ham væk. Så fint nok at det er en naturlig del af hans udvikling og at han prøver grænser af på mig som hans primære men men men for helvede han skal stoppe med at slå mig. Jeg bliver så ked af det og føler at jeg ikke slår til (no pun intented) fordi han slår på mig. Ej jeg har bare fået nok af det efterhånden - så plz at nogen ligger inde med råd.... det her er simpelthen ikke til at holde ud mere. Kram Maria

Hvad med amning???? Hvis barnet er født tidligere end termin - er det så ikke svære med amningen?

Ok. Det beroligere mig lidt. Risikoen for diabetes har jo som sådan altid været til stede fordi jeg altid har været overvægtig. Men det er den der typiske "det rammer ikke mig" mentalitet der har klaret skærene indtil videre. Men det er da helt sikkert at slipper jeg udenom denne gang at så glæder jeg mig blot det mere til mit kommende vægttab igen efter endt amning og så er det bare det vigtigere at det holder.

Girlnextdoor Er du også overvægtig? Altså er det derfor du fik GDM? Og lever du sundt og motionerer fast nu for netop ikke at udvikle diabetes? Jeg har bækkenbundsløsning så kan ikke engang gå en lille tur - så kan jeg i hvert fald ikke andet den dag

Hej. Jeg er 32+6 i dag og alvorligt nervøs for GDM (Graviditetsbetinget sukkersyge) Jeg er overvægtig og fik derfor en glukosebelastningstest lavet i uge 29 og den var fin. Det er 2. Graviditet og alt var også fint i 1. Graviditet. I dag til alm undersøgelse ved lægen konstaterede de at der er for meget sukker i min urin. Som i 3 gange for meget