Planlæg din graviditet med Babyplan.dk

Timing, tålmodighed og en sund livsstil betyder rigtig meget, når drømmen om at blive forældre skal gå i opfyldelse. Vil du gerne stifte familie i nær fremtid? Så er det en rigtig god idé at planlægge at blive gravid.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Babyplan.dk som er sat i verden for at guide dig fra du tager beslutningen, til du bliver gravid.

Guide til din babyplan

Babyplan har lavet en guide til graviditet i samarbejde med fertilitetsklinikken VivaNeo. Guiden sætter bl.a. fokus på kvindens cyklus og giver gode råd til en sund livsstil herunder din vægt, kost og motion.

”Det tager tid at blive gravid for langt de fleste. Derfor er det uhyre vigtigt at komme godt fra start og få gode råd og støtte, når du har brug for det. Babyplan har gjort det nemt at komme i gang via vores udbud af produkter, som kan købes online samt forskellige former for råd og vejledning.

Bl.a. kan alle få vores gratis e-bog: ’Guide til graviditet’, som er en hjælp til selvhjælp,” siger Michael Stenmann, der står bag ideen bag Babyplan.

Timing er afgørende

Men hvordan laver man så sin egen babyplan? Jo, ifølge Babyplan.dk er det rigtig vigtigt, at du får styr på din cyklus. Der er kun ganske få dage hver måned, hvor du har en chance for at blive gravid. Derfor bør alle kvinder, der ønsker at blive gravide, anskaffe en ægløsningstest, som nemt kan købes online.

”Rigtig mange kvinder tror, de kan mærke, når de har ægløsning. Men ofte er det for sent. En ægløsningstest er din bedste hjælp til at finde præcis de dage, hvor du har størst chance for at blive gravid,” siger Michael Stenmann.

En ægløsningstest måler niveauet af LH-hormon, som peaker, når du har ægløsning. Du får oftest det mest præcise svar om morgenen, fordi niveauet af LH-hormon er højest i din morgenurin.


Husk kosttilskud

Et andet vigtigt råd fra Babyplan – som også findes i guiden – er at huske folsyre, allerede når du træffer beslutningen om, at du vil prøve at blive gravid. Folsyre er et B-vitamin, der sænker risikoen for misdannelser af hjerne og rygmarv hos fosteret med op til 40 procent.

Det er svært at dække behovet for folsyre via kosten alene. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et kosttilskud på 400 mikrogram pr. dag fra ca. tre måneder før du bliver gravid, til du er 12 uger henne. Folsyre kan købes som separat kosttilskud eller som en del at et ’startkit’.

graviditetstest, ægløsningstest og folsyre

I et Babyplan Testsæt medfølger de produkter, du har brug for, når du planlægger graviditet (ægløsningstest, graviditetstest og folsyre).

Test tidligt for graviditet

Når du forsøger at blive gravid, så bliver du måske ekstra opmærksom på bitte små ændringer i kroppen. Vil du gerne teste tidligt, så kan en Tidlig Graviditetstest afsløre, om du er gravid op til 5 dage, før du får menstruation.

Selvom testen fra Babyplan er blandt de mest nøjagtige på markedet, så er den selvfølgelig lidt mere usikker, end hvis du venter til dagen for udebleven menstruation. Her får du nemlig en nøjagtighed på hele 99%.

pige med graviditetstest

Test sædkvaliteten hjemme

Én ting er, hvad du som kvinde kan gøre, men har du også tænkt på din partner? Det nytter naturligvis ikke, at I gør alt det rigtige, og at I ved, hvornår du har ægløsning, hvis det pludselig viser sig, at din partners sædkvalitet er nedsat.

Vil I være på den sikre side, så kan I teste sædkvaliteten meget nemt derhjemme med en sædkvalitetstest. En sædkvalitetstest kan give en god indikation på, om din partners sædkvalitet er normal.

sædteste til hjemmebrug

Babyplan tilbyder to forskellige tests, som I kan få tilsendt med posten i en diskret pakke.


Personlig sparring

Vælger du Babyplan, så får også mulighed for at få råd og vejledning undervejs. Hos Babyplan oplever de, at mange kvinder er usikre på, om de har læst testen korrekt. Netop her kan du kontakte Babyplan online og få hjælp.

Selv om det heldigvis lykkes for de fleste at blive gravide, så kan det for nogle par godt tage længere tid end forventet. I de tilfælde tilbyder Babyplan en samtale med en jordemoder eller en fertilitetssygeplejerske på fertilitetsklinikken VivaNeo Copenhagen.

Samtalen går bl.a. på din specifikke situation og på andre vigtige faktorer som livsstil, vægt, kost, motion og stress. Samtalen er uden omkostninger for dig, hvis du har benyttet Babyplan i mindst seks måneder.

”Hvis det ikke lige går så hurtigt, som man forventer, så er det rigtig vigtigt at bevare roen og fokusere på de ting, man selv kan gøre. Vi synes, det er vigtigt at hjælpe folk videre, når de bliver fortvivlede og måske begynder at tvivle på, om der er noget andet de kan eller bør gøre,” siger Michael Stenmann.

Hør babys hjertelyd

Når du bliver gravid, så er det en helt særlig oplevelse at høre den ufødte babys hjerteslag første gang (ca. i 16. graviditetsuge). Den oplevelse vil Babyplan gerne være med til at give dig.

Hos Babyplan kan du derfor låne gratis en ultralydsmonitor, så du sammen med dine allernærmeste kan høre eller optage hjertelyden.

ultralydssæt til hjemmebrug
Held og lykke med din babyplan.

Fordele med Babyplan.dk:

-Tilmeld dig Babyplans nyhedsbrev på Babyplan.dk og få e-bogen ’Guide til graviditet’

-På Babyplan.dk kan du bestille graviditetstest, ægløsningstest, kosttilskud m.m. som sendes til din adresse i diskret indpakning

-Lykkedes det ikke at blive gravid inden for seks måneder, tilbyder Babyplan en samtale på VivaNeo Copenhagen uden omkostninger for dig. Det forudsætter dog at du har brugt Babyplans produkter i samme periode

-Lån gratis ultralydsmonitor