Din krop efter fødslen

Selvom fødslen nu er vel overstået, så er der stadig lidt vej endnu, indtil din krop er tilbage i samme form som inden graviditeten.

Godt nok er maven ikke så stor som lige inden fødslen, men der er stadig reaktioner efter fødslen, der sætter sine præg på din krop.

Sådan reagerer din krop efter fødslen

Her kan du læse om, hvordan din krop vil reagere efter fødslen. Du vil opleve at have en del blødninger lige efter fødslen, og de fleste anden gangs fødende vil mærke stærke efterveer.

Læs om hvordan vi anbefaler, at du holder infektionsrisikoen væk fra din krop.

Efterveer efter fødslen

Efter at have været udspilet under hele graviditeten, skal livmoderen nu trække sig sammen og blive lille igen. Den proces kaldes efterveer. Som regel begynder det allerede lige efter fødslen.

Hvis du er førstegangsfødende, vil du som regel næsten ikke mærke noget til efterveerne. Men har du født tidligere, så kan efterveer være ret smertefulde de første par dage.

Annonce ♥

Din krop er indrettet således, at når dit barn sutter på brysterne under amning, så frigives der et hormon fra hypofysen i hjernen. Dette hormon virker sammentrækkende på livmoderens muskulatur.

Hvis dine smerter bliver for store, så kan du tage en panodil lidt inden du skal amme.

Læs også: Alt du skal vide om at amme

Annonce ♥

Blødning efter fødslen

Du vil bløde meget lige efter fødslen. Blodet stammer fra såret i livmoderen, hvor moderkagen sad fast. Blødningen vil i starten være mere kraftig end det, du er vant til under en menstruation.

Men allerede efter en lille uges tid aftager den kraftige blødning, og bliver mere som rødbrunt udflåd. Der kan også være mindre eller større blodklumper i dit udflåd.

Hvis din blødning tiltager eller fortsætter med at være voldsom så kontakt enten din læge, sundhedsplejerske eller barselsgangen.

Annonce ♥

Det mest normale er, at du vil have udflåd 3-6 uger efter fødslen. Den rødbrune farve vil gradvist aftage i takt med, at du heler indvendig.


Infektionsrisiko efter fødslen

I perioden hvor du bløder og har udflåd, skal du passe på ikke at udsætte dig selv for infektionsrisiko. Derfor skal du lade være med at gå i karbad eller svømmehal ej heller bade i havet, så længe du har den mindste smule udflåd med farve i.

Og du skal anvende bind de første 2 måneder i stedet for tamponer. Hvis dit udflåd bliver ildelugtende, eller hvis du får smerter i underlivet og feber, så kan det være tegn på infektion, og så skal du straks kontakte din læge.

Annonce ♥

Syning og god hygiejne

Nogle gange er det nødvendigt med et par sting i mellemkødet efter en fødsel. Du bliver syet med en tråd, som er selvopløselig og forsvinder i løbet af 2-3 uger. Du kan bruge et spejl for at holde øje med, om såret heler som det skal.

Uanset om du er blevet syet eller ej, så anbefales det, at du er ekstra omhyggelig med den personlige hygiejne i tiden efter fødslen, indtil alle sår er helet.

Ud over den daglige vask, bør du skylle dig forneden med bruseren efter hvert toiletbesøg for at undgå betændelse i evt. syning eller livmoderen. Vær heller ikke nærig med at skifte bind mange gange om dagen.

Annonce ♥

Undersøgelse hos læge efter fødsel

Omkring 8 uger efter fødslen skal du til kontrol hos egen læge, hvor du undersøgt for, om alt heler som det skal. Hvis alt ser fint ud, så kan du begynde at motionere igen på et højere niveau end dine daglige gåture med barnevognen.

Hvornår må du dyrke sex igen efter fødslen

I starten giver det sig selv, du er ret øm og du bløder meget. Måske er du blevet syet fordi du bristede. Så det skal have tid til at hele. Så det er virkelig meget individuelt.

Nogen er i gang allerede efter et par uger, hos andre går der mange måneder, før der kommer gang i sexlivet igen.

Annonce ♥

Sex behøver jo ikke kun være samleje, så du kan jo altså sagtens være sammen med din mand, uden at han behøver komme ind i dig 🙂