CutiePie

Nye medlemmer
  • Antal besvarelser

    7
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

About CutiePie

  • Status
    Nyt medlem

Profile Information

  • Status
    Vil gerne være gravid
  1. Hej alle :loveshower Som så mange andre, så har jeg også et spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig jeres tanker omkring. Min kæreste og jeg ønsker brændende et lille barn, men er endnu ikke blevet beriget med sådan et lille vidunder. Vi skal til første IUI forsøg inden for de næste 2 mdr. :yay Nå, men det var egentlig ikke det som det handler om. Vi har haft mange samtaler om, hvad det betyder at få et barn og hvad det betyder for vores liv sammen. Og alt det vi har snakket om, er vi faktisk overraskende enige om. Pånær en enkelt lille ting. I nogles øjne måske en latterlig lille ting, andres måske en voldsom stor ting. Here goes. På badeværelset har vi en lille radio som automatisk tænder, når lyset tændes. Den ene aften sidder vi og snakker om livet med en baby i lejligheden igen, og jeg siger til ham, at han nok skal være forberedt på, at radioen skal fjernes, når vi står og byder vidunderet velkommen til livet. Det skal siges, at han er meget stolt af sin radio på badeværelset. Der skal da heller ikke være nogen tvil om, at det er hyggeligt, at stå derude om morgenen og gøre sig klar, og lytte til Mai-britt og de andre GO'NOVA-tosser, men det er en helt anden snak. :yay Det skal derudover siges, at det eneste sted i lejligheden der er plads til en pusleplads, er ude på badeværelset. Han mente helt og aldeles ikke, at radioen skulle fjernes fordi der flyttede et lille barn ind. Han kunne ikke se, hvorfor der er nødvendigt. Jeg prøvede at forklare ham, at bl.a. muligheden for at skulle skifte ble om natten foreligger, og derfor er det bedste, at der for barnet ikke sker alt for meget aktivitet om natten, bl.a. i form af en radio. Af det kom svaret "Så må vi bare lade vær med, at tænde lyset". Manden har på sin vis ret, lige bortset fra, at så kan man ikke se hvad man laver. Hvad tænker I? Er jeg helt væk, og bruger min tid på de forkerte tanker? Eller ville det være bedst at den bliver fjernet? Jeg kan, efter at have læst det hele igennem, se at jeg skrev "skal fjernes" tidligere. Vil dertil gerne sige, at jeg aldrig har sagt til ham, at den SKAL fjernes, men blot at han godt må forberede sig på, at det er en god idé. Lad mig høre jeres tanker omkring det. Skal jeg kæmpe lidt for det eller skal jeg bare lade det ligge og håbe på, at det hele giver sig selv til sidst? Glæder mig til at høre fra jer :P Mvh. Hende med radioen på badeværelset ;)
  2. Okay, det er jo et eller andet sted kun positivt. Læste et sted for noget tid siden, at har man før haft klamydia, hvor det kan have gjort skade, kan det i meget små tilfælde gå i sig selv igen. Jeg googlede løs for at finde flere hjemmesider, der kunne bekræfte det, men det lykkes ikke. Derfor valgte jeg, at glemme alt om det. Tænkte at det var dumt, at give mig selv et enormt håb, for derefter at blive pillet ned igen, hvis det ikke var sandt. Og mange tak!
  3. Håber heller ikke der er noget her, men kan jo ikke vide det førend vi er blevet undersøgt. Tror måske lige nu bare, at jeg har valgt at forvente det værste. Ikke at jeg vil være mindre skuffet, hvis det skulle vise sig, at være et kedeligt resultat. Men så kan jeg kun blive glædeligt overrasket, hvis det er positivt. Uh, hvor spændende. Glæder mig til at høre mere om det :) Krydser hvad der kan krydses, og håber at I meget snart ser de to små streger :goodluck
  4. Mange tak for dit svar :) Vi har taget kontakten til lægen idag. Dog var der åbentbart problemer med telefonen, så nu har vi lavet en tidsbestilling over nettet, og afventer svar på dette. Så må vi håbe, at vores læge også tager os seriøst. Er ked af at høre det kedelige resultat, men er sikker på at lykken nok skal finde vejen frem til jer :goodluck
  5. Åh nej :( Har nu snakket med manden min, og vi er nu blevet enige om, at tage kontakten til lægen i morgen, så vi snart kan vide besked. Held og lykke med jeres projekt-baby, og håber snart på at solen skinner på jeres vej i form af en lille guldklump :)
  6. Rigtig mange tak for jeres svar. Det er virkelig dejligt, når der er nogen der gider, at tage sig tiden til, at svare på disse indlæg. Jeg må se snart at få ringet til lægen, så vi kan få tjekket op på om der nogle problemer eller ej, så vi har noget at forholde os til. Igen rigtig mange gange tak ! Hvis der er flere der har nogle input, så tager jeg stadig imod med kyshånd :)
  7. Hej Min kæreste og jeg har et enormt ønske om, at der snart skal være en lille en på vej. Sådan har det faktisk været det sidste års tid. Vi har ikke gjort noget ud af planlægning, andet end at jeg selvfølgelig har været opmærksom på, hvornår jeg har ægløsning. Ydermere har vi dyrket sex regelmæssigt, hvis man kan sige det sådan :) Det er bare voldsomt frustrerende, når der så ingenting sker. Ved godt, at det er noget der kan tage sin tid, men igen - det er bare frustrerende. Jeg har i mine teenage år haft klamydia - desværre aner jeg ikke, hvor lang tid jeg havde det inden jeg fandt ud af det. Derfor aner jeg heller ikke om det kan have gjort nogen skade. Det jeg egentlig nok bare skal spørge om er, har I bare ringet til lægen og sagt, at I gerne ville bestille en tid grundet barnløshed, eller hvordan? Og hvordan har forløbet ellers været derfra? Jeg kan sagtens sidde og læse en masse info på diverse klinikkers hjemmesider, men jeg vil bare gerne høre om jeres egne erfaringer, hvis ikke dette er for privat. Ydermere vil jeg gerne høre, hvor lang tid I har ventet, fra I begyndte på Projekt-baby, til I rent faktisk tog kontakten til lægen? Har egentlig nok bare et behov for, at vide, at hvis vi tog kontakten nu, at vi ikke har "givet op for let". Håber ikke der er nogen der bliver stødt over den sidste bemærkning, for selvfølgelig er der ikke nogen der giver for let op, men forstå mig ret. Håber der er nogle venlige sjæle, der kan hjælpe en mindre informerede. Venlig hilsen CutiePie