Sød ugle uro til baby

Sådan laver du nemt en sød ugle uro til baby, som du enten kan hænge over sengen eller puslebordet. Uroen indeholder 4 ugler og 6 skyer/stjerner/måner efter smag.

sød ugle uro i filt til børn

Du skal bruge følgende materialer:

materialer til at lave ugle uro

– Filt i diverse farver – kun fantasien sætter grænser (og måske barnets køn).
– Snore der passer i farve til filten
– Fiskesnøre
– Nåle der passer til alm. tråd og fiskesnøre
– Saks
– Lim der kan bruges til filt
– Uro-ophæng
– Fyld – Brug evt. fyld fra en gammel pude og spar penge.

Jag valgte at bruge hvid, grå, sort, pink, lyserød og gul filt til min uro.
Alle materialerne jeg bruger er købt hos Panduro hobby og koster ca. 250 kr.


Sådan laver du en sød uro til børn

Når du laver din ugle uro, så er det vigtigt at der bliver nogenlunde ens vægt på snorene således uroen hænger lige og der skal derfor en ugle + sky/stjerne på hver endesnor.

Step 1 – print skabelonen til din ugle uro ud:

Jeg har tegnet en skabelon som du kan hente her og printe. Klip de forskellige elementer ud. Ønsker du andre motiver kan du sagtens tegne dine egne skabeloner – dette er blot et forslag.

skabelon til ugle uro udklippes

Step 2 – klip filten ud:

Når du har klippet skabelonen ud holder du den henover filten. Skabelonen kan evt. holdes på plads med en nål mens du klipper. Husk du skal bruge 2 af det hele undtagen det hvide i øjnene og næbet.

Filtstykker til ugle uro klippes ud

Step 3 – sy uglerne sammen:

Start med at lave forside og bagside helt færdige inden du syer de to sider sammen. Start med at sy hovedet på kroppen. Lim evt. en lille smule inden du syer så glider det ikke fra hinanden imens. Derefter syes øjne, vinger og næb på.

På bagsiden syes hoved og krop sammen. Sy nu de to sider sammen. Du kan evt. putte lidt fyld i løbende. Husk at alt fyldet skal være i inden du syer den helt sammen. Sæt fødderne på til sidst.

uglerne sættes sammen


Step 4 – lave alle 4 ugler:

Alle uglerne syes på samme måde. Du kan evt. pynte dem forskelligt. Jeg har lavet en med en lille sløjfe og fx et hjerte på kroppen. Husk at disse ting er nemmest at sy på inden du samler forside og bagside.

små filt ugler

Step 5 – lav tilbehøret til uroen:

Lav de resterende ting som fx skyer, sol, måne, stjerner osv. Jeg har vedlagt skabelon på 2 størrelse skyer og 2 stjerner.

tilbehør til uro lavees

Step 6 – bind elementerne sammen:

Bruger du det uro-ophæng jeg har købt her er der plads til 5 snore. Jeg har lavet 4 snore med ugler og skyer/stjerner og en enkelt snot til midten med en stor sky og en måne.

Start med at forbinde uglerne og skyerne til hinanden med fiskesnøre. Jeg bruger en nål til at føre fiskesnøren igennem filten og binder en lille dobbeltknude. Du kan enten pinde uglen fast helt på toppen af hovedet eller nede i den nakke.

Jeg har valgt at gøre det lidt nede i nakken så uglerne vender en smule nedad. Det er helt sikkert pænest at de ikke gør det synes jeg, men jeg tror det er sjovere for barnet at uglen kigger på dem og jeg har derfor valgt at gøre det sådan.

uroen bindes sammen


Step 7 – saml uroen:

De forskellige snore sættes nu fast på uro-ophænget med fiskesnøre – og vupti, du har nu en færdig uro.

den færdige uro i børneværelset