Single gravid med sæddonor

Stadig flere singler vælger at blive gravide med en sæddonor og opfostre deres børn selv. Singlekvinder er den kundegruppe der vokser hurtigst hos danske sædbanker.

De fleste singlekvinder der vælger at blive gravide med donor er i slutningen af trediverne og har et stærkt ønske om at få et barn. Donation af sæd gør det muligheden for at få et barn relativt ukompliceret.

Fordele ved at vælge en sæddoner som far

Der er mange grunde til at vælge en sæddonor som far til sit barn, frem for en mere eller mindre tilfældig mand man møder fysisk.

Overvejelserne bag beslutningen er meget individuelle og alligevel er der en rød tråd, i hvad mødre med donorbørn fortæller om deres valg.

Blandt fordelene nævner de ordnede forhold og at der ingen far er på sidelinjen som de skal have et samarbejde med. Kort sagt: De bestemmer og styrer selv omsorgen for barnet og skal ikke bruge tid på at vente på den rigtige mand.

Læs også: information om sæddonation

Gode råd fra singlemødre med donorbørn

Omend single mødre med donorbørn er enlige, er de sjældent alene. Ofte har de sikret sig opbakning og praktisk hjælp fra deres familie eller venner.

Men som single mor med donorbarn, er man den eneste der bærer ansvaret. Og mange bliver overraskede over hvor meget det kræver at være alene-mor uden en partner til at tage over.

Ens frihed bliver i høj grad indskrænket og man er meget afhængig af hjælp udefra. Derfor er et råd fra kvinder der allerede er mødre til donorbørn, at man bør overveje nøje om det er en pris man vil betale.

De fleste vil nok svare ja – hvis det er den mulighed de har, for at få et højt ønsket barn.

Find den rette donor

Når doner skal udvælges kan man gå forskellige veje. Man kan lade tilfældet råde. Eller nøjes med at stille ganske få krav, som fx at donor skal være mørkhåret og  ikke skal have let ved at blive solskoldet.

I den modsatte ende af spektret ligger donorregistre, hvor man kan se et billede af donorerne, høre deres stemme og læse om deres uddannelse, karriere og ikke mindst personlige karakteristika

Det kan være svært og meget surrealistisk at vælge hvem der skal være doner til ens barn. Nogle kvinder vælger at gå til sagen med stor alvor, andre med humor.

De der ikke lader tilfældet råde, leder ofte efter karaktertræk hos deres doner, som de ville tiltrækkes af hvis de mødte ham fysisk.

Donorbarnets ønske om at kende sit genetiske ophav

Et aspekt man bør overveje er at det er naturligt for donorbørn at have et ønske om at kende deres genetiske ophav. Mange donorbørn, der er vokset op med en enlig mor, søger efter informationer omkring deres far.

Det er muligt at vælge om donoren skal være anonym eller ej. Vælger man en ikke-anonym donor, så forpligter donor sig til kontakt med barnet en enkelt gang efter det er fyldt 18 år. Naturligvis kun hvis barnet ønsker det.

I donorregistrene fremstilles donorerne på måder så man kan skabe en form for relation til dem. Det giver mulighed for at skabe historier om disse donorer til børnene.

Derfor er spørgsmålet om anonymitet eller ej en overvejelse og en vigtig beslutning man må træffe på sit barns vegne. En beslutning man må leve med og være parat til at håndtere.

Uanset hvad, må man gøre sig klart at det vilkår for et donorbarn at det ikke får mulighed for at kende sin genetiske far. Det kan være en kompliceret process, der er svær at håndtere nænsomt som mor.

For at give børnene nogle relationer, vælger nogle mødre at mødes med andre kvinder og børn i samme situation. Og om muligt med barnets halvsøskende, for at give deres barn et såtsted i deres genetiske ophav.

Hvilke tanker gør sæddonorerne sig?

Det er en almindelig opfattelse at sæddonorer, donerer deres sæd uden den store eftertanke. Forskning viser at særligt yngre mænd har et afslappet forhold til at donere deres sæd.

Men også at de, som de bliver ældre og måske selv lever i et parforhold med børn, kommer til at reflektere over deres valg. Noget der naturligvis kan være svært, fordi de ser deres valg i et andet og mere reflekteret lys.
For nogle sæddonorer betyder det at de tænker på deres potentielle børn og i praksis kigger efter dem, ved at lede efter egne træk hos tilfældige børn, når de bevæger sig rundt i samfundet.

Fertilitetsindustrien skaber relationer

Lige såvel som at donorfædrene kigger efter deres børn, er mødrene ofte også opmærksomme på om mænd de møder, kunne være far til deres barn. Denne tanke beskæftiger også børnene.

Fertilitetsindustrien skaber altså ikke blot børn, den skaber også relationer. En form for relation, der er ny i vores samfund. Donorbørnene er derfor forgangsbørn inden for feltet. De er den første generation der skal tydeliggøre deres behov, i relation til ønsker og rettigheder til at kendes deres ophav.

Med tiden vil der være flere og flere donorbørn i samfundet og den nye form for relation vil være mere almindelig. Den erfaring som tiden giver os med disse relationer, vil gøre os klogere og bedre til at imødekomme og håndtere donorbørnenes behov.

Artiklen er skrevet af Jordemoder Laura Kjær Jacobsen fra net-jordemoder.dk